Lykkeliv
-
Antal indlæg
20.037 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
34
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Lykkeliv
-
-
Jeg må indrømme at jeg er lidt forundret;) jeg har faktisk aldrig haft nogen trang til at medbringe mine hu de hvis jeg spiser på restaurant
når vi af og til kører langt og spiser undervejs, så er det oftest ved en pølsevogn eller en gril, vi spiser tit i naturen hvor hundene er omkring os, men ellers bliver de i bilen medens vi spiser, så får de deres mad og en godt lufteture først;)mine hunde er medlemmer af vores familie, men de er altså hunde, de har efter min mening ikke en smule fornøjelse af at være i en restaurant, en tur i skoven i stedet, det passer noget bedre til dem;)
Der kan da være mange årsager til at tage hund(e) med ud og spise... I sommerferien var begge hunde med ude og spise hver dag i en uge. Alternativet var ligesom at de skulle være alene hjemme i en brand-varm båd, og det er jo ikke gangbart.
Generelt har vi dem med på spisesteder hvis vi er ude og rejse, på tur eller lign., både fordi det tit kan være for varmt at have dem siddende i bilen, men også fordi de bare hellere vil med
Og en pølsevogn er ikke en gangbar løsning for os.Er vi bare herhjemme er det sjældent jeg har brug for at have hund med ud og eller gider at have det. Enkelte gange har jeg haft en eller begge med på café, men så har vi bare valgt at sætte os udenfor.
-
Asta: 4 skidninger fordelt på 2 gange... Altså hun deler dem altid op. Havde hun tid til at gøre sig færdig i første omgang, ville hun skide 2 gange om dagen, morgen og sen eftermiddag.
Modjo: 1 gang om dagen - hver morgen. Det er det første han gør når han kommer ud, også inden han får tisset. Det er lidt skørt synes jeg
-
Jeg anbefaler ikke flatten *host*, men konstaterer bare at der er mere vagthund i den end i både labber og goldens. :pift:
Spøg til side, så går der en masse stabyer i Geelskov og de virker næsten alle til at være dejlige hunde med hovederne skruet ordentligt på. Hvor vagtsomme de er tør jeg ikke sige, men nok ikke mindre en kleineren, som de også virker roligere end.
Der er vagt i dem sådan genrelt. Og igen, nok lidt mere i min end standard - hun går all in på ting hun ka li
-
Forsøger den ikke bare at begrave dem?
Sådan gør Modjo altid når han skal dække et ben eller andet guf til... Asta gør ikke. Fordi hun begraver ikke ting. Hun spiser dem. Hurtigt.
-
kan stabyen trænes til at gå løs?
Altså... Jeg kender flere stabyer der sagtens kan gå løse.
Min egen har jeg kun løs i indhegnede områder, ved stranden osv. så jeg har ikke helt magtet opgaven må jeg jo erkende. Når det er sagt, så har jeg arbejdet en smule på det på det sidste, og vi er faktisk ved at være nået dertil hvor jeg kan nå igennem til hende og begynder at stole mere på hende.
Slippe hende løs i Frijsenborg (vildt-paradis) kommer jeg nok aldrig til, men igen, meget af det ligger nok i egen utilstrækkelighed og i at Asta på visse punkter ikke er helt repræsentativ for racen. Hun ligger i den meget høje ende af skalaen på drift og stress.
-
Vizla
Breton
Toller
Stabyhoun
-
:ae: det må være ubeskriveligt hårdt for jer... Jeg har selv højtelskede hunde og små børn i samme hjem og kan ikke engang begynde at forestille mig hvor frygteligt det ville være, hvis vi stod i jeres situation.
Min erfaring er at dyrlæger sjældent har belæg for at udtale sig om smerter hos hunde - i hvert fald ikke smerter der kan relatere til muskler og led.
Jeg ved ikke hvor I bor, men hvis I har mod på det, ville jeg nok forsøge at finde en velrenommeret hundekiropraktor i jeres område og give det en chance på en måned eller to, kombineret med et ubetinget helle til jeres hund et sted i jeres hjem. Fx. lukket bur i stuen hvor barnet aldrig kommer til.
Men det er ikke nemt, for jeg kan forestille mig at utrygheden og frygten for "hvad nu hvis" er svær at slippe.
Håber I finder en god løsning for alle parter.
-
Kom sådan til at tænke på denne tråd i går da vi læssede hele familien inkl 2 hunde ombord på båden og sejlede ud i det blå.
Asta (Stabyoun) som har prøvet det flere gange før, brugte lige den første lille times tid på at stressfælde og klamre sig til enten mig eller manden, indtil hun kom i tanke om at det da vist var ok og lagde sig til ro.
Modjo (Löwchen), som aldrig har været ombord på en båd før, susede lige en tur rundt og tjekkede sagerne inden han smed sig ved først ledige sæt fødder i bunden af båden og lagde sig til ro.
Verdens nemmeste hund siger jeg jer
-
Men hvorfor undertøj og ikke alm. model? Var det ikke temmelig grænseoverskridende at gå show bare i undertøj
Det ved jeg ikke... Kan ikke rigtigt huske hvorfor det endte med det, men jo det var rimeligt grænseoverskridende. Omvendt så fodrede det også det store behov jeg havde for opmærksomhed og grænsesøgning i den alder, det tror jeg de fleste teenagepiger har i en vis grad, og jeg havde det ret meget
Når jeg tænker tilbage på det, så var det en fed oplevelse. Det gav et kæmpe adrenalinrus. Men det var nok ikke noget jeg ville sige ja til i dag tror jeg, har ikke helt det samme behov for bekræftelse fra det modsatte køn. Helt så meget bekræftelse i hvert fald
lidt positiv opmærksomhed siger man jo aldrig nej til -
Altså nu er det her jo godt nok ikke "spørg alle om alt-tråden", men undertøjsmodel? Må vi høre mere Hvorfor lige undertøj?
Hehe, det er ikke en specielt spændende historie
Tilmeldte mig sådan lidt for sjov, regnede ikke med at blive "rekrutteret", men det blev jeg så fordi jeg åbenbart lige havde størrelsen til den slags.Gad ikke så længe, synes det var lidt surt arbejde fordi folk altid var sure og stressede og så gav det bare ikke ret meget. Men jeg nåede at gå i et par shows og en opvisning i det der storcenter på Amager.
-
Hvis man vejer 70 kg og er 170 har man stadig normalt BMI. Men du har jo helt ret, det kommer jo netop an på hvordan de 70 sidder, og hvordan man er som person. Jeg er f.eks. stærkt overvægtig, men min fedtprocent er noget lavere end hvis man kigger på hvor meget jeg vejer. Det samme gælder f.eks. kolesterol tal osv. Havde jeg nu haft en højere fedtprocent, havde jeg jo også set mere tyk ud. Sådan hænger det jo sammen.
Og du skal skam bare være lykkelig for at du ikke kan blive overvægtig. Jeg har en sygdom der gør at jeg f.eks. nu i en måned har dyrket motion, og levet af grøntsager og virkelig talt kalorier; Jeg har tabt 4 kilo og det kan på ingen måde ses ud af de mange mange jeg skal tabe. Jeg ville give, stort set hvad som helst for at være normalvægtig... Eller bare veje 70 kilo
Nå back to topic;
Jeg har lige købt mig en laser hårfjerner. Jeg glæder mig godt nok til at se om der er resultat, det er trods alt ret mange penge den dims har kostet. Men forhåbentlig kommer det til at virke! Er der nogen af jer der har erfaring med hårfjerning ved laser?
Der er fordele og ulemper ved alt... I dag hviler jeg i min vægt og synes at jeg er lige som jeg skal være. Og det er da sikkert ok praktisk at jeg ikke tager på selvom jeg skulle begynde at spise usundt. Det gør jeg nu ikke, for der er andre omstændigheder der også spiller ind.
Da jeg var teenager og vejede omkring de 42 synes jeg ikke det der høje stofskifte var noget at være lykkelig for. Alle folk troede jo at jeg havde en spiseforstyrrelse og jeg brugte alle mine lommepenge på junk uden at min mor vidste det, så jeg kunne tage på.. Hvilket ikke skete.. Nogensinde. Fx kan jeg stadig passe min konfirmationskjole
Og to topic. Jeg har hørt både godt og skidt. Glæder mig til at høre om dine erfaringer
-
undskyld, men hvem har bildt dig ind at du er 172cm høj? Du er da ikke meget højere end mig?
Men.. Det er jeg
Mit pas siger vist nok 1.75, men det har jeg nu aldrig været. Men 1.72 er altså god nok, det var også min officielle model højde var, under min meget korte undertøjsmodel karriere
-
Lige præcis, begge pointer er helt korrekte.
Hvis man er 165 og vejer 70 kg er man overvægtig. Hvis man er 150 og vejer 70 kg er man meget overvægtig. Jeg aner ikke hvor høj Agnete er, men vi kan jo så antage at hun nok er omkring 150 cm.
Er man 170 og vejer 70 kg, er man faktisk normalvægtig, dog lige under grænsen overvægtig.
Når alt kommer til alt kommer det jo også an på bygningen. Selvfølgelig ser man sig selv som meget overvægtig hvis man er lasket og ikke træner f.eks. Uanset om man er normal vægtig.
Jeg er 172 og ville blive meget overvægtig hvis jeg kom op på 70 kg. I øvrigt ved jeg seriøst ikke hvordan jeg skulle bære mig ad med at gøre det
Sidst jeg tjekkede hedder det i øvrigt 60 kg som normailvægt for en på 170, men hånden på hjertet så ville jeg gå på slankekur hvis jeg nogensinde kom op og veje 60, for det ville være for meget
-
Og derfor er det helt normalt at den kvinde folk ser som normal er en undervægtig model... Netop fordi selvkritik jo bare er det bedste :stupid:.
At være realistisk er trods alt stadig det bedste.
Aaaaah... Selvfølgeligt kommer det an på øjnene der ser og i høj grad kroppen der bærer det, men 70 kg ér overvægtig for de fleste kvinder.
For mig ville 70 kg være MEGET overvægtig, da det ville være en 40% øgning af min nuværende vægt og altså en voldsom stigning.
-
Argh advar lige folk om at det er en pornoside du linker til...
Fordi sinful.dk ikke er sigende nok i sig selv?
-
Det gør mig meget ondt Irene...
Jeg kan stadig huske dengang du gik og ventede på at få ham. Tænk sig at det allerede er 8 år siden, vildt. Jeg er sikker på at det har været 8 dejlige år for jer begge og at han er taknemlig for at have været hos lige netop dig.
RIP Pelle
-
Hyggelig og nem at have med, og de tilpasser sig mit energiniveau (som nogle dage er højt og andre dage lavt)
Ja, det er også min oplevelse.
Der er dage hvor Modjo ikke ser andet end matriklen - som givetvis er 5000 kvm, but still. Det synes han bare er top og tøffer med rundt dér og hygger sig og går glad og træt i seng om aftenen.
Andre dage er han afsted hjemmefra en hel dag nærmest, til hundeleg eller med på besøg eller inde i byen, og det synes han også er top - så går han bare kold når han kommer hjem og er frisk på what ever der kommer dagen efter.
Hvis jeg bevæger mig, er han i hælene på mig. Hvis jeg sidder stille, ligger han op af mine fødder.
-
Jeg synes løven er et ok bud, fra de rigtige forældredyr.
Min løve er uden konkurrence den nemmeste hund jeg har haft.
Han kom mere eller mindre færdigbagt og kunne alt, inkl. soignering, offentlig transport af alle slags, social omgang med andre hunde, mennesker og børn, ophold i bur, renlighed, træningsglæde osv.
Alene hjemme har ikke været et problem, og ikke kun fordi jeg har en anden hund, men det skal jo trænes, hvilket jeg også tror du er helt indstillet på. Dog kender jeg mange (herinde fra) der har haft større og mindre issues med lige netop alene hjemme træningen, så det er klart noget du skal have in mente tror jeg. Ikke kun ved denne race, men mange andre også.
Min løve er fra Kennel Löwchen og jeg har kun ros til overs for det arbejde der er lagt i den hund hun har leveret til mig, både på opdrætssiden og på socialiseringen.
-
I dag har været en ret standard dag for hundene...
Op omkring 07, og startede dagen med et søg i haven. Derefter ind for at få vand og kærlighed, hvorefter de gik ud igen for at myrde hinanden og gø lidt af naboen, der tillod sig at køre med traktor på marken der ligger lige bag hækken.
08 skred de i seng igen og jeg lukkede døren til soveværelset så de kunne få fred.
Ved 10-tiden hentede jeg dem ud fra soveværelset og de kom i haven igen. Her brugte de igen en halv times tid med at myrde hinanden og tøffede derefter bare lidt rundt og fulgte med i hvad ungerne og jeg lavede, deltog i en hurtig omgang fangeleg, holdt skarpt øje med nabo og traktor og kiggede sultent på gråspurveunger der er ved at lære at flyve osv.
Omkring 11.30 blev de bedt om at gå ind, da vi skulle spise.
Asta kom med mig i haven omkring kl 13 til 15 minutters træning og røg derefter ind igen, hvor hun lagde sig til at sove.
De sov til 15.30, hvorefter turen gik om på marken til en luftetur på cirka 20 minutter, derefter hjem i haven og lege med teenageren, efterfulgt af dagens 2. madsøg i haven.
Derefter stod den på cirka 30 minutter alene hjemme, inden vi kom hjem og jeg gik i gang med aftensmaden, imens begge hunde fik lidt "bliv ude af køkkenet"-træning med lidt for gammel rullepølse som motivation.
Efter aftensmaden fik begge hunde en tur med børsten (Asta fælder som en vanvittig for tiden), inden de gik til ro, da vi fik sat os.
Nu har jeg lige gået en runde med dem i haven og begge er gået i seng for natten.
-
2 stk herhjemme (og en 3. i hjertet)
Asta er en Stabyoun på 6 år og Modjo er en Löwchen på 2 år. Den 3. i hjertet hedder Stella. Hun er en Cairn på 8 år og bor desværre hos en anden familie i dag.
Næste hund? Højst sandsynligt Border, men det kan jo nå og ændre sig, for jeg håber der går mange mange år inden jeg skal have ny hund.
-
Heller ikke ret meget jeg kan genkende der
8 og 9. Tænker at jeg elsker dem lige tilpas. -
Men selvom en hund blot vil markere, kan den jo altså godt komme til at bide hul? Så tykhudet er vi vel heller ikke? Altså jeg mener, der er vel forskel på at markere hurtigt med et bid og der evt går hul - end at bide seriøs til og vedholde bidet - agtigt?Men jeg kan ikke helt se at det er at sende sorteper videre, hvis man gør klar for den nye familie hvad der ligger bag omplaceringen og hvorfor det SKAL være et børnefrit hjem? Det er vel ikke værre end at sende en hund videre som ikke kan med andre hunde fx? Vi har jo Zazu som absolut ikke bryder sig om børn, især ikke små børn. Vi føler altså ikke vi har fået sorteper - vi har drengene, og thats it, og det eneste tidspunkt hun udviser utryghed overfor dem, er hvis de løber vildt/sparker ud i luften el.lign. Eftersom de kun bor her hver anden weekend, så er der heller ingen legekammerater der kommer i vores hus. Og da vi ikke selv skal have børn, så bliver det jo aldrig et problem, at Zazu ikke kan lide børn?
Det er nok en flydende grænse... At der kommer en lille rift-agtigt kan jeg godt afskrive som sort uheld, men ingen vil nogensinde få mig overbevist om at en hund kan lave et BID ved et uheld.
Jeg har desværre tilstrækkeligt erfaring med hundebid til at vide, at de fleste hunde har HELT styr på hvornår de ønsker at markere og hvornår de ønsker at gøre skade på modparten, mine egne inkl.
Hvis mine hunde på noget tidspunkt ønsker at gøre skade på mit barn, kan de altså bare ikke være her. Sorry, men den er ikke rigtigt længere.
Skulle de omplaceres til en familie ala. jeres? Tja? Måske det kunne fungere? Men det er de færreste folk der kan se så meget ud i fremtiden at de kan garantere mig for at der i løbet af de næste 8-12 år ikke kommer et eneste barn ind i deres liv.
Folk får venner med børn, unger (planlagte og ikke planlagte), børnebørn and what have you.
Og så er der den der ene tur på strøget/ferie/tur i skoven, hvor de møder en af de "ustyrlige unger" der kommer til at løbe hen til hunden. Og hvad sker der så? Et barn der er arret for livet?
-
Men fuld forståelse for at sådanne situationer der kan opstå med barn/hund kombinationen - det kan jo ikke undgås. Men hvad nu hvis Asta eller Modjo i overstående situationer havde markeret med et bid - var de så blevet aflivet? For det her her filmen knækker for mig - hvis der ikke skal mere til. Sker det gang på gang at de reagere uhensigtsmæssigt omkring børnene, så ville jeg nærmere tænke omplacering med klar udmelding om hvorfor det skal være til børnefrie hjem. Men ikke aflivning så skulle de altså virkelig direkte angribe ud af det blå, før jeg overhovedet ville tænke det.
Men jeg kan sagtens forstå man ikke ønsker at have en hund i sit hjem hvis man også har børn, hvis uheldige situationer som du beskriver, men som er uundgåelige, gang på gang udmunder i uheldige reaktioner fra hunden - men her er det så jeg mener det hensigtsmæssige ville være et hjem uden børn. Her kan hunden da sagtens være velfungerende?
Markeret et bid? Nej.
Bidt så der gik hul og evt. af flere gange? Ja.
De situationer der, dem s-k-a-l de bare kunne håndtere. Det er ikke okay at reagere ved bid hvis der er nogen anden mulig udvej, hvilket man jo må sige der er i de fleste situationer, med mindre mit barn ligefrem jagter dem rundt og trænger dem op i en krog - hvilket i øvrigt aldrig ville ske.
Det beskrevne kan være grænseoverskridende for nogle hunde, og det er helt okay. Hvis en hund oplever en grænseoverskridende handling fra et menneske, en anden hund eller whatever, bør de vælge at gå eller knurre eller som sidste udvej markere et bid. De bør aldrig-aldrig-aldrig bide hul over banaliteter.
Hvis en af mine hunde reagerede ved at bide hul i mit barn over en af ovenstående episoder, ville jeg ikke være tryg ved at omplacere den nej. Det ville jo bare være at sende sorteper videre, og hvem er bedst tjent med det?
-
Jeg er helt enig.
Tulle er bange for børn og gør ad dem, hvis de vil snakke med hende. Jeg har oplevet et par gange, at hun gerne har villet snakke med et par teenagere, vi har mødt på fortovet, men ellers så går hun en stor bue uden om.
For et par år siden, var jeg ude og gå tur sammen med Tulle og min gå-tur-veninde i en lille lund/skov, lige pludselig var vi omringet af en flok børnehavebørn, der ville kæle med Tulle. Hun brød sig bestemt ikke om det og ville op til mig og jeg måtte bede børnene om, ikke at røre hende... det var helt klart, at hun var trængt op i en krog....der var heller ikke noget med, at de spurgte om, de måtte snakke med hende først og jeg tænkte dengang på, at da jeg var barn, hvor vi altid fik, at vide, at vi aldrig måtte gå hen til fremmede hunde...men det lære børn åbenbart ikke i dag (ikke alle i hvertfald). Uanset hvad, så er det altid forældrenes ansvar, at lære deres børn, at omgås dyr med respekt..
En anden ting jeg heller ikke kan forstå er, at hvorfor skal børn have lov til, at tage ben/mad fra hunden ?
Der er mange der siger, at deres hund ikke gør noget og at deres børn både kan kravle på den og tage maden fra den, men hvorfor skal de have lov til det ?...hvor er det logiske henne i det ?...jeg kan ihvertfald ikke få øje på det...og hvordan skal børn lære (især små børn), at skelne mellem, at det er ok med familiens vuffi, men ikke med naboens Fido ?
...synes, at der er mange gyldne regler vedr. hund vs barn der er gået i glemmebogen, siden jeg for mange år siden, var barn.
Bare lige en kommentar til det der... Jeg er sådan set enig og både husets teenager og 3 årig har fået, og får stadig, en meget meget streng opdragelse hvad angår omgang med hunde og dyr.
Man går ikke hen til sovende hunde, eller spisende hunde eller legende hunde for den sags skyld. Man holder sig helt fra hundene når de ligger på deres tæpper, i kurven eller i deres bur. Man tager ikke legetøj fra hunde og bestemt heller ikke mad. Og man spørger altid. Altid altid altid, inden man siger hej til fremmede hunde.
Det her er blevet prædiket og praktiseret siden jeg kom ind i Mathias' liv da han var 7 og siden August kunne krybe - altså omkring 7 mnd alderen. Jeg synes ligesom ikke jeg kan starte før?
Alligevel forekommer der uhensigtsmæssige ting her i huset.
I aftes gav August fx Asta en smækkys på toppen af hovedet imens hun lå og sov tungt i sofaen og han sad og legede med Lego på gulvet ved siden af. Jeg sad lige ved siden af Asta, men i et øjeblik af pludseligt opstået kærlighed MÅTTE han bare kaste sig over og mysse hende og det kom jo som et lyn fra en klar himmel. Jeg kunne ikke have gjort noget som helst for at stoppe det, om jeg så var ninja i forklædning. Da skænkede jeg denne tråd en venlig tanke.
Asta reagerede ikke engang, kiggede bare op og lukkede øjnene igen. Hvorfor i al verden skulle hun også dét? Hun ligger hjemme hos sig selv i trygge rammer.
Den anden dag lå Modjo og spiste griseøre under trappen - hvor de har helle. August kom gående med en brandbil i favnen, lige ved trappen snubler han over slangen og falder pladask ned, hans hoved lander vel 30 cm fra Modjo og hans griseøre og han kommer med et ordenligt vræl fordi han jo slår sig ret meget.
Modjo reagerer ved at fare på August... Og slikke ham i ansigtet, hvilket han altid gør når han bliver ked af det. Da jeg beder ham at stoppe trisser han tilbage til sit griseøre. Jeg samler barnet op og alt er fryd og gammen.
Hvorfor skulle han reagere anderledes? Han ved at han trygt kan beholde sin mad omkring os.
Hvordan skulle jeg kunne opdrage mig ud af ovenstående potentielt farlige situationer? Være mere opmærksom? Short of at enten hunde eller barn er lukket væk fra hinanden at all times og/eller pakket ind i mange lag bobbelplast, så vil jeg sgu' vove at påstå at vi er ret lost her.
Hunde med på restaurant; Er det normalt i Danmark?
i Debat
Besvaret
Der er vel forskel på hunde - ligesom på mennesker
Begge mine er udprægede selskabsdyr og meget glade for, og vant til, at være med os rigtigt mange steder - også ude blandt andre mennesker (og også selvom det kræver at de skal ligge stille).
At tage dem med ud og spise ér den gode løsning for dem, på lige fod med at hente mad med hjem, og bedre end at ligge alene i bil, hvilket de ellers også tolererer helt fint når dét er nødvendigt.
Dermed ikke sagt at deres gåture og mere "hundeagtige" aktiviteter bliver erstattet af restaurantbesøg og ture på museum, men det er meget firkantet påstå at hunde ikke kan få noget ud af at være med synes jeg, og det er sådan jeg læser dine indlæg.
Når det så er sagt, så er der vist ingen tvivl om at jeg ikke synes at det er et problem at der er hunde hvor der indtages mad. Dog med forbehold for at hundene skal være opdraget til at kunne være der uden at være til gene.
Jeg ser alt for mange pis-uopdragne hanhunde der mener de skal lette ben allevegne, for bare lige at tage et eksempel, og det er bare ikke okay, ligesom gøen osv. heller ikke ville være det.