Hopsa

Det afgørende her er jo hvad det er der gør lige præcis dette kuld hvalpe så enestående at I ikke helt automatisk springer det over og venter med at få hvalp til I er kommet på plads i det nye hjem? At lade en hvalp blive hos opdrætter har både fordele og ulemper, det har egentlig ikke noget med tæven at gøre men med opdrætters vilje til at socialisere, præge og aktivere en ekstra hund i et par ret afgørende måneder. Med mindre der er noget fuldstændigt afgørende ved den hvalp I har i tankerne, så ville jeg ganske enkelt vente med indkøbet af hund til engang i det nye år.... der laves masser af hvalpe og det vil da være det bedste om I planlægger indkøbet sammen med et par ugers ferie når I på et tidspunkt er kommet helt på plads der hvor I flytter hen.

Med mindre man selv vælger at køre sin ven den sidste tur, man kan sagtens selv bestille kremering og selv aflevere.

Ja jeg har stadig ikke fattet hvad alt det karma og rep rower er eller hvad det bruges til

Er der nogle indlæg der er slettet i denne tråd, jeg forstår nemlig ikke rigtig indlægget her over Er det mit indlæg du responderer på og hvad handler "ingen smileyer" om?

Jeg syns da bestemt I skal træne jeres hvalp som alle hvalpe bør trænes, racen er jo ikke afgørende for OM hunden skal trænes men hvor hurtigt og evt. langt man kommer med den træning den tilbydes. Dog ville jeg omlægge træningen sådan at hvalpen ikke får oplevelsen af at den egentlig bare kan komme når den har vurderet om det er jer eller noget andet der er mest interessant. Lige nu har I succes med at være mere interessante end cykler og mennesker, men andre hunde kan I ikke hamle op med. Hvis hvalpen gentagne gange oplever at det kan betale sig IKKE at komme når I kalder, så er det jo ikke indkald den lærer. Mine hvalpe og unghunde er konsekvent iført en lang tynd line, for står jeg pludselig i en situation hvor hunden beslutter sig for at der er noget der er mere interessant end mig, så kan jeg stille mig på snoren så ikke den får succes med at skride. At slippe hunden på et indhegnet område sikrer bare at den ikke bliver væk, det sikrer ikke at den vil vælge jer frem for noget andet, hvilket for nogle hunde har den konsekvens at de når at få nogle rigtig kedelige oplevelse med fremmede hunde inden deres ejere begynder at sætte snor på.

Jeg fik aflivet min gamle hund i mit eget hjem, det var en rigtig og fin måde at gøre det på for mig og hende og det vil være fremgangsmåden fremover. Jeg tænker lidt om der mon ikke er forskel på katte og hunde, men jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om det samme ville være sket hvis det var en hund din veninde havde fået aflivet.

Du kan læse om virusvorter her

Nix!

Det lyder ikke som vorter, det lyder som bumser. Vorterne som smitter har ikke et indhold, det er udvækster som minder om små blomkål og det er lidt forskelligt om folk mener de skal behandles eller om man skal binde en tråd om til den falder af eller man bare skal lade dem være. Men altså, det din hund har lyder som sagt som bumser som oftest ses hos unge hunde. Rens dem med klorhexedin, smør evt. fuciderm på og undlad ellers at pille ved dem. Bliver der mere af dem så skift evt. foder til et med et lavere proteinindhold en periode.

Nææh det tror jeg heller ikke, du antog jeg mente prof vædeløbere og jeg mente egentlig bare hunde med højere fart i hverdagen end gennemsnittet Hvilke hunde er det hos dig der slår halen til blods? Grayhounds? Siden det ikke generer dig det store kunne det være interessant at høre hvad du gør for at få den til at hele op, for når en grande slår hul på halen er det som sagt noget rigtig lort. Man kommer ud i mange opfindsomme løsninger for at holde halen i ro eller beskytte spidsen, samtidig med at såret skal have luft for at hele op igen.

Jeg troede at grunden til de smadrede haler hos jagthundene var at de bevæger sig i bevokset terræn - ikke at jeg hverken går på jagt eller har en jagthund, det er bare argumentet jeg har fået præsenteret. Men jeg tror ikke jeg er helt med? Du skriver at dine hunde logrer deres haler til blods, så det er vel ikke i forbindelse med deres "job" at halerne bliver ødelagt? Grand danois har ihvertfald aldrig hørt under de halekuperede fordi de logrer for meget til deres eget bedste indimellem.

Hos grand danois er det et velkendt problem at de glade hale ødelægges, det er selvfølgelig længden på hales sammen med hårlaget der giver disse problemer. Når først der har været hul er det noget af en kamp at få sådan en hale til at hele op og indimellem må der tages et par led af halen. Det tror jeg i øvrigt oftere ville være løsningen hvis ikke det var fordi en hund med amputeret hale ikke kan udstilles. Jeg mener ikke at man som udgangspunkt bør klippe halerne af hundene af den grund, men jeg anerkender at nogle haler på nogle hunde kan give uhensigtsmæssige problemer. Ift. om en sprinter ikke ville kunne klare sig uden hale, så mener jeg nu ikke halen er altafgørende. Jeg har en fuldkuperet dobermann der styrer lisså fint rundt som dem jeg tidligere har haft med intakte haler. Mon ikke de lærer at kompensere? "Amerikanerne bruger argumentet om at forhindre at ørerne flapper bagover for at ørekupere Grand Danois!" Det argument har jeg alligevel aldrig hørt før *GG* - jeg har aldrig mødt en ørekuperingsfortaler der ikke stod ved at det blev gjort fordi det i deres øjne var smukkest.

Med mindre noget har ændret sig, så kan hvalpe efter en DRU tæve og en DKK hanhund godt få tavle i DRU. Men de fleste hvalpeproducenter der ikke laver registreret avl er ganske opfindsomme og har en "god" forklaring på den manglende tavle. For nyligt så jeg en hvalp på et andet forum, den havde ikke tavle fordi opdrætteren havde haft en uoverensstemmelse med DKK. Javel ja, nu er det bare sådan at tæven der er mor til de hvalpe er så langt fra standarden at den på de to udstillinger den har været har modtaget en tredjepræmie og er blevet diskvalificeret. Alligevel valgte "opdrætteren" at lade sin avlsgodkendte hanhund parre tæven og det var så billetten ud af DKK. Dette er under ingen omstændigheder et enestående tilfælde, der er hunde med sundhedsresultater der har gjort at de ikke har kunne modtage avlsgodkendelse, men ikke alle respekterer dette.

Jamen hør her - jeg kunne aldrig drømme om at købe hverken en blanding eller en tavleløs racehunde.... Så du behøver ikke at fortælle mig at det er en lisså dårlig ide at købe en blandingshund Men netop den forskel du selv understreger, at man kender anerne på hunde med tavler er jo detop den afgørende forskel. Du kan finde et hvalpekuld efter testede forældre som har et så lavt index at det ikke giver mening at den kombination er lavet. Det er ikke nok at vide noget om forældredyrene. Det samme gælder for temperamentet, et par flinke hunde giver ikke automatisk flinke hvalpe. Et par driftige hunde giver ikke automatisk driftige hvalpe. Kun at vide noget om forældrehundene er det samme som kun at kende den halve sandhed og det kan derfor ikke bruges til andet end at kunne sige at "se, vi har testet vores hunde".

Enig, den voksne hund skal respekteres og skal ikke påtvinges en hvalp. Nu ved jeg ikke hvor længe du har haft hvalpen, men det er helt normalt at voksne hunde ikke gider hvalpe og det må man så bare respektere og fjerne hvalpen. Det er klart at foretrække at din voksne hund stoler på at du varetager hans interesser og han derfor kan regne med du hjælper ham når hvalpen blir for anmasende, end at han føler han selv skal irettesætte hvalpen. Gå nogle ture med dem og vis din voksne hund at hvalpen er en del af flokken, men sørg for at det foregår i den voksne hunds tempo.

Hvis valget stod mellem en blandingshund eller en "ren race" uden tavle, så ville jeg osse til enhver tid snuppe blandingen. Man må jo overveje hvorfor tavlehunde indgår i uregistreret opdræt og jeg kan ikke finde nogen anden grund end at de enkelte individer ikke har en kvalitet der gør dem egnet til tavleopdræt og sådan et afkom vil jeg godt være fri for. Med sådan en hund er jeg samtidig afskåret fra at kunne undersøge hvad den er lavet af, når der er tavle på en hund kan jeg sætte mig ind i dens forventede egenskaber og temperament. Med en blandingshund bliver jeg i det mindste ikke "lovet" noget, der ved selv den mest uvidende at det er fuldkommen tilfældigt hvad man kommer hjem med når man henter sådan en hvalp.

Nu er indavl jo ikke noget der for enhver pris bør undgås, men du har helt ret i at tavlen er dit eneste redskab hvis du VIL have en hund der ikke indeholder indavl og ikke indeholder andre racer end den du køber den som. Samtidig gør man som hvalpekøber en aktiv indsats for at støtte det seriøse avlsarbejde ved at indkøbe sin hvalp hos en DKK-opdrætter - når man vel at mærke ikke tror at tavlen er adgangsbevis til et blåt stempel af opdrætteren, men at man selvfølgelig bruger klubbens hundeweb til at kigge opdrætter og dennes afkom efter i kortene

Er der nogle der kan hjælpe med råd og vejledning.... Jeg leder efter en erfaren og dygtig opdrætter i skandinavien der laver ruhårede (størrelsen er ikke afgørende men gerne standard) gravhunde under FCI. Farven er ikke første prioritet men hvede, rød og sort m. rust er favoritterne. Hunden skal ikke bruges til jagt men som aktiv familiehund der som bonus meget gerne må være af en så høj kvalitet at den vil kunne gøre sig i udstillingsringen. Hvor går man hen når man sammen med disse ønsker, vil have hund fra en opdrætter der aktivt varetager racens sundhed?

OK den vej rundt... Men det er nu stadig ikke den amerikanske type der er "udstillingsmodellen". En udstillingshund er en hund der deltager på udstilling, det afhænger ikke af hundens genetiske bagland. Faktisk er det langt fra de amerikanske importer der klarer sig bedst her i landet.

Øhm dig? "udstellingsmodellerne er den amrikanske type" Ingen, jeg skriver det er en misforståelse at tro det hænger sådan sammen og at en tæve på 83 cm ikke er spor unormal

Jeg kan bare se hun har lang næse og en skalle der passer til, men der er jo så himmelråbende mange misforståelser at det er svært at finde hoved og hale i hvad der er rigtigt og forkert hvis ikke man på forhånd ved lidt om emnet

Ikke hvis det er din hund på dit profilbillede og i øvrigt er det noget vrøvl at de hunde der udstilles er dem der amerikanske Højden på din tæve er osse helt i overensstemmelse med en gennemsnitlig tæve, det er en misforståelse at de skal være så høje som muligt

Den gule tæve på billede tre en ikke ret tysk at se på, den har en langt bedre hoved (set ift. standarden) end hvad man typisk ser hos den tyske type. Faktisk syns jeg den har et rigtig smukt hoved og udtryk, kroppen og konstruktionen er heller ikke typisk tysk, den er godt nok lidt lavstammet og overfodret, men ellers helt ok. Det kunne være interessant at kende dens navn og tavle, er der en kildeangivelse måske? Racen er jo præget af smagsforskelle mennesker imellem, men har man standarden som udgangspunkt (hvilket man ihvertfald som opdrætter bør) så må racen ikke have store udtalte kinder, må ikke være bred over skallen, længden på næsen og skallen skal være ens og øjenomgivelserne tilstræbes at være tilsluttende.

Der er nogle helt generelle forskelle rent geografisk og så er der igen forskel de enkelte opdrættere imellem. Den kontinentale type er bred i skallen, kort i næsen, tung i læben hvilket giver et langt mere mastiff-agtigt udtryk med løse øjenomgivelser hvilket ofte kan give nogle problemer. Den engelske type er noget mindre kødfuld men har ofte den samme tunge krop med lav front, høj bagpart og ikke altid lige udtalt bagbensvinkling. Den skandinaviske type har oftest en smallere skalle og en længere næse, er mere højtstillet og med tættere tilsluttende øjenomgivelser. Den amerikanske er ofte næsten for lang i næseryggen og meget knejsende med en stejl front til følge, højtstillet og ikke så kropslig som de øvrige. Men nu er det sådan at der importeres og parres på kryds og tværs af alle nævnte grænser, så man kan i eks. Schweiz se hunde der er langt mere elegante end en del hunde i DK, man kan i USA se hunde med langt mere læbe end en del hunde i DK, faktisk er det helt op til den enkelte opdrætter at vurdere og beslutte hvilket udtryk de ønsker for deres hunde og arbejde hen mod det.

Du skriver selv at det er dyrlægen der skal sende svar/billeder til DKK så hvad er du i tvivl om? Om dyrlægen har et økonomisk ansvar ift. dine ekstra udgifter? Havde du ikke selv tjekket på hundeweb om alt var registreret inden du parrede din tæve, for jeg tænker at du da evt. selv har en del af ansvaret der? Kendte du resultatet på forhånd siden du ikke behøvede at vente på at svaret var registreret? Men under alle omstændigheder så må din dokumentation for at du har gjort hvad du skulle være på plads ift. hvis du vil forsøge at få din dyrlæge til at tage et økonomisk ansvar, spørgsmålet er bare om du vil få noget ud af det