Hop til indhold

lilleraev

Members
  • Antal indlæg

    824
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af lilleraev

  1. Hehe.. Ja, animal planet skal man ikke kimse ad for god underholdning. Det er rigtigt at racen har problemer med hjertet, men det betyder absolut intet at der er en meter fra hjertet til fusserne - tænk hvor langt der er for os - og det dør vi ikke af tidligere. Problemet med hjertet skyldes at hunden er fremavlet til visse træk - som f.eks. denne gigantiske størrelse, men at der ikke nødvendigvis er taget højde for at hjertet ikke kan følge med, fordi det ikke udvikles hurtigt nok. Men så vidt jeg ved kommer det mest til udtryk i hvalpe, som dør af hjertesygdom, eller at nogle gamle hunde må lade livet lidt før? Ret mig endelig gerne hvis jeg tager fejl.
  2. Hov! Havde slet ikke set denne besked. Hmm hvad ville jeg gøre? jeg kan kun huske 2 gange hvor jeg har været lidt i problemer - begge med min families gamle jagthund. Den ene gang hvor jeg gik forbi en have med lidt for stort hul i hegnet, så da Hector snusede ind til den anden hund, fik han fat og lavet et tredje hul i næsen. Den anden gang stod Hector og jeg på rulleskøjter, og før jeg havde registreret at der var en hund, var Hector allerede i løb over mod hunden, som kom ligeså voldsomt imod os, og det endte i et slagsmål - som begge hunde vist nok nåede at afslutte før vi mennesker for enden af snoren nåede at reagere -heldigvis. Jeg kommer til at tænke på den gang jeg var i Thailand og jeg ude på øen havde 'dannet pack' med en unghund som ikke havde eget territorie endnu. Han fulgte mig hvorend jeg gik, for hver eneste gang vi kom ind på nyt domæne og en flok sure hunde kom farende fes jeg op og forsvarede min lille mand. Folkene gloede som om jeg var tosset - og det var jeg måske også - men vildhundene kom altså ikke tæt på. Tror faktisk slet ikke jeg er i tvivl om at jeg ville gøre nøjagtigt det samme hvis der skete noget selvom hunden i den anden ende af snoren vejede 20 kg mere end mig! :stupid:
  3. I er slemme, men I får mig til at tænke - og det er jo det vigtigste - for både mig og den kommende vaps. Jeg forsker lige pt i kamelers lugtesans, og jeg får hele tiden smidt i hovedet "Husk nu, at du kan ikke bevise noget, før du har bevist at du ikke kan modbevise det" - og her må jeg sige, jeg får lidt samme følelse
  4. Det er nu mig der kalder hende reserveret - ud fra den ene gang for lang tid siden hvor jeg mødte hende og hun havde hvalpe. Men du har ret, det kunne være spændende at gå lidt på jagt i moderens familie. Og tæven var 'voksen' da de i sin tid fik faderen, så hun har vel præget ham fint nok når nu han var som han var? Vil dog også lige påpege at de efter faderens død fik en tæve som er halvsøster til ham, så lidt af hans sind skal være med til at opdrage vapserne.. Og ellers har jeg kontakt med en af hvalpene fra det tidligere kulds ejer - som er MEGET glad for sin hund - så jeg er ikke så urolig igen.. Ellers var jeg nok heller ikke lige faldet så pladask som jeg er!
  5. Nej nej nej, det har du misforstået.. hun er ikke usikker. hun er bare reserveret - og altså ikke mere reserveret end at hun kommer og hilser på med logrende hale.. Det var bare ingenting i forhold til hanhunden som kom farende og hoppede og dansede.
  6. Du lyder som en opdrætter jeg virkelig kan tage hatten af for! Håber min opdrætter viser sig at blive det samme!
  7. :hmm::klap: Tak for det råd, det er nok også det, det ender med i sidste ende - med mindre self. opdrætter 100% mener at der er en hvalp der lige er mig, og at det ikke kan blive anderledes Og sjovt du siger det, for faderen til kuldet havde nemlig lidt skæve ører, og han var SLET ikke til at stå for! Lige præcis Charlie Brown, det var nemlig det der var årsagen til mit indlæg i første omgang. Mine hunde har altid været enormt uselvstændige, og jeg har måtte konkludere at det nok var min skyld at de var blevet sådan. Der var en der sagde noget om selvforstærkende adfærd tidligere i denne tråd, og jeg tænker at det er det, jeg gerne vil prøve at undgå. Jeg har nemlig altid fået en hvalp/voksen hund som har været enten den svageste i kuldet eller haft en svær start - og selvom det er enormt givende at have det, kunne jeg bare rigtig godt tænke mig en 'helt normal og glad' hund, som ligger lige midt i spektret og er dejlig ukompliceret. :blink: P.S. Hvor sød har man da lige lov at være! Kan lige se det for mig... Kan godt forstå du valgte den! Du har helt ret, en rigtig dejlig hygge-fætter der er med på time lange ture i det blå men som slapper af derhjemme... Og så ved jeg ikke om der er nogen af jer der måske har stiftet bekendskab med den gule GD Honey der kan en masse tricks og 'danser showdance' med sin ejer? I hvert fald må vi gerne lave en masse sjove tricks Hjæææælp! Hvad gør man i den situation -med den agressive hanhund?
  8. Hov, glemte lige at få med at vi har aftalt at jeg kommer forbi et par gange i ugen, så de bliver vant til at folk kan komme uden at det er farligt - og når vi synes at det går rigtig fint og at vi er klar til næste skridt, skal de prøve at have besøg af en ny gæst Nu er der altså ingen af os der er hundetrænere eller adfærdsspecialister, så det kan godt være metoden er helt hen i vejret, men jeg synes nu vi sparkede r*v
  9. Vi var ret uenige om hvordan træningen skulle foregå. Hun mente at hundene skulle sidde i deres bur og at jeg så skulle sidde ved siden af buret og give dem godbidder. Jeg mente at det var det værste jeg kunne gøre, men da det er hendes hunde og hun nu engang kender dem bedst, startede vi med hendes metode. Det resulterede i -som jeg havde frygtet- at hunden var meget territorial og knurrede ad min hånd med godbidden - og jeg blev mere og mere nervøs, hvilket Rolo tydeligt kunne mærke. Istedet rejste jeg mig op og sagde at det ikke fungerede, sagde til hende at jeg syntes vi skulle starte med at tage Rolo ud af buret. Jeg ville stå helt stille i rummet uden at kigge på Rolo og imens skulle hun bare rose den for god og ikke-bange adfærd. Det gjorde vi i ca 5 minutter, og man kunne mærke at Rolo ligeså stille begyndte at slappe lidt af. Derefter tog jeg hånden fuld af godbidder, sagde hundens navn i en lys, glad tone, og når hun så kiggede på mig smed jeg godbidden til hende så hun kunne stå i en 'sikker' afstand fra mig uden at føle sig truet. Når hun var vænnet til dette, smed jeg dem så de var lidt tættere på mig. Dette gentog vi indtil hun ikke var urolig og gemte sig bag 'mor', og jeg besluttede mig for at virke mindre truende og satte mig i stedet på hug (nurde jeg have gjort fra start, men jeg var altså stadig bange). Igen sagde jeg Rolo i lys toneleje men rakte denne gang godbidden frem, så Rolo selv skulle nå den - hun var noget skeptisk, men kom MEGET forsigtigt hen og tog den fra min hånd. Derfra og til at være som en almindelig hund som gerne bare vil have godbidden tog ikke lang tid, og vi udvidede igen mit 'krav'. Denne gang blev godbidden lagt på mit knæ, som var tættest på hende - nu måtte hun endnu tættere på, og det tog ikke lang tid før end hun også kunne tage en godbid fra det modsatte knæ (man er vel glad for godbidder :slem:) Nu var hun efterhånden nogenlunde tryg i mit nærvær, og jeg kunne igen forsigtigt øge mine krav, så istedet for blot at sige hendes navn og give hende godbid, skulle hun istedet selv opsøge mig - og så få godbid. Så hver gang hun viste interesse blev hun rost og fik en lille haps. og for det ikke blev for nemt kunne man også lige sætte hende af - og så belønne. Altså alt i alt ville jeg jo bare gerne danne mig et billede af hvad det mon er der trigger hende. Rolo var nu helt tryg i mit selskab - i hvert fald vidste hun at Helene=godbid , og vi gik nu skridtet videre og lukkede Spike ud. Spike var åbenbart kun agressiv når Rolo var utryg, så han skulle bare leges med - og vi kastede bold mens rolo kiggede på. Opsøgte hun mig, blev hun rost og fik en lille haps. for at give begge hunde lidt ro, tog vi dem på en gåtur hvor de fik tisset af og snust til heeeele verden... Og da vi kom tilbage satte jeg mig på gulvet mens ejeren legede med den obsessive Spike. Her kunne jeg så se hvordan hun er lidt for voldsom i sin leg til at Rolo kan kapere det, men jeg har på fornemmelsen at jeg nok lige skal vente lidt med at 'træne' ejeren til at hun kan se et lille fremskridt med vufferne :blink:. I mellemtiden var Rolo rigtig glad for den ro det var bare at kunne sidde og hygge, så hun kom meget forsigtigt over og stillede sig foran mig og lagde sit hoved ind mellem mine ben (sad igen på hug). Jeg roste hende og rørte forsigtigt hendes pels (første gang hun lod mig røre sig). sådan sad vi lidt indtil ejer lige mente at Rolo skulle være med i bold legen - som da også var sjovt lidt, men så kom Rolo over igen og satte sig meget forsigtigt ved siden af mig... lagde sig så ned og afventede lidt - og gav den så hele armen og rullede om på ryggen, for NU skulle der altså klappes på den mave! :hjerte:
  10. Hov hov Charlie Brown... Det er ikke lige sådan sagen er. Ligesom der findes Stamtavle-opdrættere med hunde i bur, findes der altså også rigtig gode familie-opdræt hvor tæven er 'fejlfarvet' men har stamtavle - så derfor kan hvalpene ikke gives stamtavle.. Som sagt er jeg hverken for eller imod stamtavle.
  11. Som jeg har skrevet, er hvalpene ikke engang blevet født endnu - det eneste jeg ved er at der har foregået en parring. Det kan sagtens være hun er interesseret i at vælge hvilken hvalp der passer bedst til mig, det ved jeg ikke endnu, for så langt er vi ikke kommet. Jeg startede tråden for at høre jer om hvad I kiggede efter, og evt. kunne anbefale at kigge efter - fordi jeg gerne vil være så godt forberedt som muligt. Men når det er sagt, synes jeg ikke kun det kommer an på om opdrætter vælger en hvalp til mig efter hvad hun synes passer - det må vel også have noget at gøre med kemi?
  12. Jeg har en bekendt her i Doha, som har to hunde fra internat. Den ene fra internat i England, den anden fra internat her i Doha. Historien er rodet - men i hvert fald har hundene nogle meget ødelagte sind... Den fra internatet her i Qatar, et saluki-mix, har tydeligvis været misbrugt og lider meget af angst-agression. Den fra England, en korthåret bordercollie, er super stresset og den er agressiv hvis den anden hund er utryg. Første gang jeg besøgte hundene var til en fest, hvor de var lukket inde ovenpå - de kom ud og skulle hilse på mig og to andre. Uden forvarsel sprang den engelske hund efter mig og var tæt på at bide mig. Adfæren blev hurtigt afbrudt og hunden blev pludselig tillidsfuld og ville lege bold med de to andre gæster. Rolo, hunden fra Qatar, opførte sig meget fint og var glad. Anden gang jeg besøgte dem stod ejeren, en fælles veninde og jeg i køkkenet og var ved at tilberede mad, da Rolo pludselig bed vores veninde i achillessenen så der gik hul. Det var tydeligt at hunden var utryg, og begge hunde kom i deres bur resten af tiden vi var der. Jeg er ellers ikke bange for hunde, men må indrømme at jeg er noget så bange for hunde der er utilregnelige på denne måde - der er ingen dæmpede signaler eller knurren før de går til angreb. Jeg indvilligede i at hjælpe med at socialisere Rolo, da ejeren har en idé om at den engelske hund forsvarer Rolo når hun er utryg - så det er hende der er hovedproblemet. Vi havde en del uenighed om hvordan dette skulle forløbe, men nu er jeg lige kommet hjem derfra, og fra at begge hunde sad i deres bure og knurrede noget så voldsomt, endte vores træning med at begge hunde kunne være ude, at den engelske hund var fuldstændig optaget af leg mens Rolo endda kom over til mig og lagde satte sig, for til sidst at lægge sig ned og bede om at blive klappet på maven Det gør altså at man bliver lidt glad - og nu ved vi hvordan træningen skal foregå, så nu er det bare at fortsætte meget stille og roligt... Ville bare lige dele dette lysende øjeblik med jer!
  13. Jeg kan sagtens forstå hvad du siger og mener, og havde opdrætteren jeg har kontakt med, haft hunde med tavle, var det stadig blevet en af disse. Jeg har som sagt kigget MEGET og målrettet på nettet - i over et halvt år, men min kærlighed er altså endt her hvor den er. Og til det har jeg overvejet fordele og ulemper, og jeg mener ikke at ulemperne ved at købe en hund uden tavle overskygger fordelene, så derfor mit valg. Viser det sig, at min opdrætters tævehund ikke er drægtig med Kato, er jeg ikke sikker på jeg skal have hvalp derfra, da det var ham jeg var aller mest vild med. Jeg håbede du kunne forstå fra mine tidligere tråde at jeg bestemt ikke er en fortaler for blandingshunde, men at jeg heller ikke er en fortaler for stamtavle. Jeg ved godt at blandingshundene kommer fra hunde med tavle, og det kan godt være jeg er naiv når jeg siger at jeg da tror at alle tæveejere som sætter hvalpe til verden er ude efter en specielt god hanhund der kan bidrage med gode gener til det kommende hvalpekuld. Jeg læser medicin, og jeg ved hvor meget genetisk arbejde kan bringe med sig af gode egenskaber - men jeg ved også hvor meget der kan gå galt i den proces, så jeg synes ikke udelukkende det er godt at avle på bestemte kvaliteter, for man ved ikke hvilke der går tabt i arbejdet.
  14. Hehehe :blink: Dejligt med et HELT ukompliceret svar! Jeg kan sagtens se det smarte i stamtavler - og jeg har faktisk brugt rigtig lang tid på at sidde og læse igennem -igen og igen- om hvilke svage sider GD'er har, hvordan man kan undgå det, hvorfor den grå harlekin skulle være 'farlig' - og slet ikke var det alligevel, hvilke gener der giver hvad osv. osv., og jeg er kommet frem til at det aller vigtigste når man udvælger sig en GD er at deres sind er rigtigt, at deres kost i hvalpe og voksentiden er nøje overvåget, at man tager det med ro, og at forældre og bedsteforældre skal have været sunde og raske - og disse ting passer alle med hvad opdrætteren kan tilbyde (ja ja, det kan godt være jeg overtænker, men for filen jeg glæder mig, og alt skal bare være helt rigtigt) Jeg respekterer ENORMT meget det arbejde stamtavle-opdrættere laver, og jeg er imponeret over hvor stort et arbejde de gør med at overveje samtlige aspekter for at videreføre gode gener - så jeg er bestemt positivt stillet overfor deres arbejde, jeg tror bare jeg har et billede i hovedet af folk der har en 4-6 tæver og 1-2 hanner, og at de slet ikke har tid nok til at pusse og nusse og aktivere hundene. Var engang med min veninde ude at købe Greyhound, og det var enormt smukke hunde med fine, fine tavler, men deres hunde stod i bure ude i laden, og skiftede med at være indenfor i en uge Det kunne mit lille hjerte ikke bære Og til det med stamtavle tror jeg også bare min personlige erfaring med hunde i familien viser mig at hundene uden stamtavle har været mere robuste end de to vi havde med stamtavle - selvom alle var ægte. Jeg kan ikke finde ud af at putte mere end 2 tråde ind, men jeg vil også gerne lige skrive til hende med hundetegningen (var det umulia?) at jeg er en ung voksen, og at jeg for desværre har været ude i at omplacere mine hunde - ikke fordi jeg havde lyst, men fordi de simpelthen ikke havde det godt efter vi var flyttet, og jeg ikke havde mulighed for at ændre det på daværende tidspunkt. Det var det værste jeg har gjort - men samtidig det bedste jeg kunne gøre for dem- så det skal jeg bestemt ikke ud i igen, og derfor er ALT gennemtænkt denne gang!!! (men skulle det gå galt, kan jeg høre at du ikke er hende der siger nej -ej det var bare en spøg!) Igen vil jeg gerne takke jer for alle jeres svar, er GLAD for jeg kom ind på HF - I virker enormt kyndige! :hjerte:
  15. Æhj hvor er I altså søde og hjælpsomme alle sammen. Jeg kan sagtens forstå hvad I mener med stamtavle, men det er bare ikke altid en garanti for at hunden ikke bliver syg - Vi har i mit barndomshjem altid haft hund. To af disse hunde har været med stamtavle, og de har været de eneste hunde der har haft problemer, så selvom intentionerne er gode, er jeg bare mest tryg ved at købe hvalp fra et hyggeopdræt, hvor hundene går som de eneste små englebasser og bliver passet og plejet efter bedste evne. Jeg har naturligvis forhørt mig godt og grundigt efter sygdomme hos forældredyrene, og jeg ved at opdrætter har gjort det samme da hun skulle have sine hunde, så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er nogle sunde hunde jeg har kig på. Åh, jeg skal vel også bare lade være med at bekymre mig alt for meget og så bare glæde mig til at de kommer og tage den derfra. BLIV NU JANUAR!
  16. Jamen jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal få en lydig hund - som sagt var mine to tidligere hunde traumatiserede før jeg fik dem, og de endte med at være gode familiehunde. Jeg vil mene jeg har et godt hundetække, og at konsekvent og kærlig opdragelse ikke bliver et problem, men jeg er på bar bund med denne race fordi den er så stor og fordi jeg ikke kender til den i 'praksis'... Det er også derfor jeg ikke helt tør lade mig falde for alfahannen
  17. Nej det bliver lidt noget andet at vænne sig til, når mine gamle hunde var chihuahua!
  18. Jeg mener bare der er forskel på om man er afhængig af min godkendelse, fordi man bliver opdraget til det, eller fordi man af natur er en smule usikker/uselvstændig... Hvis du forstår hvad jeg mener? Jeg vil gerne have en hund der er selvsikker. Når du siger man skal lægge MEGET vægt på socialisering, hvad mener du så? Racen har da ikke tildens til at blive agressiv, har den? For det kan da godt blive farligt med en han på godt 80 kg!
  19. Hehe.. den måde må de gerne være uselvstændige på.. Det er da bare hyggeligt... Jeg tænker mere en hund som ikke hele tiden skal have min godkendelse af om det mon er ok, at den lige snuser til den der hund der er derovre, eller en hund som bliver forskrækket hvis man har hængt tøj til tørre på en bøjle i kælderen (ikke bange, bare som i -hey, den var her ikke før, må den være her nu-bjæffen) Det jeg mener med selvstændig er at den kan finde på at lege med sig selv, og at den godt lige kan være vaks og interesseret i andre ting uden at skulle have min godkendelse først.
  20. Ikke noget andet end en mavefornemmelse og en rigtig god kemi med opdrætteren og begge forældredyr. Og jeg er da sikker på hun nok skal vejlede mig ud fra bedste evne når den tid kommer - jeg kan bare godt lide at være velforberedt. Grunden til jeg spørger om hjælp er at jeg kun en enkelt gang har haft en hund fra hvalp. Den hvalp vi havde valgt, døde under mystiske omstændigheder og vi fik i stedet ham den lille pjevs der havde haft navlebrok som ingen ville have. Han er den bedste hund jeg har haft, ingen tvivl om det, men han var bare meget uselvstændig. De andre to hunde jeg har haft -som jeg havde samtidig- var begge hunde jeg fik fra de var knapt et år, og de havde begge ar på sjælen, så de har været hårdt arbejde. Selvfølgelig har det været skønt at se hvordan man kunne præge dem i den rette retning, men nu hvor jeg står til at skulle have en hvalp - helt fra start - kunne jeg bare godt tænke mig de allerbedste kår for at få en hund der er i balance. Og når den tid kommer, vil jeg sikkert skrive tusinder af indlæg om hvordan man gør sin hund selvstændig osv.
  21. Tak, det var helt sikkert en idé jeg kan bruge. Har tænkt på ting som at tage en paraply med så jeg ka se hvordan de reagerer når jeg slår den op. At 'tabe' nogle nøgler ned i en madskål og se hvordan de reagerer på høje lyde, samt at se hvordan de vil reagere på at være adskilt fra resten af kuldet, men selvom jeg udfører disse tests, er jeg jo stadig en lægmand for hvordan det har betydning for dem som voksne hunde - og ligeledes vil jeg jo ikke kunne vurdere hvor jeg skal støtte op omkring usikkerheder osv.
  22. Men sådan en adfærd, kan det ikke være afhængigt af så meget? Som f.eks. om de lige har leget inden man kommer på besøg, om en har været aktiveret mere end den plejer osv.? Tænker bare at sidst jeg var på besøg hos opdrætteren og hun havde hvalpe (dog med en anden han) var der 3 hvalpe på 6 uger. Kun 1 af de hvalpe fes rundt. De andre to lå deres kurv og virkede ikke synderligt interesserede, men virkede bestemt heller ikke nervøse. Jeg så kun kuldet denne ene gang, da jeg jo havde besluttet mig at vente til næste kuld, så har ikke så meget at bygge på den ene episode. Opfører GD'er sig lidt mere roligt end andre racer når de er små?
  23. Jeg kender opdrætteren - det er et lille hyggeopdræt hvor hun havde både mor og far (far er dog lige blevet kørt ned ) Og de er simpelthen de mest fantastiske to hunde som supplerede hinanden godt. Mor er rolig, en smule reserveret, men bestemt kærlig og en kæmpe hyggehund. Faderen var frisk og elskede HELE verden. Han var den med det sind der tiltalte mig mest, selvom han sikkert var en stor opgave at holde styr på :slem:. Jeg tror ikke hun har i sinde at mentalteste dem, og jeg tror måske næsten jeg går mere op i det end hun gør - så jeg har luret lidt på forskellige hvalpe-teste man kan udføre - og så er jeg jo bare heldig at jeg har mulighed for at følge dem fra de er helt små. Jeg tror al den ventetid er ved at gøre mig skør, for man kommer jo til at vende alting - og vil så gerne gøre ALT helt rigtigt.. ihh ha! Vil bare gerne bekræftes i de ting jeg har læst på nettet, så hvis der findes nogle som har styr på det der med hvad hvalpe af forskelligt sind vokser op og bliver til, ville jeg blive meget glad
  24. Ikke andet end hvad man kan læse her på nettet og så har jeg læst en del tråde med folk som fortæller om deres GD. Og hvis jeg har været så heldig at støde på en GD ejer, har jeg lavet politiforhør... Så jeg tror jeg har et fint billede af hvordan den er. Har læst på div sider at den skulle være langsom til at lære, men har læst mange tråde hvor hundetrænere forsvarer dem, og siger at de lærer ligeså hurtigt som andre hunde.. Er det helt galt?
  25. Er det rigtigt? Uha, Vejle er sådan et dejligt sted! Hvor bor du henne? Jeg skal helt sikkert tilbage til Vejle når uddannelsen er færdig!
×
×
  • Tilføj...