lilleraev
-
Antal indlæg
824 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af lilleraev
-
-
det eneste jeg taenker jeg ville taenke imod denne klausul er, at jeg ville synes det var synd for min hund hvis den skulle til opdraetter og vaere i nogle uger og saa videre til den nye familie.. Ville synes bedre om at den kom direkte til dens blivende hjem istedet for at vaere kastebold.. (sorry, har ikke lige laest alle 9 sider endnu)
-
har ringet og tjekket… den skulle være god nok
-
Tænkte bare at jeg ville tilbyde min assistance, hvis nogen har overvejet at hive en hund (eller hvad end det nu måtte være) hjem fra USA, da jeg d. 12. marts flyver fra Los Angeles til KBH med KLM, som jo er kendt for at være god med dyr.. Så der er penge at spare.. HVIS nu nogen gik rundt og overvejede… :blink:
-
får lige at vide i øresneglen at der er mulighed for omplacering... Han har i øvrigt stamtavle.
-
Her er skønheden så.
-
Hej alle,
Min veninde og hendes kæreste gik fra hinanden for godt et år siden. De havde 2 hunde, som de så delte mellem dem. Kæresten fik deres 2,5 årige Bullterrier.
Han er nu uden sted at bo, og min veninde passer derfor Jackson, som han hedder indtil han finder et sted at bo igen.
Men hun er syg og har angst og opgaven med begge hunde er lidt for meget for hende lige nu.
Så hun leder efter en, som kan passe på Jackson til deres situation igen bliver stabil.
Jeg tænkte jeg ville spørge herinde. Det kunne jo være der var nogen der havde overvejet at få en bullterrier, som ikke kender så godt til racen - som så kan få en 'hund på prøve' for at se om det kunne være noget.
Han er en meget sød og kærlig hund, som i udgangspunktet kan med alle andre hunde, men han kommer virker ofte provokerende på andre hunde, (hvilket nok er meget normalt for racen, grundet deres fysiske bygning og bevægelser).
Han kan med børn, men kan godt virke lidt overvældende på små børn.
Han kan nemt gå i snor uden at trække, kan godt være alene hjemme og er generelt en ret nem hund. Personligt synes jeg han mangler lidt opdragelse og at han nogle gange fokuserer lidt for intenst på ting, men jeg kender ikke racen nok til at vide om det er et racetræk.
Han er i øvrigt kemisk kastreret.
Mvh
Helene, på vegne af Ditte.
-
Suk.. Så kom det endelige svar... Efter Marley har jeg haft et kæmpe hul i hjertet. Og har været på jagt siden december. Fundet den GODE opdrætter som havde en tæve der mindede SÅ meget om Marley i sind og væremåde
Men hun gik tom
så op på hesten, så venter jeg da bare lige 6 mdr mere... 
-
Hvad tror du saa det betyder naar hun knurrer? Hun har ingen haar rejst, logrer med halen ikke stift, men staar helt stille ellers. Hvis de ellers faar lov at tage sammen uden snor er der ingen problemer. I snoren er det som regel den anden hund der er udfarende foerst, og saa reagerer hun paa det - men som sagt er hun den der initierer knurren (gaar jeg ud fra fordi jeg kan maerke snoren vibrere - ikke fordi jeg kan hoere det).
Men hensyn til om hun synes det er sjovt, saa tror jeg altsaa hun synes det. Jeg ville gerne filme det og laegge det op bagefter.. Hun laver ligesom saadan nogle legespjaet efter hun har skraemt nogen og hun ligner i ansigtet sig selv som hun ser ud naar hun synes noget er rigtig sjovt... Jeg ved godt det lyder tosset!!
Men som Ninjamor siger, saa er hun 100% en mobber. Der skal humpes, domineres, er der slagsmaal er hun ikke sen til at joine selvom hun ikke ved hvem der er hvem osv. Er vi paa den anden side inde paa privat territorie, saa er hun en rigtig soed legetante.. Hun er speciel den her hund.
-
Taenkte egentlig bare lige jeg ville komme med en lille update siden jeres hjaelp og inputs... Der er sket ret meget paa ret kort tid. Det der med at kaste godbidder ned i skaalen.... thumbs up! Hun kunne ikke vaere mere ligeglad med om jeg kommer taet paa hende mens hun spiser laengere! Faktisk kom Jad ind til mig i stuen en dag og sagde: 'Jeg tror faktisk det er min skyld at hun var madaggressiv.... Jeg plejede jo at lade som om jeg spiste af hendes skaal foer hun skulle spise og knurrede ad hende naar hun villee spise foer jeg gav lov'.... Mit lille hjerte blev saa glad over at han selv kunne se det og at han helt uopfordret turde indroemme det overfor mig. Nu spiser begge hunde i samme rum uden problemer - og det har ogsaa faaet dem taettere sammen mht. legetoej, hundesenge osv. :hjerte:Der bliver sjaeldent raabt hoejt laengere - og det har saa resulteret i at Keira faktisk synes at det godt kan betale sig at komme hen til os naar vi kalder istedet for at give os det der blik.Hun er stadig en vaerre bandit og ikke til at stole paa naar vi gaar tur.. men heldigvis kun 5 ud af 7 gange..
-
1
-
-
hahahahaha
-
Jeg tror det er en værre energi-bunke der er sjov og fjollet. Den vil sikkert være medium at arbejde med, men jeg tror bestemt man skal være garv hundeejer for at kunne tage sig af den
-
Vores husky tæve er jo en værre én. Men hun er faktisk blevet bedre
Hun er en del mere lydig, er næsten ikke længere madaggressiv og jeg har ikke nær så mange konflikter med hende siden vi er flyttet.
Hun er stadig en værre bandit der skal vise sig og dominere andre når hun møder dem første gang - og hun er en værre provokatør der lader som om hun ikke knurrer, men man kan godt mærke det i hendes halsbånd at hun brummer uden lyd vi kan høre.
Men det der undrer mig mest er at hun synes det er sjovt at skræmme folk...
Hun er egentlig ligeglad med om folk går forbi vores have - hun siger intet MED MINDRE hun ved de i forvejen er bange for hunde..
Hun har samme opførsel hvis vi går tur.. Hun siger intet eller viser ingen interesse for folk hvis de er interesseret i hende og heller ikke hvis de ikke er interesserede i hende... MEN hvis de er bange for hende, kan hun lade som om hun er helt ligeglad med dem - fuldstændig som normalt, men når hun så kommer lige ved siden af dem, gør hun og hopper ud i snoren efter dem..
Jeg kan ikke rigtigt forklare hvordan hun gør - men for mig ligner det altså at hun synes det er sjovt at skræmme folk..
Har I andre prøvet noget lignende?
-
Aah nej Nr.49.
:megaked:Jeg er saa ked af det paa dine vegne! Det er det vaerste at skulle sige farvel til sin lille elskling og det goer SAA ondt! Sagde jo farvel til Marley i december. Det var bedst, han døde, men jeg fatter stadig ikke, at han ikke er her, og kan stadig have den helt vanvittige tanke at have lyst til at grave ham op og holde ham og maerke hans dejlige rynker - det går jo ligesom ikke, og gensynet ville jo på alle måder skuffe. Når man sørger, kan man ofte føle sig alene med sin sorg, men du skal vide, at jeg ved PRÆCIS hvordan det føles at miste en hund - jeg HADER det. Pas godt på dig selv.
Mange varme knus til dig og den dejlige basse. Nu kan han og Marley lege sammen uden smerter <3
-
Eller får det til at fungere? Men hvis manden ikke vil efter så lang tid, så må man da tænke på hundens bedste.
Det handler for mig ikke om at droppe noget som helst, men når hun selv siger hun:
Tror du så at det kommer til at fungere i morgen? Sådan ER en husky, de har den selvstændighed og den der "fuck dig" attitude. Hunden er to år gammel... Skal hunden leve med det de næste 12-14 år? Er det så ikke til hundens bedste at omplacere den? For de ting ændre sig IKKE, sådan er racen! Jo vist skal hunden ikke knurre og bide (Den har jo så kun markeret indtil nu). Men hvis den bliver misforstået konstant så vil det nå til det.
Det gør ondt i mig at en hund af en race som er så speciel og unik, ikke kan få lov til at være det den inderst inde er.
Bare fordi jeg ikke er fan betyder det jo ikke, at jeg ikke opfører mig ordentligt overfor hende. Eller at jeg ikke giver hende kærlighed. Selv når hun er pisse irriterende og stædig, så lader jeg hende være som hun er - for jeg ved jo godt det ligger til racen.
Jeg vil ikke mene at hun ikke bliver elsket, for hun er jo ikke stædig og irriterende hele tiden...
-
Jeg kender en husky opdrætter, hvis nu i på et tidspunkt overvejer at omplacere Keira, vil jeg gerne høre om hun måske kan hjælpe med et godt hjem?
Hun er super fantastisk, bruger alle sine hunde til slædetræk og de er helt enormt dejlige, hele bundtet.
Buddha, jeg vil meget gerne at du måske åbner emnet for din veninde. Jeg siger ikke at det skal ske nu og her, eller at det overhovedet kommer til at ske.. Det kan også godt være at vi måske i første omgang gerne vil have hendes kontaktinfo, så vi måske kan få tips fra en der kender til racen og måske kan give os nogle værktøjer.
-
Jeg synes også I skal komme af med hende. For ingen af jer (heller ikke dig!) kan finde ud af at behandle hende ordentligt. Og en hund der ikke er ønsket af den ene part får ikke et godt liv, uanset hvor meget du forsøger, så kan hun jo sagtens mærke at hun er uønsket.
Så jeg synes det eneste råd at give er at få hende væk.. Jeg vil næsten sige en aflivning er bedre end at fortsætte det i har gang i endnu. Og jeg har måske tendens til at være enig med Buddha.. Har I overvejet at din kæreste måske bare ikke skal have hund?
Jeg vil lige påpege at jeg ikke synes hun virker aggressiv, men som en dybt misforstået hund! Stakkels hund, mit hjerte græder!
Synes ærlig talt det er et lidt fejt indlæg Shii. Jeg synes ellers jeg prøvede at gøre det klart i mit sidste indlæg at vi kører 90-10% forhold hvor 90 procent af tiden (måske endda mere) har vi et rigtig godt arbejde. Hun kommer nu ud på 4 ture om dagen.. 2 af dem hvor hun får lov at løbe fri, lege, vi løber sammen, vi jagter kattespor sammen osv.) og to hvor det bare er ud at tisse og snuse lidt. Og derudover får hun sine behov dækket i weekenderne hvor vi enten kører på stranden, i ørkenen eller hvor hun trækker min kæreste eller bror på cykel eller trækker indkøbsvogne..
Og ellers er der tid indenfor hvor vi træner kontakt, tricks, aktiverer osv.
de sidste 10%, som er når hun er grov, ja, så forbander jeg hende langt væk... Men hvilken hundeejer har ikke skrevet her på HF eller på FB at de havde en hund billigt til salg?
Jeg synes da specielt du burde vide at jeg bruger rigtig meget tid på hende og spørger dig til råds hvis vi er kommet i en situation jeg ikke ved hvordan jeg skal greje netop for at lære.
Huskyen er ikke en førstegangs hund, enig. Jeg har ikke valgt hende - hun kom med min kæreste. Han er ikke ond ved hende eller uretfærdig til daglig, men hvad jeg forklarede er HANS GRUNDIDE til hvordan man har husky...Det er ting han har læst på nettet. Prøv selv at søge, og du vil finde at størstedelen af sites er enig med ham - huskies er som ulve. At den er helt forkert er jeg helt med på - men hver gang vi har forsøgt os med mine principper har hunden vist mig at det var forkert - bl.a. ved bid, ved humpning, ved blotning af tænder osv.
På den anden side går det skide godt fordi hun snildt kunne være agility hund - så samarbejdet må jo være fint på plads.. Og I burde da også kende mig som hundeejer herinde og vide lidt af det jeg står for...
En omplacering, måske... Men det kræver at Jad beslutter sig for det - og jeg ved at han vil gøre alt i sin magt for at beholde hende, han elsker hende højere end noget andet. Vi vil hellere have værktøjer end skæld ud... Fuldstændig ligesom hundeopdragelse burde foregå.
-
Puha Jeg får helt ondt i maven over beskrivelsen om hvordan din kæreste har opdraget hende.
Jeg kan godt se du prøver at gøre en masse, på den gode måde, og det er super super godt. Dejligt at du skrev så meget.
Men du må forstå, at hun er voldsomt påvirket af den måde hendes opvækst har været på. SÅ mange forkerte ting din kæreste har gjort. Og så med så stolt en hund som en husky... åh nej altså. Det er bare så lidt måden at omgåes dem på. Hun reagerer med sidste skridt i hundesproget nu, fordi alle andre signaler er blevet overhørt så mange gange. Det kommer til at tage jer lang tid at komme af med de skeletter i skabet, altså hendes skab. Men selvfølgelig kan det gøres! Men din kæreste må IKKE bare blive ved med at behandle hende sådan. Hvis hun bider igen, er det JERES skyld, det må du da også vide?
Det er ikke bare spidshunde man skal respektere knurren ved, det er da alle hunde. Gider din kæreste læse bøger, og læser han dansk? Der er jo flere gode bøger hvor der bliver forklaret rigitg godt hvad det præcist er der er på spil i de forskellige situationer.
Din kæreste er sikkert ikke blevet bidt fordi hunden er pissebange for ham. Men jeg kunne godt frygte at hun en dag gør det, og det vil aldrig nogensinde blive hendes skyld, KUN din kærestes skyld.
Har du overvejet om en omplacering til en virkelig god og positiv hundeejer kunne være en ide? Og at din kæreste måske ikke bør have hund? Ja undskyld, men.... jeg bryder mig virkelig ikke om hans tilgang til det hele. Jeg synes det er pissesynd for den husky.
Jeps, vi har snakket om det flere gange... Men jeg vil lade ham tage skridtet. Mit farvel til Marley var det sværeste jeg nogensinde har gjort - vil aldrig kunne få andre til at skulle sige farvel til deres hund med mindre de tager valget selv.
Hans tilgang er som sagt ved at ændre sig. Han er vokset op i en anden kultur hvor hunde egentlig er vagthunde udenfor og skal domineres. Det er ikke bare noget man vender på en dag..
Med Tex, som vi jo har adopteret, er han en helt anden ejer. Der er ingen dominans... overhovedet.... Han er som enhver anden ejer... men han mener at huskyen ikke er en hund... Den er tættere på ulven, og derfor kræver den en anden opdragelse.
Jeg vendte lige jeres svar med ham - det første han spurgte om var om Ninjamor havde arbejdet med huskies? Og om han i så fald måtte snakke med ejerne af de huskies for at se om de metoder hjalp, for det har han svært ved at tro på..
-
forresten meldte jeg mig ind i en husky klub i Dk på facebook for at søge råd, men der fik jeg også at vide at alfa-rulninger var bedste middel til en god hund... Så jeg er jo nødsaget til at tænke at de måske alle har ret?!
-
Nu har jeg læst din beskrivelse lille ræv, og det jeg tænker, er ........og det er sagt i bedste mening, Jeg synes i skal overveje at omplacere Keira til et sted med andre huskies og med erfarne søde huskieejere. Spidshundepsyken er ikke den rigtige for jer ,jeg tror virkelig det er det bedste råd at give. Sagt i bedste mening og stor respekt for du er ærlig
Jamen det er jo også lige det svar jeg havde håbet på! Jeg har hele tiden syntes at det var dybt latterligt at han havde en husky når han ikke kan sætte hendes behov i forsædet.. Det er blevet meget bedre på de seks måneder vi har boet sammen, men jeg synes ikke hun har det hjem hun fortjener. Og jeg føler lidt at jeg fejler fordi at vi på trods af ekstra tiltag med hendes behov og positive-reinforcement oplever at hun så mister respekten for mig...
Men dér er min kæreste ikke endnu, så hvad kan vi gøre her og nu, for hendes skyld - og for min tillid til hende?
-
Helt enig her!
Jeg har godt nok skrevet om det før, men så må I jo bare springe det over, men situationen minder mig om den desværre afdøde formand for Rottweilerklubben. Han sagde engang, at hvis man kom ind i sit stue og så sin rotte sidde/ligge i sofaen, så skulle man lynhurtigt lade som ingenting og skynde sig ud i køkkenet. Der skulle man tage en dejlig guf og kalde på hunden. Stor ros og kys og guf, når den - selvfølgelig - kom spænende.
Derefter skulle man sammen gå ind i stuen, og hvis hunden gjorde tegn til atter at bemægtige sig sofaen, SÅ skulle man tage kampen og hurtigt og bestemt sige Nej!
Det er nemlig og helt naturligt langt lettere for en hund at forstå, at en handling, den skal til at foretage, er forbudt - fremfor at give slip på en dejlig sofalur, når man nu allerede ligger der og gasser sig.
Hun lå jo ikke og gassede den. Hun gjorde udfald mod Tex da han blev inviteret op ved siden af hende.. Og det var derfor hun skulle ned... For det er ikke hende der bestemmer hvem der må komme op i sengen, det er mig.
Hvis hun bare ligger og sover, så bliver hun aldrig sendt ned!
-
Tak for jeres svar. Jeg kan godt se, tingene måske kom lidt hurtigt ud fra min side fordi jeg faktisk var vred da jeg skrev det. Jeg kan prøve at forklare vores hverdag herhjemme. Det bliver lige ud af posen og bund ærligt - kun på den måde kan man vel egentligt få den rigtige hjælp. Men det highlighter også at min kæreste bestemt ikke er en god hundeejer efter bogen - og det arbejder vi stærkt på herhjemme. Hvad jeg fortæller om ham nu, vil jeg gerne have, at I holder i mente, men også forstår at det er ren og skær uvidenhed, og at han er vokset op i et land, hvor dette ikke er i fokus - og at han er åben for mine principper og idéer.
Keira er vokset op hos min kæreste. Han er fra Libanon, og har slet ikke samme forståelse for respekt for hunde. Det betyder, at han har skældt hende ud og skubbet næsen ned i tisset når hun har tisset indenfor (selvom hun måske havde været alene hjemme i 12 timer), kun har luftet hende 2-3 gange om dagen (i måske 10 minutters varighed hver gang) og har tit 'tvunget' hende til at skulle holde sig, fordi hun skulle kunne det, hvis hun skulle være alene hjemme mange timer.
Har hun gjort noget galt, er der først blevet alfarullet og dernæst er hun blevet lukket ind i et rum som isolation til hun ikke længere prøvede at komme ud af sig selv. Jeg synes han er meget hård ved hende - han slår hende ikke, men han kan godt tage fat i hendes nakke eller andet til hun giver et piv fra sig.
I min mening, har han en masse tanker om hvad hun skal gøre, men han får dem ikke kommunikeret, og hvis hun så ikke gør det, bliver han sur på hende... (Hun er hans første hund, og han ville egentlig gerne have haft en schæfer, men fik hende, fordi hans søster syntes hun var smukkere).
Når hun går tur trækker hun RIGTIG meget, hvilket resulterer i et ordentligt ryk i snoren (uden advarsel eller kommando, men simpelthen bare når han synes at det er træls) hvor hunden næsten flyver tilbage.
Hun har ikke fået lov til at spise før der blev sagt værsgo, hun må helst ikke gå ud af døren før ham, og hun må bestemt ikke ligge højere placeret end ham.
Han tvinger hende tit til at ligge og blive nusset. Hun kan lave et eller andet, og så kan han bare komme, tage armene om hende og hive hende i sit skød og klappe hende. Hun sender jordens tydeligste signaler om at det har hun ikke lyst til, men hun får ikke lov til at gå, før han giver slip.
Hans tonefald er som regel allerede bestemt første gang han beder hende om noget, og det er oftere NEJ der bliver brugt end hendes navn...
Altså gør(gjorde) han ALLE de ting, jeg ikke bryder mig om. Da jeg have Marley, var jeg altså MEGET skarp overfor ham, hvis han prøvede at nærme sig ham. Jeg gjorde det klart for ham, at det var MINE regler der gjaldt for Marley, og at han ikke skulle tvinges til at nusse, og at han ikke skulle irettesættes med mindre det var MIG der gjorde det.
Så der er en meget stor læreproces igang hos os, hvor jeg prøver at uddanne ham (jeg er ikke selv perfekt, langt fra, men de hunde jeg er vokset op med har altid været velopdragne uden hårde metoder).
Det første jeg greb fat i var skæld ud når hun havde tisset indenfor, og at han kunne klemme hende fuldstændig ud af det blå til hun peb, hvis hun ikke lige havde gjort noget han tænkte. Jeg forklarede ham, at hun jo ikke tissede indenfor fordi hun havde lyst til det, men fordi hun ikke havde andre muligheder.. Og prøvede at implementere, at der MAX skulle være 8 timer imellem hun kom ned. Først nu, ca. et halvt år siden jeg flyttede ind hos ham, falder det ham naturligt at tænke "Vi må hellere komme hjem så hundene kan komme ned". Ligeledes jod jeg ham forstå, at hun jo ikke er tankelæser, så hvordan skulle hun kunne vide at han gerne ville have hende til at gøre det? (det sidste kæmper vi stadig lidt med).
Det betyder, at i den her periode, var det mig der tog over og luftede Keira i 8-timers intervaller. Hun er kommet på deciderede ture og jeg har tvunget ham til at vi tog på stranden uden line i weekenderne eller på ørkencamping en hel weekend, hvor hun bare får lov til at rende uden snor, så hun kunne få løbet den af! Nu er det ham der foreslår det - fordi han har set hvor meget mere rolig og glad hun er, når hun er ude og blive ordentligt gennemluftet.
På samme måde har jeg fået ham til at være mindre udfarende overfor hende. Han skælder hende kun ud nu, hvis hun gør noget SLEMT, og han er ved at lære at kommunikere ud før han forventer en reaktion fra hende.
Derudover arbejder jeg med ressourceforsvar... og nej, ikke ved at tage madskålen fra hende i tide og i utide. Ved at bytte madskålen for noget andet lækkert og så give tilbage. Og det er ikke noget jeg gør hver dag, men jeg forventer, at jeg kan komme forbi hende uden at hun begynder at knurre, hvis hun spiser.
Ligeledes holder jeg i hendes tyggeben mens hun tygger i det. I starten ville hun ikke engang røre benet hvis jeg holdt det, men nu kan hun komme med benet og så skal vi tygge sammen, så jeg ser altså fremskridt... bare ikke med hendes madskål... Så det forslag der blev givet med at have den i skødet er måske en ret god idé. Har prøvet at håndfodre hende lidt, men hun vil hellere spise fra skålen end fra min hånd efter de første par hapsere.
Og så arbejder jeg med at hende og Tex kan dele - eller at hun i hvert fald ikke skal være strid ved ham - for hun kan sagtens mene at hvis der er noget i rummet der kan spises, SÅ er det hendes... Også hvis det er i hans mund - og så bliver hun helt stiv i kroppen, har helt løftet hale og går LANGSOMT imod ham indtil han drejer hovedet og går (medmindre hun er begyndt at knurre ad ham, så knurrer han tilbage, og så ender de i skænderi - som jeg desuden afbryder og fjerner ben eller bold). Dette gør jeg ved at sidde med et kødben i hånden og skiftevis lader den ene tygge på det mens der bliver kigget på, og så lader jeg den anden tygge på det, mens den første ser. Og ved at give godbidder hvor begge er i sit. Så siger jeg Tex's navn, giver godbid, siger Keira's navn og giver hende en godbid osv. Med legeting leger jeg ind, at det er sjovt at lege sammen, og det går rigtig godt faktisk.
Hun er BESTEMT ikke en hund for mig - er slet ikke fan af den selvstændighed og 'blikket' hun kan sende hvis hun er skingrende ligeglad med hvad der bliver krævet af hende eller den attitude hun har overfor fremmede hunde. Og jeg er SLET ikke fan af at hun kan finde på at knurre ad mig og endda bide mig!
Men vi har på ingen måde det forhold som Diesel har til kæresten i filmen.. Ja, hun kan vise nogle grimme sider og pisse noget så grusomt på mig, men jeg tager det som regel med et gran salt, og tænker bare indeni, at det er sidste gang jeg har en Husky.
Dermed ikke sagt at vi ikke har et godt samarbejde i 90 procent af tiden. Vi øver tricks (hun er super lærenem hvis man leger det ind), jeg gemmer godbidder, leger få godbidderne ud af flasken/viskestykket/koppen der vender forkert osv. Hun passer på mig når jeg er syg, og da jeg var rigtig syg kunne jeg vågne ved at hun lagde sig op på mit bryst og passede på mig.. Og generelt så er hun bare min skygge - Når Jad altså er hjemme. Når han ikke er, er hun også sød 90% af tiden, men hun vil hellere ligge ude på toilettet at sove end ved siden af sengen, hvis hun ikke må ligge i sengen.
Vi har også ritualer når vi går tur. F.eks. leges der med snoren hver gang vi skal ud en tur.. En leg hun lærte fra Marley og jeg som hun nu har taget til sig, og ELSKER. Hun kommer om morgenen og løfter min hånd så jeg kan klappe hende osv.
Så det er bestemt ikke fordi der ikke er kærlighed imellem os.
Generelt har jeg ladet Jad opdrage på hende. Jeg synes hun er hans hund, så derfor blander jeg mig ikke så meget, ligesom jeg hellere opfordrer ham til at gå tur med hende før jeg selv tager hende ud. Hvis han mener hun skal straffes (isoleres) lader jeg ham gøre det osv.
Så generelt holder jeg mig til de gode situationer som leg, træning, aktivering, gåture og mad.. Da jeg havde Marley var jeg nok lidt mere opdragende, da jeg ikke ville tolerere at hun var strid overfor ham hvis der var mad i nærheden. Men måden jeg bliver sur på er altså 'lige i sekundet' og der er det en dyb stemme, opspilede øjne og en nedstirren. Ren refleks. Ingen fysisk berøring, men hunden får tydeligt at vide, at det er ikke ok. Det er ikke alfa, det er vel bare en irettesættelse.
Nu, hvis vi har episoder hvor hun spiller op til mig, ignorerer jeg det enten og går væk, eller også accepterer jeg det ikke, og stopper ikke før hun gør hvad der bliver sagt - som f.eks. skal hun altså ned fra sengen hvis jeg siger det. Om hun så skal skubbes ned, så skal der lyttes til hvad jeg siger - for det er ikke mange krav jeg har til hende til hverdag, men respekt må hun altså vise.
Jeg tror bare jeg kan se at hun er aggressiv og det kan Jad ikke. Han forklejner hvis der er sket noget - som f.eks. med chihuahuaen 'det er bare byttedrev', eller 'det var fordi den gøede på en irriterende måde', hvor jeg synes at kunne have set et angreb uden varsel direkte efter halsen..
Nogle gange når vi går tur og kommer forbi nogle af de indiske arbejdere, kan hun fornemme hvem der er bange for hende. Hun kan gå helt normalt, men når vi så kommer forbi ham der er bange, kan hun finde på at springe efter ham og gø - udelukkende for at forskrække ham. Det sker ikke hver gang vi går tur, men der er et mønster. Og generelt sker det ikke hvis Jad er med på turen.
Hun har også to gange vist tænder og generelt bare havde en 'ulve-kropsholdning' af min mors maid bare hun gik forbi i stuen da vi var på besøg. Der var Jad der, men igen siger han 'hun gjorde det bare for at beskytte Marley' selvom marley ikke var bange eller viste tegn på utryghed.
Og det samme når vi møder fremmede hunde. Hun laver en knurren der er så dyb at man ikke kan høre den, men kun mærke vibrationerne i snoren.. Samtidig har hun et afslappet hundesprog, ørerne er lidt for langt fremme til at være afslappede dog, men ellers viser hun ikke stiv kropsholdning, høj haleføring eller andet der kan vise, 'det her gider jeg ikke', men det er nu tydeligt at hun provokerer den anden hund til at den gør udfald.
Og ellers er hun super dominant og vil gerne dominere ALLE vi møder der ikke bliver provokeret i første omgang.. Hun er slet ikke som da vi havde Marley. Dengang var hun easy going og elskede alle.
Det kan sagtens være at Ninjamor har ret, og at puden måske også var et ressourceforsvar, for jeg sad jo på gulvet, og hun kom op på puden, det har jeg slet ikke tænkt på... Men under alle omstændigheder synes jeg ikke det er iorden at hunden snapper. Overhovedet!
Og jeg tænker også fremtid. Hvad nu hvis det er et barn der en dag står for skud? Jeg føler ikke at man kan stole på hende overhovedet og jeg frygter ærlig talt den dag Jad og jeg får børn... Så ja, jeg så hende hellere i et andet hjem, men dermed ikke sagt, at jeg ikke synes hun er en sød og charmerende hund. Og jeg lader også valget være 100% Jads, men jeg fortæller ham om mine bekymringer..
Råd modtages stadig gerne! Men jeg har svært ved at acceptere, hvis der bliver sagt, at der bare må bides, for så sætter jeg mig ikke godt nok ind i hundens behov. Hvis jeg ikke sætter mig godt nok ind i hendes behov, så er der andre udveje end at bide - og Jad, som overskred mange af hendes grænser, er ALDRIG blevet bidt! End ikke hvis hun har knurret ad ham først. Jeg er villig til at acceptere, at spidshunde er mere verbale, og at deres knurren til en vis grad kan accepteres, men det bliver i situationer hvor jeg synes at jeg overskrider hendes grænser - ikke i situationer hvor der bliver stillet et krav til hende. Hvis I forstår?
-
Hej alle,
har helt vildt brug for lige at dele et par oplevelser jeg har med min kærestes husky..
Keira har idag bidt mig - for anden gang...!
Jeg er virkelig ikke vant til en husky, og det er ALDRIG en hund jeg ville vælge, men kæresten har den her 2 år gamle husky, som er noget for sig ( i hvert fald for en ikke-husky-kender). Hun er stædig som bare fanden. Mest udenfor, men også indenfor hvis man stiller krav til hende.
Hun er foder-aggressiv og ligner et vilddyr hvis man kommer ind på badeværelset når hun spiser - specielt hvis det er kogt kylling.
Hun knurrer, rejser børster og ligner en vild ulv hvis man vil prøve at tage madskålen fra hende hvis man først har givet den til hende..
Hvis Jad ikke er hjemme, er hun en anden hund. Hun er stadig sød og legesyg osv., men det er på hendes præmisser, hvilket jeg ikke helt gider at være med til.
Når Jad er hjemme, så er jeg jordens bedste. Hun følger mig overalt, gør alt jeg beder hende om osv.
Nå, men for ca. 3-4 uger siden havde vi Tex hjemme på besøg natten over. Alt gik sådan nogenlunde. Hun var nærmest ligeglad med ham - så det var jo en fin succes. Efter første nat sidder tager Jad over og henter morgenmad. Mens han er væk, inviterer jeg hundene op i sengen. Keira kommer op med det samme, men Tex ved ikke helt hvordan man gør, så han er lidt længere om det. Da han endelig forstår budskabet gør hun udfald mod ham.
Det er selvfølgelig IKKE okay, så jeg blander mig og siger fast NEJ! og beder hende så komme ned fra sengen. Det vil dronningen ikke, så jeg må hjælpe hende på vej. Retrospektivt skulle jeg nok have rejst mig op i sengen og med kroppen truet hende til at gå ned. Istedet, er min reaktion at tage hende i halsbåndet og direct'e hende ned. Mens jeg gør dette, begynder hun at knurre ad mig og stritter imod. Nu bliver jeg sur og siger 'Kan du så holde op!' og bruger kropssproget bedre. Men før jeg får set mig om, har hun bidt mig i hånden. Jeg bløder ikke, men har bedmærke på over- og underside. Nu, 3 uger efter har jeg stadig ét tandmærke på oversiden af hånden.
Vi taler om det, Jad og jeg, og bliver enige om at jeg må have lidt mere 'pack-oriented' tankegang med hende. Må indgyde respekt. Det her er jo noget, jeg ellers ikke tror meget på, det her alfa system... Jeg ved bare ikke hvad jeg ellers kan gøre. Det husker jeg så at gøre de første par dage, men så er jeg tilbage til at være positive-reinforcement-mig.
Nåh, idag har vi så købt en fatboy til hundene og jeg sidder og hygger på gulvet ved siden af fatboy'en. Jeg får lokket Keira derop, hendes hale logrer, og giver hende så et forsigtigt puf i siden som i 'prøv at læg dig ned' og snap, så snapper hun igen. Hun får strejfet mine to fingre og lægger sig så ned.
Jeg aner ikke hvorfor hun har handlet som hun gjorde, for atmosfæren var virkelig god, og jeg ved hun ikke har ondt nogen steder.. Så jeg var helt lamslået og fik slet ikke skældt ud. Vendte mig bare til Jad og sagde 'så du lige det?!'.
Jeg er SÅ tosset på hende lige nu. Der er jo et eller andet helt galt, og for at være ærlig, så synes jeg at hun burde aflives. 2 gange har hun bidt mig nu (godt nok hverken skambid eller andetog for nogle måneder siden sprang hun på en lille chihuahua, hvilket resulterede i at chi'en måtte syes i halsen da den havde fået en flænge på 4cm...
Hvis vi går tur og møder en hund, vil den hund garanteret ALTID lave udfald mod Keira.. I starten syntes jeg det var meget underligt, men har sidenhen, efter jeg skiftede snor, indset at hun MEGA provokerer og knurrer ad andre hunde når hun går forbi dem.
Hvad tænker I?
-
Jeg synes klart I skal låne en bog om forskellige racer og sæt jer sammen og kig i den og se hvilken hund I kune falde for, som lever op til de ønsker I måtte have må til aktivitets niveau, personlighed, størrelse mv.
ny lyder det ikke som om det er et krav at den skal løbe agility, men mere som om du ikke ved hvad mulighederne ellers er, har jeg ret?
da jeg selv startede var det med planen om et hvalpehold og så måske noget rally på hygeplan, jeg blev dog bidt af lydigheden som er i en lidt anden boldgade end det jeg havde tænkt mig, så hvis du ikke 100% ved at du vil dyrke den form for sport, så lad det være underordnet i jeres søgen af hund.
nu findes der enormt mange racer derude, og det ene bud kan være lige så godt som det andet, men kom lige til at tænke på at vi har en lille engelsk bulldog (mener det er en engelsk), på vores hold, den er ikke FCI godkendt og kan derfor ikke findes i Dansk kennelklub.
men hun er virkelig en sej lille hund, mega menneskeglad, god til alle andre hunde, og mega lære villig og virkelig klog også. Måske ikke lige bygget til en agility bane. Dem som har den siger at hun er typisk for sin race, så kvalifikationerne skulle ikke være tilfældige ved hende.
fordelen er yderligere at de ikke er avlet efter udsegne, da de ikke er avlsgodkendt, dvs de lider ikke af samme skavanker som andre bulldogs.
hende fra holdet er købt til blandt andet vandreture i norge og sverige, og energien fejler intet.
Læs mere om en masse racer, om ikke andet synes jeg det altid er virkelig spændende at kigge racer og deres kvalitikationer
Det er nok en old english bulldog du mener så? Jeg kender også en - men hun er nok alt andet end intelligent..
-
Hmm... Hvis vi er ovre i boxer afdelingen men mindre, tror jeg at jeg ville foreslå en engelsk staffordshire bullterrier.. Jeg tror den dækker jeres beskrivelse rigtig godt, og så er det en hund, hvor halen logrer konstant - en lille fræk klovn med en hulens masse personlighed, men som stadig synes at du/I er verdens bedste! (selvfølgelig med rette træning)
Dog ville den nok ikke vinde mange førstepræmier i agility (er min umiddelbare fordom, har faktisk aldrig set dem til andet end hvalpetræning)
Ellers er en mellempudel et bud, en cavalier king charles eller en cocker spaniel ligeledes.. :hmm:
Jaloux fansk buldog - hjælp!!!
i Debat
Besvaret
Hmm.. hvis det ikke er stress relateret, kan det maaske vaere noget i din creme eller parfume. Nogle hanhunde reagerer paa dufte og bliver kulrede.. Du kan jo proeve en dag ikke at tage noget som helst med duft paa og se om den er anderledes?