Hop til indhold

lilleraev

Members
  • Antal indlæg

    824
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af lilleraev

  1. Jeg syntes selv, at nedenstående påstand:

     

    Fordelen ved at mætte sin hund er, at maven bliver renset igennem for enzymer. En rovdyr mave er foldet sammen og hvis man skærer den igennem og ser den fra siden af, så ligner den en blomst. Hvis ikke maven “blomsten” får lov til at blive fyldt ud, så den ligner en stor bold, så kan man risikere at enzymerne ætser mavemuskulaturen de steder hvor maven ikke er fyldt ud med mad. Koncentrationen er næsten ligeså stærk som almindeligt saltsyre.

     

    lød en kende underligt, for så ville hunde, der sultede gennem længere tid, jo simpelthen dø af gennemætsede mavesække? Så jeg skrev til en fagdyrlæge fra Landbohøjskolen, udtrykte min mistillid til udsagnet og vedhæftede citatet.

     

    Hans svar var:

     

    Du har fuldstændig ret. De i din mail beskrevne "sandheder" er plukvis korrekte, men langt det meste er noget sludder.

     

    Det er korrekt, at rovdyrts mave evner at udvide sig meget. Det er også korrekt at indersiden af en maven har nogle bølge-agtige folddannelser , men maven bliver ikke "renset " for enzymer af maden og det er ikke en "nødvendig" udfyldning af maven som tilsikrer at maveslimhinden ikke ætses. Det er helt andre biokemiske forhold som er forklaringen på at maveslimhindens saltsyre produktion normalt ikke afstedkommer nogen problemer.

     

    Jeg foreslår, at de pågældende hundeejere får deres sædvanlige dyrlæge til at gennemgå og forklare hunde-mavers anatomi og funktion.

     

    Tja, men så lader vi svaret stå et øjeblik.. :cool:

     

    Præcis det samme jeg fik at vide af min dyrlæge.. Men "nogen" her i tråden er så skråsikre i deres påstande, at jeg simpelhen ikke gad skrive det.. også fordi jeg glemmer hvilke tråde jeg går ind i, og så ser jeg aldrig svarene..

     

    i perioder fodrer jeg hver enkel hund..i andre perioder fodrer jeg efter frit-fra-fad..

    Mine er ikke ressourceforsvarende så det kan sagtens lade sig gøre at fodre med maden fremme.. og de foræder sig ikke..Til gengæld kan jeg se at dem som er småtspisende har godt af maden står fremme..

    Lige i øjeblikket står maden fremme, især fordi jeg lige har haft brugt Arion, som åbenbart ikke er særlig godt.. De mistede muskelmasse og har også efterfølgende tabt sig..Nu har de fri tilgang til maden og det fungerer godt.. nogen af dem spiser et ordentlig tag om morgenen..mens andre først skal op af dagen før at de spiser.. Jeg ser ingen som småspiser hele tiden.. Nogle stykker spiser om morgene og om aftenen..De andre nøjes med en gang i døgnet...

    Jeg tror ikke de er spiser til de blvier mætte, bare det de har brug for.. Hvis jeg kommer med noget lækkert kan de sagtens æde meget mere..

    Hvalpene (>6 mdr) og drægtige tæver/diegivende tæver har altid fri buffet...

     

    Det er jeg rigtig glad for at høre. Var de selvsamme tanker jeg havde gjort mig, og efter intensiv søgning på nettet igår nat, kom jeg frem til at samtlige sider om hundens anatomi var afskrevet fra samme kilde, så jeg udvidede min søgen til engelsk - og der var der lidt andet at komme efter.

    Umiddelbart ser det ud til at den eneste væsentlige forskel mellem hund og menneske er mængden af fordøjelsesenzymer i munden. Hvor vores spyt indeholder amylase, gør hundens ikke, og den har derfor sværere ved at nedbryde kulhydrater - men da maden jo i forvejen opholder sig så kort i mund og svælg, ser jeg ikke at det skulle have den store betydning.

    Jeg er udemærket klar over mavesækkens selvbeskyttende adfærd overfor det sure miljø, og har lidt svært ved at sætte mig ind i at hundens mave skal fyldes for at rense, men derimod ved jeg jo ikke hvilke stoffer som frigives når mavesækken er fuld - for hvis det er lykkestoffer, så kan det da godt være at der er noget om det. Men som sagt har jeg intet kunne finde om dette.

    Igen i nattens mulm og mørke fandt jeg også frem til en undersøgelse som beviser min påstand - nemlig, at hunde med frifodring (hvis de kan magte det) har lavere incidens for mavedrejninger.

    Men altså, det fik mig da igang med at søge - og være kritisk, så jeg takker :)

  2. Nej men jeg kigger derinde en gang imellem og det er sikkert nok der jeg har set ham, det passer med at han kommer fra hende Wikki og jeg skal undlade at kommentere yderligere på det hun har gang i.

     

    Ift. farvegenetik skal jeg ikke gøre mig alt for klog på den harlekin variant, men blot forholde mig til hvad erfarne opdrættere anbefaler. En harlekin bør parres med sort.

    Jeg vil tro den harlekin variant bærer det merle gen og det derfor ikke er bedre at parre merle med harle end merle med merle.

     

    Min egen kæphest er at anvende ældre hanhunde i avlen så vidt det er muligt. En hanhund på et år ved man stort set intet om, sundhedsmæssige problemer er sjældent fremtrædende i så ung alder. Som minimum bør man vente med at bruge en hanhund til han er udvokset, men er der mulighed for det så vil jeg til en hver tid vælge at bruge hanhunde der er +5 år, specielt hvis det er hanhunde jeg ikke selv har lavet. Det er en måde at minimere risikoen for hjertesygdomme og andre problemer. For at formulere det rigtig pænt, så synes jeg det er en ganske uansvarlig kombination du har forelsket dig i og det er ikke en kritik af dig, det håber jeg du er klar over.

    Åh ha, det er jeg rigtig ked af du siger. Har ellers selv kigget på både hendes hjemmeside, samt på siden for hendes hvalpekøbere på Facebook, og syntes det hele så rigtig fornuftigt ud. Men som sagt har jeg kun kendt til hende siden I satte spg. ved forældrenes herkomst, så jeg vil meget gerne høre hvis du har noget at indvende.

    Mht. mix af harlekin og mantle, er det nok sandt at der er enkelte hvalpe der rammes af 'dobbelt-mantle'., men er chancerne for det ikke ret små?

  3. Hvorfor ville du have betænkeligheder ved det? Troede kun man skulle være nervøs hvis det var merle x merle?

    Jeg ved han kommer fra en opdrætter der hedder Wikki. Har research'et lidt, og det virker til hun har haft nogle rigtig gode kuld med sunde og velafbalancerede hvalpe. Og tilfredse hundekøbere. Hendes hunde er blevet minimum 10 år, så det er jo ikke helt dårligt.

    Han var vel omkring et år da han blev parret, og døde 3 dage efter under en strejfetur, hvor han blev ramt af en bil. Han var den skønneste hund jeg har mødt til dato, så jeg er altså noget forhåbningsfuld om at hvalpene vil blive skønne!

     

    Mon du er på hundegalleri? Der er i hvert fald en del billeder af ham. Han har boet hos familien siden han var helt lille, ja. De bor omkring Bredsten ved Vejle.

  4. Har du postet et billede?

    Det har jeg ikke set i så fald.

     

    Ja genetik er et rigtig spændende område at bevæge sig ind på, viden derom er afgørende for et succesfuldt opdræt.

    Derfor er jeg osse dybt forundret over at nogle begiver sig ud i opdræt uden tavler, da disse efter min mening indeholder uundværlige oplysninger hvis man har et mål andet end at frembringe salgsartikler.

    Skam dig! Kan du så komme ind og se det! Der er både billede af mor, far og en af hvalpene fra det kuld den hvide harlekin er fra. Mener det er alt og intet december http://www.hunde-forum.dk/lost-snak/29157-alt-og-intet-december-2011-a-520.html#post849029

  5. Hannen jeg postede er den der bliver far til dette kuld, hvis altså det bærer frugt. Han var på billedet vist kun 10 mdr., og han var bestemt ikke tynd, men ligner nok lidt mere en amerikansk GD end en tysk. Men jeg vil da klart lige være obs på det, var faktisk ikke klar over at selv sådan noget kunne gå i arv... genetik er en videnskab i sig selv!

  6. Jeg er glad for du kan bruge min rådgivning, jeg håber du husker at når jeg (og andre) bruger tid og energi på at rådgive ift. disse ting, så er det af bekymring for hunden og ikke for at trække egne holdninger ned over hovedet på andre. Du kan ikke afvente og se om din hvalp bliver glad for at få fyldt maven, det handler om hundens fordøjelsessystem og det sidder jo altså ikke så du kan se det.

     

    Inden jeg begynder at rode mig ud i noget her, så skal jeg lige høre om din kommende hvalp er af samme kombination som den "harlekin" du linker til i en anden tråd?

    Altså, er det både den samme tæve og den samme han der er blevet forældre igen, her to løbetider i træk?

     

    Du kan tro jeg kan bruge din rådgivning. Jeg har fulgt dig i en del tråde efterhånden, og jeg synes at kunne se hvor din passion ligger - så jeg er udemærket klar over hvorfor du råder som du gør, og hvem det kommer til gode - nemlig hundene.

    Jeg havde slet ikke tænkt på at google hundes fordøjelsessystem - havde faktisk bare tænkt at de nok ville virke som vores - da vilde hunde og ulve ikke kun lever af kød, men også grønt og bær - som vi. Derfor har jeg tit tænkt at den jo nok går og nipper lidt ude i naturen, og på om en hund mon følte sult på samme måde som os, og måske endda blev irritabel hvis den gik og var sulten - for det gør jeg!

    Så jo, man kan nok godt sige jeg er lidt bange for at min hund kommer til at gå rundt og være sulten. Jeg ville ikke kunne bære hvis han skulle kaste galde op om morgenen fordi han var så sulten. Derimod kan jeg da næsten heller ikke bære det hvis han aldrig nogensinde er tilpas, hvis han ikke bliver propmæt, så det er en balancegang jeg må bevæge mig ind på - og nu er jeg læsset med god viden og erfaringer fra folk som har haft denne gigantiske race inde på livet, og det er jo dejligt!

     

    Det er ikke samme far. Moderen er den samme, og disse to kuld bliver hendes eneste to (hvis hun overhovedet er blevet drægtig denne gang!).

     

    Jeg har svært ved at forstå at sult er så skræmmende?

    Hunden dør jo ikke af at være sulten, tværtimod er en sulten hund langt mere motiveret for samarbejde og at arbejde med sin drift, end en hund, der konstant går med en lille mængde mad i maven.

     

    Jeg mener helt grundlæggende ikke at der er noget, der taler for at "frifodre" sin hund - udover nemheden for ejeren. For hundens fordøjelsessystem er det ihvertfald slet ikke gavnligt.

    Især ikke for racer, som er i risikogruppen for mavedrejning og med en kommende GD i huset, Lilleraev, så håber jeg at du tager dette alvorligt.

     

    Når man har GD tager man fodringen alvorligt. Det er potentielt livstruende, hvis man ikke gør, og nemhed bør ihvertfald ikke være grund nok til at sætte hundens sundhed på spil.

    Grunden til, jeg oprettede dette indlæg er netop at jeg tager det meget alvorligt. Jeg har bare læst en masse om mavedrejninger, og synes at kunne forstå at de ofte sker pga at hunden er forslugen, enten fordi den spiser for hurtigt, eller fordi den får for meget luft med ind samtidig med den spiser. Samt ofte fordi den er aktiv for hurtigt efter den har spist.

    Det er derfor jeg begyndte at tænke over, om det mon ville løse problemet med forslugenheden hvis den nu var vant til at den ikke skulle skynde sig at spise, men bare kunne nippe lidt til maden når den var sulten. Ja, det ville gøre det sværere at holde den i ro efter den har spist, men det ville jo belaste maven mindre. Men jeg kan se, at jeg ikke har min baggrundsviden ordentligt på plads endnu til at kunne træffe en endelig beslutning - så jeg vil begive mig på jagt efter mere info fra forskellige kilder.

  7. Jeg er enig - frifodring havde jeg sgu heller ikke hørt om før, men det er selvfølgelig hurtigere at skrive end "hos os står maden fremme og hunden spiser når den vil" og så får det samtidig en lyd af at man har truffet et aktivt valg inden for fodringsmetoder ;-)

     

    Ift. det her med at hunden ikke spiser og man derfor ender med bare at lade maden stå, så er den jo helt klassisk. Det er helt almindeligt, specielt for nyere hundeejere, at blive frustreret og nervøs når hunden på et tidspunkt ikke udviser ret meget interesse for sin mad. Og jo mere man selv stresser over det jo mindre gider hunden spise.

    Hehe... Faktisk har jeg bare direkte oversat fra en artikel jeg læste på engelsk, og synes da udtrykket passer ret godt... Og så er jeg da lidt stolt over, at jeg har fået så mange til at synes de er lidt seje over at kunne putte det aktive valg-markat på sig :banan:

    Jeg lægger meget vægt på hvad du skriver, Hopsa, og vil nøje overveje hvordan og hvorledes når den lille GD træder ind i mit hjem. Hvis han bliver mere glad af at få en fyldt mave, så skal han da have lov til det - så må jeg bare lære at blive punktlig! :scared:

    Det er jo nemlig reddi nemt at lade foderet stå ude en hel dag. Det har vi altid gjort i min familie, og jeg selv gjorde det også med mine chi'er - altid uden problem - og jeg har nok ladet mig være kunstigt tryg ved, at mine små pus aldrig var sultne :oops:

  8. Flåter .. På denne tid af året? Umiddelbart er der ikke nogen at finde.

     

    Årh nej, jeg sidder jo i Qatar - her er der varmt og hundene bader i flåter... :shock: Men der ser jo lidt anderledes ud hjemme i Dk! Beklager tanketorsk! :stupid:

  9. Det kan være det lille pus slet ikke er klar til at gå tur endnu... Tror jeg ville prøve at nøjes med haven (eller en bænk i en park, hvor hun så selv kan løbe lidt rundt omkring) indtil hun ikke længere virker usikker på at være ude i den store verden..

    Hvor langt går I med hende? For det kan jo også være at hun simpelthen bare ikke er klar til at gå langt endnu?

  10. Tror du det ville være anderledes hvis den er vænnet til det fra hvalp? Så ville den vel ikke spise hele sækken?:blink:

    Jeg tror bare jeg tænker at hunde virker på samme måde som mennesker, og mennesker spiser jo når de er sultne (=når kroppen har brug for næring), så mon ikke de selv opregulerer hvis de har brug for lidt mere næring efter de har været ude at løbe/træne meget.

    Jeg er nok lidt uenig i det du skiver med, at hunden er lavet til at få få men større måltider? Kan da kun forestille mig det er sundt at spise når man er sulten, så man holder blodsukkeret stabilt?

    Her tænker jeg også at det jo netop er en fordel at maven er igang hele tiden, fordi der så ikke er ligeså stor risiko for at der vil opstå bloat når hunden kommer ud at motionere, fordi den simpelthen spiser mindre portioner...

    Og med hensyn til at være TOPmotiveret, handler det så ikke bare om at have nogle guffere, der er reddi lækre :slem:

     

    Til gengæld kan jeg sagtens følge dig i problematikken når man har 2 hunde der skal fodres individuelt... Dét lyder som en udfordring..

  11. Jeg har altid frifodret mine hunde (De har altid haft mad i deres skål) og jeg har nydt at have denne ordning - har aldrig haft problemer med at de var kede af det, ikke gad spise, haft maveproblemer eller andet, men da jeg sidder og kigger lidt på nettet, falder jeg over dette (overskriften lyder; Don't ever freefeed your dog):

    • Portion control. Some dogs will over consume, some will pick all day long and don't ever get hungry enough to consume the proper amount of nutrition necessary
    • Food motivation. It is like having a full buffet in your house, stocked with food 24 hours-a-day. When you think of it this way, it’s not hard to understand why dogs that are free-fed tend to be sluggish, lethargic, and passionless about their food. In a dog's life food is the number one motivation. A dog with no passion for food is an unhappy dog. A dog should have an unbridled passion for food. They need to look forward to their next meal with anticipation and excitement. This creates the foundation for a well-tempered, happy pet
    • Bloat prevention. Quite simply if you do not know when your dog has eaten you do not know when it is safe to walk them. As part of your daily routine to help prevent bloat your dog should not be walked until at least two hours after a meal or at least one hour before a meal
    • Pack leadership (see Love is not enough). In the canine world, the pack leader controls the food. Your dog only knows you are in charge of the food if you bring it to them. Having a feeding schedule teaches your dog that they need to rely on you, thus reinforcing your position as pack leader

    Hvad synes I om dette? Sværger I til at servere mad for hunden 2-3 gange om dagen? I så fald hvorfor det? De af jer der frifodrer vil jeg også meget gerne høre fra...

    Har lidt en idé om at hvis man frifodrer er sandsynligheden for mavedrejninger mindre, fordi maden ikke sluges og der hele tiden er lidt mad der processeres.. Er den helt gal?:hmm:

  12. Det skyldes at chihuahuaer og andre små hunde's ganer er lidt mere bløde i det, hvilket medfører at de nogle gange får vejrtrækningsproblemer. Det er ikke farligt, og man siger også at de ikke lider under det, men det lyder og ser ikke ud til at være rart. Mine chihuahuaer gjorde det mest hvis de blev ivrige, og der hjalp det lige at dæmpe det lidt ned og nusse dem på halsen... :)

  13. Hmm.. Det er svært at komme med gæt når det virker til at hverken CT scanning eller kiropraktor kan sige noget.. Har et sted på nettet læst noget om at nogle hunde kunne fødes med en gendefekt der kom til udtryk ved smerte eller ændret gang - noget med at knoglerne i nakken voksede indad og afklemmer nogle af nervetrådene.. Mon det kunne være noget? Ellers vil jg også sige at den der hundetelepati kunne være en idé?

  14. Hmm.. Jeg ved ikke noget om det endnu, men skal jo faktisk også bruge noget træning fra marts/april måned. Kan I fortælle hvad det koster at gå til træning? Og hvis vi kommer på samme hold, vil jeg gerne samle dig op - hvis blot jeg kan få lidt kørepenge for det ;)

  15. Er der mon sket ændringer i dit eller hans liv indenfor det sidste stykke tid? Hunde kan blive urenlige igen hvis de er stressede eller utrygge ved noget. De gør det ofte så ejerne mener at det er en handling i trods, men det afspejler simpelthen at hunden er utryg ved noget eller stresset.

    Tænk over om der er sket noget der kan gøre ham 'bekymret'? Har du fået nye arbejdstider? En kæreste/blevet single? Er der kommet larmende naboer eller noget helt andet? Hvis der er er det en periode han bare skal igennem. Han gør det vitterligt ikke fordi han vil pisse dig af, men på en måde for at berolige ham selv...

  16. Er enig med tantemaler.. Ring til en anden dyrlæge pg hør hvasse normalt gør. Mener nemlig heller ikke at det er decideret medicin de giver, men derimod et 'skud' af de samme enzymer som bugspytkirtlen ellers ville producere. Lidt ligesom mælkesyrebakterie tilskud hvis man har ubalance i underlivet.. :o

  17. Nå, så slog jeg det lige op på netdyredoktoren, og kan se min mentor vist ikke havde al information korrekt... åndgyld! Her kommer istedet et lille citat fra netdyredoktor.dk:

    Man kan dele betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis) op i to grader: Akut og kronisk.

    Ved begge tilstande er det sjældent, at der er tale om en betændelse på grund af bakterier eller virus.

    I de akutte tilfælde sker der en aktivering af de dannede fordøjelsesenzymer inde i selve kirtlen, således at disse begynder at nedbryde ("æde") bugspytkirtlen. Dette medfører en betændelsesreaktion, som kan udvikle sig til bughindebetændelse, og i mange tilfælde vil hunden gå i chok og dø. Det er en selvsagt en meget alvorlig og livstruende tilstand, som man som hundeejer skal reagere hurtigt på.

    Hvis hunden overlever denne tilstand, kan der være sket så store forandringer i bugspytkirtlen, at den ikke danner enzymer nok. Dette kaldes en kronisk pankreatitis.

×
×
  • Tilføj...