MissLøven

Virkelig skønne billeder Missing! :hjerte:

Awwwww :hjerte::hjerte:

Fantastisk tråd :hjerte: Rigmor er vel egentlig i et stadie midt i mellem.. Ikke hvalp længere, men eller ikke voksen. Tråden inspirerede mig til at kigge hvalpebilleder, og Rigmor skal altså også lige vises frem! 3 uger 7 uger 8 uger og op

:banan: Så er der kun 8 uger igen. Vi vil ha' billeder

Sikke nogle ører! Hvor er hun cute Velkommen til.

Vi har lige været ude i sneen og leget med andre hunde! Rigmor elsker simpelthen sne Men så er man også bare træt, når man kommer hjem!

Jeg er førstegangshundejer, og kendte mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke skulle have en hund, som kræver store mængder fysisk og mental aktivering. Og det skulle samtidig være en lille hund, som jeg kunne have med i bus, tog, metro og på cyklen, da jeg ingen bil har. Det skulle være en race som kunne klare meget aktive dage og dage hvor der absolut intet sker. Derfor besluttede jeg mig hurtigt for, at det skulle være en af selskabsracerne. Det var dog vigtigt for mig, at det ikke var en af de mere reserverede racer, og som elsker at gø - hele tiden! Da min mor har allergi besluttede jeg mig for at kigge nærmere på de allergivenlige racer, indenfor selskabsracerne. Her faldt jeg hurtigt for löwchens personlighed og udseende. Og ja, nu har jeg en dejlig løve-pige

Rigmor kunne aldrig finde på, at lægge sig i et rum hvor jeg ikke er Og hun følger mig hvor jeg går hen. Men jeg synes ikke hun er en ekstrem velcro hund. Hun har ikke behov for at sidde eller ligge oven på mig eller ved siden af mig hele siden. For hende er det nok, at vi bare er i samme rum. Det tog lang tid, at lære hende at være alene. Da hun er min første hund, ved jeg ikke om det tog længere end normalt med andre hunde. Og jeg skulle virkelig gå langsomt frem. Jeg gjorde det heller ikke let for mig selv, ved at tage i sommerhus i 4 dage, midt i det hele Tror det tog hende 6 uger at lære, hvor jeg måtte starte forfra 2 gange. Med tanke på, at löwchen jo er en selskabsrace, og med den ferie midt i det hele, så gik det måske okay. Selvom det virkelig var frustrerende og hårdt arbejde mens det varede. Jeg gik virkelig også langsomt frem. Med små skridt hver gang: - Gå hen til døren - Åbne døren - Gå ud og ind med det samme - Gå ud, tæl til 1 og ind i igen Derefter lagde jeg 1 sekund til ad gangen, senere 2, derefter 5, 10, 30, 1 min osv osv. Jeg gik ikke videre, førend hun ikke gad reagere. I starten fulgte hun mig hen til døren 50 gange, men til sidst synes hun bare jeg var dybt åndssvag og blev liggende. Da jeg så begyndte at åbne døren, begyndte hun at følge med igen. Så måtte jeg jo blive ved med det indtil hun igen bare blev liggende. Jeg sørgede desuden altid for, at få kørt hende fysisk og psykisk træt, inden jeg startede alene-hjemme træningen

Sikke en velkomst! Hun ser ovenud lykkelig ud!

Jeg er altså også vild med Doris

Hm, måske Ricko slet ikke var en schæfer :hmm: Hårh, jeg vil også have en Bella-hund :klap:

Ok Jeg kan absolut nikke genkendende til piveriet. Vores schæfer gøede når han så en hanhund og når andre hunde (og nogle gange mennesker) gik forbi haven, ellers ikke. Dog syntes jeg ikke hans gøen var et stort problem. Det føltes i hvert fald ikke overdrevet, som man ser hos andre racer. Er dette normen hos schæfere? Eller var vi bare heldige med en der ikke gøede så meget?

Er schæferen kendt for at snakke meget?

Det er vel en del af charmen Jeg synes hun lyder dejlig :hjerte: Skøn ser hun i hvert fald ud!

Hvor er hun bare fin og smuk Virkelig dejlige dejlige billeder... Bliver helt skruk efter at få en schæfer LIGE NU, men den går sku ikke

Jeg er altid overrasket over folks dårlige oplevelser og negative syn på schæferen, fordi det på ingen måde er det billede jeg har haft gennem min barndom og opvækst med schæfere. Det nu ikke er fordi jeg har så meget erfaring med schæfere, vi har kun haft 2 i familien. Som var utrolig forskellig fra hinanden. Shang, som var en smuk langhåret schæfer, havde vi indtil jeg var omkring en 7-8 år. Han var en utrolig mild, sød og rolig hund. Jeg husker hvordan jeg som lille pige, altid gik med ham i snor, fordi han netop var så rolig. Han var desværre en lidt usikker hund, men min morfar (begge hunde var min morfars, men de var mere hele familiens hunde) havde aldrig nogle uheldige episoder med ham. Derefter fik min morfar Ricko, som var total modsat Shang. Fuld af energi og selvtillid, men stadig en utrolig sød og mild hund. Vi jokede altid med, at hvis mine bedsteforældre fik indbrud, ville Ricko overfalde dem med slik og logrende hale Alle børnebørnene legede med Ricko, som virkelig var den bedste legekammerat, og ALDRIG har der været en episode mellem os børn og ham. Ricko kunne dog absolut IKKE lide andre hanhunde. Hvilket så bare betød at han altid var i snor når han gik tur. Hvilket ikke betød så meget, da han havde en kæmpe have. Så Ricko en hanhund, gik han fuldstændig amok. Og så havde han en virkelig irriterende vane, med at gø af de hunde der gik forbi haven Den eneste fejl Ricko havde, var at han ikke ville putte Han elskede dog at blive snusset og kløet.. Min morfar gik meget op i hundetræning med sin hunde, så de var begge utrolig velopdragen. Det handler vel egentlig om, lige som med alle andre racer, at sætte sig ind i hvilken race man køber og sætte sig ind i hvilken hund man har! Så man kan tage de forholdsregler der skal tages, og arbejde med de ting der opstår. Jeg synes de er perfekte hunde !

Hvor godt :klap: Der er KUN 1 måned til

Anne har du hørt nyt fra opdrætter?!?

Lyder som en tæve der har fået hvalpe i hver løbetid... Får det helt dårligt på tævens vegne!

Rigmor blev fodret med Royal Canin Junior hos opdrætter, som jeg fortsatte kort med. Jeg skiftede dog til Kingsmoor Pure Hvalp af forskellige grunde 1-2 måneder efter jeg fik hende hjem. Herefter begynde hun at få ildelugtende prutter, dårlig ånde og hendes afføring var ofte "våd/blød". Tænkte egentlig at prutterne og den dårlige ånde måske bare var en naturlig udvikling Og tilsidst mistede hun også fuldstændig interessen for foderet. Jeg havde mistet min MEGET madglade hund. Besluttede mig så for at prøve Royal Canin Junior igen alligevel... Og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det. Ingen ildelugtende prutter mere, ingen dårlig ånde mere og fast afføring i mindre mængder. Perfekt :klap: Og bonus (som måske bare stadig er nyhedens glæde) jeg har fået min madglade hund tilbage, som spiser sin mad!

Jeg er sådan en der glæder sig til, at det bliver lidt varmere, så jeg kan klippe hendes numse bar igen (Alt det pis og lort er sætter sig i hendes pels er ulæks!! )

Eeej Findus, det kan du da ikke mene!!! Jeg synes det er SÅ sødt :hjerte::hjerte:

Jeg er fuldstændig forelsket i schæfere, og der er ingen tvivl om at jeg på et eller andet tidspunkt i livet skal have mig en. Men hvad er det for en "helt forkert knap" der snakkes om. De 2 schæfere vi har haft i løbet af min barndom, havde absolut ingen forkert knap, de var helt perfekte :hjerte: Må lige dele et billed af Ricko, som var min morfars (MIIIN!!) hund. Selv her over 3 år efter, savner jeg ham stadig helt vildt. Seriøst en af verdens bedste hunde!

Plejer TS ikke at starte? ------------------------------------- Jeg kommer aldrig til at eje en fladnæset hund. Ja, jeg synes de har en dejlig personlighed. Overvejede selv en mops i starten og har selv eksempler i familien og i vennekredsen, men med alle de sygdomme, skavanker og vejrtrækningsproblemer... Bare se på den engelske bulldog, som er blevet så ekstrem, at den ofte ikke selv kan parrer og oftes ikke selv kan føde sine hvalpe.

Tak Godt nytår til jer !