Retrieveren

Jeg ville slå koldt vand i blodet. Så længe han ikk halter mere end du siger han gør. Vi andre taget jo heller ikke til læge fordi vi er lidt ømme en dag, vel? Jeg vil tage den lidt med ro, gå nogle spor, gå nogle ture på en halv times tid og undgå bold kast et par dage og se om ikk det fortager sig bliver det ved skal han selvfølgelig undersøges Og jeg vil blive ved at spille bold med ham når han igen er haltfri. Det har været en del af hans liv i så mange år og er sikkert en del af hans livskvalitet. Måske skære lidt ned på det og se om i kan undgå for mange vrid. Og ja, måske forkorter det hans levetid, men så har han i det mindste levet sit liv fuldt ud. Men det er min personlige holdning og jo selvfølgelig noget man skal gøre op med sig selv.

Jeg er ikke uenig i at der er meget forskel på hvor hurtig en hund er og hvor nemt det er at belønne den. Som jeg også skrev er det let med en labrador da den måske vil hoppe på tungen for et lille pølse stykke, mens det er sværte at få en Mastiff til at hoppe rundt. Og en Mastiff eks har heller ikke fysik til at sætte sig og rejse sig mange gange efter hinanden. Så der er vi ikke uenige men vælger hunden os fra så mener jeg helt bestemt at den har fundet en belønning der er bedre (

Når din hund ikke vil sitte mange gange i træk er din belønning ikke god nok. Så simpelt er det bare. Hunden gør kun noget for at opnå noget eller for at undgå noget. Det er i hvert fald min klare overbevisning, og det gælder for alle racer. Min retriever skal være "well to please" eller hvad pokker det hedder, men jeg kan ikke rigtig se ideen i det, for han gør intet for at gøre mig glad, han gør hvad der kan betale sig for ham. Har du et eksempel hvor det ikke er tilfældet hører jeg gerne om det. Derfor er din belønning ikke god nok. Og ja, det kan se lettere ud for sidemanden der har en labrador som hopper på tungen for en lille bid pølse. Jeg siger ikke det er let at finde en god belønning og nogen gange er den ikke i vores lomme, nogen gange er den et sted udenom jer. Det er død træls at man står der og synes man nu har taget det bedste af det bedste med, og så synes hunden alligevel at andet er mere spændende. Men det er fakta at hunden bare ikke findes belønningen spændende nok. Du står foran en stol. For hver gang du sætter dig ned på den og rejser dig igen får du 100 kr. Det gør du nogle gange. Er du fattig studerende gør du det til dine ben er syret til, har du penge nok, gider du måske kun gøre det få gange. Nu siger du at du ikke gider mere. Så tilbyder jeg dig 1000 kr. pr. gang. så gider du måske godt lige gøre det et par gange mere, osv. Det er nøjagtig det samme med hunden Hvordan du får hende til ikke at gø når træneren snakker, er en rigtig svær en, og jeg er ikke sikker på at jeg er kompetent nok til at hjælpe dig med at afhjælpe adfærden. Jeg ved bare (af bitter erfaring) at du ved at træne med hende mens træneren snakker ikke lærer hende at være stille, men blot lærer hende at hun skal underholdes hele tiden. Da jeg selv havde et problem med at min hund peb meget under træning fandt jeg en artikel i et canis blad hvori problemet var beskrevet, og vi er det nærmest helt kvit idag. Jeg brugte 3 uger hvor jeg kun trænede på det problem, og var med på holdet, men arbejdede ud fra min egen træningsplan i de uger for at komme problemet til livs. Jeg vil undersøge om ikke der ligger noget om materialet på canis (synes meget ofte de har nogle rigtig gode og holdbare løsninger på problemer) eller søge efter stof til emnet andet steds. At lære hunden ikke at gø er virkelig en svær opgave (nærmest umulig) da den får så meget succes med at gø. Og netop derfor ved jeg ikke helt hvordan man skal sætte ind. Og så har jeg super god erfaring med at træne på den måde hvor man er 2 mennesker sammen, og arbejder sammen med 1 hund af gangen. Hundene er dermed ude på skift i 10 min hver. Hundene lærer at de er på når de er ude, de yder maksimalt fordi de får pauser, og man er ude over gø problemet. Og en masse andre fordele. Men det er selvfølgelig klubben der skal arbejde på den måde, så det ved jeg godt du ikke kan bruge til så meget. Jeg har selv arbejdet med hund ude en time af gangen i mange år, og er først indenfor det sidste år skiftet til at arbejde 2 og 2 sammen, men jeg er meget positiv over resultatet og kan kun anbefale det. Held og lykke med træningen alt i alt så handler det jo om at følge sit hjerte og sin mavefornemmelse. Sådan gør vi andre

Man finder jo den belønning der virker for lige netop ens egen hund. For nogle hunde er en pølse nok, for andre skal det være lever eller andet, legetøj, lov at snuse der hvor den løbske tæve har siddet, lov at tisse i hegnet osv. Så det er jo bare at finde en god belønning så hunden føler det kan betale sig at blive. Og så selvføfelig træne derfra hvor man er nået til.

Man hiver selvfølgelig ikk hunden ud af bilen og så forventer at denne skal blive i positionen. Det stress niveau man indlære i øvelsen får man i øvelsen. Så klart at man starter op med de øvelser som kræver fart og højt stress niveau. Og så taget bliv i position når hundens stress niveau er faldet. Og det er forskelligt hvor længe hunden kan blive siddende eller liggende alt efter alder og træning. Men som med alt andet så handler det om at sætte gode kriterier og have gode belønninger.

Jeg gav 200 kr for mit børnegitter, købte det brugt på nettet. Og jeg elsker det!!! Måske kommer du til at bruge det til dine egne hunde hvis den gamle trænger til en pause eks.

Vil ikke lige svare på det hele lige nu, da der er mange ting og det vil tage lidt tid som jeg ikke har pt. Men grunden til at hun ikk vil den samme øvelse igen og igen er fordi den belønning hun får er for dårlig. Og hvis ikke hun vil blive siddende eller liggende så har hun enten ikk forstået øvelsen/adfærden eller også er din belønning ikke god nok. Så simpelt er det. Hvis du små træner mens hundetræneren forklare så lærer din hund aldrig at vente uden lyd på for du vænner hende til at hun skal trænes hele tiden og du lære hende ikke at vente. Jeg mener det er godt til barn og hund at de laver sjove ting sammen. Så det vil jeg fortsætte med. Og personligt tror jeg ikk en disse på det med lederskab.

Jeg synes også du skal smutte forbi dyrlægen og få ham røngent fotograferet. Det er typisk med led problemer at hunden er øm når den har været ekstra aktiv, ligget lidt ned og så skal rejse sig. Kan fortælle at min egen hund løb agility 4 dage inden vi fandt ud af at han havde meget dårlige led og han blev aflivet. Mærkede intet på ham under træningen men om aftenen var han øm. Heldigvis er der rigtig meget man kan gøre for en hund med dårlige hofter. Ekstra olie, glucosamin, specielt foder. Derudover kan man vælge at få lagt guld ind omkring ledet, det hjælper for nogen, andre mærker man intet på. Så har du rigtig god mulighed for at træne musklerne op i bag partiet og dermed afhjælpe ledet lidt. Og så lyder han lidt tung af en Golden at være, men kan jo ikk se ham så kan være jeg tager fejl. I hvert fald meget vigtigt at han ikk vejer for meget hvis hans led ikke er helt gode. Nu ved jeg ikk om sin hund har hd men du kan få dyrlægen til at tage røngent og dermed be/afkræfte det. Din dyrlæge kan hjælpe dig meget mere med overstående hvis det skulle vise sig at din hund har hd. Og så sørg for at have rimadyl liggende (hunde smertestillende) som du kan få ved din dyrlæge. Når i så en dag har været ude og lave lidt ekstra så giver du ham en rimadyl, dyrlægen kan hjælpe dig med hvor meget han skal have. Så har han haft en god dag og får en smertestillende, og så er han stadig en glad hund med et værdigt liv. Håber det kan hjælpe dig lidt. Men få ham undersøgt, tænk hvis det er noget der nemt kam afhjælpes og hvis det er hd er der i mange tilfælde meget man kan gøre for sin hund held og lykke med ham!

Jeg ved det ikke rigtig... havde selv en hvalp der i hvalpetiden måtte sidde i cykeltraileren på vores cykelture, og han SKREG! Folk troede han var kommet i en kød-hakker og det var pinligt!!! Kan du ikke give ham et tyggeben eller lignende så han måske ligger sig ned med det. Ved godt det ikke er det bedste når han skal til træning, men måske bedre end ingenting. derudover så tænk på hans stress niveau. Er han spændt på at skal ud af døren? ved han at i skal til træning? (godbidder pakket osv), eller elsker han at komme ud og cykle? for du får det stress niveau i "øvelsen" som du indlærer "øvelsen" i. Så hvis han er lidt overgearet når i køre, så vil han have lettere til gø. Måske en god gåtur og lidt mental træning først, vil kunne mindste gøen? Og ellers vil jeg lade det være og affinde mig med det.. (ved godt det er lettere sagt end gjort). Det er til at blive vanvittig af at høre på når det er ens egen hund og man bare gerne vil have den til at holde kæft

Det er i vores klub den lille langhåret gravhund befinder sig (psst - han er e-hund ) DcH har den ulempe at de ikke er for alle (endda på trods af mottoet), for de er kun for alle med STORE hunde så snart man når lidt opad i klasserne. Hende med gravhunden har stået med vovsen som skulle lave feltsøg i A i et stort lyng areal. Ikke engang alle de store hunde kunne nå det på tiden, og hendes hund kunne ikke engang se over lyngene, og da slet ikke nå at afsøge det store areal på den korte tid, da sådan et terræn er meget ufremkommeligt for en lille gravhund. Så det skal man bare være opmærksom på. Det er ikke umuligt, men det er hårdt.

Tak for alle jeres svar Nu rendte jeg tilfældigt ind i en dommer og besluttede mig for at spørge Hun siger at man aldrig vil blive trukket for hans plads (vi har en hund i klubben som faktisk sidder en del længere fremme da det er en lille lang hund og hun er aldrig blevet trukket). Så det er fint der hvor han sidder, og selv i de høje klasser vil man ikke trække ham. Han sidder meget fint og lige Ang lineføring skal man have hænderne nede langs siden når man starter, men må så gerne tage hånden ind til brystet for at få styr på snoren. Hånden skal bare holdes det samme sted hele programmet igennem. Faktisk sagde hun at det var lettere at lave snoren den korrekte længde til lineføringen på den måde. Hvis man går med den i hånden ned langs siden, så skal man holde hånden helt stille og det kommer til at ligne unormal gang, og hvis man svinger den naturligt så vil linens længde ikke komme til at passe, hvilket jeg synes giver god mening. Og så sagde hun at man jo altid kan diskutere hvad der er signaler mht. ens armbevægelser. Så vi er "fritaget" for den her gang, og kan fortsætte vores træning. Tak for alle jeres råd og vejledning - denne opdatering var blot lige til info til andre Dette er i DcH - ved ikke om de kunne finde på at trække for det i andre foreninger.

Jeg oplever tit at folk tror at min hund er helt vild lydig derhjemme.. men niks han er både i sofaen, kan finde på at hoppe op (dog kun af udvalgte mennesker), tigger når vi spiser osv. Der er altså forskel på at have en super træningshund som er dygtig til træning og så have en hund som fungere super godt og er "opdraget" når den er hjemme Men ja, det er nok igen hvad man tillader. Det jeg ikke vil have at han gør, gør han heller ikke. Jeg synes så absolut ikke man kan sige at hvis trænerens hund er i "uorden" så er træningen dårlig. Jeg har selv haft en hund som jeg havde helt fra hvalp, det var min 3 hund og jeg gjorde alt rigtigt, men han havde desværre en hjerneskade som gjorde at hans adfærd var uhensigtsmæssig. Da jeg fandt ud af at han aldrig vil blive nogenlunde normalt fungerende, og hans adfærd bare blev værre og værre, ja så blev han aflivet 3 år gammel. Min nuværende træner har en rigtig svær hund som hun har mange problemer med - den er simpelthen super nervøs og er en meget svær hund at arbejde med. Jeg tvivler ikke et øjeblik på hendes evner, men den hund er virkelig svær. Før den havde hun en super hund, endda af en svær race, som gik rigtig godt i konkurrence og sammen med andre hunde. En anden træner i klubben havde alletiders hund som bare kørte derud af. God til andre hunde, rigtig god til konkurrence. Da hun fik ny hund, fik hun desværre fra dårlig avl og den var meget syg som lille. Det betyder at den er meget nervøs og meget speciel den dag idag. Hun er en hammer dygtig træner, og hun har virkelig hjulpet mig meget. Men hendes egen hund bliver aldrig konkurrence hund. Så jeg synes absolut ikke man kan dømme en træner ud fra egen hund, uden at kende historien og hunden. Man kan altså være meget uheldig med sin hund, også selvom man har gjort sit bedste. Og hvad med den træner der har overtaget en hund på 1 år, aldrig socialiseret, gør udfald mod andre hunde, aldrig er blevet trænet med osv. Det vil da tage tid at rette en sådan hund op, og den bliver sandsynligvis aldrig helt "normal".

Jeg har tænk samme tanke. Udstilling må jo netop være med det for øje at få de bedste linjer frem, og avle videre på det man gerne have. Jeg har en golden retriever som har den fineste lange fane på halen Min opdrætter synes den er pjusket og grim at se på de skal faktisk klippes op så fanerne ikke er ret lange... Så er det jeg tænker at man mister formålet, for hvis man gerne vil at racen ikke har lange faner så er det jo det man skal avle på, og ikke bare klippe dem korte???? Ja undskyld - måske er jeg bare dum men jeg fatter ikke helt det der udstillings noget

Nu fik min søster og jeg hund på samme tid for et år siden. Hun fik en schæfer, jeg fik en jagt Golden. Min Golden kan lege ret vildt og kan ikke så godt lege med mindre hunde da han netop leger vildt. Schæferen leger rigtig godt med alle hunde og har ingen lege problemer. Jeg kan godt forstå man bliver utryg ved en schæfer - min søsters ryger ud i snoren og gøer når der kommer hunde forbi. Men faktisk er det kun fordi han SÅ gerne vil hen og hilse og lege. Min søster h ar dog stor respekt for at andre folk jo ikke ved det og holder ham altid pænt på afstand af andre og prøver at få kontakt med ham. Han er endnu kun 1 år så han er jo stadig ung. Personligt synes jeg schæferen er for stor og snakket for meget. Og så skal jeg bruge en agility hund og der egner jagt Golden sig bedre. Jeg elsker min "lille" Golden som er nem at have med, rolig indendørs osv. Og så elsker jeg retriever sindet ) Såe1 ja, jeg foretrækker Golden men har helt sikkert fået større forståelse for schæferens måde at udtrykke sig på.

Mange tak for de venlige ord. Ja det har desværre været et par hårde og ubehagelige omgange. Jeg tror man skal gøre det man selv føler er bedst. For som vi kan læse bare herinde så er der så mange forskellige erfaringer og meninger. Så det bedste man kan gøre er nok at følge sit hjerte.

Og så lige en anden ting; lad være at kalde på hende hvis ikke du er sikker på hun kommer. Kald når hun alligevel er på vej henimod dig, så du er sikker på at hun kommer. Så vil hun snart forbinde indkaldet med det at være på vej imod dig.

Jeg synes du skal give hende lang line på når i går tur sådan at hun ikke får succes til at forfølge sporet og dermed finder ud af at det bedst kan betale sig at overhører dig. Hvis jeg var dig vil jeg gå med hende i lang line. Når hun får fært af noget og begynder at følge sporet så vil jeg stoppe op. Linen bliver stram og hun bliver forhindret i at følge sporet. Du står nu helt stille og afventer at hun tager kontakt til dig. Altså kommer hen til dig eller i hvert fald tager et par skridt hen imod dig. Idet hun gør det siger du "værsgo" og lader hende følge sporet. Du følger efter sådan at hun stadig har line på. Lad hende gøre det lidt og afbryd hende så og gå videre på gåturen. Hvis nu hun ikke reagere på dit værsgo ved at søge sporet igen, så vis hende sporet der hvor hun "afbrød" det for at gå mod dig. Jeg ved godt det vil tage rigtig lang tid de første gange med at komme mod dig, men på et eller andet tidspunkt bliver hun træt af at snuse det samme sted og vil søge dig. Også selvom det måske tager 20 min. Men det betaler sig virkelig i sidste ende. Når nu du ikke kan hamle op med sporet, så giv det som belønning. Hun lærer at hun ikke kan gå spor før hun har søgt dig (det forhindre snoren jo) og så er grundarbejdet lagt og hun vil som ældre hund måske komme til at gå fri. Men som andre siger så er det jo en meget selvstændig race. Jeg har desværre ikke selv erfaring med racen, men dette er vejen frem efter min bedste overbevisning. Når hun efter et par gange har forstået at hun får lov at gå spor ved at søge dig, så begynd at sætte en "kom her" kommando på idet hun går hen imod jer. På den måde vil hun forbinde "kom her" med det at gå henimod jer Håber du forstod mit indlæg Jeg ville IKKE skælde ud, hive hunden om på ryggen eller andet, for det gør kun jeres forhold svagere, og hundens lyst til dig mindre. Og du kan jo alligevel ikke få fat i hende når først hun er smuttet. Så jeg vil helt sikkert afprøve overstående metode

nu har jeg ikke lige læst alle svarene, men mit forslag vil være ikke at give hende diæt foder. Så vidt jeg ved (ret mig hvis jeg tager fejl) så er der mindre energi i diæt foder og derfor vil det også gøre hende mere doven? Hun skal have almindelig foder, afmålt så hun får lige i underkanten af hvad hun egentlig skal have (men nok til at hun trives). Og hvis hun ikke vil motionere så er hundesvømmehal en fantastisk ide. De ligger jævnt fordelt i landet og man kan købe 10-turs kort de fleste (alle?) steder Måske tager jeg helt fejl - er ikke hunde diatist, men måske i kunne vende med dyrlægen hvad de anbefaler? eller findes der nogen der arbejder disederet med hunde- ernæring? Gåturene skal langsomt og gradvist forlænges, så hun kan få længere og længere. Min dyrlæge plejer at anbefale 14 dages intervaller. Altså øge lidt hver 14. dag. Held og lykke med det

Jeg kan helt klart fortælle hvorfor jeg vil undgå at have en anden hund med under aflivningen. Min lab blanding på knap to år blev aflivet hjemme i stuen. Den gamle var (heldigvis) lukket væk. Cody, som min unge hund hed, fik en beroligende sprøjte og da den begyndte at virke fik han et epeleptisk anfald. MEGET ubehageligt og jeg sad og kunne ikke gøre andet bare at holde ham fast. Først da anfaldet var overstået kunne han få sprøjte nummer to som gav ham fred. Hvis hunde virkelig kan fornemme noget så er jeg glad for at min gamle hund ikke skulle opleve den unge på den måde. Da jeg fik aflivet den gamle var det meget fredeligt og roligt og smertefrit. Da jeg måtte aflive min unge kleiner på 3 år, var jeg ekstra glad for ikke at skulle have andre hunde med. Det tog en time at aflive ham, han kæmpede det bedste han havde lært, og det var en meget lang og ubehagelig aflivning, selvom dyrlægen var rigtig dygtig. Så nej det skulle en anden hund heller ikke have oplevet, hvis de virkelig kan føle. derudover kan en anden hund også nemt "gå i vejen" og jeg vil skulle koncentrere mig om den nu var i vejen, og når mine hunde er blevet aflivet så vil jeg gerne kunne sidde med dem og være helt koncentreret om dem. Så med alle disse tanker, oplevelser og overvejelser vil jeg ikke have en anden hund til at overvære aflivningen af en "ven". Jeg synes ikke det har været det store problem med tiden bagefter. Men jeg har også gjort meget ud af at gøre mine hunde uafhængige af hinanden. Det tror jeg har været en stor hjælp for dem, den dag de står alene.

Vi træner operant og gør det på den måde at vi sætter to kursister sammen. De har så en hund ude af gangen, den anden sidder i bilen så længe. Så træner man med den ene hund, har en anden til at klikke for sig, eller kigge hvad der er godt og hvad der kan blive bedre osv. Og så bytter man hund og gør det samme med den anden hund. På den måde kan man træne et helt hold selvom de er på meget forskelligt niveau. Den hund på 2 år må gerne springe, den på 8 måneder må ikke og der ligger man bare pindene ned på jorden. Den der er lidt forsigtig og meget tæt knyttet til sin "mor" kan måske kun tage 1 spring selvstændigt fremad, mens den mere selvsikre hund kan tage 3 spring og en tunnel. Men derfor kan de jo sagtens være sammen i starten. For man træner bare på det niveau hunden er nået til Og med operant indlæring kan man ikke "snyde" og være nået længere end man egentlig er, da hunden så vil fejle. Fejler hunden 2 gange skal kriterierne ned igen så det giver fuldstændig sig selv. Når så de bliver lidt bedre så er det klart at man deler dem på en anden måde og begynder at løbe mere baner. Men alt indlæringen af forhindringerne, sammenkædning af forhindringerne, stimulus, felter osv. kan de sagtens lære selvom de er på meget forskelligt niveau. Jeg kan også sagtens træne sammen med en E-hundefører selvom jeg kun selv går i C. For det er jo bare noget forskelligt vi skal træne. Desværre ser det ikke rigtig ud til at der er opbakning til det hold vi havde tænke vi skulle starte her i Maj. Folk er åbenbart ikke så vilde med agility mere...

Jeg ved ikke hvad der er korrekt eller ikke korrekt. Min hund får mad to gange dagligt, og jeg har aldrig ladet være at give mad på konkurrencedage. Der er det bare kun halv portion til morgenmad. Træner vi om aftenen falder aftensmaden først efter træningen (og skæres lidt ned da der som regel er røget mange godbidder igennem). Jeg bryder mig personligt ikke om tanken at min hund skal arbejde på tom mave Men absolut heller ikke at arbejde på fuld mave. Sådan en mellemting tænker jeg Men har ikke noget at have det i, udover min egen mavefornemmelse

Tak for svar Ja jeg har tænkt på det med sofaen, men omvendt synes jeg måske også det er dumt at sætte himmel og jord i bevægelse når han nu ikke har problemer... Ihh hvor er det dog svært at have en hund som har dårlige albuer - og endnu mere svært når jeg ikke synes han har ondt af det... Selvfølgelig er det godt, men det er godt nok også svært syens jeg...

Først gør det mig ondt med jeres gamle hund. Jeg har prøvet det to gange. Første gang var det en ung hund der måtte aflives. Det skete i hjemmet. Den gamle hund var lukket væk mens det stod på, da han gerne vil gå lidt i vejen. Da den unge var blevet aflivet fik de gamle lov at se ham. Jeg tror ikke på at de husker så langt, så de dagen efter kan huske hvorfor den anden hund ikke er der længere. Min gamle hund ledte efter den unge i en uges tid. Begyndte pludselig at jagte katten og så kigge rundt, for løb katten så plejede Cody at være på pletten. Han manglede ham tydeligt på trods af at jeg havde gjort meget ud af at lære dem at være alene hver for sig, luftet dem ofte hver for sig, taget dem med til træning hver for sig osv. Det gik dog hurtigt over (hunde er tilpasningsdygtige). Men 3 måneder senere da jeg begyndte på hvalpehold med min nye hvalp og en af de andre hvalpe hed cody, reagerede den gamle hund (som var med på sidelinjen), og kiggede op og forventede at cody kom løbende. Tror ikke at han savnede ham, men han synes da at det var mærkeligt at han ikke var der længere. Da den gamle skulle aflives skete det inde ved dyrlægen. Akut sygdom. Den unge hund fik ham ikke set, men vi mærkede INTET på ham ud over at han ikke var så ivrig efter at spise sit foder da konkurrencen om det nu var forsvundet. Jeg tror man skal passe på ikke at tillægge dyr menneskelige følelser. Hunde er vanedyr og vil selvfølgelig gerne have deres mennesker og dyr omkring dem som de er vant til. Når man afliver en hund ændre man i den tilbageværende hunds liv og det synes hunden da selvfølgelig er mærkeligt. Men hunde er hurtige til at falde til nye steder, og tilpasse sig nye situationer. Jeg synes I skal gøre det som I har det bedst med. Jeres labrador skal nok klare det. Nu ved jeg ikke hvor meget i har gjort ud af at lave ting med dem hver for sig, men hvis I har gjort det bliver det også lettere for jeres hund at leve uden den gamle hund. Føler med jer og håber I finder den løsning der passer bedst til jer.

Tak for alle jeres svar. Vi bor tæt på både hundesvømmehal og sø, og i sammenråd med min dyrlæge skal barney bade nede i søen så ofte det kan lade sig gøre, men kun korte ture her i starten. Heldigvis svømmer han gerne rundt og henter gerne en bold eller lignende. Han får lige nu torskelevertran og fiskeolie, og så lidt glucosamin. Jeg afventer stadig en specialist som har lovet at udtale sig omkring hans led, og behandling af disse. Så måske er det ikke den optimale behandling han får nu, men ved at han ikke tager skade af nogle af delene, så derfor er jeg allerede nu gået igang. Jeg synes stadig ikke jeg kan mærke noget på ham, men ser selvfølgelig spøgelser overalt åhh det er hårdt at vide at de er dårlige. Jeg prøver at opfører mig normalt med ham, og tager så stadig hensyn til hans albuer og hans stadig unge alder. Ang. at hoppe så springer han mange gange dagligt op og ned af sofaen og det giver absolut ingen problemer. Ved godt at agility spring er højere (og må indrømme at jeg ikke er sikker på om jeg tør bruge ham i den sport, selvom det først var tænkt), men det er da underligt at han hopper op og ned af sofaen uden problemer flere gange dagligt når han skulle have forholdsvis dårlige albuer. Jeg ved (tror) at billederne er taget ordentligt. Hun er meget kendt for at være dygtig til at tage de billeder, folk kører gerne 2 timer for at få taget billeder af hende. Derudover er det også hende der har taget af alle kuldsøskende, som er fri. Så tror desværre ikke at billederne er taget dårligt Er stadig rigtig ked af det og ved ikke rigtig hvad jeg skal tænke og tro. Kan ikke gøre så meget andet end at se tiden an.

og jeg træner i DcH Bording her i midtjylland