.JPG.f9e65ba3c0d27a55242b74644104110b.JPG)
Jomiha
-
Antal indlæg
206 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Jomiha
-
-
Jeg har også hørt at f1 generationer er mindre tilbøjelige til at udvikle arvelige sygdomme. På den anden side talte jeg faktisk med min dyrlæge om netop denne blanding og hun mente ikke at det var et særligt godt mix (sundhedsmæssigt), da både cavalier og mops bl.a. ofte har problemer med dårlige rygge og konsekvenserne af deres usunde kranier. Så man skal måske tale med noget fagpersonale fra blanding til blanding.
Interessant med sundheden hos f1 blandinger. Jeg ved ikke noget om det, men jeg troede godt nok ikke, det havde noget på sig. Ved du, hvad teorien bag det er?
-
Det er også mere den præmis, at fordi det er en blanding, kam den ikke få de racespecifikke sygdomme, jeg ikke køber. Sygdommen kender jo nemlig ikke hundens race, og blandinger er ikke i sig selv mere eller mindre syge en racehunde - hunde af syge forældre kan blive syge.
Nu er jeg ikke ekspert på området og har heller ikke lige noget dokumentation til at underbygge det, men jeg tænker umiddelbart, at der godt kan være lidt om snakken i og med at der skal være to "syge" gener, som nedarves i hvalpene, hvis de skal komme til at fejle en eller anden sygdom.Det vil sige, at begge hunde skal være bærere af et gen, som giver en eller anden sygdom før hvalpene kan blive syge. Ligesom at begge forældre skal være bærere af et gen, som giver gul pelsfarve før der kommer gule hvalpe. Sådan ret forenklet stillet op - så er der noget med recessive og dominate gener og sådan.
Men altså... Uden at vide noget som helst om mops, tænker jeg, at det er ret usandsynligt, at mops/cavalier hvalpe kommer til at fejle alle de ting, som cavalieren døjer med.
Omvendt er det også meget sort/hvidt stillet op, at blandinger generelt er sundere, for det ved man jo reelt ikke. Ofte er blandinger ikke testede for noget som helst og derfor har man ikke en jordisk chance for at vide, om hundene er bærere af et "sygt" gen og derfor nedarver en eller anden sygdom til hvalpene. Det er altid et sats, når man køber en hund uden tavle, så helt ret mener jeg ikke hun har
-
Man skal "høre" meget, før ørerne falder af...
Andetsteds på nettet læste jeg følgende skrevet af en ejer af to mops-cavalier blandinger:
"Blandingerne har generelt en tendens til at være sundere... De racespecifikke sygdomme nedarves ikke på samme måde når racerne blandes. Derfor kan de her to fx ikke få de sygdomme der løber i de racerene cavaliere... (...)"
Er der nogen af jer, der ligger inde med link til evidensbaserede artikler, der kan nuancere det billede lidt? Det er ikke fordi, jeg vil komme og lege kloge-Aage, men når en person efterspørger idéer til sunde racer, og vedkommende så får sådan et svar, kan jeg altså ikke lade være med at blande mig.
-
Saga har (for en gangs skyld, host) charmeret sig op på skrivebordet.
-
Den første video viser noget der ligner Susan Garretts, men stærkt forenklet, og jeg mangler nogle springende punkter. Den anden metode kender jeg slet ikke.
Den erfaring jeg har med slalomindlæring er, at det er vildt forskelligt fra hund til hund, og fra fører til fører, hvad der fungerer... Nogle hunde lærer det bare vildt hurtigt, og det ser ud til at være ligegyldigt hvilken metode man bruger. Andre skal virkelig knokle for det.
Jeg er ret enig med Amocca - det er vigtigt at metoden fungerer for én selv, og at man er konsekvent og ikke skifter metode bare fordi... Jeg er selv meget glad for 2x2, som jeg har brugt på to af mine egne hunde, og vil helt bestemt bruge den igen. Men den kræver rigtig meget af føreren, og desuden at hunden er vant til shaping. Jeg ville ikke købe en forenklet variant, men helt klart bruge Susan Garretts egen - den er virkelig gennemtænkt. :5up: Den kan dog være svær at stå med alene, så det er en klar fordel hvis man har nogen at sparre med. Hvis du skal starte på hold om lidt, ville jeg nok vente med slalomen og høre hvilken metode de bruger på holdet. Det findes mange gode metoder, og det kan jo være en fordel at bruge den metode de bruger på holdet, så du kan få hjælp fra instruktøren hvis du kører fast. Bruger du en metode instruktøren ikke kender, kan du jo ikke få hjælp til den.
Tak for svar!
Jeg tror også, jeg venter med at træne det yderligere, til vi er startet på holdet. Pt. researcher jeg også mest på 2x2, og det, Saga har lært, er egentlig kun at rende gennem to pæle, og det kan nok godt kombineres med en evt. ny slalommetode.
-
Alle metoder virker. Jeg tror på at det vigtigste er at vælge en man selv synes om og passer til hunden og så være konsekvent! At skifte imellem forskellige får man sjældent noget godt ud af.
Begge mine er indlært via alle' - havde min første hund skullet starte idag havde jeg måske gjort det via 2x2, men ved min nummer 2 hund duede det ikke, da hun bliver meget ked af hvis hun ikke forstår hvad der forventes af hende, så shaping er en dårlig plan med hende...
nummer 3? Tja, hvem ved... 2x2 er fristende, men på den anden side, så har jeg jo en alle'-slalom hjemme og jeg ved metoden virker og jeg er godt inde i den
Tak for svaret, Amocca
Jeg er startet med at klikke og belønne hende for at gå igennem to pæle, og nu er hun ved at fatte det, så vi er ved at gå over til legetøj (der har vi så den udfordring, at hun ikke er meget for at aflevere igen), men jeg tror egentlig, jeg hælder mest til video nr. 2, hvor pælene flyttes fra hinanden i stedet for imod hinanden.
Vi starter på et agilityhold om et par uger, og der kommer vi jo nok til at lære en helt tredje metode... Bum bum. :hmm:
-
Jeg er begyndt at snuse lidt til 2x2 slalomtræningen, og som jeg forstår det, er Susan Garretts originale metode lig denne første video, hvor de to nye pæle sættes parallelt med de to første.
Jeg er dog også faldet for denne metode, hvor de to nye pæle stilles klods op af de første, og så øges afstanden mellem dem efterhånden.
Jeg er lidt nysgerrig: Har nogen af jer prøvet begge metoder? Eller hvad tror I umiddelbart om metoden i video nummer 2? (Den med pudlen)
-
Jeg må indse at jeg har fået mig en tæppetisser - og det bliver bare værre og værre
Jeg er ret sikker på at han gør det helt ubevidst, for nogle gange kan han finde på at lette ben op ad møblerne lige for næsen af mig, og han bliver helt overrasket når han bliver bedt om at lade være.
Kommer han i fremmed hjem eller med på arbejde, er det helt sikkert at der bliver vådt på gulvet
Dette problem, kombineret med hans irriterende adfærd i forbindelse med mine menstruationer, har fået mig til alvorligt at overveje at lade ham miste "manddommen".
Men jeg synes jeg hører meget blandet om virkningen når det drejer sig om strinten. Nogle hundeejere siger at det ingen effekt har - andre at det stoppede omgående.
Hvad siger I? Helst dem, der har prøvet det
Nu kan jeg jo læse, at du nok er gået væk fra kastration, og jeg har tænkt lidt over det, du skrev om hans adfærd omkring din menstruation, og om jeg skulle komme med følgende forslag, men: Hvis det er fordi, han reagerer meget på lugt, kan dét problem måske løses med en menstruationskop. Altså hvis du er villig til at prøve det. :blink: Jeg forestiller mig ikke, at hunden så intet kan lugte, men det skulle undre mig, hvis ikke en kop hjalp meget.
-
Jeg kender ikke noget til træning ved Holbæk, eller til schæfere i øvrigt, men thumps up for at I ved, at det kræver træning, og at det ikke bare er hunden, der er en møghund! :5up:
-
Kunne man forestille sig at en del hanhunde ville få et roligere og mindre stresset liv, hvis man fratog dem opgaven med at markere konstant?
På samme måde som man lærer dem at ikke alle tæver - end ikke alle løbske tæver er Deres opgave at bedække.
Men markering er jo ikke kønsbestemt. Min tæve har da i hvert fald gjort det siden, hun var omkring 5 måneder, og jeg har hørt om andre tæver, der også gør det. Strinteri virker for mig ikke som en adfærd, der stresser hunden på samme måde, som humperi gør det.
Umulia: Jeg har desværre ingen erfaring med det, men som dig ser jeg ingen grund til at nægte en hund at markere udenfor.
-
Mon ikke der er en eller anden fornuftig forklaring - fx: hun beholder ejerskabet/avlsretten til rigtig mange hunde - måske 3 fra hver kuld hun laver, men udnytter den kun hvis hunden bliver virkelig god. Stor udvalg, så kan man avle kvalitet.
Kender ikke kennelen, gætter bare på noget i den retning.
Det kan sagtens tænkes.
-
Det har de fleste kenneler, så mon ikke også de har
Men det er stadig mange hunde at ha’. Nu talte jeg lige efter, og de har 72 finske lapphunde inde på deres hjemmeside. Og de har ligeledes 2 andre racer.
Jeg synes det lyder helt vanvittigt?
Wow!
Der må da være en hel del udstationeret og/eller mange til at passe hundene. Nå, det kan man sikkert godt tillade sig at spørge ind til, hvis man overvejer racen.
-
Jeg synes også at Lagotto kunne være et godt bud. Jeg har selv lavet research omkring denne race, så jeg ville bestemt også kigge uden for DK hvis jeg var dig
Og holde mig langt væk fra Yduns Blue, som du selv er inde på.Jeg har kunne finde en del kenneler i Sverige, som jeg synes så okay ud. Nogle har dog regler omkring alene-hjemme tid.
Hende der er flyttet til Sverige har 3 forskellige racer og en DEL hunde. Af finske lapphunde kunne jeg tælle over 50
Og det er jo nogle okay aktive racer, så de må have mange ansat for at kunne aktivere dem alle hver dag. Ikke en kennel jeg ville købe fra
Måske er nogle af deres hunde udstationeret? :hmm:
-
Det ser ud til, du har fået nogle rigtig gode råd. Jeg stemmer i, om at indhegnet have altså er en god idé, men det kan måske godt virke for jer, hvis hunden aldrig er alene derude. Det er nok godt at have i baghovedet, at selv en stille villavej jo får besøg af biler, fugle, katte, andre hunde osv., og så kan fristelsen blive for stor uanset race.
Også rådene om at gøre børn hundevenlige er gode! Jeg er vokset op sammen med tre forskellige jack russel terriere, en af dem kunne ikke udstå børn, hvis de plagede den og ikke respekterede et nej tak, og så hapsede hun altså ud. De to andre er og var meget tålmodige over for børn (den ene knap så meget over for smådyr.) Det skriver jeg egentlig bare for at vise, at der er individuelle toleranceforskelle over for børns pilleri, men at børn alligevel skal lære at lade en hund være, når den ikke gider mere.
Jeg har jo overvejet lagottoen, men er gået væk fra den igen. Hvis vores næste hund ikke bliver en löwchen (hvilket det nok gør), bliver det en puddel. Der er bare et større udvalg af pudler, (og dermed bliver det lettere at finde en god hund) end af lagottoer.
Löwchen er en dejlig hund, som jeg varmt kan anbefale! Vores gør, når hun er i haven, og fremmede hunde eller vores genbos kørestol kommer forbi, samt hvis der er hundelyde i tv, det ringer på døren, der er underlige lyde om natten, eller hvis der er høje stemmer gennem et åbent vindue. Vi kan få hende til at stoppe efter et par vov, derpå går hun ofte over i noget lavmælt småøffen.
Jeg tror ikke, det er et unormalt gøniveau for en hund (eller hvad?), men nu kan du jo vurdere, om det er for meget for jer.
Ellers tror jeg også, at pudlen er et godt bud! Så vidt jeg kan læse mig til vil de dog gerne have noget aktion, selvom de i dag kategoriseres som selskabshunde. Det samme vil en løve. Jeg kender et par cavaliere ret godt, og Saga (vores løve) leger ofte med dem. De går begge kolde af leg noget før hende, lige som hun har mere energi efter en gåtur, end de har. (Dog ikke så meget, at hun ikke tager en lur bagefter).
Nå, længere smøre. Pøj pøj med beslutningen! Er sikker på I nok skal finde en rigtig dejlig hund!
EDIT: Hov, så lige at du ikke bryder dig om pudlers udseende. Hvis det er pga. den klippede snude (?), så kan man lade være med at gøre dét. Bar snude bryder jeg mig ikke om, og det var faktisk lidt grunden til, at jeg undersøgte lagotto frem for pudler...
-
Vi har også en Janni-løve. Hun er knap et år, af tjekkiske linjer og mage til glad, legesyg hund skal man lede længe efter. Hun elsker alle dyr og mennesker, og er rigtig god til børn, overfor hvem hun er noget mere afdæmpet, end hun ville være, hvis en voksen flagrede med armene og hvinede, som børn jo gør.
Hun er en stjerne til at være alene, og det tog vel tre-fire uger at lære hende at være alene sådan en seks timer, og derfra stoppede vi med langsomt at trappe op og efterlod hende bare så længe, som vi nu skulle. På et tidspunkt var jeg gået for hurtigt frem og kunne se på den video, jeg havde optaget, at hun hylede. Så gik jeg ned i alenetiden, flyttede hende ud i et mindre rum (gangen) og satte hendes elskede transportkasse derud. Så var den ged lige som barberet. Nu ligger hun sig altid til at sove i kassen, når vi gør klar til at skulle afsted (og selvom hun altid får en lækker tyggeting, spiser hun den sjældent, men lægger sig altså bare til at sove). Selv når vi hun i en periode ikke har været alene, har der ikke været problemer med det efterfølgende.
Hun er vist også en mere selvstændig type, da hun da gerne vil putte, men om aftenen ligger hun gerne alene under sofaen, ligesom hun om natten helst sover under sengen, selvom hun gerne må være oppe i sengen.
Hendes "selvstændighed" til trods, render hun i hælene på os, når vi rejser os, og har behov for af og til at komme op på skødet og blive nusset/have øjenkontakt.
Eneste minus ved hende, er at hun altså godt kan gjæffe-gø en del. Af hundelyde i tv'et, af mennesker uden for haven, af dørklokken og sådan. Hun stopper med at gø, når vi siger nej, men sådan en sur små-bjæffen, kan hun blive ved med i noget tid. Vi har ikke knækket koden til det, da hun ikke rigtig lader sig aflede.
Mht aftenløbeturene har jeg læst, at hunde helst ikke må galoppere i længere tid, som en decideret løbetur altså ville være. Så hvis dét er vigtigt for jer, skal I nok se efter en noget mere langbenet hund. Men husk at løbeture jo "blot" er ren motion for hunden, da den ikke får tid til at bruge snuden. Personligt har jeg selv overvejet en større hund som hund nr. 2 pga. løbeturene, men jeg er gået væk fra tanken, netop fordi jeg ikke tror, en løbetur ville kunne erstatte en rolig snuse-tur.
Pøj pøj med det!
Hvis du ender med en löwchen, så skriv dig lige bag øret, at vi har en facebook-gruppe, hvor man altid kan få hjælp.
-
Jeg blander mig lige, selvom jeg ikke kender noget til Danita eller mops...
Stakkels dig og hund. Hvordan har han det?
Jeg ved godt, det ville være en ringe trøst, men har du fået pengene tilbage, hvis det er en medfødt uhelbredelig sygdom? "Plejer" man ikke at gøre sådan.
En veninde har fået pengene tilbage fra sin hund (ikke mops), da den ikke kan blive rask.
-
Jeg vil gå tur med den om morgnen og eftermiddagen der vil muligvis være tid til leg indendørs (fangeleg/gemmeleg). Om aften vil jeg tage hunden hjem til mine forældre hvor den kan lege med min mors hund mens jeg spiser. Bagefter cykler/går jeg hjem. Inden sengetid skal hunden ned og tisse. Den skal kunne lide andre mennesker og hunde. Tænkte måske på en toypuddel. Lidt pelspleje er okay, men en coton er for meget pelspleje. Hunden skal heller ikke være en muskelhund, da jeg er lille.
Pudler er også skønne
Jeg tror ikke, der er den store forskel på pelspleje på pudler og cotoner..? Begge skal redes igennem jævnligt og især forår/efterår, når dobbeltpelsen skal fjernes, og begge kan klippes, hvis man ikke gider lang pels.
Det lyder ellers ok til selskabsracerne. Vil du gå til træning? I det mindste hvalpehold er en rigtig, rigtig god idé, især når du ikke selv har haft hund før. Man lærer at være en god hundefører, tættere bånd til sin hund, en trænet hund er en nem hund, og så kan det være super socialisering for hvalpen.
Mht økonomien så handler det jo om prioritering (og en sundhedsforsikring). Og selvom en DKk-hund er dyrere end en uden tavle, så kan man se tavlen som en ekstra sundhedssikring - man VED at hundens aner er sunde. Men vælg en "generel" sund race, for uanset hvor gennemtjekkede forældredyr, man bruger, er visse racer desværre disponerende for forskellige sygdomme. Fx cavalier, mops og fransk bulldog ville jeg holde mig fra...
-
Jeg er glad for at jeg ikkeer alene om mine fremtidsdrømme (Tak Johanne :blink:)
Jeg tror for mit vedkommende, at det er en måde at håndtere det kommende tab på. Altså, der er jo ingen der kan spå om hvordan jeg vil reagere når Mingus en dag dør, men ingen tvivl om at jeg er FOR knyttet til ham. Jeg kan sådan set begynde at tude når jeg stryger ham over pelsen og tænker på at jeg en dag mister ham
Jeg tænker derfor, at planlægningen og ikke mindst udsigten til en drømmehvalp, vil lette smerten lidt. Men det kan også vise sig at gå den anden vej, og jeg slet ikke er klar til en ny hvalp før længe efter. Hvem ved. Men generelt synes jeg processen omkring at finde race, de rigtige forældre og den rigtige opdrætter er helt vildt spændende. De tre jeg har nu, har aldrig haft det samme arbejde bag sig, seneste hvalp blev købt nærmest udelukkende på opdrætters ord, og uden at undersøge linier eller noget
Haha, så lidt
Kan sagtens følge dig i, at drømmene tager fokus fra at miste hunden(e). Puh, grim tanke...
-
Du skal ikke vælge race udfra, hvad du bor i. Men udfra, hvad det er du vil med hunden. Ja, der er enkelte racer, du ikke kan have i lejlighed, men det er et fåtal...
Jeg har labrador, og vi har i hele hendes 11 årige liv boet i lejlighed. 1 år på 3. sal (uden elevator), 7½ år på 1. sal (begge disse 2 lejligheder var 2-værelses) og siden december 2011 har vi boet i en 1-værelses lejlighed på små 33 m2.
Jeg synes nu, man skal tage med i overvejelserne, om man fysisk kan bære hunden op af eventuelle trapper det første år. Men ellers er jeg helt enig, man skal tænke langsigtet, når man får hund, og tænke på, hvilke funktioner hunden gerne må kunne udfylde 10 ud i tiden.
-
Nu har jeg selv en klipperace, og jeg ved ærligt ikke meget om andre selskabsracer. Men chihuhua, pomeranian, lhasa apso og tibetansk spaniel er, så vidt jeg ved, OK sunde "fælde"hunde.
-
Kald det fremtidsdrømme i stedet for planlægning, hvis du får dårlig samvittighed over dét.
Jeg drømmer også om fremtidige hunde, men det er nok mere som hund nr. 2 og ikke så langt frem som til, når Saga dør. -
Hvor dyrt er for dyr?
Hvalpe efter fornuftige, sunde, avlsgodkendte hunde koster altså det, de koster. De fleste racer ligger vist på 10-12000 med DKK-stambog, og det er altså fornuftigt at vælge en DKK-hund, synes jeg.
-
Det er fuldstændig ligegyldigt for hunden, ja. Men for ejeren kan det måske berolige lidt, at det måske ikke var hundens hensigt at overfalde og bide hendes hund. Derudover synes jeg generelt man skal være forsigtig med at råbe "overfald," hvis der reelt ikke fandt et overfald sted. Folk er generelt meget oppe på mærkerne overfor (store) hunde og hvis hunden egentligt bare ville lege, er det lidt en skam, hvis det bliver tolket som et overfald.
Men ja, jeg var helt klart også blevet bange på min hunds vegne og det er selvfølgelig alt for farligt at lade en så stor, overgearet hund lege med en hund, der er så meget mindre.
Næh, men jeg tror da heller ikke at hverken Anne eller jeg synes det var helt smart at lade hunden løbe løs. Jeg synes i hvert fald ejeren skulle have beholdt snoren på den eller have gjort mere for at få fat i den. Men jeg synes som sagt stadig det er relevant om det reelt var et overfald eller ej, som jeg beskrev ovenfor.
Enig i at store hunde ikke bare skal beskyldes for at "overfalde", hvis de egentlig bare vil lege, men i forhold til Isabellas hund, kan en stor legesyg hund gøre meget skade, og hun spurgte jo ind til hvordan hun tackler situationen fremadrettet - og der skal hun jo nok se episoden med sin hunds øjne, altså som et "overfald".
-
Det er i og for sig ligegyldigt, om hunden blot ville lege eller ej. Isabellas hund skreg og prøvede at flygte, altså synes den, at episoden var farlig.
Jeg var altså selv blevet bange (både på egne og min hunds vegne), hvis der var kommet en så stor og ustyrlig hund løbende hen til mig.
Har ikke så meget forstand på at lære en hund at stole på andre hunde, så det vil jeg lade andre om.
Blot vil jeg sige, at jeg føler med dig, Isabella, og god vind med din hund.
Sygdomsgenetik og blandinger
i Debat
Besvaret
Tak for linket!