Jane

Især tror jeg man kunne opnå meget ved at læse andres indlæg i den ånd de er skrevet og nøjes med at kommentere på det - ikke tolke - eller trække meninger ud af det som forfatteren ikke har lagt i det. Jeg er ret sikker på at det ikke kun er mig der er lidt træt af noget man har sagt herinde skamrides, så det får en anden betydning end det var ment og skrevet oprindeligt. citat PBC ​så vil du venligst stoppe med, at fortolke hvad jeg skriver?

Du skriver selv, at en hanhund skal ligne en hanhund og det var det samme jeg skrev. Mere er der ikke i det. Fordi jeg mener, at det er bedst at vente til hanhunden er kønsmoden, med at kastrere er fordi, at jeg mener der skal være en grund til at gøre det. Det kan du ikke vide med en hvalp. Ja der findes Golden af udstillingslinier med overdreven kønspræg og det mener jeg hellere ikke er naturlig. jeg mener også at du læser noget jeg ikke har skrevet.

jeg er helt enig

Hvis det er mig du mener. Hvor ser du så, at jeg vil have en maskulin hanhund, men ikke dens kønsdrift? At jeg godt kan lide, at en hanhund ligner en hanhund og en tæve ligner en tæve. Handler for pokker ikke om, at jeg syntes en hanhund, skal ligne en omvandrende muskelbundt pumpet med stesolider. Jeg bliver gal i skralden, når du konkludere noget, jeg ikke har skrevet.

Jeg forstår godt at du undre dig. Det kan også undre mig selv. Den bedste forklaring jeg kan give, er at det var en falliterklæring for mig dengang, at jeg blev nød til at katrere ham. Derfor kæmpede jeg så længe, inden jeg gav op. Set i bakspejlet, havde jeg gjort det langt tidligere. Men jeg var nok lidt dumstædig. Der findes mennesker, der har så stærk en seksual drift at de ikke kan styre den. Det samme var der med Oskar. Hvor en hund med normal kønsdrift måske nok vil forsøge, at gøre tilnærmelser igen, selvom tæven afviser ham, så læste Oskar slet ikke tæven. Han kastede sig over dem, hvis han fik muligheden for det og på det nærmeste " voldtog" dem. Han var en mester i at lugte om de snart skulle i løbetid eller om de havde været det. Det var umulig, at få kontakt til ham, når hans sexdrifter tog over. Erfarende hundefolk sagde dengang, at de aldrig havde oplevet noget så slemt som Oskar. Jeg er overbevidst om at Oskars liv blev bedre af, at blive kastreret. Hvor det før var sexdriften der styrede. Blev det efter mere det at være hund. Der blev tid til at snuse, grave efter mus, hilse/lege med andre hunde, ja kort sagt gøre det, normale hunde gør. Han blev også mere lydig. Alt det jeg havde kæmpet med, havde åbenbart ligget lagret et sted bagerst i hjernen. Jeg har forsøgt, at forklare hvad overdreven sexdrift er i forhold til normal sexdrift. Håber det gav lidt mening. Det kan være svær, at forklare. Men har man oplevet det, er man ikke i tvivl. Jeg har ikke læst tråden at kupere.

Oskar var 4 år, da han blev kastreret. Jeg er åbenbart en af de hundefolk, der ikke er dygtig nok. Men da måtte jeg kaste håndklædet i ringen og indrømme, at jeg ikke magtede en oversexet hanhund. Jeg har god erfaring med at kastrere i en sen alder. Kastrationen virkede hvor den skulle virke, nemelig at dæmpe sexlysten. Oskar er på alle andre områder helt, som før han blev kastreret. Han er en mental stærk hund, der hviler meget i sig selv, endda mere efter end før, da han før meget nemt stressede. Jeg syntes de hanhunde, jeg møder, der er blevet kastreret i en meget tidlig alder, ligner forvoksede tæver. Jeg kan godt lide, at en hanhund også ligner en hanhund. Jeg er imod, at kastrere, kun for at kastrere, der skal være en meget god grund til det. Victor kunne jeg aldrig drømme om at kastrere.

Det gør mig ondt for dig og Taiki, hvad i går igennem. Jeg tror det er noget af det sværeste man kan gå igennem som hundeejer. Jeg har ikke selv stået med det, men har set venners hunde, der havde det. Og set på sidelinien har det været forfærdelig. Jeg ved ud fra dine indlæg om Taiki, at du gør hvad du mener er det bedste for Taiki. det er det bedste vi kan gøre. Nogle gange kunne vi ønske, at vi havde svaret, på hvad det rigtige er at gøre. Jeg håber det bedste for dig og Taiki. Mange tanker herfra. :hjerte:

Min den ældste har en lab, som han ikke kan lide og det er gengældt den anden vej rundt. De er lige gamle og begge er overhunde. Både labens ejer og jeg er obs på det og tager den nødvendige hensyn til hinanden. Nu bor vi ikke lige naboer til hinanden. Hvilket nok gør det lidt nemmere for os. Jeg vil forsøge med afledning. Når du ser den anden hund, så afled med fodersøg eller lav nogle øvelser med din hund. Og gå den anden vej. Helst inden din hund får øje på den anden. Er i hjemme, lad ikkke din hund få mulighed for at kigge ud, af vinduet, hvor den kan se den anden hund. Mulighed kan være, at rulle gardinerne for vinduet. Hvis du ved nogenlunde hvilke tidspunkter de går forbi, kan du på disse tidspunkter lave noget med din hund, der kræver hans opmærksomhed. Næste skridt vil være, at vænne ham til, at den anden går forbi. Dette kræver, at du fastholde din hunds koncentration på dig. Din hund skal have oplevelse af, at opføre han sig rolgt og ignorere den anden, så falder verdens bedste godbidder ned i munden på ham eller i leger verdens sjoveste leg. Kort og godt handler det om, at du er 10 skridt foran din hund. Det kan selvfølgelig ikke lykkes hver gang. Men jo flere sejre du opnår med din hund, jo nemmere bliver det.

Victor er heldigvis fjollede Victor igen:blink: hvilket vil sige normal. Med Oskar er der ikke noget nyt. Jeg var lidt spændt på, hvad han sagde til det, når jeg tog afsted på gåture med Victor og han ikke kunne komme med. Men endnu har han ikke ytret ønske om, at ville med. Han sover meget. Vi har alle dovnet den i dag. Det har været dejlig. Mandens operation gik planmæssig. Han har det efter omstændighederne godt.

Så fik vi Oskar hjem. Både han og os, nyder at han igen er hjemme. Men Victor kan slet ikke finde ud af det. Han virker meget usikker, piber og er henne ved Oskar igen og igen, for at snuse og slikke omkring det sted, hvor Oskar har det dårligt. Det er som om, Victor fornemmer, at Oskar ikke har det godt og hans verdensopfattelse, skrider. Oskar har altid været den stærke og Victor har støttet sig til Oskar. Nu viser Oskar svaghed og jeg tror det forvirre Victor. Victor er meget underlegen i sin adfærd overfor Oskar. Hvilket han normalt ikke er. Men i dag er det med lange mundvige, undvigende blik, ørene lagt tilbage, lav haleføring, bøjer i bagben, for at gøre sig mindre, tripper og slikker Oskar i mundvigende. Det har været en streng uge, for os alle. Oskar, der blev dårlig og indlagt på dyrhospitalet. Victor, der blev sendt i pleje, for første gang uden Oskar, da jeg måtte med min mand, der skulle have fjernet en svulst i hjernen på Århus sygehus. Jeg blev da jeg var i Århus ringet op, hvor Victor blev passet, at han havde det meget dårlig. Han hyperventilerede, havde tynd mave og var dybt ulykkelig. Der hvor Victor blev passet, var de bange for at hans krop ikke kunne blive ved med at klare det. Jeg kørte hjem og hentede Victor. Jeg har det forfærdelig dårlig med, at jeg svigtede ham. Han har følt sig som Palle alene i verden. Jeg kunne godt mærke på Victor efter vi kom hjem, at han ikke var den samme glade Victor, men troede at det mest var fordi hsn savnede Oskar. Jeg har forsøgt at give ham gode oplevelser, masser af motion og også en masse hvile, for at han kunne få den stress som han havde opbygget ud af kroppen. Jeg har på intet tidspunkt ladet ham være alene. Det er vigtig for mig, at Victor igen bliver til glade Victor. Gode råd modtages med kyshånd. Som tidligere nævnt er det skønt, at have Oskar hjemme igen. Men hvor får jeg ondt af ham, når han bevæger sig. Særlig højre bagben, volder ham problemer. Jeg snakkede med dyrlægen om genoptræning, men så længe han stadig er så dårlig, som han er, må han ikke starte med genoptræning. Når hans tilstand bliver mere stabil, vil det være en god ide. Hun nævnte, at waterwalk, kunne være godt. Men indtil videre står den på ro og atter ro. Ingen gåture til Oskar den næste stykke tid. Der er lagt fyldte konger i fryseren, han kan hygge sig med, når Victor og jeg er afsted. Oskar skal til kontrol hos dyrlægen om en uge. Jeg syntes det er hårdt lige nu og længes efter, at alt bliver normalt igen.

Jeg ville med mit indlæg, slet ikke ind på hvad manden har ret til eller ej. Det er en anden diskution. Jeg ville med mit indlæg, blot fortælle, at vi mennesker også er med til at jage vildtet væk, når vi nogle gange går ind og ændre på naturen. Det kan være som i mit eksempel med indhegninger. Det kunne være så meget andet, så som anlægning af motorveje.

Nu er det ikke kun ulve der ødelægger hvad vi kan se af hjorte i Danmark. Jeg bor 5 minutters gang fra storåen. Et sted hvor jeg ofte går med mine hunde. Lige over på den anden side af åen, hvor vi også ofte gik over. Var der en stor bestand af råvildt, ræve, hare og der var set grævlinge. På den her side af åen, så vi hver år ugleunger og vi kunne betragte uglemor, der jagede på den anden side. Den anden side er i dag hegnet ind, med højt hegn. Dyrene har ikke længere en naturlig tilgang tilgang til åen, hvor de kunne gå ned og drikke. Det er ikke ulven, der har hegnet det ind. Men derimod et menneske. Nu går det lamaer, hjorte, der ikke naturligt høre hjemme i Danmark og kvæg, som jeg ikke hellere har set før. En mand kan ødelægge det for mange. Jeg er overbevidst om, at vi mennesker har større skyld i ødelæggelser af naturen, end ulven bare kan komme i nærheden af.

Oskar skal hjem i weekenden, for at se hvordan det går. Dyrlægen tror ikke, at Oskar får 100 % kontrol over bagkroppen, der er sket for store skader i Oskars nervebaner. Så meget kommer til at afhænge af hvordan Oskars livskvalitet er. Der bliver en masse som dyrlægen og jeg skal have snakket igennem når jeg henter ham i morgen. Mandag skal vi snakke om hvordan weekenden er gået. Men i guder hvor jeg savner ham og jeg glæder mig til i morgen kl 14

Det går stille og roligt fremad med Oskar. Han har dog stadig ikke fuld kontrol over bagkroppen, men kan nu gå en volte, uden at vælte. Han sidder som en tæve, når han skal af med afføring, han kan ikke krumme ryggen. Han er stadig indlagt og udsigterne til hvordan fremtiden bliver, er stadig usikker. Men selv de små fremskridt giver håb.

Jeg har snakket med dyrlægen. Oskar fik det dårligere sidst på dagen igår, heldigvis har han det lidt bedre i dag. Men godt er det ikke. Nu må vi se hvad der sker de næste par dage.

Tak til jer alle, for jeres søde kommentare og opmuntringer..De varmer. Ventetiden på om det kommer til at gå bedre eller ej, er forfærdelig. Der er faret mange tanker gennem hovedet på mig i dag. For selvom predisolon kan udføre mirakler og Oskar får det bedre, hvad så på sigt? Vil det komme igen? Har kunne læse, at neurologiske symptomer, som Oskar har, heldigvis er sjældne. Men det er jo ikke nogen trøst for mig. Hvor ville jeg gerne, at han var her, så jeg kunne ligge og kramme ham og fortælle hvor højt jeg elsker ham:hjerte::hjerte:

Stort tillykke med fødselsdagen. :tillykke: Lidt sjovt at Bonnie og Oskar har fødselsdag samme dag og er lige gamle.

Det skulle have været en god dag, hvor vi skulle have fejret Oskars 10 års fødselsdag. Men sådan skulle det desvære ikke være. Da vi stod op her i morges, kunne jeg straks se at den var helt galt med Oskar. Han havde ingen kontrol med bagkroppen. Vi tog selvfølgelig til dyrlægen. Dyrlægen var ikke optimistisk, men der skulle tages nogle røntgenbilleder, inden hun kunne udtale sig om hvad han fejlede. Men meget tydede på, at der var noget galt med nervebanerne. For en time siden blev jeg ringet op. Oskar er hårdt medtaget af spondolose og dyrlægen ville ikke udelukke, at der muligvis også er en begyndende diskusprolaps som de endnu ikke kan se på billederne. De vil beholde Oskar et par dage, for at følge ham. De har en speciel sele, de bruger når han skal luftes. Der kan være problemer med at styre urinen og afhøringen. Oskar er sat i behandling med predisolon og i smertebehandling. Hvis hans tilstand ikke bliver bedre de næste par dage, mente dyrlægen at en aflivning vil være det bedste for Oskar. :megaked:

jeg ser ingen steder, at man skal forhindre alle situationer hvor hunde sender dæmpede signaler. Men vi har et ansvar for, at hundemøder er positive for alle parter. Eks.vis hanhunde, der forsøger, at humpe en tæve og ikke respektere hun siger fra, da mener jeg det er hanhundeejerens pligt at stoppe sin hanhund. Jeg syntes det er fint, når hundene selv kan finde ud af det, men det skal ikke være på bekostning af, at andre hunde ikke respektere hvor grænsen går. Derfor er det godt, at hvalpe og unghunde møder voksne fornuftige hunde, der kan lære dem gode manere. Det er synd for dine forældres hund, at den er så bange for mange ting. Har de overvejet, at få hjælp af en dygtig adfærdsterapeut?

Det er så ikke mit indtryk, at folk herinde er overbeskyttende. Men desvære er der hundeejere, der ikke kender begrebet, at vise hensyn. Jeg kunne aldrig drømme om, at slæbe en hund med i en hundeskov, der havde det dårligt med det.

Nu har jeg skimtet tråden. Til trådstarter og veninde. Socialisering er godt. Men det bør ske under kontrollerede forhold. Og ikke bare lukke en flok hunde sammen og lade dem selv klare det. Som hundeejer har vi et ansvar, for så vidt det er os muligt, at give vores hunde positive oplevelser med andre hunde. Som der er blevet skrevet, skal unghunde lære god hundeopførsel af voksne fornuftige hunde. Det er faktisk muligt, at lære både små og store hunde, at kunne omgåes hinanden, hvor det er en god oplevelse for alle. Jeg mener det er en stor misforståelse, at hunde fungere godt sammen i store flokke. Syntes faktisk, at jeg oplever, at det er mere ejerens behov end hunden. Prøv, at læg mærke til, næste gang du oplever en flok fremmede hunde sammen, på 5- 10 hunde, hvor mange af dem, som har en fest. Jeg vil gætte på, kun nogle få. Og de har ofte fundet sammen to og to. Prøv også, at lægge mærke til, hvor mange der sender dæmpede signaler.

Det kan jeg genkende med Oskar. Han har opdraget flere unghunde og lært dem hvordan man opføre sig. Syntes faktisk også, at jeg kan se unghunden er stolt og vigtig, når de efterfølgende er på slæb.

Jeg er helt enig. Tror det vil blive en god afslutning på et langt venskab. Det er ikke hunden der lider ved at blive aflivet. Den har haft et langt og godt liv. Så du har også min accept.

Ups havde misforstået emnet. :stupid:

Jeg mener, at det er en falliterklæring, at DKK har lempet på reglerne for avlsrestriktionerne inden for Golden og sikkert også for andre racer. Jeg tvivler på at det får flere til at købe en hund med DKKs stamtavle. Tror det forvirre mere, at der kan vælges mellem A og B hunde. Mit ønskescenarie er, at brugsegenskaber kan forenes med ekstiør. Men det er nok tvivlsom at udstillingsfolket og brugshundefolket/jæger kan finde ud af at sammenarbejde. jeg vil ønske, at hundens livskvalitet altid sættes højere end det ekstreme der ses hos nogle racer. Her tænker jeg på flade snuder, lange rygge, skæve rygge m.m. Savner at opdrættere tør gå imod strømmenog udstillingsdommer der har n***** til at dømme hunde med det ekstreme ude istedet for inde.