Eller også er det faderens eget lille egoistiske ønske om at beholde barnet selv?
Jeg tror at det er få enlige forældre forundt at kunne tænke udelukkende på barnets tarv og holde hovedet koldt i samværsproblematikken og en mors psykiske problemer/diagnoser er bare benzin på bålet for farens sag...
Og jeg tror at det må kræve en supermandsagtig styrke hos en mor at erkende at hun ikke magter barnet pga psykisk ubalance, det er i hvert fald en ulige kamp at opnå tid sammen med barnet efterfølgende, jeg har været fluen på væggen i et par tilfælde og det er SÅ nemt og så gratis for faren at bruge den psykiske diagnose mod moren og det værste er at han har succes med det!