Retrieveren

Mange tak for jeres svar Jeg fik lov at behandle ham en gang hvor han stod helt stille og fik godbidder bagefter. Der var ingenting. Da jeg så ville rense igen måtte jeg ikke komme til det, og når han endelig stod pænt og jeg måtte komme til den, begyndte han at sige piv og hoppe væk fra mig når jeg begyndte at sprøjte. Tænkte at det ikke var normalt, og at vi nok måtte til dyrlægen igen (suk - sidste regning løb op i over 5000 kr. og sygforsikringen dækkker ikke alt). Men siden han blev sprøjtet en gang har han ikke vist interesse for "den" og der kommer heller ikke gult snask ud mere... undre mig over at en gang var nok, men gider da heller ikke tage til dyrlæge for ingenting. Så nu må vi se om det kommer tilbage. Han er udsædvanlig pivet så måske han bare synes det var ubehageligt at blive behandlet. Men kan det på nogen måde have gjort ondt? Gjorde det meget forsigtigt, og kun lige ind i forhuden meget forsigtigt, og han stod helt stille til alle 10 ml. den første gang og rørte sig ikke en milimeter.

Igen tak for flere svar Ja jeg har spørgsmål ude ved forskellige trænere, der er bare ikke lige umildbart nogen der har et forslag der har virket. Men venter også stadig svar fra et par stykker Hans signal til at vi skal træne er at jeg stiller mig klar og finder klikkeren frem. Det er et meget tydeligt signal som han kender. Så tror ikke problemet ligger der. Tror måske at han tænker det ikke kan betale sig at lave noget, da han er blevet fejlet når han har pebet.. Men jeg ved det jo ikke rigtig. Men jeg har i hvert fald fået lidt forskellige arbejdsredskaber at arbejde med nu, og det er jeg glad for Vil prøve om jeg kan finde en løsning og når den er fundet så skal jeg gerne vende tilbage

Så er der nok ikke noget i det Tak for svar

Nu har jeg læst alle svarene igennem og synes lige pludselig at det bliver meget spændende. Jeg har nemlig for nylig hørt at man IKKE må gå spor med sin hund i frostvejr...? (og nej ikke fordi næsen "fryser i stykker" som rygtet var for nogle år siden). Men af den grund at hunden er SÅ koncentreret og søger så intenst at den får en stor mængde iskold luft ned i lungerne, hvilket den i værste tilfælde kan dø af. Om det passer ved jeg så ikke, og jeg kan slet ikke give nogen dokumentation eller noget. Jeg har bare selv tænkt meget over det når jeg skulle gå spor med Barney, og været meget omhyggelig med at undgå at gå i frostvejr. Er der andre der kan be/afkræfte den myte/sandhed?

Hehe det kan da godt være maria anne: Hunden kan selvfølgelig ikke frit vælge adfærd i konkurrencen, men når man når dertil er der sat stimulus kontrol (kommando) på og øvelserne er bygget op bid for bid. Jeg har før haft konkurrence hunde, de var bare klassisk indlært (godbid foran næsen). Derfor er ham her også købt til konkurrence. Det lyder som om han intet kan nu, men det passer ikke. Han kan dække, sitte og stå perfekt (bare et eksempel). At sætte kommando på er jo ikke det der tager længst tid. Han kan blive i positionen (altså kan jeg gå fra ham i de forskellige adfærd), og når han skal i dæk går det lyn hurtigt og han laver "løve dæk" som man kalder det. Det synes jeg ser fedt ud, og det kunne jeg ikke have fået med klassisk indlæring. Der er så mange ting der gør at jeg har valgt denne form for indlæring og træning. og nej måske kan min hund ikke alverden nu i forhold til hvis jeg havde haft en hund der var klassisk indlært. Omvendt så ved jeg at det meget pludseligt vender, og så kan hunden bare tingene meget hurtigere og er meget hurtigere til at lære nye ting. Så han skal helt sikkert nok være klar til konkurrence enten sidst på sæsonnen eller næste år Han er jo rigtig godt igang med alle øvelser han skal bruge (og flere til). Så hvis vi kan få styr på det piberi så er vi rigtig godt på vej og så vil det være godt til ham at han blev lidt ældre og fik helt styr på alle spy-fluerne i hans hoved Den træningsmåde jeg bruger er rigtig fed, men det er jo et kæmpe emne og jeg havde selv de samme spørgsmål som dig inden jeg begyndte på metoden, men hvis du har lyst kan du se og lære en masse mere på canis.dk eller måske bare finde andet om operant indlæring. Jeg var selv meget skeptisk for halvandet år siden, men så hvor gode resultater jeg fik med min daværende hund, hvor rolig han blev af denne træning (mindre stresset) og hvordan jeg pludselig kunne rette en masse fejl rigtig let osv. Og at jeg bekymre mig om konkurrence nu er vel meget naturligt når jeg ved at det blandt andet er noget af det vi træner frem imod? Det har jeg da sådan set haft for øje siden jeg skulle vælge hund. Og jeg kan ikke være ligeglad med om han eks. sidder skævt foran mig, for han skal sidde lige i konkurrence. Så er det da dumt først at indlære skævt og så skulle rette det. Så derfor har jeg jo hele tiden det mest hensigtsmæssige i baghovedet. Og som sagt er han altså ikke super langt bagefter konkurrence set.. Det eneste han har "imod sig" lige nu, er faktisk alderen som gør at der til tider er mange fluer i hovedet på ham Så han får lov at være teenager lidt nu og det med alderen og man tænker på konkurrence; det tror jeg da er meget naturligt når man ved det er det man gerne vil. Det havde jeg i hvert fald også i baghovedet da han var 8 uger og SLET ingenting kunne. Jamen hvis jeg ikke skulle træne med ham i en periode så skulle vi nøjes med at træne herhjemme, køre i klubben når jeg lige havde tid, og ellers bare hygge os sammen som vi jo gør i forvejen. Lufteture, aktiviteter osv. Men det er da helt klart at vi så skulle vende tilbage til træningen på et tidspunkt. Han er jo som sagt 10 måneder og der sker jo også stadig meget i hans hoved endnu. Hvor længe der går før jeg opgiver? Hmm... det er jo altid svært at sige. Jeg har pga. den måde min hverdag er på i tiden, i perioder meget stort overskud og har stor energi til at tackle evt. problemer som eks. piveri. Og så har jeg indimellem perioder hvor andet i min hverdag kræver meget af mig, og overskudet til at tackle træningsproblemer i den her grad, er lidt mindre. Det ser jeg ikke noget forkert i, og min hund bliver ikke tilside sat eller noget. Så kan det bare være at vi kun skal træne i køkkenet og på det lille område her hvor vi bor, hvor jeg ved det lykkedes. Så det var sådan set bare det jeg mente med ikke at skulle træne med ham i en periode. Det var træningen i klubben jeg hentydede til - beklager at jeg har fået udtrykt mig uklart Og så skal jeg ærligt indrømme at når alt kommer til alt, så kan jeg godt have en aften hvor jeg tænker at NU gidcer jeg bare ikke bøvle med det problem mere, men næste dag kan jeg nok alligevel ikke helt lade være... Så skal også gerne indrømme at det blev skrevet i et svagt øjeblik. Jeg er allerede igang med at høre nogle som jeg pludselig igår kom i tanke om måske kunne hjælpe mig. Og jeg er måske også selv kommet på en ide som er helt ulogisk, men som skal prøves af. Så jeg sidder ikke bare på min flade og gør ingenting Og jeg har i forvejen flere trænere (som også træner operant) på sagen. Så det skal da nok blive løst Jeg vil bare høre herinde om der var nogen der havde prøvet noget lignende og havde nogle erfaringer. Og der er rigtig mange der har svaret og det er jeg meget taknemmelig for

Tak for dit svar Nej synes desværre ikkr rigtig der er pauser i piberiet. Og det er så svært at nå at fange ham i noget som helst, for synes ikke rigtig han tilbyder... hmm jeg må gå yderligere i tænkeboks... måske skal jeg alligevel prøve bare at klikke ham hvis han i et split sekund står stille uden at pibe, selvom han kigger på de andre hunde... Tak fordi du delte din erfaring - jeg vil prøve at ligge mærke til næste gang om der er noget som helst der virker

og Dina jeg glemte lige at svare på en ting Han ER faktisk nemlig lige præcis trænet til at tilbyde adfærd (altså gætte hvad jeg mener). I det her tilfælde mener jeg bare ikke så meget, da han frit må vælge en adfærd at tilbyde (for at gøre det så nemt for ham som mulig).

Tusinde tak for jeres svar. Det skal lieg siges at han HAR lært at tilbyde en masse adfærd og gør det uden problemer hjemme i køkkenet. Og han HAR også kunnet i klubben, så jeg ved at han godt kan Han kan sagtens alle de grundlæggende adfærd, samt en hel masse andre. Det jeg er lidt bagefter med er at sætte stimulus kontrol på (kommandoer). Men i og for sig er det lige meget fordi han jo skal tilbyde adfærd. Han tilbyder rigtig fint hjemme og på den plads hvor vi nogle gange træner herhjemme. Og oftest uden piv. Piver han klikker jeg ikke og så plejer han at prøve igen uden piv. Dette er bare ikke tilfældet oppe i klubben. Han ved sådan set godt at han skal tilbyde adfærd, og han har rigelig af muligheder for at tilbyde forskellige slags adfærd, og han kan alle de grundlæggende. Ang. apport så kan han stadig pive igennem næsen, men kan også finde på ikke at samle den op. Hmm måske han er for stresset... jeg har valgt at jeg vil træne operant, da jeg synes det er en rigtig god metode, og jeg kan se hvor langt man kan nå med det, og hvor ëffektivt det er. Og fordi jeg løber ind i et problem, får det mig ikke til at skifte metode. Jeg er helt sikker på at jeg griber løsningen på problemet forkert an, og at der findes en effektiv løsning. Jeg har bare brug for hjælp til at se den Ang. at sætte i bilen, så skal det lige siges at vi altid træner sammen to og to og at hundene derfor skiftevis er ude. Dvs. at han jo er vant til at komme i bilen mange gange på en træningstime. Når jeg vil sætte ham i bilen som "straf" er det mere for at vise ham at hvis han ikke vil tilbyder så kommer han hurtigere i bilen. Men hvis han ikke er klar over at det er pga. manglende tilbydende adfærd så har det jo ingen effekt. Hvis jeg troede på at det var vejen frem så vill ejeg ikke have spurgt herinde, så siger ikke at det er en god løsning. Det er bare en af de tanker jeg har gjort mig. Men mange tak for jeres indput, og jeg vil bestemt overveje mulighederne. Rigtig dejligt med flere indput. Ang. nej så kender han godt ordet (da mine forældre bruger det når de passer ham), samt han jo godt kan høre tonefaldet. Jeg synes hurtigt man får en nej-hund og i det her tilfælde troede han jo at jeg sagde nej til den tilbudte adfærd og det gør jo ikke situationen bedre. Jeg vil helst undgå at sige nej, men sige ja i stedet når det går godt. Det er jo det min træning bygger på. og så har jeg læst en masse teori på området da jeg er ved at uddanne mig til folkeskole lære hvor anerkendende klasseledelse er i fokus. Altså se det positive og fokuser på det. Selvfølgelig er der forskel på hunde og børn, men der der nogle ligheder. Og ang. bekymring for konkurrence så skal jeg nok få ham klar. Men hvis ikke jeg får stoppet det her piberi, så bliver det et problem der vil følge os resten af livet, og det ønsker jeg ikke da det vil give unødig fratræk i konkurrence og drive mig til vanvid. Så de forskellige øvelser skal vi nok få på plads, vi er allerede godt igang hjemme i køkkenet. Endnu engang tak for jeres forslag Spørg endelig hvis der er noget i er i tvivl om

Mange tak for dit indput. Jeg forstår sagtens hvad du mener... har også snakket med min træner om det, men så får han jo en masse belønning for bare at kigge på de andre, og det er jo heller ikke det vi ønsker... men måske har du ret i at det vil være en god ide for måske at få piberiet nedsat. Det er da værd at prøve om ikke andet..

Tusinde tak for svar. Jeg vil ikke affinde mig med at han piber, da det er megetr generende og kan give fratræk til en konkurrence, så den mulighed er der ikke. Hvis ikke jeg kan få det stoppet så skal jeg ikke træne med ham, for jeg bliver vanvittig og sur og det er ikke godt til hunden overhovedet. Desværre har han ikke lært at halse og tie, men må indrømme at efter erfaring med dette på mine tidligere hunde (som var MEGET støjende, ikke bare piberri), har jeg ikke længere så stor tiltro til den metode. Men vil rigtig gerne høre hvis nogen ahr gode erfaringer med metoden, måske har jeg gjort noget forkert. Jeg kan sagtens se hvad du mener med at han bliver belønnet for at stå og kigge og pibe... hmm... ang. opdragelse, så ved jeg det egentlig ikke helt. Vi har ikke opdraget så meget. Er han hoppet op har vi vendt ryggen til, han tager ikke noget fra bordet da han har lært omvendt lokning og han er i det hele taget egentlig en nem hund. At sige nej meget bestemt virker ikke på piberiet (er desværre prøvet en dag da det hele bare blev for meget!). Da han jo stadig tror at det er adfærden og ikke piberiet han bliver "straffet" for. Ang. kommando har jeg været alt for sløv og har derfór ikke stimulus kontrol på nogen adfærd endnu. Er lidt igang med sit - skal jeg måske prøve at få den helt sikher her i køkkenet og så se om jeg evt. kan viderefører den på pladsen? Ang. alverdens tid til at tilbyde, er det måske alligevel en ide at sætte i bilen efter eks. 20 sek. uden tilbudt adfærd, og så ud igen og se om han så tilbyder? men hvad gør jeg så hvis han rent faktisk tilbyder, men piber samtidig? Så synes jeg måske ikke rigtig at jeg er kommet videre for så bliver han "strafffet" for at tilbyde adfærd (i hans hoved), og ikke for at pibe... åhh hvor jeg synes det er svært!

Jeg har en retriever på 10 måneder som er klikker trænet. (operant indlært). Jeg har bare desværre fået det problem med ham at han piber meget under træning. Meget frustrerende og ikke holdbart. I starten var det kun lidt og han er derfor blevet klikket for det da jeg ikke rigtig lagde mærke til det før det blev værre og værre. Derfor er han selvfølgelig blevet en smulee forstærket for det i en kort periode. Han er ikke sååå slem når vi træner hjemme i køkkenet, men når vi kommer i hundeklubben og stress niveuet er højere er det meget ekstremt. Hvis han tilbyder en adfærd kommer der lige et piv med ind over. Jeg har så prøvet flere forskellige ting. Jeg har prøvet at starte med at han skal tilbyde adfærd hvor han skal løbe ud til target og andet løbearbejde hvor jeg udnytter hans stress niveau. Det gik også oka, men så snart jeg så vil træne noget andet så peb han meget igen. Så har jeg prøvet at lade være at forstærke hans tilbud on adfærd hvis der er lyd på, men han opfanger simpelthen ikke selv at han piber så han tror at adfærden er forkert. Dette har så resulteret i at han ikke rigtig vil tilbyde adfærd mere når vi er på pladsen. I stedet bruger han meget tid på at se på de andre og stå og pibe ud i luften. Næste ting vi skal afprøve er at træne lige ved siden af bilen, og så sætte ham i bilen hvis han intet vil tilbyde udeb piv. Men han forstår det jo ikke når han ikke Ved at han piber. Han tror jo at det er adfærden jeg ikke forstærker, og dermed er det bare blevet en ond cirkel. Hvad pokker gør jeg for at komme på rette køl igen? Og jeg ved godt at han lige er i lømmel alderen osv. Men han skal altså alligevel kunne tilbyde adfærd på pladsen, for det ved jeg at han godt kan. Han må selv vælge adfærd bare han laver noget for jeg er sådan set ligeglad hvis bare han vil arbejde. Så kravene er ikke for høje. Det er så stort et problem at jeg overvejer om jeg måske skal holde en pause fra træningen, men da han er købt til konkurrence hund synes jeg heller ikke at det er optimalt. Er bare så træt af den her onde cirkel og ved ikk hvordan jeg skal komme ud af den. Nogle gode råd? Det piberi driver mig til vanvid! :damn::damn:

Da min hund har forhudsbetændelse har jeg fået noget at "dryppe" ham i. Læser selvfølgelig lige brugsanvisningen hvor der står at man skal passe på ikke at få det i urinrøret... øhh hvordan gør man lige det? Kan man "se" urinrøret? Eller er det nemt IKKE at ramme det eller hvordan??

Hej Maria. Vaks var en meget blid hund, og kunne ikke rigtig lidt at sige fra, og brød sig ikke om hvalpe. Han var 8 år da jeg fik cody. Cody lå og puttede meget op af vaks, og enten fandt han sig i det eller også flyttede han sig. Først da cody fik en hvis alder kurrede vaks når cody nærmede sig hans kurv og cody respekterede det fuldstændig. Når de var alene hjemme fik de ikke lov at være sammen før cody var over et år. Synes ikke vaks skulle udsættes for uro når vi ikke var der til at hjælpe ham. Eneste problem jeg nogensinde havde med dem var at på gåtur vil cody "angribe" vaks. Det sluttede dog meget bræt en dag da cody fik eb snor smidt på jorden lige ved siden af ham samt en verbal skideballe. Måske ikke så konstruktivt men han stoppede og vaks fik fred og jeg havde aldrig problemer med dem siden. De legede rigtig fint sammen og da cody desværre måtte aflives tidligt var det meget tydeligt at vaks savnede ham og søgte efter ham i faktisk lang tid bagefter. Da han så var 10 år fik jeg zaki. En utrolig strid hvalp (idag ved vi at det var fordi han havde en hjerneskader). Han respekterede ikke vaks og derfor var de heller ikke alene sammen. Zaki var meget provokerende, men faktisk lærte vaks at tackle det og de to legede rigtig meget sammen fordi zaki sørgede for at drille så meget at vaks løb efter ham og så legede de. Dt gjorde de faktisk hver dag. Zaki holdt nok faktisk vaks lidt i form og lidt ung. Da zaki blev 2,5 år oplevede jeg første gang at han umotiveret "angreb" vaks. Enormt ubehageligt! Det nåede han desværre at gøre et par gange, men med langt mellemrum imellem. Og uden bid. Det er det mest ubehagelige jeg har oplevet ved at have to hunde. For de var jo tvunget til at bo sammen. Og de var super gode venner og der var ingenting til daglig og de kunne løbe og lege i flere måneder uden problemer. Så det var den eneste ulempe jeg har haft. Vaks blev aflivet sidste år af pludselig sygdom, han var frisk til det sidste. Zaki blev aflivet to måneder senere da vi opdagede at han havde en hjerneskader og den var årsag til alle hans udfald og mærkelige adfærd og der ikke fandtes nogen behandling. Idag har jeg barney som er den første hvalp jeg har som alene hund. Og må da sige at jeg i den grad har savner min gamle hund til at hjælpe lidt med min lømmel på 10 måneder. Og ang dominans så tror jeg det er i de færreste tilfælde man oplever det. Normalt finder de en hverdag der passer til dem. Vaks har ved begge mine hunde været overhunden, hvilket jeg kunne se i deres leg og omkring deres resurser. Og som en klog træner engang sagde til mig; hvis den gamle hund bliver for svag til at holde leder rollen, så er den måske ikke frisk nok til at være her mere? For mig gav det egentlig god mening. Heldigvis tog vaks "selv" beslutningen en lørdag formiddag og kom herfra meget værdigt. Og jeg er sikker på han nød at være "storebror". Det skal så lige siges at jeg brugte meget tid på mine hunde hver for dig. Sørgede for at lufte dem ture hver for sig, de var elene hjemme h ver for sig de første år og jeg trænede med dem hver for sig. Det betød også at de klarede sig godt når de pludselig blev alene hund. Så for mig synes jeg spørgsmålet handlede om om jeg havde tid til en ekstra hund, for der er meget ekstra arbejde når man vil noget med dem og gerne vil give dem tid hver for sig

Tak for svar Kunne man måske høre hvad de skal kunne i sådan en LP 1 prøve?

Hej Med de ting du beskriver vil jeg klart anbefale en jagt golden eller en labrador. Jeg var selv i tvivl om hvilken af disse to jeg skulle vælge da jeg for 10 måneder siden skulle have ny hund. Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad der gjorde udfaldet for mig. Jeg tror måske at jeg var meget vild med golden´s sind og jeg synes det er en smuk hund. Min jagtgolden er aktiv og jeg bruger ham til træning. Han har lige haft en pause på en måned med ro, fordi han har haft vokseværk. Han var faktisk forholdsvis nem selvom han ikke måtte få motion overhovedet. Selvfølgelig vil han lege mere med os osv. men han var ikke fuldstændig umulig. Det er selvfølgelig en hund som skal motioneres og aktiveres, men det er retrieverne i det hele taget. Udstillingsgolden er en mere lad hund, og jeg tror at du vil risikere at den ikke vil med ud og løbe så meget, og hvis du en dag vil træne med den, vil du nå dertil hvor den er træt og ikke gider mere. Det gør du ikke med en jagt golden - den bliver ved til du stopper den. Det synes jeg personligt er fedt. Så hvis du vil træne lidt med den (som jeg forstår at du vil under alle omstændigheder), motionere den (min får mindst en time om dagen i et grønt område, dog i en flexline og kun fri i et lille indhegnet område, hvor han lige kan strække ud, for hans øre er til pynt for tiden), så vil jeg helt klart anbefale en jagt golden Så har du også muligheden for at vil noget mere på længere sigt hvis tiden og lysten kommer til det Held og lykke med jagten på din nye hund

Jeg startede med at lufte min farbrors lille labrador blanding da jeg var 10 år gammel. Han endte med at blive min hund, og blev grundstenen i min kæmpe hundeinteresse idag. Vaks, som hunden hed, boede mere eller mindre hjemme ved mig efter kort tid, og var efterhånden kun ved min farbror om natten. Jeg fodrede ham, luftede ham, legede med ham og passede ham. Jeg var altid med til dyrlægen og jeg tog selv alt ansvaret for ham. Det eneste mine forældre gjorde var at bakke mig op. Og gennem en lang periode på et par år, cyklede vi hver dag ned til min veninde. Vi var sammen hele eftermiddagen med Vaks, og deres hund Seiko. Vi gik lange ture ned til åen så de kunne bade, vi cyklede med dem, vi sov sammen alle 4 osv. Flere timer hver eftermiddag brugte vi sammen. Jeg er sikker på at Vaks ikke ville have været foruden. Som 15 årig fik jeg dispensentation til at tage træneruddannelsen i DcH, selvom man skulle være 18. Stadig en stor tak til Else som gjorde dette muligt. Har jeg stået i situationer som jeg ikke kunne tackle? Ja det har jeg. Engang løb der en stor schæfer løs rundt i byen og den vil altid parre Vaks når vi mødte den. Jeg var død bange for den, og ringede altid enten efter min far når jeg mødte den, eller gik ind og bad om hjælp ved det nærmeste hus. Men jeg har så sandlig også stået i mange situationer som voksen, som jeg ikke kunne tackle. Og ja - jeg har gjort mange ting med Vaks som jeg ikke ville have have gjort idag. Men jeg synes ikke at jeg var uansvarlig. Jeg har trænet ungdomshold og børnene har bare en helt anden conection med hunden. Tit en meget bedre kontakt og går meget mere op i hundene end de voksne (ja det gjorde de fleste af børnene faktisk). Jeg kan da kun se at det er til hunden og barnets fordel hvis de kan tilbringe eftermiddage sammen. Hvis børnene ikke kan holde hunden, kan en halti jo være en super god løsning. Og så vil jeg lige sige at vi selvfølgelig kun kan være enige om at børnene kun skal gå med en hund der er overskuelig for dem. Og en hund som ikke er aggresiv. Og vi har i byen også nogle børn som lufter en stor hund uden snor, og den er ud over det hele. Rigtig træls - til gengæld er den god som dagen er lang. Så jeg mener bestemt at rigtig mange børn har stor glæde af at lufte deres/familiens hund. Men selvfølgelig skal det foregå under ordentlige forhold. Jeg vil i hvert fald under ingen omstændigheder være alle mine millioner af oplevelser foruden! De er stadig gode minder for mig, og jeg nød hver og en af stunderne. Og Vaks havde et fantastisk hundeliv. Ikke ret meget alene, og ude 3-5 timer dagligt. Sikke et hundeliv

Tusinde tak for alle jeres svar. Ja uheld kan desværre ske alle steder - med mine forrige hunde skete det desværre også rigtig mange gange (uden for hundeskoven). Hopsa: Min hund skal bruges til konkurrence hund i både lydighed og agility, og derfor er det vigtigt for mig at han kan med andre hunde, så jeg ikke skal være ekstra obs på ham når han er med ude. Derfor gør jeg faktisk også rigtig meget ud af at passe på ham, og jeg ved at det er meget vigtigt at passe på hans psyke. Ved denne oplevelse er han selvfølgelig blevet forskrækket, men jeg er også overbevist om at han oplevede at da det virkelig gjaldt var jeg der til at hjælpe ham. Så han fik sig selvfølgelig en forskrækkelse, men da han ikke blev bidt tror jeg faktisk ikke oplevelsen var så hård ved ham. Han er en rigtig sej hund og der skal faktisk en del til at slå ham ud, så jeg er ikke så bekymret for hans psyke i denne situation. Og da først vi var gået fra hundene og mændende var han helt sig selv, og den første hund han så (en sort labrador ved lågen), trak han hen imod og fik lov at hilse på, og der var han helt sig selv, nysgerrig, legesyg, fremme og jeg kunne INTET mærke på ham. Og igår da vi var nogle stykker fra mit hold ude og gå spor, trak han også for at komme hen til de andre hunde (Også store mørke hunde), så jeg tror at vi begge slap med en forskrækkelse. Selvom jeg gør alt for at passe på ham, kan jeg jo ikke garantere at der ikke sker ham noget. Jeg kan jo ikke garantere at der ikke kommer en hund ind i vores have og angriber. Jeg kan heller ikke garantere at der ikke kommer en hund ud fra en have og angriber mens vi er på luftetur. Eller at en hund slipper løs til træning og går på min hund. Min hund er en brugshund med stort B. Han bliver brugt til alt og så snart han er udvokset skal han bruges meget mere, være mere med ude, være med på cykelture osv. Og ja - jo mere min hund er ude, jo mere udsat er den. Den risiko har jeg valgt at løbe for min hund elsker at være ude og jeg har købt ham for at have ham med. Men du har ret - en dårlig oplevelse er nok. Men jeg vil aldrig kunne garantere at han ikke får den dårlige oplevelse, ligegyldig hvor jeg befinder mig. Jeg har haft en labradog blanding som desværre blev aflivet sidste år af alderdom. Han blev overfaldt 4 gange (men aldrig i hundeskoven). Han blev bange for den specifikke hund der havde gjort det, og gik en stor bue udenom den. Men han generaliserede ikke. Han blev engang overfaldt af en stor mørk hund fra klubben. Den var han bange for resten af hans liv. Men ingen andre store mørke hunde var han bange for. Så det er altså muligt at de ikke bliver ødelagt af et overfald, selvom det er grimt. Og heldigvis har Barney bare et super rigtig godt sind og er svær at kue så jeg tror virkelig ikke denne oplevelse får betydning for ham. Men man kan aldrig vide, men på den anden side kan jeg jo heller ikke vide om han en dag bliver hanhunde-aggresiv, selvom jeg har gjort alt for at forebygge det. Jeg har valgt at leve livet med de risiko der nu er. Jeg vil ikke leve halvt pga. af frygt.

Tillykke Må man have lov at spørge hvad en LP 1 er? Jeg er DcH menneske, så jeg er ikke så meget inde i de der LP prøver, men det er de lydighedsprøver DKK afholder - ikke?

Jeg er helt sikker på at de har gjort det i god tro. Man kan jo hurtigt komme til at leve sit liv i frygt og ikke turde noget som helst. Og for hver gang det går galt, går det jo heldigvis godt 1000 gange. Og det er jo de gange man kommer der for.

Det var hundeskoven ude ved bøllingsø (i nærheden af klosterlund). En lille faktisk meget hyggelig hundeskov, men desværre kommer der indimellem nogle grimme typer derude...

Tak for jeres svar. Ja jeg havde faktisk en lang periode uden hundeskov. Min forrige hund havde en hjerneskade som gjorde at han ikke fungerede godt med andre hunde (han bed dog ikk), men kunne være meget voldsom i sin fremtræden, så han blev holdt væk derfra. Og aflivet da han var 3 år, da jeg til sidst ikke turde stole på at han ikke kunne finde på at bide en endag. Jeg synes bare tit at det er SÅ hyggeligt at tage i hundeskoven, snakke om hund osv. Og så fordi hundeskoven ligger tæt på og at man ikke behøver aftale tidspunkt eller noget med nogen, man kan bare køre når man lige har lyst og tid, og min hund får mulighed for at møde andre og lære mange forskellige hundes kropssprog. Og så elsker jeg det sociale i det. Men foreløbig kommer jeg der ikke. Jo måske hvis kæresten vil med eller lignende, for jeg tør ikke alene. Hvis man er to kan den ene jo prøve at "redde" hunden og den anden at holde de andre hunde væk. Men ja - jeg har også mine forholdsregler med hundeskoven og prøver også at komme der når der ikke er så mange. Nu ved jeg så hvad bil han er kørt i, og kan undgå at gå ind hvis han holder der, men tænk hvis vi er derinde og han så kommer? Så er vi jo på den? der er kun 3 låger i skoven, så det er ikke alle steder man hurtigt kan komme ud, og jeg kan altså ikke løfte 30 kg. retriever over det høje hegn. Men puha - er bare så lettet over at jeg kunne se at det vil ende galt og at jeg kunne nå at reagere inden! Det er rigtig grimt når først de har fat i dem. Jeg er sikker på at dem med beaglen har anmeldt det, da forsikringen også skulle ind over med ejerens bukser. Og de fik mit nummer så de kunne ringe hvis de havde brug for et øjenvidne. Og da jeg snakkede med politiet igår var de meget søde og hjælpsomme og sagde at den hund sinpelthen skulle have mundkurv på, og politimanden var 100 % på min side, men kunne desværre intet gøre for mig, da min hund heldigvis er uden huller.

Jeg var så heldig at jeg igår havde lånt bil af mine forældre og vil benytte lejligheden til at gøre noget lidt ekstra godt for min unge retriever på 10 måneder. Derfor kørte jeg ud i hundeskoven. Barney løb og legede med en cocker spaniel som han bare fungerede super godt sammen med. Da de havde leget noget tid besluttede jeg at gå en sidste runde og så tage hjem. Da jeg har gået runden og skal ned mod lågen vælger jeg at tage Barney i snor da han begynder at løbe lidt for langt væk og slå sine teenage-øre til, og jeg ikke følte at jeg helt kunne kalde ham til mig. Da vi er et stykke fra lågen kan jeg se at der kommer nogle ind med flere store hunde, samt der er hunde som er i skoven i forvejen og de samles ligesom i en klump ved lågen. Det har jeg dårlige erfaringer med, så jeg vælger at gå ind af en sidevej (stadig med min hund i snor), for så at gå en omvej hen til lågen for at slippe udenom gruppen. Desværre opdager en af hundene min, og løber efter os. Jeg skynder mig at tage snoren af Barney for han skal ikke være i snor når der kommer løse hunde - han skal have mulighed for at vise sit kropssprog. Den store rottweiler blanding når hen til ham, og Barney tror først at den vil lege, men det vil den ikke, og Barney bliver lidt trængt op i et hjørne (af træer og buske). Han står med vægten på bagbenene, ørene lagt tilbage og halen nede og er tydeligt trykket af situationen. Jeg prøver at aflede den anden hunds opmærksomhed ude held - den står bare meget stift med hovedet over nakken på Barney og er meget fremtræden. Det skal lige siges at Barney er meget legesyg og tror at alt og alle vil lege. Så at se ham sådan har jeg aldrig oplevet før. Så kommer der en slødehund (en husky tror jeg) og en rottweiler mere, og jeg går ind imellem hundene for at hjælpe Barney. Jeg prøver at skubbe de andre væk med min krop, men de er mange og de respektere overhovedet ikke mig. Ejerne er stadig ikke rigtig at se. Jeg får skubbet hundene nok væk til at Barney kan løbe ud på stien hvor de så kommer igen alle tre, og Barney smider sig ned på ryggen med halen mellem benene og ligger helt stille. (Jeg har ALDRIG nogensinde set ham gøre det før - han følte sig virkelig trykket)! Et par mænd kommer nu til syne lidt længere henne af stien. Den ene rottweiler begynder at knurre og Barney begynder at hyle, da den begynder at gå til ham. Jeg råber og skriger og kaster min snor efter hundene, og skriger til mændende at de skal få styr på de hunde. Jeg var virkelig ikke et sekund i tvivl om at de vil gå amok på min hund. Jeg er helt hysterisk nu, for min retriever virker pludselig meget lille i forhold til de store hunde. Det hele gik så stærkt at jeg ikke nåede at opfange hvorfor, men hundene vælger at trække sig, enten fordi ejeren får dem væk, eller fordi jeg råber og skriger. Min hund kommer op og stå og jeg tager lynhurtigt snor på ham for jeg vil bare UD derfra NU! Mændene er nu nået helt hen til mig og den ene bliver så sur og råber at jeg sgu bare kan skride ud af skoven hvis jeg ikke kan finde ud af at være der, at hans hunde ikke gør en skid og at jeg lige kan vove på at røre hans hunde igen, jeg skal kraftdeme bare lade dem være! Og så gjorde jeg noget jeg i mit liv aldrig nogensiden havde troet jeg kunne finde på. Fuldstændig hysterisk og panisk råber jeg lige så højt jeg kan at jeg fandme bad ham om at få styr på de hunde for de var ved at overfalde min!! Med til historien høre lige at jeg er en meget stille og rolig "lille" pige på 22, der ikke måler mere end 1,60 og manden her var meget høj, bred og et øjeblik var jeg sikker på at nu ville han nok pande mig en. Han var sådan en type man ikke har så meget lyst til at møde, men det tænkte jeg åbenbart ikke over - blev bare så vred og havde været SÅ bange! Jeg iler ud af skoven - glad for at min hund er hel, men fuldstændig vred og rasende over hans fremtræden og ligegyldighed! Og forarget over mig selv... Ved lågen møder jeg et par andre hundeluftere, som spørger hvad der er sket, for de hørte at jeg råbte. Jeg fortæller det hele og den ene fortæller at hendes hund også er blevet overfaldet af hans hunde for et par år siden. Vi går alle ud af skoven og en af de andre foreslår at vi bliver og ser hvilken en bil han er kørt i, for vi vil gerne anmelde episoden. Der kommer flere til skoven som er på vej ind, men da vi fortæller om episoden tør ingen rigtig gå derind og de venter udenfor, for at se om han ikke snart kommer ud, så de kan komme derind. På et tidspunkt kommer en lille beagle til syne ved lågen, og ejerne er på vej ud med den, og har den derfor i snor. Da de når lågen kommer de to rottweilere hen til den, og ejerene prøver at holde dem lidt på afstand. De er to med beaglen, og manden går hen til de mænd der ejer rottweilerne og siger at han skal få styr på de hunde. Manden med rottweilerne er ligeglad og råber osv. Og så sker det pludseligt. Den ene angriber beaglen og selvom de står to mand og hiver og slider, samt sparker til hunden, slipper den ikke. Har stadig de frygtelige billeder i hovedet af den lille beagle der skriger og sidder fast i gabet på den kæmpe hund. Da de endelig får den fri, ligger de to mænd sig ovenpå rottweileren for at holde den! To store stærke mænd, for at holde en hund! Jeg var bare så glad for at jeg havde reageret så hurtigt, for ellers var det samme sket med min retriever, jeg er slet ikke i tvivl! Beaglen kommer ud og vi snakker frem og tilbage om dyrlæge, anmeldelse, tager nummerplade numre osv. Manden med rottweileren kommer så ud til os og er pludselig undskyldende, lover at erstatte bukser (de gik i stykker da den gik amok på beaglen), dyrlæge osv. (dog helst udenom forsikringsselskabet). Han undskylder sin opførsel overfor mig, og siger til os alle at det er første gang det er sket og at han aldrig har set det før. Der er bare lige det at beaglen for 14 dage siden blev overfaldet af selv samme hund, og den anden dame havde også en hund der var blevet overfaldet af hans hund. Og så var det så tæt på med Barney. Så det var direkte løgn. Han mente dog at det var vores egne hundes skyld, for "der skal to til en tango", at det var fordi jeg havde min i snor (nej jeg TOG ham i snor EFTER overfaldet), og beaglen var en hanhund (stadig ingen undskyldning!). Alt i alt kom jeg hjem med en heldigvis uskadt hund, nogle rigtig grimme billeder på nethinden og en angst for hundeskoven, samt en opdagelse om at når det gælder så kan jeg åbenbart godt sætte mine grænser. Og ja - jeg kunne have holdt mig fra hundeskoven. For der er en stor risiko når man går i hundeskov, men vi har også bare SÅ mange hyggeligt stunder derude, og dem vil jeg savne! Men jeg kommer der i hvert fald ikke lige alene igen. Og puha - jeg har altså ikke kræfter til at redde min hund fra en kæmpe stor rottweiler hanhund. Jeg er SÅ glad for at jeg nåede at gribe ind inden det gik så galt. Manden vil fortsat komme i skoven oplyste han. Episoden med beaglen er anmeldt til politiet, og jeg ringede også for at melde min episode, men da min hund ikke er bidt kan de desværre ikke gøre så meget. Så alt i alt endte turen i hundeskoven ikke så godt som jeg havde tænkt. Ville bare have givet min hund en super god oplevelse den eftermiddag.

Jeg har baglænskædet min apport og synes min hund er så dygtig. Han henter fint diverse dummyer, nøgler, punge og andre ting, men når jeg præsentere anden for ham så ligner han en der skal kaste op! Han NÆGTER ganske enkelt at have noget som helst med den dumme and at gøre. Ad fjer - nej tak. Suk. Har prøvet at shape ham til bare at åbne munden omkring den, men det skal han ikke nyde noget af. Det er virkelig træls. Så hvis nogle har nogle guldkorn så sig endelig til!

Da jeg fandt min kæreste havde jeg to hunde i sengen (en på 17 kg og en på 30 kg ). Kæresten var meget sød og respekterede det fuldt ud. Da jeg så sidste år mistede dem begge (den ene var gammel og den anden blev syg), skulle vi jo have en ny retriever. Kæresten var ikke helt med på at skulle have ny hund, men jeg VILLE have hund (jeg træner meget med min hund, går til stævner osv), og derfor holdt jeg på at jeg ville have hund igen. Betingelsen var så at den nye hund ikke skulle være i sengen, da han synes den forrige 30 kg.´s hund fyldte lige rigeligt. (Indrømmet! Den hund skulle helst ligge på tværs, og var IKKE til at flytte!). Hundehvalpen lærte så at seng og sofa var forbudt område, og respekterede det SÅ fint. Lige indtil den dag jeg kom lidt tidligere hjem og fandt mand OG HUND i sengen! Nøj jeg så sådan her ud Den stakkels hund skulle have faste rammer! Så nu måtte han bestemme sig!! Resultatet blev en lang periode uden hund i sengen, på nær lige de gange hvor hunden listede sig op, for nu havde han jo fundet ud af hvor hyggeligt det var! Så nu er hunden kun i sofaen og sengen indtil vi får gennet ham ned med det samme. Egentlig vil vi gerne have ham i både seng og sofa, men synes han sviner meget i sengen, både med sand og pels, men også hvis han slikker sig, eller ligger og "drypper" lidt, og det er altså ulækkert, og desuden sover jeg let og han ødelægger min nattesøvn hvis han skubber. Vores seng er kun 3/4 seng så der er ikke så god plads til hund. Og sofaen vil vi ikke have beskidt, for det er der hvor vores gæster sidder, og vi vil heller ikke have en 30 kg. retriever på skødet af vores gæster. Så faktisk er vi stadig i et dilemma, for vi vil gerne indimellem, men det forstår hunden jo ikke noget af. Vi er ikke helt færdige med at beslutte os endnu... dog tror jeg det med sengen giver sig selv når kæresten skal ud og rejse i 4 uger nu

Mange tak for jeres svar. Jeg har snakket med min dyrlæge igen idag, og han havde tænkt meget frem og tilbage igår. Han sagde at vi kunne risikere at det udviklede sig til AD og at vi måske skal have sat noget behandling igang allerede nu her. Men han vidste ikke helt hvordan han skulle tolke billederne, men han vil prøve at sende dem til en rigtig dygtig dyrlæge som han havde stor tiltro til og som havde rigtig meget erfaring med det. Så nu må vi se. Måske får vi svar i næste uge, men intet er selvfølgelig sikkert før han er udvokset og vi får set det led i røngent igen. Lige nu er jeg desværre bekymret for ham, og er lidt bange for om han udvikler AD. Han skulle bruges til konkurrence i agility og lydighed, men hvis hanhar AD er jeg da bekymret for om det kan lade sig gøre Og jeg havde sådan glædet mig til at skulle cykle lange ture med ham til sommer, men det bliver måske heller ikke muligt. Nu ved jeg godt man ikke skal tage sorgerne på forskud, men nu har jeg været rigtig uheldig med to unge hunde og må ærligt indrømme at jeg ikke har stor tiltro til at det bare går i sig selv. Ventetiden er laaang lige nu. Er meget bekymret for min retriever.