Hop til indhold

Mariasmor

Members
  • Antal indlæg

    4
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Personal Information

  • Hundenavn
    Chico
  • Køn
    Kvinde

Mariasmor's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

0

Community omdømme

  1. Hejsa Nu nærmer tiden sig hvor vores lille Chico (på nu 3½ måned og knap 15 kg.... ikke helt så lille længere ) skal til at være alene hjemme mens vi er på arbejde. Jeg mangler i den forbindelse gode råd til aktiverings legetøj han kan få lidt tid til at gå med. Han har en bold, der kan fyldes med godbidder, men han har endnu ikke fanget fidusen... Vi har forsøgt os med ½ liters flasker med godbidder - heller ikke der er det lykkedes ham at forstå konceptet. Jeg overvejer at investere i en Kong men er i tvivl om størrelsen - de fås jo i alt fra small til X-large... Hvad kan anbefales til golden retriever hvalp, der ikke - endnu? - tygger sit legetøj i stykker? Og er der andre gode råd til alene-aktiverings legetøj, hvis han vågner mens vi er væk? Og så opfølgning på vores mave-bøvl, så har vi haft nogle gode uger med super-mave og afføring, det har bare fungeret :banan: Desværre må han ha' spist noget ubevogtet i går, eller fået for mange pølse-/skinkegodbidder til træningen i går (mnjae -det har han også fået i de forløbne uger uden problemer :hmm:) i hvert fald har han nu igen tynd mave og oftere afføring. Nu kender jeg dog 'kuren', der er kogt ris, og han har fået de første doser zoo-lac, så mon ikke det hurtigt retter sig igen. Mange hilsner fra Mette og Chico
  2. Forresten, glemte lige at spørge: voksne hunde luftes gerne 3-5 gange om dagen, hvoraf mindst én af turene er lang (er det ikke rigtigt?) - hvornår begynder hvalpen at have behov for at gå tur og blive motioneret den vej rundt?
  3. Tusind tak for alle svarene - dejligt I har taget jer tid til at svare på mit indlæg Chico har i nat sovet og holdt sig fra kl. 22 til kl. 6 i morges hvor mit vækkeur vækkede os - han kom ud og tisse og besørge, en flot, stor og fast afføring (tænk man pludselig finder sig selv være glad for og stolt af den slags :blink:), hvilket jeg ikke har set i de sidste 4 uger! Han har været skøn, aktiv, fræk og hvalpet her til morgen, bidt i børnene, snuppet legetøj fra sofabordet, og i det hele taget været mere frisk end jeg har set den sidste uges tid - SKØNT :klap:Nu ligger han og sover - præcis som han skal fremadrettet på dette tidspunkt. Chico får stadig det samme foder som han fik fra opdrætter og vi skifter ikke lige foreløbig. Jeg gav ham igår til tidlig aften let opblødt foder sammen med lidt udkogte ris, og kun to måltider - frokosten fik han gemt i bøtter og andet sjov. Det kunne se ud til at den løsning virker. Chico blev vaccineret for en uge siden - gad vide om det kan have gjort ham mere træt og lidt skidt tilpas? Samtidig fik jeg en ormekur med fra dyrelægen, hvor han fik den første samme dag, nr. 2 skal han have næste fredag. Jeg tror måske, jeg har observeret enkelte orm i hans afføring - men ikke noget der minder om 'garnnøgler' Han har fri adgang til haven det meste af dagen og sørger selv for at gå ud og gøre det der nu skal gøres. Om natten ligger han på gulvet ved siden af eller under min seng, døren til soveværelset er lukket, så han skal sige til hvis han skal ud - og det har han gjort så fint de sidste 2 ugers tid. I nat har det åbenbart ikke været nødvendigt og jeg føler mig som et helt nyt menneske efter 7 sammenhængende timers DYB søvn Jeg har - når vi har været ude at gå - ikke overholdt den med 1 minuts tur pr. alders-uge - men været meget opmærksom på hans signaler, og derfor også holdt de pauser der har været nødvendige, vi har tilbragt halve timer de mærkeligste steder, når han har haft brug for at hvile sig. Men noget kunne tyde på at det alligevel har været for meget, det er bare svært at komme ud og opleve verden/socialisere ham, hvis han ikke må gå... Det er noget af en balancegang, synes jeg. Et par billeder af vores skønne, smukke hundehvalp - er han ikke bare dejlig :hjerte::
  4. Hejsa Vores familie på far, mor og 2 børn på 11 og 8 blev d. 13. maj beriget med vores første hundehvalp - en Golden Retriever han, Chico. Han er nu 12 uger gammel, og vil jeg mene - uden at kende den 'officielle' definition - renlig. Vi er meget, meget glade for vores nye familiemedlem, som jeg har gået hjemme med siden vi fik ham. Jeg har nu 2½ uge tilbage af min orlov, hvorefter jeg skal tilbage på arbejde i 3 uger før jeg holder 3 ugers sommerferie. Jeg har i den forbindelse en række tvivlsspørgsmål, som jeg håber på at kunne få nogle gode råd til. Eftersom jeg har gået hjemme har vi kunnet hygge/slappe af hele formiddagen i Chicos tempo - mest sovende for hans vedkommende... Jeg er klar over at vi/jeg skal ha' indarbejdet nogle rutiner, således hverdagen ikke rammer for hårdt. Han er god til at være alene hjemme (tror jeg - jeg er der jo ikke) men har max. været alene i 2 timer, hvilket nu skal øges i de næste uger. Han er ikke meget for at komme ud og gå tur - eller dvs. han er ikke meget for at forlade matriklen, når vi først er kommet et stykke hjemmefra, går han som oftest fint med, han bliver dog hurtigt træt synes jeg, klør sig/sætter sig eller ligger sig ned - jeg har svært ved at vurdere hvor lang en tur han kan 'kapere' og hvor spændende den skal være i hans alder - han skal jo ud og opleve noget andet end haven, tænker jeg... Jeg har siden vi fik ham hjem lavet fodersøge-øvelser med ham i haven, hvilket han som oftest klarer til kryds og slange - når han ikke mister koncentrationen eller ligger sig træt(?) ned... Vi går til hvalpetræning og han kan sin sit- og Vente-kommando næsten 100%, dæk arbejder vi fortsat med, Plads og Stå er så småt blevet introduceret. Gi-Pote, Hej-Hej og Snobbe har datteren på 11 lært ham på ingen tid. Vi har dog ingen struktur på træningen herhjemme men tager det som det kommer, nu jeg har tiden. Jeg er i tvivl om hvordan jeg bedst indarbejder en hverdags-struktur på hans fremtidige liv med daglige alene-hjemme-timer og hvad Chico har behov for at jeg hjælper ham med at lære lige nu. Han vågner stadig sidst på natten mellem kl. 3:30 og 5, hvor han kalder på mig for at komme ud - her har han afføring og tisser, vi har ham ude omkring kl. 22:30-23:00 - gerne først en gå-tur, som kræver ihærdig overtalelse at komme igang med, og så hjem i haven og orden det nødvendigeheldigvis er han som oftest god til at falde i søvn igen - han sover ved siden af min seng og skal bæres op og ned af trapperne for at komme ud. Men det bliver ikke til mange timers søvn for mig, når vi skal op endnu tidligere i fremtiden, hvordan søren kan jeg lære ham at holde sig længere om natten? Jeg bryder mig ikke om at ignorere hans bjæfferi, når han gerne vil ud - sætter jo STOR pris på at han vil ud og gøre sig ren!!! Men ignorerer ham når han 'bare' mosler rundt i soveværelset for at lære ham at vi sover om natten, hvilket også virker ret godt. Også et knapt så lækkert emne - hans afføring er generelt meget løs, rangerende mellem nærmest flydende og bare 'løs' - altså sådan en der ikke 'bare' lader sig samle op i en pose eller skovl uden et ordentlig skyl vand efterfølgende (når det er på græsplænen). Lige da vi fik ham hjem var hans afføring fin fast, men efter et par dage blev den løsere og løsere, han havde så en omgang med hyppigere og tynd afføring, så han fik kogte ris med lidt torskerogn og Zoo-lac, hvilket hjalp på de hyppige og helt tyde afføringer, men det er stadig meget løst... Han får stadig samme fodder som fra opdrætter ind i mellem - hvis jeg har det - med A38, jeg forsøger også at sørge for at han mest får sit fodder som godbidder, ellers har jeg forsøgt med kogt skinke, rugrbød med leverpostej tørret i ovn, makrel i tomat blandet med havregryn bagt i ovn, men det er ikke den store success i forhold til hans mave... Jeg har også brugt nogle købe-ting som maven bestemt ikke ser ud til at 'enes' med - nogle gode råd til hvad jeg kan finde på? Beklager det blev så langt, jeg havde vist meget på hjertet... Og er et eller andet sted bekymret for om vi/jeg gør det godt nok for vores lille hvalp Mvh. Mette og Chico
×
×
  • Tilføj...