lilleraev
-
Antal indlæg
824 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af lilleraev
-
-
undres over, det var så svært (for dyrlægerne) at tænke sinus, for det tænkte jeg mens jeg læste det første du har skrevet. Min søster har ridgeback og det er noget alle opdrættere frygter. Operationen er kompliceret, kanalen ned vokser og bevæger sig mod knogle / knoglemarv og tæt på nerver. Også ridgebacker uden ridge kan få det. Rygtet siger, at vaccination i nakken kan udløse en sinus.Hvis du vil have hårde fakta, så kontakt ridgeback-klubben eller evt en af opdrætterne, jeg kender ham kun perifert, men han plejer at kunne snakke og skrive og tegne og fortælle, så længde du IKKE hentyder, at hans opdræt nogen sinde har haft sinus eller andre arvelige defekter.
God bedring!
Petrine, jeg vil meget gerne have navn på ham, for har kun talt med den her ene dame fra ridgeback klubben og hun mente sagtens det kunne lade sig gøre uden problemer - hvis bare jeg kunne få en specialist herned.. suk...! Vil gerne høre ham om hans mening omkring det hele.
Måske piver jeg også bare som jeg plejer at gøre - det kan godt være det slet ikke er så slemt igen?
-
jeg er ked af at høre at smukke Marley måske lider af det og jeg har også kun hørt om det fra RR - den ene jeg kender til blev opereret som lille hvalp og ejerne gjorde ikke noget større nummer ud af at den havde det -de havde også oplevet det hos nogle af deres tidligere hunde.
forhåbentlig kommer han over det og jeg krydser fingre for jer :ae:
Kom den tilbage efter at den var blevet opereret? I DK har vi specialister til lige præcis det her, så der er en recovery rate på næsten 100%, men i udlandet er det noget andet - det er derfor jeg er rigtig nervøs ved proceduren!
Fortæl endelig hvad de havde af oplevelser med deres RR - det værste er jo at sidde og ane ingenting af hvad den indebærer..
-
Siden jeg fik Marley har han jo bøvlet med lidt af hvert. Da han var helt lille kunne han få smerteanfald som jeg troede havde noget at gøre med ryggen. Han havde en hel weekend hvor han ikke kunne gå og han har nogle gange vågnet fra søvn i skrigende smerte som ikke umiddelbart kunne forklares.
Han har gået til kiropraktor, vi har trænet i vand og jeg har forsøgt på bedst mulig måde at skåne ham mest muligt.
Han har altid haft sådan et sjovt sted i nakken hvor der kom mange hår ud fra, men jeg har spurgt et par dyrlæger om det, som sagde at det enten var hans lille kendetegn eller at det var hans mor der havde bidt ham da han var hvalp og at det nu var blevet en lille pore. Min egen teori var at det måske var der chippen var kommet ind, fordi det føltes lidt som et riskorn eller noget under huden.
Jeg skal i øvrigt lige sige, at der kom sådan noget brunt ud af det engang imellem, men at dyrlægerne ikke havde sagt at der var noget galt.
Men da Marley og jeg flyttede til Doha, så jeg at dyrlægen scannede ham på siden af nakken, så det var ikke hans microchip jeg kunne mærke.
Jeg tog til en dyrlæge her i Doha uden Marley i første omgang og forklarede ham hvordan jeg oplevede hans symptomer, fordi der var gået betændelse i det. Han var dog ikke til nogen hjælp overhovedet, så vi behandlede bare betændelsen i huden og så bar han ok igen.
Efter jeg havde været i Dk til eksamen, havde jeg 10 timers transittid i Istanbul, så meget af tiden gik på at læse om hunderacer og jeg faldt over Rhodesian ridgeback. En af deres arvelige sygdomme er noget, der hedder dermoid sinus, og ALLE symptomer passede på Marley. Jeg læste og læste om den her defekt og selvom det var sjældent forekommende i andre racer, var det en mulighed.
Jeg fik masser af god hjælp fra Mie over FB og kontaktede Rhodesian Ridgeback klubben hvor de alle var meget behjælpelige. En tilføjede mig endda på skype og vi skypede mens hun fortalte hvordan jeg skulle teste om det var det, han havde - hvilket det var.
Den her dermoide sinus er en genetisk defekt hvor der under fosterets udvikling ikke lukkes en kanal mellem huden og rygraden, som ellers normalt ville lukkes. Jeg tænker, uden at vide det, at den måske har været skyld i alle de gange han har haft ondt og endda den gang han ikke kunne gå - måske fordi den har været betændt uden jeg har vidst det?!
Han står nu til at skulle have taget røntgen med kontrast for at fastlægge hvor dybt den går, og for at se, om det overhovedet kan lade sig gøre at få den ud.
Jeg tænker på, om jeg mon kan kontakte min opdrætter og bede om hjælp til operationen eller om jeg måske kan få nogle af pengene tilbage for ham, fordi den her operation jo kommer til at koste næsten 3 gange så meget som jeg gav for ham da jeg købte ham.
Jeg har købt ham af et privat stueopdræt, hvor det er første kuld hvalpe de har. De har brugt deres samojede til tre parringer, som hver gang er gået i vasken, så der er vel ikke rigtig nogen måde hvorpå de kan betegnes som erhvervsdrivende.. De er nu blevet skilt og har solgt både mor, bror og deres spidshund.
Der må være nogen, der ved noget om dette?
-
1
-
-
I og med han kun er 5 måneder tror jeg ikke du skal være sønderligt urolig - det kan du nå at træne væk. Man siger jo altid at børn ikke må gå tur med hunden fordi hunden vil opfatte dem som 'hvalpe' og derfor vil være utryg og måske agressiv eller måske ligeglad med dem.
Min tanke er, at hvalpen lige har en fase hvor han skal bestemme sin plads i hierakiet. Og børn har ofte hurtige uforudsigelige bevægelser, som kan gøre at hvalpen tænker at han skal være stærk/er i forsvarsposition overfor ungerne for at hævde sin ret.
Jeg tror jeg ville lave nogle lederskabsøvelser børn og hund imellem for at få ham til at se børnene som mennesker man kan have det sjovt med istedet for trusler - Lad dem lave sit, gi pote, 'Det en tysker' osv...
Hvor du naturligvis observerer men du skal lade børnene styre det. Hvis hvalpen lærer at der også kommer godbidder fra børnenes hænder, og at de også har retten til at sige nej eller vent til hunden, er I allerede godt på vej.
Så synes jeg også I skal have øvet bytte for ligesom at minimere hans ressourceforsvar.
Held og lykke med træningen
-
Først og fremmest tænker jeg, at du må gøre op med dig selv hvor meget du vil gøre for at ændre Marleyes hoppen op, Er det til gene eller er det lidt lige meget. Det sidste er det jeg fornemmer.
Jeg har en nevø, der, da han var lille, blev så glad når han så mig, at han drønede lige ind i maven på mig og slog armene rundt om mine ben.
Den slags kærlighed gør ondt og gavner ingen. Så selvom det er af glæde min nevø og din hund overdriver, skal det i min bog rettes, inden det bliver farligt for nogen.
Mht. din kærestes husky - Hatten af for hende, hende kan jeg fanme li!!!! :5up: :banan:
At være hård ved sådan en hund er som at :damn: det kommer til at gøre ondt på et eller andet plan på et tidspunkt.
Hun er intelligent og det er der man skal "ramme" hende, ved at være smartere ikke ved at være hårdere.
Jeg ville gerne give lidt råd, men før I er enige om en linie nytter det jo ikke.
Hvis hun er vant til hårdhed og du kommer med noget der er blødere, vil jeg give din kæreste ret, i at hun så ikke respekterer din tilrettvisning - at hun så heller ikke respekterer ham for hans hårdhed er en anden sag
Jamen du har vel egentlig til dels ret. Jeg ser det ikke som unode, så ville hellere f.eks. træne det væk end at skænde det væk. Men slut øvelsen er måske meget fin til at 'markere' med først og derefter få ham i en sit eller stå.
Hun er helt fantastisk, og forstå mig ret - hun elsker at lære nye tricks og de sidder ofte fast efter kun et par minutter. Og indenfor har vi ingen problemer med at have hendes fulde opmærksomhed og respekt.
Jeg har godt nok måttet kæmpe lidt om min 'stilling' i forhold til hendes mad og legeting, men så fik jeg bare lov til at fodre og initiere leg i et stykke tid og fik sagt nej med store bogstaver hvis hun knurrede ad mig når jeg kom tæt på hendes madskål eller ben.
Men hvis vi hverken kan være hårde eller bløde, hvad kan vi så være?
Vi er enige om at vi i hvert fald skal være konsekvente - noget hverken han eller jeg har været overfor hende fordi vi jo er af så forskellig baggrund (GD vs. Husky - siger ligesom sig selv!)
Og jeg synes vi støtter hinanden godt op omkring de ting vi nu beslutter, men jeg kan simpelthen ikke lave alfarulning...
-
Bløde drenge skal også have sat grænser!
Du er nødt til at glemme at få dårlig samvittighed bare fordi du vil opdrage din hund og sætter personlige grænser. Det dur altså ikke.. Det nytter jo ikke, at du på den ene side ikke vil have en stor tung hund op i hovedet og på den anden side ikke vil trække en grænse som hunden forstår.
Muligvis, MULIGVIS, er du faldet i den fælde der ligger i ikke at sige ordentligt fra fra starten?
Hvis man vil trække en grænse skal det ske så en hund forstår det 1. - 2. gang. Ellers er man på vej ind i at vænne sin hund til ubehag (straf) et ubehag som ofte bliver lidt stærkere med tiden. f.eks. fra at man siger "nej" til at man skriger "nej" og stadig ikke får den ønskede reaktion netop fordi man utilsigtet har lavet en tilvænning. Eller at man holder en hånd foran sig for at holde en hund væk til at man slår til den uden den reagerer. Den har gradvist vænnet sig til ubehaget.
Sker dette, står man pludselig med en hund som tilsyneladende klarer hårde tag rigtig fint i den givne situation og den skal man så toppe. Ikke rart.
Nårh, ej der tror jeg ikke lige jeg er. Jeg kan sagtens sige fra hvis det er ting som betyder noget - f.eks. hvis han lægger hovedet op på køkkenbordet eller hvis han skal holde sig væk eller andet i den stil - ting som jeg betragter som unoder. Han ved sagtens hvad nej betyder, og jeg er ret konsekvent når det kommer til regler. Tror måske bare det er fordi jeg jo et eller andet sted ser det, at han hopper op er fordi han er glad for mig og vil vise det til mig - og så er han måske blevet inspireret af Kiera når hun hopper op når vi kommer hjem. Derfor har jeg lidt svært ved at skulle gøre det til en ubehagelig ting når han hopper op.
MEN når vi nu er ved denne snak, så kan jeg måske spørge dig mht. dette? For Kiera, husky'en, er et meget stærkt individ, som udelukkende gør hvad hun har lyst til. Hun ved godt at der falder en straf for det, men hvis det hun har lyst til er lidt bedre end straffen, er hun villig til at gøre det alligevel - og så kan hun endda finde på at straffe sig selv bagefter.
(Hun er altid blevet lukket ind på badeværelset hvis hun har gjort noget hun ikke skulle, så hvis hun laver unoder, eller hvis hun har bidt i noget mens hun har været alene hjemme, så finder vi hende altid på badeværelset. Hvis hun derimod lukkes ind på badeværelset og hun ikke synes hun har gjort noget galt, så lukker hun selv døren op og kommer ud!)
Hvad i al verden kan man gøre ved sådan en opførsel?
Vi er hver især af forskellig opfattelse. Min kæreste mener at han ikke er hård nok, og at det er meget vigtigt at vise tydeligt hieraki med husky'er (igen, hun reagerer ikke før han bliver rigtig streng - og hun har ikke respekt for mig, så et eller andet sted vil jeg måske give ham ret(?)), hvor jeg hellere ville starte forfra og køre efter NILIF princippet og køre positive reinforcement istedet. Hvad ville du foreslå?
-
Blaaholm, for guds skyld!!
Det er et gammelt opdræt som eksisterer i tredje Staunskjær-generation nu.
Det er en steriliseret tæve heller ikke
Så blev de tjekket ud
Dem har jeg aldrig hørt om før, men kan næsten forstå at det er en brist i min opdragelse 
Karat var dog derfra, så lidt kender jeg da til dem... Hun fik nogle super lækre hvalpe!
-
Han er sådan en blød dreng, som altid har stoppet ALT hvad han havde gang i hvis jeg hviskede et nej. Jeg har kun 2 gange behøvet at være lidt streng ved ham - og det er måske derfor jeg lidt får dårlig samvittighed når jeg bruger slut kommandoen.
Han har lært slut fra når han leger for vildt med Emma, den lille hund han boede sammen med indtil jeg flyttede sammen med min kæreste. Nu bruger vi slut når han er lidt for fræk ved hans husky.
-
:klap: good one
*Valentes opdræt hedder Slettemosegård
:stupid: Årh ja, det er jo egentlig også rigtigt! :fornærmet:
Hvem faen er så Blåholm??
-
Skab en situation du har kontrollen over... Når du kommer hem kan du prøve at have lækre guffer i hånden, stikke hånden op i snuden på ham og vise at du triller gufferne på gulvet. Herefter kan du sætte dig på en stol og hilse afdæmpet på ham der.
På turen kan du sørge for at han er beskæftiget af andet, så han ikke får tanke.
Sideløbende kan du indlære et signal til at han skal stille sig op af dig, med forpoterne så højt han kan. Det ligner "hoppe". Øv hoppe op signalet og indlær en slutning på det. f.eks. ordet "slut", som du derefter kan bruge hvis han forsøger at hoppe op.
Det er i det hele taget en god ide at have et slutsignal, om man anvender når noget er overstået f.eks. når en træningslektion er færdig. Dette slutsignal kan bruges til at stoppe anden adfærd også.
Jeg har lært ham slut. Det var faktisk en glimrende idé! Havde ikke lige koblet den sammen med denne situation. Men ih, jeg får bare sådan lidt ondt i maven når jeg bruger 'slut' kommandoen, for han dropper ALT hvad han har og står som om han har lavet en stor fejl.. Mener du stadig at det er ok at bruge den i hverdags situationer og ikke kun når der er noget der er helt slut?
Træning, træning, træning...... men hvordan?At vende ryggen til resulterer ofte i at der lander 60 kilo hund i nakken.
At en hund hopper op og bliver ved er ikke = tungnem, hunden har bare ganske hurtigt regnet ud af at hopperiet afføder en reaktion. Det er nemlig en lille smule svært ikke at reagere på en eller anden måde når hunden har samme størrelse som en selv.
Jeg er enig med Ninjamor i den med godbidder på gulvet, eller bare i hånden da hånden jo befinder sig i hovedhøjde med hunden. Problemet er så selvfølgelig hvis Marley som mange andre grander vil skide på de godbidder. For det meste er det netop den fysiske kontakt der har størst værdi for racen. Men er han til noget ellers?
Gider han trækkeleg, bold eller i den stil?
Jeg fik en ung hund hjem i foråret og han hoppede konstant og tyggede i arme og hænder. Da han flyttede miljø og samtidig fik opfyldt sit behov for fysisk kontakt og fik lært værdien i at samarbejde, så stoppede det meste hopperi af sig selv, det sidste blev pillet af ved at have hånden fyldt med små godbidder som han fik når han stod i ro med alle 4 ben i jorden. Ikke kun ved hjemkomst, men osse under gåture eller leg på marken.
Lige præcis! Ignorering hjælper absolut intet - og nej, godbidder er ikke særlig interessant - jeg har altid forsøgt at lege tingene ind med ham, det virker lidt bedre (trækkeleg).
Kontakt øvelser og klikker bruger vi, og Marley er rigtig dygtig til at holde kontakt, men derfra stopper min klikker-viden. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det, det giver ingen logik inde i mit hoved selvom alt hvad jeg læser om det bare gør mig endnu mere motiveret til at prøve, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det! Vil du forklare i step-to-step hvordan jeg kan videreføre det? Jeg er godt med på at man skal klikke når han udfører opgaven, men jeg er ikke med på hvordan man får ham motiveret i rette retning, og slet ikke hvordan han kan free-style til at gøre ting. Fysisk kontakt får han masser af, men gad vide om han synes det er for lidt efter jeg er flyttet sammen med kæresten? Eller om han vitterligt bare hopper fordi huskyen gerne må?
Enig, og en del hunde vil rent faktisk intensiverer hopperiet hvis man forsøger at ignorer det. Det gjorde min gamle hund f.eks., han blev usikker når man sådan forsøgte at ignorerer hans kontaktforsøg, og der forsøgte han så endnu mere på at få kontakt, og så havde vi den onde cirkel...Så er helt enig med dig og Ninjamor, der skal en mere aktiv handling til end bare at ignorer. Rent faktisk syntes jeg at det er sjældent jeg hører at folk overhovedet har succes med at ignorerer i forbindelse med hopperi, måske fordi at hopperiet i mange tilfælde er belønning i sig selv og derfor ikke behøver forstærkning :hmm:
Jeps, har prøvet at ignorere - det hjalp slet ikke. Og mht. at holde ham beskæftiget på ture, så er det altså et splitsekund det drejer sig om - mellem to rigtig gode græstotte, hvor han lige kan vende sig om, hoppe op og fortælle mig at det bare er det fedeste i verden..
-
Marley har fået sig den uvane at hoppe op..... :stupid:
Jeg prøver aaaaalt muligt forskelligt for at stoppe ham i at gøre det.
Satte kommando på, beder ham sætte sig istedet når jeg kommer ind ad døren. Sætter mig på hug, siger NEJ, osv osv. Men det er ligesom om at det faktisk bare er det FEDESTE at hoppe op... Og nu er det så sjovt at han ikke kun gør det når jeg kommer hjem, men også fuldstændig umotiveret når vi er på tur.
Jeg har lidt en idé om at det er kærestens Husky der har lært ham uvanen, men hun er jo ikke så stor og det har han trænet hende til at gøre når han kommer hjem fra arbejde...
Hmmm... what to do???
-
Nu har jeg ikke hvalpe fra nogen af stederne, men på facebook er jeg medlem af en gruppe hvor alle disse avlere også er - og en del flere nye, og der får man sig et ok billede af hvordan personerne bag avlerne er. (Grand danois elskere - og her er ordet frit)
Jeg synes selv at House of Apollon er et spændende sted - Liselotte er farmaceut og vi har talt lidt frem og tilbage om fodring og andre ting, som har givet mig et ret godt syn på hendes værdier - og bl.a. derfra er jeg kommet frem til at jeg synes hun virker som en god opdrætter - dog er den gule farve ikke lige min kop the, så jeg skal ikke have hund fra hende med mindre hun skifter farve
(det gælder også jer Hopsa og Mie, selvom jeg nu er blevet klogere på opdræt m tavle vs. uden tavle og jeg synes I er yderst fornuftige mennesker)Great Bel kender jeg også lidt til - og jeg kender et par stykker der har hund derfra. De er nogle flotte, chunky hunde, men de har et højt energiniveau - nok lidt for højt til min smag, så derfra tror jeg heller ikke jeg vil have en hvalp i fremtiden... selvom dem jeg kender er helt fantastisk søde og kærlige.
Blaaholm - er det Valentes? Igen en dygtig opdrætter, som opdrætter efter den europæiske (/tyske) standard. Jeg kender ikke til hendes hunde ud over udseendet, og da jeg er mere vild med de amerikanske linier, er det eneste årsag til at vælge hende fra.
Men disse holdninger er udelukkende mine egne, og jeg synes da bare du skal prøve at ringe til de tre forskellige og danne dit eget billede
Hvornår tænker du at du vil have en ny GD?
-
Hvem er admin? for jeg blev heller aldrig kontaktet da jeg vandt
-
Hva med en Shar Pei??
-
Men jeg mener bare - er det ikke det samme at parre to hunde med et stort hoved som ikke er i familie med hinanden, som at parre to hunde med et stort hoved, der er i familie med hinanden? Eller er det fordi at du mener, når man kender linierne, ved man at lige præcis denne han får mange hvalpe med store hoveder så derfor parrer vi ham med hans barnebarn, som også har et stort hoved - hvis ens vision er at få et stort hoved?
Eller er jeg helt ude i hampen?
-
bare lige et spørgsmål til det her indavl/linieavl... Hvordan kan man pr erfaring vide hvad der kommer ud af indavl?? Når man tænker rent genetisk ved en befrugtning sker der jo en overvældende overkrydsning af DNA fra mor og far (og alle bedsteforældrenes gener) - hvordan i al verden kan man så forudsige hvad der kommer ud af det?
Og hvordan kan man vide, at man ved indavl ikke også fordobler generne for noget ukendt uønsket? Eller noget der ligger recessivt?
-
Uha, jeg fik godt nok blod på tanden af at tale med Humles mor
Det er eddername noget af en kamp bestyrelsen for avlsudvalget er oppe i nu! Men som jeg også spurgte hende om - kunne man så ikke jinxe den ved at gå aaaalt for meget op i mentaltesten - for der er jo også hunde, der 'farves' af miljøet de vokser op i, og altså burde have præcis det temperament der er ønsket, men som ikke har fået betingelserne til at udvise det?
-
Estaire måske? Mødte en Collie der hed det, og det passede faktisk super fint til hende..
-
Hahahahah! Kender lige til hvordan du har det! Marley på snart 7 mdr er også ved at være en pestilens! Fra at være en lille rolig, dejlig nem dreng, er han nu en krudtfis som IKKE kan holde sig fra noget som helst. Selv leg i hundeskov eller søg eller andet stopper ikke hans unghundehjerte fra at ville MEEEERE
Man må vist bare elske dem i de perioder de sover -
ååh nej
Håber han får det dejligt i hundehimlen og at du med tiden får det bedre igen :ae:
-
Hej Hopsa,
Han er hos mig nu, ja, men jeg har ikke sagt endeligt ja til ham. Det hele er gået meget hurtigt, så jeg har altså krævet at han kom på prøve her - skal han ind er det jo for livet..
Det går skide godt med ham og Marley, men med Emma knap så godt. Jeg havde fortalt dette til Brigitte, og hun mente at vi måtte lade det komme an på en prøve, så nu ser vi om hendes temperament bliver bedre overfor ham, ellers må han tage tilbage til Brigitte igen..
Han er en super lækker han, har et fantastisk temperament og er jo smuk som bare pokker, men der ligger en del uvaner i ham, som vi stille og roligt arbejder på...
F.eks. Vågner han én gang i timen om natten og gør, gør når folk går forbi på vejen, gør når andre hunde i kvarteret gør osv! Pyha jeg er træt
Men kommer det til at gå rigtig fint med ham, så ser I mig nok i ringen
-
Lørdag - agility med Petrine
Søndag - danse med Zamzam og Bastarden
Kører frem og tilbage begge dage
Skal du have en lille pige og hendes GD med fra Odense så??
-
saa fin en lille uskyldighed!
-
Siden du nævnte det med parringer, antog jeg at det var nogle tanker du gjorde dig, og kun derfor ville jeg "advare" dig lidt.
Jeg mener ikke det er rimeligt at tage en hund hjem til sig i en måned, hvorfor udsætte den for at skulle forholde sig til fremmede mennesker, hunde og miljø, midt i alt det sådan en hund kommer igennem som omplaceringshund. En måned vil ikke fortælle dig andet end at det nok vil tage lidt tid at få rutinerne med tre hunde på plads. Det hjælper dig ikke den dag der opstår en konflikt mellem dine to hanhunde, eller den dag din veninde beslutter sig for at have fået nok af store hunde der tromler hendes lille tæve, eller den dag tæven er i løb og du har en hanhund der piver i en uge, ikke spiser sin mad og lykkes med at komme ind til tæven som vi så bare må håbe kan komme ind under sengen og gemme sig.
Jeg synes du skal passe på ikke at træffe et impulsivt valg fordi du tror at dette er den eneste chance du får, for at få en billig tavlehund efter din yndlings-hanhund. Hvis du lige frem har en yndlingshanhund kan jeg i øvrigt slet ikke forstå hvorfor du ikke i første omgang forsøgte at få en hvalp efter ham? Nu ved jeg ikke hvilken hund det er, men snak med hans ejer og hør ad om han er tæt på matadoravlsgrænsen og om der er fremtidsplaner med ham inkluderet.
Var jeg dig ville jeg ta' det helt roligt med at få hund nummer to, jeg ville bruge tiden på at spare op og på at lære om de forskellige linjer der er i harlekinopdrættet så du er rustet til at træffe et velovervejet valg den dag det er tid til hund nummer to. Ja, så kom jeg alligevel til at rådgive lidt, eller i hvert fald fortælle hvordan jeg selv ville handle i din situation
Nej det med parringer, var bare fordi opdrætteren nævnte det. Og det er faktisk heller ikke fordi jeg tror det er min eneste mulighed for at få en billig tavlehund. Jeg kan i princippet sagtens vente i et par år før jeg vil have mig en mere - hvilket også er det min fornuft råder mig til - MEN nu er situationen sådan, at ham den lækre han altså mangler et hjem, og begge opdrættere har hver især 9 hunde derhjemme... Så det er en mulighed der byder sig for mig om at få en smuk og dejlig hund mere - som jeg kan bruge til udstilling og så er det jo bare et plus at han ikke kommer til at koste mig noget.
Grunden til at jeg ikke fik en hvalp efter min yndlingshan, er jo fordi jeg gerne ville have en merle, og Elliotts hvalpe ville aldrig få lov til at overleve, hvis de var merle...
Mht. Emma, er hun jo steriliseret, så lige dér kommer der nok ikke til at være et problem. Det eneste der kan være et problem vil altså være Marley - efter sigende, skulle Kurts hunde være aggressivt anlagt har jeg hørt, så derfor er jeg lidt nervøs ved det... Men igen kan han jo sagtens med andre hanner indtil videre...
For at løfte sløret kan jeg fortælle dig, at han hedder
Zen og er fra Great Bel's Xcellent Xanadu (Lotus) og Thilemanns Special Agent (Elliott). Født i november, 2010, i Kennel Great Magic.
Arvelig sygdom - er der hjælp at hente?
i Sygdomme
Besvaret
Selvfølgelig kan jeg få ham til danmark, men en flybillet til ham koster omkring 20.000 og så kommer operationen nok til at koste ml. 5-10.000 (gætter jeg på) og så skal han tilbage til Doha igen, så jeg må indrømme at jeg ikke helt har råd til det