lilleraev

Hahahha! Nååååååårh! Det er da også næsten dyrplageri at vække sin vuf når den er såååå træt

HAHAHAHHA!! Nårh hvor han hygger! :hjerte:

Det er vi helt enige i

Ja, det skrev jeg også - det er en god idé at kende forhistorien for hunden, dens forældre, bedsteforældre og også søskende, men igen vil jeg sige, at det ikke er så simpelt som at sige 'hunden har et sygt hjerte-gen' for det er det ikke. Genetiske sygdomme findes i stor variation. Der kan være x-bundet dominant, x-bundet recessiv, det kan ske man kun er hetero-zygot for et gen, men at den faderens gener dominerer, og at man derfor kun bliver bærer af det syge gen. Det kan være at det syge gen slet ikke udtrykkes og direkte elimineres ved videre avl med fremmed genmateriale. Og det kan også være en mutation som sørger for at der er en hvalp i et kuld der er syg. Så det med, at man bevidst avler efter at udrydde en sygdom kan i virkeligheden ikke gøres med mindre man kender hver enkelt hunds genom 100% OG ved hvilke alleller der 'arbejder sammen' eller hvilke der dominerer og så videre - og det er vi ikke engang TÆT på at vide nok om endnu.. Derfor er alt avlsarbejde kun noget vi gør, fordi vi har set at hvis man parrer to hunde, der er raske - så er den største andel af kuldene raske. Tit avles der for forskellige egenskaber - f.eks. pelsfarver, som så medfører andre følgesygdomme, som måske slet ikke opdages før 3. eller 4. led - så jeg synes simpelthen ikke I kan sætte jeres lid til at en såkaldt 'seriøs tavle opdrætter' har bedre kår for at få sunde og raske hunde end en seriøs hjemme opdrætter. De af jer, som sætter jeres lid 100% til dette, burde måske prøve at læse lidt om genetik generelt, så I kan se, hvilket stort puslespil dette er.

Hvorfor kan man ikke være en seriøs avler der har to forskellige typer hunde, som vedkommende får sundhedstjekket og laver et kuld på? Man kan jo selv sætte prisen for sin hvalp til lige præcis det, man synes de er værd, og der skal nok være folk som er villige til at betale for det... Og ja, den kan godt give sin hjertefejl videre, men en seriøs opdrætter vil vel ikke avle på en hund MED hjertefejl? Eller også kan det være at lige præcis mixet mellem pudel og cavalier gør, at der ikke ER nogen hjertefejl?

Tillykke med det lille soon-to-be vidunder Ro på, det skal nok komme.. Du skal tænke på at hele hendes verden som hun kender den, lige er blevet revet op. Hun er flyttet, der lugter af 10.000 nye ting, der er nye regler, nye mennesker, nye stemmer, nye lyde osv. Så det er bare at væbne jer med tålmodighed. Chihuahuaer er nogle sinds-sarte hunde. De har enormt meget brug for en tryg og stabil hverdag - og duer faktisk ikke til det taskeliv hvor de bliver slæbt med rundt til hundrede veninder om dagen. De bliver simpelthen stressede, de små, og det udvikler sig til problemer - og oftest i form af tis/nr.2 indendørs. Så det korte af det lange, du står med en lille prinsesse, der lige er lidt usikker på hvad der sker, så den eneste måde hun kan være tryg på er ved at lade det lugte så meget af hende selv som muligt der hvor hun bor. Væbn dig med tålmodighed, det er det bedste du kan gøre, for det går over igen. Du griber det helt rigtigt an når du har hende ude ofte. Hun skal lige vænne sig til til din have og føle at det er hendes sted, før hun tør lægge noget derude. Mine gamle hunde var chihuahuaer, og kom fra elendige kår da jeg overtog dem, og det tog dem ca. 2 mdr at have helt styr på renligheden. Vi kunne gå tur i flere timer om morgenen efter vi lige var stået op, men først da vi kom ind, ville de noget. Det kan sagtens ske hurtigere - det kommer helt an på din hund, og hvor stabil en hverdag du kan give hende Skæld hende endelig ikke ud når hun tisser eller prutter indenfor (det er ikke pga. dominans, men utryghed)- det forværrer bare problemerne, og hun vil begynde at gøre det i det skjulte istedet. Hvis og når hun endelig gør det udenfor er det bare "UH DU ER SÅ DYYYYYYYYYGTIIIIIIIIIIG!!!" i det lyseste toneleje du kan komme til, så hun forbinder tis udenfor med noget godt. Noget der måske kunne speede processen op var måske at lægge en klud du har tørret hendes tis op med og/eller en lort du har samlet op indenfor dét sted i haven du gerne vil have hun tisser - når hun kommer derud, kan hun så lugte at 'hov, her har jeg tisset før' og så føler hun sig måske lidt mere tryg ved at gøre det der. Med hensyn til de andre problemer, må I bare tage det i helt langsomt tempo. Det virker ikke til at hun overhovedet er blevet opdraget hos hendes tidligere ejer, så det er bare at begynde det helt forfra. Hvis hun er bange for at sove alene eller hvis hun bare er vant til at sove i sengen, så kan det være svært at skulle sove helt alene det nye sted, hvor man stadig er lidt utryg - prøv et par nætter at lægge dig ned til hende istedet. Og når hun så er ved at være tryg ved at ligge der, kan du kravle op i sengen igen. Hvis hun stadig hopper op, er der ikke andet at gøre end at være konsekvent og løfte hende ned hver gang - på samme måde hver gang, så indser hun snart at det bare ikke nytter noget. i forhold til kysseriet og bideriet tror jeg kun der er eet at gøre. Hver gang hun bider/slikker, får hun et 'Nej!' og bliver sat ned på jorden, mens du ignorerer hende. Så vil hun til sidst forbinde 'jeg slikker/bider - jeg bliver sat ned og ingen gider snakke med mig' og så er det ligepludselig ikke så sjovt længere.. Lige med hensyn til hendes adfærd overfor andre hunde, er jeg lidt i tvivl om hvad du skal gøre.. Chihuahua'er kan godt være lidt egne - så der har skullet en masse prægning med fra dag ét, og det har hun ikke fået, så der må jeg desværre være dig svar skyldig Men jeg håber da at du får bugt med problemet inden hun skal præsenteres for din forlovedes 2 "farlige" hunde!

De avlskrav vil jo i princippet ikke nødvendigvis gælde hvis man laver blandinger - genetik er mere kompliceret end vi overhovedet kan forstå. Det, som er en farlig blanding for cavalier king charles hunde imellem, kan være lig med intet problem hos cavalier king charles x puddel... Fordi allellerne simpelthen passer bedre sammen hos de to hunde, og derfor ikke udtrykker sygdom. Det er jo ikke bare sådan, at et lille bitte sted på et gen ALTID udtrykker lige præcis den og den sygdom. Derimod er det ofte kombinationer af alleller på forskellige gener, der giver et udslag - og det er jo klart at generne for cavalier king charles hundes genom er meget mere ens end en cavalier king charles hund og en puddels genom er, derfor er det også langt mere sart. (hvis jeg skal sammenligne lidt, kan jeg give et eksempel om, at der er større risiko for sygdom eller handicap hos børn af mennesker fra samme familie, end hos to mennesker fra hver sin side af verden -og det kan man jo stort set sige at de forskellige hunderacer er et godt eksempel på, da racerne ofte er opstået vha. godt og vel 3 hunde - og at nogle avlere endda har avlet mor og søn for at fremelske gode kvaliteter (kunne I lige se det hos mennesker?!)) Når det så er sagt, synes jeg jo det er enhver opdrætters pligt - hvadenten det er hyggeopdræt eller seriøst opdræt - at sikre sig at avlshundene er af bedst mulig stand. Så naturligvis synes jeg at de skal have sygdoms - og sundhedstjek - og at man skal sikre sig at forældrene er af bedst mulig stand.

Ej det var da en fantastisk idé! Da min bror døde talte min mor HELE tiden om at hun ville gemme noget af hans aske til sådan en diamant, men den er jo enormt dyr at lave, og som Joey-Salome hentyder til, hvordan kan man så vide, at der er noget af hans aske i den diamant... Men de her perler er da en fin og billig måde, og kunne forestille mig at min mor ville synes det var lidt fantastisk at se et lille mønster i glasset af det hersens aske! ..... det eneste svære ved det, er nok at overbevise Ålborg dyreklinik om, at de også vil tage menneskeaske ind :scared:

Nu nåede jeg kun til side 2 inden jeg blev 'provokeret' nok til at skrive et indlæg Hvad er det for noget I siger med "Det er noget FY FY med blanding til lige præcis dit behov"?! Hvordan tror I de forskellige hunderacer er opstået? Tag Dobermann'en for eksempel. Hr. Dobermann, som var skatteopkræver, havde brug for en hund, som kunne se farlig ud, være fantastisk lydig (og en masse andre gode egenskaber)... Det betød, at han begyndte at finde det bedste af det bedste hos forskellige racer, mixede dem, og kom frem til et resultat som passede ham... Og dermed var Dobermann'en skabt. Det samme for mopser, der jo blev avlet præcis som de blev, for at de kunne være de kongelige hofnarer og fodvarmere.. De racer vi har nu, er alle opstået fordi nogen mente at lige præcis denne blanding af sind, farve, egenskab, særpræg var noget der var helt fantastisk! Racestandarderne er lavet efter hvad en komitté har bestemt ser mest fint ud i forhold til de gamle standarder, men er ikke specificeret til kun én måde - se f. eks. den amerikanske grand danois vs. den europæiske - og endda den tyske grand danois. Trådstarter, jeg synes det er helt iorden at du efterlyser en hund, der passer LIGE PRÆCIS til dig. På den måde, VED DU at du kan give den lige præcis det, den fortjener - og den anden vej rundt.. Og om du så kalder den cavapoo eller noget helt andet - er helt op til dig

.... termin idag, men stadig intet nyt... suk hvor går der langsomt!

Jeg er HELT vild med den blå! <3 Wauw!!! Må jeg mon også smugkigge dine fb albums?

UUUUHHHHH!!! Nu har jeg lige modtaget en sms fra opdrætter. Mor Hund har ikke spist så meget her på det sidste, og hun sover meget, så nu er der snart babyhunde på vej!!!! :lun: :banan:

NØØØØØJ Jeg har liket mange indlæg bare på de første 7 sider!!!! HAhahahahahahhhahahahahha! Fantastisk indlæg, og fantastiske svar Hehe.. håber I har fået en ende på problemet

Årh

Også et hel fra mig... Selvom vi jo har hilst allerede

Nej, det kan der selvfølgelig være noget om. Men så kan jeg da fortælle fra mit eget liv, at min gamle kollega (som altid har haft rottweilere) endte ud med at få sig en amstaf. Hun er eminent til dyr, og endte med at være min hundepasser når jeg tog på ferier. Og hun passede mine 2 chihuahua'er Lila og Malthe. Aldrig nogensinde har der været konflikter eller andet. Hendes datter har nu også fået sig en tæve, og de to tæver kommer også helt fint ud af det sammen. Jeg tror simpelthen at det man skal være mest opmærksom på, er at I jo har haft jeres tæve siden hun var lille, så I har selv kunne præge hende - forhåbentligt til det gode. Der kommer til at være en del år imellem de to tæver, hvilket vil gøre at der er en naturlig respekt fra den lille ny tævehund. Jeg kunne forestille mig det var værre hvis de to hunner var tættere på hinanden i alder end de er.

Jeg ved nu ikke.. der er 1000 videoer på Youtube om chier der bor med GD'er, Dobermann's og endda pitbulls... Så det kan vist godt lade sig gøre.

Må vi se vidunderet?

Uh! Hvad er din hjemmeside?

Hmm.. Det er et godt spørgsmål. I princippet burde han vide, at det er en hund han står overfor, men om hun ville trigge hans jagtinstinkt er ikke nemt at vide. Er chihuahuaen en hvalp eller er hun voksen? Måske tror jeg det ville være en god idé at 'forberede' ham på at skulle møde hende. Eventuelt ved at tage nogle ting, der lugter af hende med hjem til ham og lade ham snuse til dem så han kan vende sig til hendes duft. Og så ved jeg at nogle mennesker forbereder deres hund på at skulle have baby ved at gå rundt med en halvanden liters flaske pakket ind i stofbylter, for at hunden bliver vænnet til at man har noget i armene, som ikke er så interessant endda - og for at forhindre jalousi. Om det virker skal jeg dog ikke kunne sige. Så altså det korte i det lange, væn ham til hendes lugt. Enten ved at tage ting der lugter af hende hjem til jer, eller eventuelt hav dem på hver sin side af en dør i et stykke tid, så de kan snuse hinanden an. Da jeg var barn og vi havde vores gamle jagthund -som fór efter katte såvel som rådyr, blev plejefar for en lille ælling, så intet er umuligt Lad os endelig høre hvordan det går!

Kunne det mon være han var jaloux på hunden? Det er jo svært at skulle dele sin elskedes opmærksomhed. Og hvis familien så også lige pludselig 'elsker' hunden mere end de elsker ham, så er det da helt galt??

Jeg er FULDSTÆNDIG overbevist om at dyr generelt er mere kompliceret end hvad vi tillægger dem. Synes at kende mange hunde, som kan blive fornærmede på deres ejere hvis de har været væk for længe eller hvis den ene får en godbid og den anden ikke gør. Mine gamle hunde fik hvalpe sammen. Mens Lila var gravid, var Malthe helt klar over at hun var det, og han var meget beskyttende overfor hende. Hvis han fik godbidder, spiste han kun halvdelen og gav hende resten - noget han ellers ALDRIG kunne DRØMME om at dele! Ligeledes er jeg også overbevist om, at hunde kan føle skyld.. Der er så mange klip på youtube med hunde, der altså godt ved, de har gjort noget forkert, og skammer sig eller prøver at undgå en konflikt ( )Ondskabsfulde dyr har jeg ikke lige erfaret, men jeg ved da at der findes dyr med et sygt sind. Eksempelvis denne løvinde, der har mistet sine unger og som har et sygeligt forhold til et oryx/antilope kid til den sultedør eller bliver spist, og derefter adopterer hun et nyt kid som også dør... ( )

Ååårh :hjerte:

Årh nogle skønne billeder :hjerte: Og må lige sige, at jeg er helt vild med navnet Katla!

Min allerbedste hund var min Weimaraner, Hector. Jeg har siden ham haft 2 chihuahua'er, og selvom jeg knuselskede dem begge, er det alligevel Hector jeg tænker tilbage på som verdens bedste hund :hjerte: Jeg kan ikke sætte en finger på hvad det var med ham, der bare har indprentet sig, men han bliver svær at slå nogensinde - dermed ikke sagt at jeg ikke vil elske de hunde jeg vil få resten af mit liv