Lykkeliv

En rigtig udstillings-vuf Det lyder sgu nok skørt, men jeg bliver simpelthen så imponeret over de mennesker der formår at lære deres hunde det der udstillings-noget. Jeg kan gå lange lineføringer, sende min hund i felt, lave en efterhånden temmeligt pæn apport og en masse andet lydighedsgejl - men at stå pænt i en udstillingsring, dét er mig simpelthen et mysterium hvordan folk gør det

Super indlæg!! Og jeg er helt enig - i det hele :5up: Boligselskab? Hvis din hund er en af listehundene er det ikke dit boligselskab men regeringen der har vedtaget loven Heldigvis kan hundeejere der bor til leje meget nemt tvinges til at handle anderledes. Det kræver bare én nabo ser listehunden uden mundkurv og melder dig til udlejeren. Du kan jo håbe at det ikke sker, og vi andre kan jo krydse fingre for at det gør

Det lyder da rigtigt spændende :5up: Hun er hermed noteret som mulighed, skulle jeg stå med et problem i den retning. Jeg har selv prøvet sådan noget dybdevævs massage på egen krop - det med sugekopperne og det jeg kan læse om hendes teknik, slår mig som værende noget lignende dét. Det gjorde i hvert fald alverdens forskel for ømme muskler i ryggen som følge af forkert holdning.

Jeg kan tilslutte mig det meste af det Siri skriver her... Det meste, fordi jeg nok må erkende at jeg altså også godt kan hæve stemmen/brumme af hende hvis min hund gør noget der virkeligt ikke er i orden, og at det er sket mere end et par gange... nærmere 100 så sent som i aftes fx. da hun rejste sig fra fælledæk efter 3,5 minut og løb over til en anden hund selvom jeg havde givet både nej og dæk-signal. Men det er ikke noget jeg praktiserer på mine hold eller fortæller om til kursister. Nogen kan måske kalde det dobbeltmoralsk, når jeg frabeder mig al fysisk håndtering af hunde på mine hold, men selv udøver det i mild grad. Jeg føler bare jeg kan vurdere hvor meget og hvor lidt min hund kan "holde til" og afpasse "straffen" til forbrydelsen, og det er ikke min oplevelse at kursister som de er flest har helt samme egenskab.

Fuldstændigt kogt, det kræver energi at skulle opdrive SÅ meget tålmodighed Tror egentligt det passer hende glimrende at jeg kører om lidt og først er tilbage om nogle timer. Han er blevet SÅ stor, faktisk har jeg en teori om at den hund der var her i virkeligheden har spist Gekko :hmm:

Jeg tror hun har hygget sig gevaldigt - sådan det meste af tiden i hvert fald Nu er Gekko-dyret lige blevet afhentet og hun er splattet ud ved mine fødder igen. De nåede lige en omgang mere i haven inden han smuttede, så den lille fyr burde også være godt træt nu

Han er til den slanke side jo, ejeren ér i gang med projekt fedekur

Ja de er totalt nemme at passe, har både haft tid til at spise, være i bad, arbejde, oprette denne tråd og spise igen

Det er nemlig en lille baby ridgeback, ja :hjerte:

Vi har haft fornøjelsen af Gekko's charmerende selskab hele morgen og formiddag, I slipper naturligvis ikke for billeder eller billedspam tror jeg vist det hedder Mmmm... tyretissemand Hov, hvad har du der? Gi' mig, gi' mig, gi' mig, gi mig!!!!!!! Aaaaah - endeligt fred til at spise færdig Arh pokkers!! Moooooaaar, den har taget min tyretissemand Så ud i haven og ræse - wiiiiiiiiiiiii :klap: Man skulle tro at man blev bare en smule trætte ovenpå alt det ballade og ræsen, men næh nej... Vi har stadig masser af overskud til at se fjollede ud Orv, dit halsbånd smager FANTASTISK Gator *gnave* Så STOP DOG Gekko-møgunge Nå... nu er det da vist ved at være hvile-tid, er du helt sikker på at den sover moar? Ok, så GODNAT herfra

Aahahahahahahahahahaha! Tak for dagens grin *Sidder og klukker højt foran to meget forundrede hunde*

For mig er den gode træner en person jeg føler jeg kan sparre med, som forstår at sætte sig ind i min målsætning for træningen og som er kreativ i sin tankegang og derfor kan komme med alternative løsningsforslag til eventuelle problemer.

Jamen der skal såmænd ikke så meget til, for at jeg bliver glad for mine kursister. Generelt skal man blot have en human indstilling og tilgang til sin hund, samt være modtagelig overfor sparring/løsningsforslag som måske ikke lige ligger en først for. Hvis man grundlæggende accepterer og respekterer sin hund for at være et levende følende væsen, så har man allerede optjent en kæmpe guldstjerne i min bog og så skal resten nok falde på plads. Hadekursisterne er nok dem der vedbliver med at komme til træning, selvom de tydeligvis ikke er enige i metoderne der bliver undervist efter eller har planer om at rette sig efter dem. Dém, og så de mennesker der tror at hvalpetræning går ud på at holde frikvarter mindst 50% af tiden, til trods for at jeg gør meget ud af at fortælle netop det modsatte både ved indledende kontakt og igen under teoriaftenen.

He he - tak :kys: Jeg er nu heller ikke så bekymret, Gatoren smutter ingen steder Jeg er bare forundret tror jeg :hmm:

:lol:

Ja, det er også mit indtryk at den hierarkiske orden mellem barn og hund er noget folk går vældigt højt op i at få fastlagt. Personligt har jeg meget svært ved at forene hierarki med termen familie sådan generelt. Jeg er nok bare mere vi skal alle være her-typen sådan generelt Jeg synes godt nok det er sørgeligt, hvis tendensen virkeligt ér sådan. Sørgeligt og uforståeligt :-(

Jep, Acana sport & agility

Siden jeg er blevet gravid, har jeg fået spørgsmålet 100 gange... "Nå, hvornår går I så af med hunden?" gerne fulgt af beretninger om skambidte spædbørn, jalousi og tragiske hundeskæbner, alle aflivet eller omplaceret fordi "mor" og "far" nu havde fået et "rigtigt barn", og formaninger om at huske at vise hunden at barnet nu hirarkisk står over den. Jeg må erkende jeg er totalt blank - jeg forstår det simpelthen ikke! Min hund er altså ikke mit barn, hun har aldrig skullet og vil aldrig kunne erstatte et barn. Hun er min hund, og jeg elsker hende højt for netop det. Jeg kalder mig selv moar, bevares - men det reflekterer ikke andet, end det faktum at jeg ser mig selv i en forældre-rolle overfor hende. Det gør hende ikke til mit barn, men fortsat "blot" min højtelskede hund. Min følgesvend, hobby og kilde til evig underholdning og ubetinget kærlighed. Mit barn kommer hverken til at ligge over, under eller ved siden af dét - det er nemlig noget helt andet, det er mit barn. Hvad er der at være jaloux over? Det ene kan jo umuligt erstatte det andet - selvom begge nok kan kategoriseres under betegnelsen familie. Min hund deler allerede hjem med 2 børn, det er ikke og har aldrig været problematisk. Èn gang har hun knurret af den mindste fordi han satte sig på hende i hendes kurv. Barnet fik streng besked på aldrig at gå til hende når hun sover, og så var den potte ude Jeg ved ikke, jeg har aldrig tænkt så meget over det, eller gjort noget specielt i barn/hund relationer. Mine hunde er da blevet socialiseret på alle mulige forskellige børn, små og store, vilde og uhøflige, ligesom de er også er blevet det på trafik, andre hunde og alt muligt andet. Men sådan gør de fleste jo. Så er det jeg tænker, hvor er det at det går galt, når det går galt? Sætter vi for store krav til vores hunde og børn når de skal omgås hinanden? Eller forsøger vi at sætte så kunstige rammer op, at relationerne bliver anspændte og det efterfølgende går helt galt?

Foreløbige resultater er pæne. Foderet er blandet cirka 50-50 med applaws og maven ser rigtigt fin ud nu. Hun har ikke tabt sig, hvilket hun ellers gør HURTIGT hvis hun ikke får nok. Pels, øjne og slimhinder flotte, energiniveau normalt - så jeg tillader mig at være forsigtigt optimistisk

Jeg har et obtrack fleece dækken til min Stabyhoun, som også har rigeligt med pels og underuld. Dækkenet bruges på de kolde dage hvor hun skal tilbringe tid i bil, efter aktivitet eller hvis hun generelt skal være stillestående i koldt vejr eller vådt vejr. Jeg mener ikke man skal undevurdere behovet for at holde krop og særligt muskler varme for at forhindre både større og mindre skader ved aktivitet, og det er altså uanset pelslængde.

Jeg tænker det samme

Fordi jeg sad på min ifon - hun er her nu