Zaz-zaz

Ha ha ha, du er modig. Jeg frygter det værste, når nu vores rykker op i junior klassen til efteråret. Enten bliver han så total hysterisk, at det bliver umuligt at udstille ham eller også MÅ der komme andre boller på suppen, når han bliver den yngste !!!

And so did I, sååååå KÆMPE TILLYKKE MED KRÆET og kors og bånd og stjerner og hvad du ellers fik med hjem til hylden i stuen (ej, det var bare for sjov, det sidste. Der er grænser !!!)

Roset-trip er det rette ord. Der bliver nærmest givet er roset bare man stikker snuden ind til en DBSK-udstilling, så det kan da egentlig godt være, at jeg forvirre den arme Nollike, men det må h*n se som endnu en udfordring i at begribe udstillingsreglerne i al deres brogede mangfoldighed

At jeg har set et CK symboliseret ved en ikke specielt køn roset. Men jeg tror egentlig, at de rosetter flakser lidt i vinden og hvor hen den nu blæser. Jeg har f.eks. en hvalp, der har fået lilla roset...

Nix og det er vist heller ikke lige hvad jeg påstår. Jeg gik videre og skrev, at kræet ikke kunne blive champ (en Berner kan ikke i hvert fald) før den er to år...troede egentlig ikke, at det kunne misforstå, men det kunne det så....

De får som regel en ultra grim roset...orange og rød så vidt jeg husker. Ikke noget at stræbe efter for dens egen skønheds skyld !

Altså hvis der overhovedet bliver smidt et CK så ja, det bliver mellem de lilla bånd og så skal vapper være over 9 mdr...champ kan den derimod ikke blive før den har passeret 2 år ligegyldigt hvor mange CK´er den får inden da...

Flink dommer. Sådan en vil vi altid have til hvalpene. Så bliver vi så glade og kommer igen til næste udstilling !!!

Jeg ved ikke om det gælder for din race, men en Berner-hvalp (altså en hund under 9 mdr) kan ikke få CK ?!? Det lyserøde er for særdeles lovende (1 permie der kan gives til flere af de opstillede). Det gule for trediepladsen mellem de fire hvalpe, der blev udtaget mellem de opstillede...eller sådan er det for Bernere både på DBSK og DKK-udstillinger...

Jeg gætter på, at det er avlen det er galt med og ja det er gyselig netop fordi det maximere Bernerens medfødte reservation, der let kan kamme over til agressivitet. For den almindelige køber er det umuligt at gennmeskue, hvad man skal gå udenom og så kan man ende med et eller andet galt spetakkel. Det jeg ser som det positive, når jeg snævrer med opdrættere er, at de lige nu i hvert fald er meget opmærksomme på, at få tæver og hanner til at matche mentalt + at få dyrerne mentaltestet (desværre ikke obligatorisk for avlsgodkendelse, men tit et krav til hvalpekøberne) og så lægge knap så meget vægt på exteriøret, men som med alt andet kan vinden selvfølgelig hurtigt komme til at blæse den anden vej. For mig at se er det ok, at en race er naturligt reserveret, men det kræver så noget bevidst avl for at holde det på et acceptabelt niveau og en livslang socialiseringsproces...

Jeg må sige, at jeg er lidt i vildrede her. Jeg har set unghunde hanner, der er oppe på dupperne i en svær grad, men deciderede agressive individer har jeg ikke set. Jeg ved, at der er en bestemt kennel, der ikke just er kendt for at deres hunde har det blideste temperament, men som et generelt problem for racen, kan jeg ikke genkende det, du mener, at have set. Til gengæld kan jeg genkende reservationen hos racen og derfor også nødvendigheden af, at de trænes til udstilling. Dog er det stadig ikke på det niveau, at dommerne hverken vil se tænder eller røre hundene...i hvert fald ikke lige pt. Det har det være og det kan det blive igen. Det afhænger af opdrætternes syn på avl...

Selvfølgelig og uden at nævne en bestemt kennel, så kan der avles agressive Bernere, men det kan ske indenfor enhver race. Men hvis man ikke og stadig ikke vil avle på andet end exteriør, så ja...så kan det farlig let gå rivende galt...

Her er vi en 10-15 år tilbage i tiden og den gang var der virkelig problemer med Bernernes psyke (de var skrup skøre), men det er avlet væk i dag. Problemet - som jeg ser det - er ikke Bernerens psyke, men dens naturlige reservation overfor andre mennesker og hunde. Det er bare ikke en hunde-type, der springer folk i møde med vildt logrende hale. De vil gerne se lidt an først. Overtræder man den naturlige grænse...ja, så kan man få problemer med kræet...

Jo, Bernere er tunge hunde, der kan udvikle HD. Problemet er, at ingen VED, hvad HD egentlig er og derfor kan man ikke gøre meget andet end, at sætte ind der, hvor der MULIGVIS er noget gavnligt at gøre: Sørge for at den ikke vokser med mere end max et kg om ugen, afstå fra lange gåture mens den er hvalp, ikke noget med at springe og hoppe osv...

Nu er det ligesom også hans far, så man skulle da tro, at det havde en lidt større effekt, hvis han sagde, hvordan og hvorledes det stod til med Aslans opdragelse. Muligvis han ikke bryder sig om det, meeeen af og til må man jo gøre noget man ikke lige just elsker...

Ja det skader absolut ikke, at en hund kan være alene i bilen. Jeg synes bare ikke, du skal bruge det som en nødløsning eller en måde at undgå en konflikt på. Svigerfatter og kærsten må og skal forstå at der er regler og aftaler. Ikke for deres egen skyld, men for, at Aslan ikke ender med at blive total forvirret...

Altså er sviger-dutten ikke bare en af den slags, der vil have at en hund i hans nærhed bare skal lystre el pronto og NU ??? Det lyder jo ikke som om, han ikke kan li´ Aslan, men nærmere til at han vil prøve ham og virker det ikke efter hensigten (han bruger jo en forkert kommando) ja så bliver han irritabel og galper op. Jeg synes stadig, at du skal lade Aslan blive hjemme næste søndag og når Sviger-halløjsaen så spørger, hvor Aslan er, så forklarer du ham stille og roligt, at Aslan ikke er med af de og de grunde. Samtidig får du lejlighed til at få kærsten til at begribe, at det ikke hjælper noget, at I er enige hjemme, men ikke ude ved hans forældre. Når I skal til at afsted, siger du pænt på gensyn til Aslan og når kærsten så spørger, hvorfor Aslan ikke skal med, så forklarer du den søde kærsten, at Aslan kommer med igen, når jeres indbyrdes aftaler omkring hunden OGSÅ gælder, når I besøger hans forældre. Ja, det er måske hampert overfor sviger-fyren og kærsten, men af og til må man altså lige op og markerer sig og i dette tilfælde kan du da gøre det uden de store sværdslag, men på en ganske stille facon...

Du kan selvfølgelig IKKE forvente, at Aslan skal parrerer odrer fra 1) en "fremmet", 2) i det hurlum-hej og 3) en odrer Aslan ikke kender. Lad ham nu lige blive voksen og glæde dig over de ting, han rent faktisk kan allerede. Jeg synes ærlig talt, at du skal lade Aslan blive hjemme indtil svigerfatter evt begriber, at Aslan ikke er hans hund, hvorfor han ikke skal kommanderer rundt med den og for at Aslan ikke skal ende med at blive forvirret i bøtten over irritation over, at han ikke adlyder en kommando han ikke kender.

Jeg er også med på takke-vognen. Min undskyldning er det sædvanlige med mig: Jeg fatter ikke, hvad der foregår eller hvad det karma-noget er...det er noget de unge har sammen med Master Fatman eller noget i den omegn...

Da vi købte Berner var der ikke skyggen af tvivl. Det SKULLE være en DKK-hund. Ikke af snobberi, men som en garenti for, at der ligger et stykke seriøst avlsarbejde bag. Vi er bare for gamle og møl-ædte til de "festlige" overraskelser, der kan følge med en tavleløs hund. Og hermed ikke sagt, at vi har noget mod tavleløse-omkørsels-hul-i-hegnet-hunde. Vi har haft to af slagsen i vores grønne ungdom. At der så har vist sig en masse sjove muligheder (bl.a. udstilling som kræet åbenbart nyder) med et tavle-bæst er da kun endnu en positiv ting...selvom jeg stadig synes, at det var en hamper kilo-pris, da vi stod med vores lille nyanskaffelse tilbage i februar i år...

Parringsgebyret indenfor "min" race står nogenlunde lige så fast som prisen på en hvalp og det er temmelig steady, så ja. Det bliver selvfølgelig ikke smækket højere op bare fordi vi har en ubændig lyst til at sidde i et udstillingstelt og lappe kaffe, guffe kage og snakke med Gud og hver mand, der popper forbi på visit. Måske er det bare fordi stilen inden for "min" race er en anelse mere afslappet end indenfor andre racer, at vi ikke kan geare os op til at se på pengepungen, når vi ser på hunden...

Vores gamle jagthund havde det med at lægge sig, når vi mødte en anden hund. Jeg vil tro, det var et jeg-er-ufarlig-signal for sekundet efter kunne den vilde og vanvittige leg være igang...ja-ja, det var i gamle dage, hvor hundesnoren ikke var opfundet...

Jamen, det kan du egentlig have ret i, så muligvis er det derfor en løve hedder en løve

Det ser super idylisk ud !!! Og derudover; er der en forklaring på, hvorfor de hunde hedder...små løver vel egentlig ? Jeg synes bestemt ikke, der er meget løve over dem, men søde, det er de nu alligevel...

Det kan jeg nu ikke mindes, at jeg har givet udtryk for og da specielt ikke i betragtning af, hvor meget vi selv udstiller vores egen. Jeg kan bare ikke se det fornuftige i, at min - når og hvis - han engang bliver avlsgodkendt kan være dyrere i drift for en tæve-ejer end en hvilken som helst anden han avlsgodkendt hanhund. Beklager, men min og min mands lyst til at udstille vores hund, der indtil nu lover særdeles godt, skal nu ikke betales ved en senere lejlighed af andre. Den slags står naturligvis for vores egen regning...