Zaz-zaz

Vi har været gennem tørfoderstadiet i hvalpetiden, rullepølseterningerne i den første unghundetid og nu er vi på legetøjsstadiet. Aldrig om jeg have troet en Berner ville vælge legetøj som belønning, men det er hvad vi oplever for fuld udblæsning lige nu.

Ja de kan. Første gang vi så det til ringtræning, troede jeg min hund var en kylling. Der var en hanhund, der begyndte at knurre og spille smart overfor den kornfede. Bassen så bare lige ved siden af den anden hund. Ingen øjnkontakt. Ingenting. Jeg spurgte træneren om min hund var en svækling, der trak sig, men nej. Han er super stærk i sit hundesprog og fortalte den anden hund, at det pjat det gad han ikke.

Lad mig sige det sådan her: Med de tre hunde vi har haft har der været lidt til tabskontoen indtil hunden blev sådan 6-8 mdr og i vores verden hører det med til at have en hvalp i huset. Der kan blive malet derefter. Det er ikke noget problem...for os. Hvad Bassen eller de andre laver / har lavet, mens vi ikke har været hjemme har vi ikke et begreb om, men det har ikke indbefattet destruktiv adfærd. Hvad der er ødelagt her, er ødelagt mens jeg har været i huset igang med andet end at sidde og glo betaget på den hvalp, der tuller rundt her. Arbejdet skal passes. Søvnen skal passes og meget andet af samme skuffe. Jeg tror ikke vi bliver enige om det her, men vi kan jo så være enige om at være uenige.

Vores første gravede sig ned i bogstaveligste forstand hjemme i mine forældres have, når vi var på besøg (ja den slags bragte dem ikke i affekt). Var han verdens eneste nedgravnings-hund eller er der andre med hunde store hulle i haven ?

Bare som en sidebemærkning: Man kan godt bo i et pænt, rent og ordenligt hjem uden ens hund skal ligge bevidstløs af søvn fra man gå til man kommer hjem igen.

Det undre mig ikke at Baldur sagde fra. Fred med det. Det gør vi jo også selv af og til. Det, der undre mig er, at han valgte sit menneske fra / valgte at udtrykke sin utilfredshed / usikkerhed overfor sin ejer fremfor overfor det fremmede menneske som jo ret beset er det, han ikke bryder sig om. Nå, men sket er sket og hvad. Det er vel ikke værre end så meget andet de søde dyr og vi selv finder på at diske op med mellem år og dage.

Det hold er vi også på. Der er kun en vej gennem det og det er sove-sove-sove

Simba bakker IKKE af, hvis han synes en anden hanhund provokere og det er temmelig tydeligt at se, hvordan han puster sig op og går frem mod den anden. Der har intil nu ikke været nogle, der ikke har bakket af for ham, så uden snor har det endnu aldrig gået galt...endnu. I snor f.eks. til ringtræning og til Kørekort Til Hund er han så from som et lam (næsten sleskende klam). Til gengæld er det anderledes i snor til politihundetræning. Der skal de da også bare lige sige noget til den lille kugle, så flyver han op, men det tror jeg skyldes det indlagte "stressniveau", der er i den type træning. Det er lidt anderledes end at spadsere Fåborg tyndt i pæn lineføring sammen med hans slaskende menneske-mor.

Det kan sagtens være varmen. Det er tydeligt med Bassen. Både sidste sommer og nu her i år har den været gal med maven sådan et par dage ad gangen, når det er rigtig hedt derude.

Vi har ikke gjort noget andet end at rydde op og Bassen er VIST NOK (man skal aldrig sige aldrig) holdt op med de småting han nu havde gang i, da han var bette. Det man måske kunne spørge sig selv om, er om Aslan er utilfreds / utryg med at være alene hjemme, HVIS han hærger, når han er alene...

Hi hi, dejlig vovse og nu ved jeg så, at vores Berner i virkeligheden er en GD. Han får nemlig samme flip...bare uden påviselig grund. Så suser han rundt og rundt og rundt, mens hans mennesker forsøger at redde, hvad reddes kan

Ja, Lauritters menneske-forældre er uovertrufne, men det kan være man opøver en vis overbærenhed ved Berner nr. hvad ved jeg og med to teenage tøser i huset Jeg troede faktisk, at det lå i rækkefølge, men jeg kan da godt spørge om de ikke gider se på det.

Hvor stor er ham Møffe så egentlig ? Kg, du ved...

Ok og tak for svar...jeg ved ikke, men når nu det er mig, så har jeg vel tænkt noget i stil med guld-skiver, der blev opereret ind til støtte for hoften eller noget dunkelt i den stil.

Hvordan filan lægger man det så ind, hvis man ikke skære hul i dyret ?!?

Ups´erne skal sælges til kostpris.

Synes det lyder som et eller andet betændelses-noget. Det kan jo komme som lyn fra en klar himmel og udvikle sig på no time...sådan lidt ligesom man ser ved et hotspot. Og selvfølgelig god bedring med det bette kræ.

I skulle have vænt ham til hele huset fra begyndelsen og så skrevet diverse ting og sager, der blev ædt på tabskontoen. Vi har selvfølgelig mistet noget undervejs, men wtf...det er jo blot jordisk gods som en eller anden præstekone sagde, da hendes og pastorens hus brændte ned til grunden. Men prøv dog. Det kan da godt være han kommer til at forgribe sig på et eller andet, men så slipper I da for at støve det af for fremtiden, når den ugentlige rengøring skal overstås.

Eneste problem med stamtavlen er, at den kun kan give et fingerpeg. Ingen ved jo dybest set, hvad der forårsager HD. Om det er arv eller miljø...eller en kombo af de to ting. Hvor meget HD en race kan bære er også forskelligt. Pudsigt nok kan Bernere, der jo er tunge hunde leve et smertefrit liv med HD i en grad der ville knække f.eks. en schæfer.

Simba gør jo nærmest aldrig noget, men Simbas bror Lauritz er still going strong her som 18 mdr gammel. Slagets fornøjelige gang kan følges her: http://www.123hjemmeside.dk/kronprinslauritz/14538136 Jeg tror det er meget et mentalitetsspørgsmål. Simba er jo den roooooolige type og Lauritz døbte vi Vanvidshvalpen, da vi så kuldet første gang og han er stadig et stort fjollehoved. Det går over...som alt det andet, der er ved at drive os til vanvid med drengene og hvis Aslan ikke har lavet ballade i et par mdr nu, så er der nok håbe forude !

En Berner med en Frolic på næsen...tro mig, det sker ikke. Om det så er det eneste tidspunkt i den races liv, der er lidt gang i dem, så er det, når der er guf i farvandet. Den ville være ædt før menneske-far havde taget billedet

Så kigger du bare på det her

Her er et billede af Bassen, da han var fire måneder og kigger man nøje efter har han stadig en lyserød streg på næsen fra næseboret og op mod øjet. Okke dog, det tager sin tid, men pigmenteringer er der ikke noget i vejen med...ifølge de her udstillingskritikker, ya know.

Vi har købt en tagboks til alt vores udstillingsbras. Det er også en løsning, hvis man som os heller ikke synes, at hunde og høns skal være i bur.

Den skulle gerne blive sort med tiden, men selvom Bassen er næsten 19 mdr nu, så er han stadig lyserøde i næseboerne og på områder omkring næsen og på hagen. Snuden er dog blevet helt sort nu. Ja-ja, søde Rikke, det med at andre besvare spørgsmål der egentlig var henvendt til dig kommer sig af, at du fjoller rundt og tænker på en eller anden hundehvalp