Claudia2500

Jeg kan virkelig ikke lide at tænke på det, for Inca er virkelig noget specielt for mig, men jeg vil have hende i en urne som jeg kan tage med hvis jeg skulle flytte. Derudover vil jeg også få lavet et af de der askesmykker hvis hun skulle dø "naturligt" herhjemme ville jeg nok køre hende på kæledyrs krematoriet selv, men jeg aner det ikke.. Min elskede kanin Mickey, som blev 8 år, er begravet i haven hvor jeg dengang boede med mine forældre. Efter vi havde fået ham aflivet hos dyrlægen puttede vi ham i en fin papkasse med hø i bunden og gulerødder i, og så havde vi gravet et hul. Efter kassen var kommet ned lagde både min mor, søster, far og jeg selv både en blomst og en gulerod ovenpå kassen før vi dækkede den til

Årh nej hvor er det trist :'( søde smukkeste Vinnie, hvil i fred skønne kæmpe <3

Jeg bruger det til Inca tror det er mere behageligt for hende + af frygt for mavedrejning bruger jeg den også.. Derudover bliver skålen hvor den skal, Inca sviner en del når hun spiser, og hvis skålen står på jorden bliver den kørt rundt i hele rummet (hendes underbid gør at hun ofte ligner en der skovler maden ind med underkæben

Nu har jeg længe tænkt på om jeg skulle oprette denne tråd, så nu gør jeg det bare Sagen er den, at oftest når Inca er i hendes vogn og en anden hund kommer for tæt på, så knurrer hun og gø'r og viser tydeligt at den anden hund ikke skal komme for tæt på. Det sker dog ikke hver gang, min svigermors tæve kan fx. komme så tæt på hun lyster, det er lige før jeg tror de kunne sidde i den sammen, og der er også forskel på hvor tæt hundene "må" komme. Da jeg var til bakkeskue gik vi rundt blandt mange hunde og mennesker og dér reagerede hun ikke på noget. Når vi cykler er der heller ikke noget. Mennesker er hun altid glad for og hun elsker at blive klappet når hun sidder der. Jeg kan sagtens se det naturlige i at hun forsvarer sig, hun kan jo ikke rigtig komme væk og det er hendes trygge base, og egentlig synes jeg kun det er et problem når vi eksempelvis er med det offentlige og der pludselig kommer en hund. Der ville det være rart at vi begge bare kunne slappe af. Jeg roser hende hver gang der går en hund forbi og fortæller hende at den gerne må være der, men kan jeg gøre mere? Inca har heller ikke været særlig social efter vi flyttede til Vanløse og hun kom til skade med benet (Ca. 1 år siden), måske har det noget at sige? Hvad ville I gøre, hvis I overhovedet ville gøre noget?

Jeg starter ud med nogle få billeder af en meget lykkelig Inca, hun har så meget mere energi hernede

Ihh så mange skønne sommer billeder af jeres dejlige hunde Jeg ville blot vise en lille video af fjolle Gull, vi har en luftmadras i stuen fordi vi har skilt sengen ad, så der bliver fjollet ekstra meget nu om morgenen :hjerte: Men der kommer nok nogle billeder fra Inca's første møde med vores nye hus de næste par dage, hun har jo indtil videre kun set haven én gang. Jeg glæder mig så meget på hendes vegne til alt den plads + have hun får!

Nå, jeg må hellere opdatere denne tråd, da emnet ikke rigtig er relevant mere Min kæreste og jeg har taget beslutningen om at droppe hund nr. 2.. Inca er simpelthen for meget en "alenehund", og hun kommer alligevel, nu hvor vi flytter, til at få jævnligt selskab af svigermors hund + hundene til træning. Derudover har vi planer om børn inden for 1-1,5 år, og jeg har ikke lyst til at stå med en baby der tager al min tid og en unghund der ikke får den rette aktivering, det ville være alt for synd så hellere vente til barnet er lidt større og vi kender til hans/hendes personlighed og vi har nogle faste rutiner, så kan jeg nemmere vurdere hvilken race der passer helt perfekt til os

Lige præcis, hvis man tilpasser sig hunden er det jo intet problem! Og det var overhovedet ikke ondt ment mod dem som anskaffer sig gadehunde, internathunde osv. Synes det er så dejligt at I gør så meget for Zazu og de 3 andre :hjerte: Jeg anede heller ikke hvad jeg gik ind til med Inca, men det er heldigvis gået godt og vi har også bare tilpasset os Men hende her lyder bare virkelig som en der bare skal have en hund hurtigst muligt Hun har også skrevet i kommentarene: " Den kan også være en blanding, men er ikke særlig glad for små hunde" .. Og som svar på den kommentar jeg skrev til hende, har hun svaret: Claudia tak for dit svar,men er ikke enig med dig. Jeg har bare skrevet at jeg er ikke glad for små hunde, da er vokset op med store hund (forskellige race) : grand danois, schafer osv. Den eneste som var ikke så stor var en beagle, og var så glad for ham."

Wauw det er virkelig underligt :b

Jeg fandt lige et eksempel på en der måske burde overveje en ekstra gang om hun ville være en god ejer, når hun åbenbart er fuldstændig ligeglad med racen kan da godt se at hun måske bare vil give en hund et godt liv, men hun må da have en idé om hvilken slags hund der passer til hende

Jeg kan godt se hvor du vil hen. Der ER mange uvidende hundeejere, som i god tro kun fodrer deres hund med rester fra aftensmaden, unge piger der kun lader dem være i en taske når de er udendørs, muskelhunde der ikke må få råt kød for så "får den nok smag for det, og vil STRAKS angribe andre hunde" osv. Men det med ikke at "måtte" kalde sin hund for andet end "den" og "tæve", det er lidt søgt. Jeg er sikker på at mange tror jeg "menneskeliggør" min hund og behandler hende som et barn, når vi kommer gående og "kampvognen" er med. Inca har nemlig egen "barne"vogn (dvs. en hundetrailer), som vi bruger når vi skal på længere ture, grundet hendes svære HD og et ødelagt korsbånd. Nu hvor vi har vognen til hende, har hun ingen smerter (og er heller ikke på smertestillende), har masser af livsglæde og kan komme hen til alle hendes yndlings steder, på trods af hendes "handicap". MEN, mange kommer med kommentarer som: "Nå, det var da godt nok en doven hund du har dig" og "Sikke et stort barn du har der" osv.. Det kan godt såre mig, både fordi hun BESTEMT ikke er doven (kun i hjemmet ), og fordi jeg ikke ser hende som et barn, men som en hund der er blevet min bedste ven, en som har støttet mig igennem så mange ting allerede (min mors sygdom, min fars død, min kæreste's angst, dårlige dage på arbejde/studie osv.), og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hun har det godt og fortsat kan være min bedste ven i mange år endnu. Og ja hun bliver da også kaldt for fx.: "Baby-gull", "Tøsepige", "Lorte unge", "Gulli-pige", "Muffi", "Mulli", "Fidusen" osv.. Men det er jo bare hyggeligt, hun er jo omdrejningspunktet herhjemme :hjerte: Til gengæld bliver hun oftest kaldt "dyret" når vi omtaler hende, fx.: "Vi skal hjem til dyret" eller "Vi tager dyret med" :hmm:Og så det med tæve/hun/pige.. Folk spørger os ikke en gang om hun er en pige, de går helt automatisk ud fra at hun er en han-hund :blink: Men når folk spørger på afstand om hendes køn, siger jeg tæve, så er man ikke i tvivl Til det markerede: Hvad har at sidde med ved bordet og sove i soveværelset at gøre med at de ikke har/får et godt og fuldt hundeliv? Det ville jeg da være meget ked af at få at vide.. Inca sidder ikke med ved bordet på en stol, men hun kan da godt finde på at sidde ved siden af hvor vi spiser og bare være social, som hunde jo er.. Hun sover også i sengen, både om dagen hvor hun har den for sig selv, og om natten. Men jeg kan ikke se sammenhængen, hvordan skulle hun ikke kunne have et fuldt og godt hundeliv af den grund? - Hun kommer ud og gå 2-3 gange om dagen - Hun får lov at løbe frit, lege og fjolle - Hun bliver trænet - Hun bruger sin næse og sine sanser når vi laver søge lege i højt græs - Og nu hvor vi flytter til et hus 500 m fra stranden, skal hun også ud og bade hele året (det er nok hendes nr. 1 yndlings ting at lave i hele verden). Hun får dog ikke lov til at: - Komme ud på gåtur i frostgrader UDEN dækken (hun fryser så meget at hun ryster, da hun er helt bar på maven). Hvis hun skal løbe og lege får hun dækkenet af, da hun jo får varmen af at løbe. - Stikke hovedet ned til fx. døde dyr, snegle og kattelort. Jeg vil nemlig gerne udenom de farlige parasitter og orme sådan nogle kan indeholde. Det kan godt være det er pylret, men der er 3000 andre ting hun kan snuse til på¨vores ture. - Hilse på andre hunde (medmindre jeg kender dem), da Inca altid gerne vil lege vildt, men hendes ben skal skånes. Derfor leger hun kun med hunde som vi kender og hvor jeg ved at de kan lege/hilse stille og roligt. Jeg tror virkelig Inca HADER sin vogn... :hmm:

Tag jer ikke af min forfærdelige stemme Men Inca har lært sig selv at hoppe ind på plads! Hun gjorde det bare pludselig i sidste uge da vi legede på engen og jeg bad hende komme Og så har hun gjort det hver gang siden Elsker altså den hund Fjolle gulle :slem: (eller er det ejeren?) Og nu har vi jo haft fisk i et par år efterhånden, og Inca har aldrig givet dem nogen som helst opmærksomhed, men så her den anden dag var de pludselig VILDT spændende :hmm: <3 Besøg hos svigermor og Kenya :hjerte: Kenya er den vildeste hyggefis og hun siger aldrig nej til en god nusse tur Inca og Kenya har kendt hinanden siden Inca var hvalp og Kenya var knap 1 år, de misforstår nogle gange hinanden når der skal leges, men de kan nu alligevel godt lide hinanden

Årh hvor er hun dog skøn! Hvis Inca var lille, ville hun helt sikkert også lægge sig i arm på den måde der --------- Inca var med for at besøge huset for første gang i går, hun var så glad og der er plads til at hun kan sagtens få et "happy boxer flip" ude i haven

Der er en sag i en gruppe på Facebook ligenu hvor politiet vist var kørt til en forkert adresse , men så lagde de tilfældigvis mærke til en ejers to hunde. Den ene gik fri, men ejer har fået til på mandag til at bevise at den ikke er ulovlig (ifølge ejeren er hunden mastiff/rottweiler) :-(

Jeg har også halvkvæl fra Docha (samme som Dorte har) og det fungerer rigtig godt Dejlig blødt, holdbart, og så med eget navn på

Og så lige lidt fra min tur til Løkken med min mor :blink: Vi tog afsted mod bussen kl. 06.00 og var i Løkken kl. 14.30, men på trods af den lange rejse var Inca SÅ dygtig på turen derover! Hun opførte sig eksemplarisk, også på færgen hvor hun fik en masse venner, aldrig har så mange børn ville sige hej! Det er vi slet ikke vant til i København hvor alle frygter hende, så det var skønt Og SÅ ankom vi til Vesterhavet Og på trods af et kæmpe chok og dyrlægebesøg... ... så hyggede vi alligevel og Inca fik badet og leget en masse på den kææææmpe strand :hjerte: Og vel hjemme igen... :sove:

Så virker det vist tror jeg Sommerhus på/I Sjællands Odde: Og så passede vi hus på Stevns, Inca var lykkelig over at kunne gå ud i haven når hun havde lyst! Kan slet ikke vente til at hun snart får mulighed for dét, hver eneste dag :hjerte: Og eftersom Inca ikke måtte bruge sengene i huset, fik hun sig lige en powernap på min kæreste's lår "Far's" kløture :hjerte: Løve eller hund?

Det gik lige galt med uploads, prøver igen...

Vidste ikke at affalds foder kunne være SÅ dyrt må jeg spørge om hvorfor du fodrer med det? nå men har fundet det her: http://ebutik.dyrlaegevagten.dk/specific-adult-large-giant-breed-14-kg.html

Det er jeg også.. Mit bud er måske et par gange om ugen? Hvis man ikke orker det /ikke har tiden, findes der jo massere af hundeluftere Når min hund har adgang til have skider hun kun i yderste nødstilfælde derude, hun skal mindst have sine 2-3 ture om dagen uden for matriklen for at komme af med det hun skal

Ej hvor er de fede! Tillykke med dem hvor er de fra?

Det er selvfølgelig sandt. Under alle omstændigheder faldt jeg i hvertfald ikke pladask for racen. Så er jeg stadig mere hooked på corgi'en :hjerte: Har læst om den efter dit indlæg, og det virker faktisk som en super sød lille hund, men er bange for at den bliver for lille/skrøbelig i forhold til Inca, og at den er for uintelligent Ved godt at mange af dem sikkert er kloge nok og har da også set nogle til agility (dog gik det ikke super hurtigt, men de kunne da finde ud af det ), man siger jo at den skal have over 40 gentagelser i en øvelse før det sidder fast Ved ikke om det bare er en "myte", men når man er vant til en hund der skal have ca. 5 gentagelser, så lyder det ret voldsomt Er dog stadig virkelig forelsket i corgi'en, glæder mig til udstillingen i Hillerød til september, så jeg kan møde en masse racer og tage min endelige beslutning. Ligenu er det virkelig svært

De corgier jeg har mødt har i hvert fald været meget glade for at sige hej, nærmest euforisk glade i låget med logrende hale og glade øjne. Hvorimod västgötaspidserne i går ikke logrede en eneste gang. De tog heller ikke kontakt til ejer af sig selv (medmindre der blev kaldt på dem). Den corgi tæve jeg mødte hos opdrætter, som endda var ret træt efter at have haft 12 hvalpe ved sig i 7 uger, kom hen for at blive nusset bare man nærmest kiggede på hende ^^

Ved godt at man ikke kan vurdere det 100% udfra en gåtur, men deres indtryk af racen generelt er også at den er meget knyttet til ejeren, og ret reserverede over for andre, ikke engang folk der tit kommer på besøg/har passet dem. Og selv ejeren må "selv tage sit kæl", de sagde at de ikke ligefrem selv kommer for at blive aet/for at putte. Så ret selvstændig, men også lydig og nem at træne. Vi har jo meget tit venner på besøg, og Inca eeeelsker det. Hun bliver klappet og nusset og leget med til den helt store guldmedalje, og jeg vil gerne have at den nye hund også vil nyde vores venners/families selskab på samme måde. Ved godt at det også handler om hundens miljø og opvækst, men jeg oplevede corgi'en som værende meget mere glad for social kontakt til mennesker, og meget "åben" over for nyt

Hur gik det i dag? Det gik fint Jeg mødtes som sagt med 2 damer, den ene havde en västgöta (tæve) og en schæfer (+ hun var åbenbart prof. hundelufter så der kom også lige to ekstra hunde med, en border og en stor gadehund), og den anden havde bare en västgöta hanhund.. Vi mødte så også en anden hundeejer med en chihuahua og en dværgpincher, og det gik rigtig fint sød race, de var super gode til bare at tulle rundt, kom når ejerne kaldte, ret føjelige, men meget(!!) reserverede over for fremmede. Det var ikke fordi man ikke kunne ae dem, men de tog ingen kontakt selv og var en del mere selvstændige end jeg havde troet.. Tror det bliver et nej tak