Hop til indhold

Lykkeliv

Moderators
  • Antal indlæg

    20.037
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    34

Indlæg skrevet af Lykkeliv

  1. PCB siger det meste af det jeg mener, så jeg giver lige et :5up:

     

     

    Men lige er lille spørgsmål til alle "hundens rettigheder forkæmpere", tænker I over konsekvenserne ved at man lader sådanne hunde rende rundt i samfundet?

    Hvis et barn bliver bidt vil det måske blive vansiret for livet. Gennemgå utallige smertefulde operationer og alligevel aldrig se "normalt ud" igen. Det kan miste brugen af en hånd ved nerveskade eller synet, det vil være livsvarrigt. Det vil, i værste fald, kunne dø.

    Sat ret meget på spidsen, men vi taler jo ødelagte menneskeliv.

     

    Er det bare a-okay, fordi de kunne jo bare lade være eller hvad?

     

    Og Hopsa, du er jo opdrætter. Ville du lade sådan en hund indgå i avlen?

     

    I øvrigt har jeg bemærket at mange af de her "bryder sig ikke om børn"-hunde bor hos "bryder sig ikke om børn"-mennesker.

    Ay den slags smitter er måske naturligt nok, men jeg ser det nu som ens forbandede pligt som hundeejer at socialisere dem på alt. Også ildelugtende børn.

  2. Det er jo de valg man tager. Jeg mener egentlig ikke at hunde og helt små børn er en skide god kombination og at man, hvis man vælger begge dele samtidig må leve med det øgede ansvar det medfører. Hvis en hund er lidt hurtig på aftrækkeren og man ikke stoler på den kan man jo bruge børnegitter osv., i stedet for at den skal lade livet fordi man har villet det hele samtidig.

    Så man skal enten vente med at få hund til man er +40 eller totalt afskrive muligheden for familie som 20 årig. Fornuftigt :lol:

     

    Hunde og børn er en fuldstændigt fantastisk kombination, intet mindre. Men hunden skal være normalt fungerende. Hunde der bider så der går hul og flere gange over banaliteter, er i min optik ikke normalt fungerende og sådan en skulle ikke indenfor mine døre, børn eller ej.

     

    Men vi bliver ikke enige og det skal der også være plads til. Mine hunde er vigtige, men mit barn er mit et og alt. Men det er givetvis svært at sætte sig ind i for dig.

  3. Stanger geden, sparker hesten, river katten, bider kaninen,.. så lyder det: så må barnet jo lære det kan være farligt hvis...osv., men bider hunden skal den slås ihjel. Jeg fatter simpelthen ikke den logik, men det går jo meget godt i hånd med hvor travlt vores samfund har med at hunden hverken må ses eller høres.

     

    Jeg ville ikke drømme om at aflive en hund pga. sådan en uheldig episode. Hvordan er det dog gået til at mennesket har fået det indtryk, at hunden (som det eneste dyr på jordkloden) kan/ bør kontrolleres så den er fuldstændig idiot-/fejlsikret?. Personligt finder jeg det særdeles naivt.

    Hos mig ligger den store forskel i, at hunden er et dyr der lever i mit hjem.

     

    Hvis min fiktive ged sparkede, skulle jeg bare være ekstra opmærksom i folden. Hvis min hund bider, vil jeg skulle være på stikkerne hver eneste time af min søns vågen tid, og siden han bliver passet hjemme, så er det dælme mange timer hver eneste evige dag.

     

    Mine hunde er familiemedlemmer og har det som blommen i et æg. Mit barn er opdraget med meget meget klare retningslinier for hvad man må og ikke må omkring hunde og dyr generelt. Men han er bare et barn og af og til opfører han sig uhensigtsmæssigt. Det SKAL der være plads til i vores hjem, også uden at hans liv og lemmer kommer i fare.

  4. Da jeg var barn var jeg på besøg hos nogen hvor deres hund lå og sov, den drømte alt imens den spjættede og pev.

     

    Jeg syntes det var synd for denne her hund der pev, så jeg satte mig på hug og omfavnede den endnu sovende hund, hunden vågnede pisseforskrækket og bed mig i ansigtet som nu engang var tættest på den.

     

    Ville du virkelig have aflivet din hund i denne situation?

    Det er jo en fuldstændigt urimelig overreaktion, så ja, der er vi nok ude i en aflivning.

     

    Konsekvensen af at beholde sådan en hund kan være ar for livet og utallige operationer for de børn.

  5. :lol: ja... og de er satme hurtige nogle gange... Min søsters barn er jo kun knapt et år, men kan jo bevæge sig rundt nu. Johna er så glad for hende, men hun har ikke helt fattet konceptet "ae"... Så sidst de var sammen måtte jeg redde en pivende Johna fra en hårdt klampet lille fedtet hånd omkring hendes ene øre. Hun sad bare ligeså stille og pev - men det er jo så bare fordi hun er en rar rar hund... havde hun ikke været det, så kunne det jo være gået skrækkeligt galt. Og det skete selvom jeg sad og stirrede på dem :roll:

    Jeg har også pillet Astas alt-muligt ud af hårdt klampede små fingre mange mange gange da August var lille, for ja, det går bare stærkt.

    Hun er heldigvis også en sød hund, der bare står HELT stille imens hun med øjnene skriger til mig "SÅ GØR DOG NOGET MOAR".

     

    Det værste der nogensinde er sket mellem hund og barn herhjemme skete da August var under 1 år. Han kravlede rundt og jeg stod og ævlede i telefon ( :oops: ) da jeg pludseligt kunne høre Asta knurre højt.

    Jeg løb ind i stuen og så Asta, liggende i sin kurv med sovehår og August siddende ovenpå hende med et bøllegrin og en kæmpe tot halehår i hånden.

    Hun skiftedes mellem at stirre på ham og knurre og kigge febrilsk hen mod mig (med samme så-gør-dog-noget-øjne).

     

    Jeg fjernede straks ungen og roste hunden til skyerne med kæl, kys og tyggeben, for ingen kunne have bebrejdet hende for at have hakket ham i den situation, men jeg havde aldrig kunnet stole på hende igen hvis hun gjorde.

    Ikke nemt at være hund :lol:

     

    Heldigvis har både Asta, Modjo og jeg en helt klar aftale om, at det der med håndtering af belastende møgunger er noget jeg tager mig af, så hvis de bare fjerner sig fra situationen eller alternativt står meget meget stille, så kommer jeg og tager over.

  6. men fordi jeg ikke stoler på børnene, ligemeget hvor mange gange jeg har sagt til dem, at de skal lade hende være i fred...

    Og det ér også bare det mest fornuftige - virkeligt. Børn magter bare ikke opgaven, især ikke hvis det er nyt og spændende med hund.

     

    Mine får ret meget lov til at være i fred selvom her jo er 5 unger 5/7 af ugens dage. Faktisk er det hundene jeg skal være efter lige i dén henseende. Men da her startede med at komme børn var det sådan noget med én hund ude af gangen og KUN hvis jeg havde 100% øje på dem.

    Den ene unge (2 årig faktisk) tog jeg fx i at være ved at nive Asta i ansigtet. For no apperent reason, bare sådan... fordi. Og de har endda selv 2 hunde hjemme.

     

    Siger dig - omvandrende torturmaskiner de der unger.

  7. Jeg melder mig i koret af folk der ikke vil lade mine hunde passe af en børnefamilie - med undtagelse af få særligt udvalgte der selv har hund/barn kombinationen.

     

    Hund(e) + barn ér bare en pisse besværlig kombination. Selv med meget hundevante børn og børnevante hunde.

    Min søn har fået hund ind med modermælken, virkeligt. Og vi har været SÅ strenge med hvad man må og ikke må, så han har egentlig rigtigt meget respekt for hundene og anser dem som familiemedlemmer på lige fod med os andre. Men han er meget DRENG og vil jo gerne styrte lidt rundt og være vild og råbende, eller kramme meget hårdt eller sådan noget og det er bare ikke hensigtsmæssigt omkring hunde. Så selvom vores er vant til og trygge ved ham, så er jeg stadig på mærkerne når han lige kommer i dét humør, for han er trodsalt kun 3 år gammel og der er grænser for hvor meget fatteevne jeg forventer at han besidder.

     

    Når det så er sagt, så ville der slet ikke herske nogen tvivl om, at var det min hund var den blevet aflivet - med mindre der var tale om at barnet direkte havde forvoldt skade på den. Der er ikke så meget at diskutere.

  8. Har ledt efter en helt klassisk sort støvle, lav og med hæl. Jeg ville gerne have noget jeg kunne have på til de der ting hvor man gerne vil være pæn og i hæl, men samtidigt komfortabel, også efter mange timer.

     

    Og tadaaaa :lun:

    http://shopeu.ecco.com/dk/da/ecco/ecco-sculptured-75_1783234/1784558?navId=373

     

     

    Købte dem i eftermiddag, elsker dem allerede. Har gået i dem siden vi kom hjem (inkl. kort lufter med hundene) og kan intet mærke i fødderne. Det er meget godt gået i 7,5 cm hæle og mig der ikke går i hæl til dagligt.

    Tror muligvis de bliver mine nye favoritter mange år frem.

  9. min første hund, som var en tæve af blandingen akita (50%) og scæfer/ samojede, kunne ikke lide meget underdanige hunde, og rullede dem hvis jeg ikke fik hende eller den anden hund væk hurtigt nok.

    Asta er nøjagtigt lige sådan... De der hunde der nærmest kommer kravlende hen af jorden er en decideret rød klud og de bliver også rullet hvis jeg ikke fjerner dem.

  10. Bassil gør som en sindssyg og følger gerne med langs hækken mens han puster sig op... Hvis der er hund med så er det fordi han gerne vil lege og hilse... Mennesker får bare en skideballe af format!

     

    Han bliver dog hevet ind for jeg gider det ikke - han har så stadig ikke fattet pointen efter 4,5 år?

     

    Til gengæld gør han ikke hvis nogen banker på? I dag kom de jo fra KB og min mor ankom umiddelbart efter og ikke en lyd...

     

    De to fra KB fik til gengæld en skideballe inde fra udestuen da de gik op af havegangen inde hos naboen (før de kom hos os!)

     

    Han ER totalt blond!

    Sådan er mine også. De flegner fuldstædigt skråt hvis der går nogen på den anden side af hækken, med eller uden hund. Asta kan sågar finde på at give bilerne på grusvejen en skideballe, imens dem på dem der kører på den asfalterede vej gerne må være der. Biler, ikke mennesker.

     

    Til gengæld kan folk nærmest vade ind af både hoved- og bryggersdøren uden at nogen af dem siger et kvæk, og de gøer også sjældent hvis der bankes på :vedikke:

  11. Herude på a'land har postbudet ikke godbidder med, og gudsketak og lov for det. Jeg har ikke allergihunde, men jeg har en mad-besat hund, der ikke rigtigt lader sig stoppe af døre og den slags latterlige forhindringer når det kommer til mad.

     

    Der skulle nok ikke mere en en enkelt godbid eller to til, så kunne jeg så bakse med at indfange kræet på gårdspladsen så snart hun hørte en postbil :roll::lol:

     

    Ej. Postbudet er ikke noget der vedrører hundene og det ved de begge godt. De kan godt lige stå i døren og kigge/logre, men heller ikke mere end dét, og sådan vil jeg egentlig helst gerne beholde det.

  12. Er i chok i tråd med resten... Og er nok også lidt på aflivningsholdet, selvom jeg sagtens kan forstå at du ikke lige vælger dén vej BB.

     

    Synes den sidste besked er helt fair... Helt ærligt, hvad har idioten lige forestillet sig??

     

    Stakkels stakkels Hund. Frygteligt at han nu ender som en kastebold, og at han skal gå og have ondt.

    Håber de nye ejere eller formidlings-dimsen har lidt flere brikker at rykke med og får tilset det stakkels væsen af en dyrlæge/kiropraktor.

  13. 3 faste vil måske være svært at overholde når hun sommetider er alene i 8 timer - hvornår fodrede du?

     

    hvad endte du med at give hende?

    Jeg fodrer cirka 07, 13 og 18. Det er lidt lettere for mig, fordi jeg arbejder hjemmefra :-)

     

    Jeg endte med Sams Field laks - ikke lige mit drømmefoder, sådan rent ingrediensmæssigt, men når kræet fungerer til UG så må jeg lade principperne flyve.

  14. Nå ja, og med hensyn til det oprindelige spørgsmål i tråden, så har jeg haft nøjagtigt det samme problem med min den store.

    Ikke konstant dårlig mave, men on and off, igen og igen, med gentagne kure med probiotika og skånekost. Utroligt opslidende.

     

    Vores problem forsvandt fuldstændigt efter jeg skiftede foder og gav hende 3 faste spisetider om dagen.

  15. med mælkeprodukter mener jeg egentlig også primært a38 - der er vel stadig mælkesyrebakterier i eller hur?

     

    tidligere har hun også fået nogle paraghurt piller jeg havde liggende (da forsvandt diarreen efter et par dage) så vil da ikke afvise at det er vejen frem - dyrlægen anbefalede det dog ikke men i stedet canicur....

    Ja der er mælkesyrebakterier i A38 :-)

     

    Du skriver:

    hun er ikke vant til mælkesyrebakterier - derfor har jeg læst og hørt mange steder at det så ikke er optimalt for hende.
    Og

     

    men jeg forstår stadig ikke at mælkesyrebakterier hjalp - har han altid fået mælkeprodukter

     

     

    Og så er det bare jeg påpeger at mælkeprodukter og mælkesyrebakterier er to meget forskellige ting.

     

    Din hund kan ikke "ikke være vant til " mælkesyrebakterier.

    Mælkesyrebakterier forekommer naturligt i hundens (og din egen) tarm. Disse bakterier hjælper til at nedbryde og optage det føde der kommer ud i tarmen. Det er ikke noget man skal vænnes til, men det ér noget man kan "mangle" eller som kan være i ubalance.

     

    Der er ikke nogen i tråden der har foreslået at du giver hende mælkeprodukter. Mælkesyrebakterier kan købes som kosttilskud og er i øvrigt også i Canikur så vidt jeg husker.

    Kig efter Lactobacillus eller lign. Lacto-et-eller-andet på ingredienslisten, det er dem :vedikke:

  16. dejligt at han nu er blevet fit for fight men jeg forstår stadig ikke at mælkesyrebakterier hjalp - har han altid fået mælkeprodukter?

    Bare lige for at afklare en misforståelse. Mælkesyrebakterier er ikke mælkeprodukter. Det er grampositive bakterier - som man bruger til at fremstille flere forskellige syrnede mælkeprodukter.

     

    Mælkesyrebakterier findes naturligt i tarmen hos os mennesker - og også hos hunde. Ved diarré og andre mave/tarm-problemer, behandling med antibiotika osv. vil denne bakterieflora svækkes og har gavn af genopbygning eller "genkolonisering" om man vil.

×
×
  • Tilføj...