Jeg tror vitterligt ikke at det ligger i generne. Jeg tror alene, det er et spørgsmål om at videreformidle til hunden, at det er ok, at være alene et par timer. Det handler - tror jeg - om hvor mange falbelader man gør ud af projektet. Hvis man kører det op til noget virkelig stort, at man går ud og tømmer postkassen uden hvalpen er med, ja, så får den det indtryk, at det her er avanceret og frygteligt og farligt. Hvis man i stedet for bare fortsætter sin hverdag som før hvalpen ankom...tømmer postkassen, smutter ind og låner en kop sukker af naboen, trisser ud og hænger vasketøj op osv, så finder den lille hurtigt ud af at det der ind og ud af huset kan man tage totalt afslappet på. De der mennesker kommer jo alligevel altid tilbage.
Det er - som jeg ser det - et tillidsspørgsmål og ikke noget, der ligger i generne.