Hop til indhold

Jomiha

Members
  • Antal indlæg

    206
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Jomiha

  1. Det er vist også før blevet fastslået, at Lulu er en löwchen 2.0; den nye og vildere udgave af løve :lol:

     

    Det hele rettede sig da vi flyttede og hun fik lov at komme i sengen. Hun sover i sin hule om natten, men kommer lige op med et stykke legetøj om morgenen, bare lige for at vise hvor glad hun er :lun:

     

    Fnis. Hun er sikkert sjov at leve sammen med. :lol: Hule? Som i transportkasse?

  2. Et forsigtig bud, og det er muligt jeg får et par på hovedet.

     

    Træner og forlanger du simpelthen for meget af hende på gåturene ?? Ud fra det du beskriver lyder det som mange ting hun skal på en gåtur.

     

    Du får skam intet på hovedet for blot at ville hjælpe. :-D

     

    På turene er det som regel en 3-4 indkald (fra ret kort afstand) og et par sit og et par dæk. Desuden en 2-3 gange fodersøg (med 2-3 godbidder pr gang.) Resten af tiden går hun i sin egen verden. Nogle gange skal hun gå ved siden af mig få meter (vel en 3-4 meter af gangen). JEG synes ikke, det er uoverskueligt, men jeg kender heller ikke den perfekte opskrift? :blink:

     

    Til formiddags gik hun løs, og vi trænede blot indkald nogle få gange, og så at hun skulle blive liggende ved døren, indtil jeg gav hende lov til at gå ud.

     

    Hun virker i øvrigt glad for at træne. Jeg stopper med det sammen, når/hvis hun virker træt.

  3. Vær du glad for det, jeg har altid været vant til B-hunde - så kom Lulu og var frisk kl. 04.30 :shock:

    Nu er hun afrettet, og sover gerne længe :blink:

     

    Årh, føj da. Jeg er virkelig ikke morgenfrisk, så stakkels hund hvis Saga begyndte på det. Godt I fik hende afrettet! ;-)

     

    4.30 :shock: Så vild var Rigmor dog ikke. Heldigvis!!

     

    Nej, jeg fik også lige koldsved ved tanken. :shock:

  4. Hun lyder (surprise) lidt som Lulu. Hun virker heller ikke specielt begejstret når vi skal ud. Og hun er lige kommet i en "Det er kun mor der duer"-periode, så hvis kæresten skal ud med hende selv, skal hun som regel bæres ud i entréen for at få sele på. Når hun først har fået sele på, er alt fint, og hun går glad og friskt til, både ud og hjem.

    De dage hvor det har regnet meget, skal hun bæres ud, for hun vil faktisk hellere tisse på gulvet end ud i regnen :evil:

     

    Hun er ude at gå to gange dagligt, eftermiddag og aften. Da hun var yngre og mere aktiv (læs: ulidelig), var hun løs på boldbanen hver morgen med kæresten, mens jeg gik tissetur med de to store, resten var små tisseture enten i fælleshaven eller på den anden side af vejen. Nu er vi flyttet til et hus med have, så der får hun afløb for sin spurt-trang :blink:

     

    Hehe, søde prinsesse-Lulu. Det kan da ikke være spor irriterende. :lol:

    Hvis Saga selv kunne vælge, lå turene tidligst fra kl 10. Hun har generelt ikke så meget energi den første del af dagen. Luksusdyr...

  5. Jeg har en schæfer på 9 år og en bette samoojedhvalp, som bliver 5 måneder om en god uge.

     

    Vi går som regel 2 ture om dagen med hver hund, nogle ture går hundene hver for sig, andre gange går de sammen. Vi laver som regel en masse sammen, når vi er ude. Med den bette kan der jo bruges en del tid på bare at undersøge verden, og med begge to træner vi, alt muligt fra almindelige lydighedsøvelser, tricks, hilse pænt på andre, gå pænt osv, vi leger, laver balancetræning, lader hundene lege sammen eller bare styrte rundt, laver en del søgeopgaver og hilser på andre eller går tur med andre. Turene og aktiviteterne er selvfølgelig tilpasset de tos forskellige behov. Min voksne hund går fx gerne lange ture i timevis og er jo højt uddannet i at være verdens dygtigste hund sammenlignet med den bette, som jo stadig skal passes på og opleve en masse, men jo ikke trækkes med på kilometerlange ture eller have godbidssøg på 1½ time i skoven. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg glææææder mig til den bette bliver så stor at hun kan holde til de lange ture osv.

     

    I øvrigt så er min den bette VILD med at komme ud på tur og hun synes også selen er lidt dum. Er for nylig begyndt at lade hende selv tilvælge at få den på, istedet for bare at smide den på hende. Det går meget bedre nu! Hun kommer frivilligt hen når jeg viser hende den, får en godbid når hun får den over hovedet, en masse ros og mere godbid når den er helt på plads.

     

    Det kender jeg godt. De små ture er hyggelige, men jeg glæder mig til laange ture i skoven! :-D

  6. Det er godt at høre, at det ikke kun er os, der oplever det. Jeg tror nu, at hun bare ikke gider selen, og at der ikke er noget værre i vejen. :-)

    Vi giver stort set altid godbid, når selen kommer på, men vi kan godt være lidt mere grundige med at træne det med hende. Indtil videre holder vi os til selen, da jeg altså er lidt nervøs over hendes lille nakke.

     

    Til jer med flere hunde; jeg går jo ud fra, at hundene bruger en del krudt sammen, men selvom vores er alenehund, er hun er roligere, end jeg havde forventet/frygtet af en lille ny hvalp ;-) Når vi leger med andre hunde, har hun rigtig meget energi, og hun vil selvfølgelig også rigtig gerne lege herhjemme og løbe frit på turene. Men jeg tror virkelig bare, hun tilpasser sig og er glad uanset situationen/aktivitetsniveauet. Dejlige, nemme hund :lun:

  7. Min havaneserpige kan heller ikke lide hverken sele over hovedet eller dækken. Men jeg tænker måske og kun MÅSKE noget andet .... Usikkerhed og lidt nervøsitet over at komme ud? Ikke usædvanligt for en hvalp på 4 mdr.

    Min egen var ligesådan, men når hun kom ud, var det på fuld turbo, så jeg kunne heller ikke helt forstå det.

    Jeg har nu fundet ud af, at hun har været mere usikker end først antaget - og socialisering lig fri leg i park o.lign. gjorde det IKKE bedre. Set i bakspejlet har der været en masse ambivalens på spil.... Nysgerrighed/ frygt/lyst/ulyst,stress/ leg.

    Kunne jeg gøre det om,ville jeg nok tage den mere med ro. Måske bare sidde foran haven eller på en bænk et sted og lade hende suge verden til sig på rolig vis, hilse roligt på andre hunde, men kun decideret leg med særligt udvalgte. Efterhånden lidt længere rolige, rigtige ture i skov etc med andre hunde, side om side... Ja, vise verden lidt efter lidt.

    Men igen...det er kun nogle måsker med udgangspunkt i egne erfaringer.

     

    Hun virker bestemt ikke utryg eller usikker, men hun er derimod meget nysgerrig og fuld af gå-på-mod. Lige da vi fik hende, kunne hun godt være lidt betuttet, men det forsvandt i løbet af en uges tid. Jeg tænker, hun bare skulle finde ud af, at vi passer på hende. Nu tager hun alt fuldstændig cool.

     

    Men tak for tanken! Det er altid godt at være obs på, om sådan en lille en bliver for overvældet. Håber din lille hund har det godt med det nu. :-)

  8. Altså, mine skyder også en vældig fart hjem nogen gange uden nogen synderlig grund. Specielt ham på 8 mdr - tror det er hans måde at sige "Hey jeg kender vejen det er her vi bor"

     

    Mht ryk i halsen, så er det jo alfa omega at hunden ikke trækker når den går i halsbånd og at i ikke rykker rundt i snoren :-D Så hvis hun trækker, så ved i hvad i skal arbejde med :D

     

    Hehe, ja vi træner også det med ikke at trække. Det går OK, meen den kan jo smutte. Det er også derfor, jeg foretrækker selen, i hvert fald indtil videre.

     

    Jeg tror, at mange hunde har travlt med at komne hjem, altså at de går hurtigere, når de er ved at nærme sig hjemmet..

     

    Ja, I har nok ret i, at de bare er glade for at komme hjem. Det har jeg dog aldrig rigtig lagt mærke med ved mine forældres hunde, men jeg er nok bare mere opmærksom, når det nu er vores egen hund.

  9. Måske vi skulle gå med halsbånd. Synes jo bare det kan rykke så meget i hendes lille hals. Men det er da et forsøg værd!

    Jeg tror ikke, hun fryser. På de kolde, våde dage har hun som regel dækken på, men selv når hun ikke har, ryster hun ikke og virker varm.

     

    Hendes sele skal ikke over hovedet. Hun skal have benene i den, og så spændes den lige over skuldrene. Jeg har i øvrigt bestilt en ny (Ezydog) i voksenstørrelse, så den skifter vi snart over til.

     

    Ja, hun vil sådan set gerne i haven. Selvfølgelig når hun skal besørge, men af og til vil hun også gerne ligge derude (i koldt, fugtigt græs) med en tyggepind/kigge rundt. Derfor tror jeg heller ikke hun fryser på gåturen. Så det er måske, fordi hun ikke vil have selen på. Men så snart vi er ude af døren, lader hun sig overhovedet ikke mærke med den. Der er måske bare nok andre ting at tænke på?

    Men det forklarer jo ikke, hvorfor hun har så travlt med at komme hjem... :hmm:

     

    Hehehe, måske overanalyserer jeg bare.

  10. Jeg har valgt at lægge dette i löwchen, da jeg gerne vil sammenligne gåaktiviteten i samme race, men alle er naturligvis velkomne.

     

    Jeg vil rigtig gerne høre, hvor mange og hvor lange ture, I går med jeres løve (eller hund med tilsvarende aktivitetsniveau)

     

    Saga er lige blevet 4 måneder, og vi går tur med hende to gange dagligt. Turene varer fra 30-45 minutter, og distancen er ca. 500-800 meter. Tiden bruger vi på snus, snus, snus, se på lastbiler/maskiner, møde andre mennesker og hunde, (og forsøge at ignorere nogen af dem - det er ikke nemt :lol:) fodersøg, indkald, lidt sit/dæk/stå og evt. lidt friløb. Af og til tager jeg hende op for at skåne hende, hvis hun har løbet meget frem og tilbage.

     

    Når vi finder snor og sele frem, viser hun imidlertid tydeligt, at hun ikke har lyst - hun smutter hen i kassen/tæppet, og vi skal faktisk bære hende ud og få selen på.

    Når vi så er kommet afsted, har hun halen højt, løber frem og tilbage og nyder helt sikkert at være ude og opleve. Hun gider bare ikke afsted. :hmm:

     

    Selvom det virker til, at hun nyder turen, er der altid en del fart på, når vi vender hjemad. Dét tolker jeg, som om hun vil skynde sig hjem.

     

    Selve gåturen foregår på hendes præmisser - hun bestemmer tempo og i vid udstrækning retningen. Det eneste, hun ikke må, er at æde kattelort og trække. (Og selvfølgelig gå over vejen, ind på andres ejendom, men det kommer af sig selv, når hun ikke må trække). Vi har altid gode godbidder med og roser en masse. Hun er dog ikke synderligt interesseret i godbidderne/kontakt, hvilket jeg ser som et tegn på, at hun nyder at gå og snuse for sig selv. Jeg klikker for øjenkontakt, og når hun går ved min venstre side, men ellers får hun meget lov til at gå i sin egen verden.

     

    Tror I, der er noget galt?

    Jeg er nemlig i tvivl om, hun får de ture, hun har brug for, da hun virker glad for at være ude at gå (høj haleføring, god fremdrift, har for travlt med at snuse til at gide godbidder.

    Men på den anden side viser hun jo, at hun gerne vil være hjemme fordi:

    1) hun gemmer sig, når sele/snor kommer frem

    2) hun har meget travlt på hjemturen

    3) når vi kommer inden for døren, skynder hun sig hen på sit tæppe (efter formiddagsturen sover hun, efter eftermiddagsturen er hun mere frisk på leg)

     

    Jeg har tænkt, om selen generer hende, men det virker det altså ikke til. Den strammer ikke, og hun hverken klør eller bider i den. Vi sørger for at gå nye ture, så vidt muligt, og hun er hundeskov ca 3-4 gange/måneden, hvalpetræning 2 gange om ugen, og løber derudover fri et par gange om ugen. (På mark eller i lille skov). Af og til går vi tre gange om dagen, men jeg har altså en fornemmelse af, at det er for vores, og ikke Sagas, skyld.

     

    Vi træner lidt hver dag indendørs udover den smule, det bliver til på gåturene. Det er sit/dæk/stå, spille død, rulle, plads og indkald. Desuden lidt trækkeleg og apport, og så kommer hun i haven, når hun skal besørge eller styrte forvildet rundt i cirkler.

     

    Hvordan lyder hendes aktivitetsniveau i forhold til jeres hundes (evt. som de var som hvalpe). Er jeg bare en hønemor, der skal lægge den dårlige samvittighed på hylden og nyde, at vores hund faktisk er meget rolig af en hvalp at være? :genert:

  11. Nej ikke rigtigt, der er som sagt nok et par år til vi har overskud til en hund mere. Jeg kiggede dog mest på Tyskland. Mange af de svenske vil ikke sælge til børnefamilier eller familier hvor hunden skal være alene mere end 4 timer dagligt.

     

    Det har jeg også læst på et par svenske hjemmesider. Synes det er sært, at de ikke sælger til børnefamilier, når lagottoen ofte beskrives som en god familiehund. Men det kommer måske an på børnenes alder.

     

    Det er også et par år ude i fremtiden, at vi skal have en hund mere, og det er heller ikke sikkert, det bliver en lagotto. De lyder skønne, men synes det virker bøvlet at skulle til udlandet, og omvendt ved jeg ikke helt med Yduns Blue. Jeg snakkede med min dch-træner, som kender dem (hun leverer foder til dem), og hun sagde klart god for hundenes sundhed, men påpegede lige som du at de boede i løbegårde, så vi skulle sørge for, at få hunden så snart den blev 8 uger og så ellers være grundig med socialisering og miljøtræning.

    Så jeg tror ikke :hmm:

  12. Jeg havde slet ikke lagt to og to sammen, og fattet at det er dig med Saga i löwchen hygge-gruppen på fb ;-)

    Jeg har selv haft kig på lagotto'en. Synes den er meget charmerende. Det der i sidste ende afholdt mig fra det, var deres påståede reserverthed. De tre jeg har mødt, har dog alle været imødekommende og nysgerrige.

    Jeg talte med en ejer på et skue for nylig, hun havde hentet sin i Slovenien.Og hun frarådede den kennel der er i Danmark.

    Jeg kender én der har en finsk hyrdehund fra Sara Brandes og hun er rigtig glad for opdrætteren. Om ikke andet ville jeg kontakte hende for videre information :-)

    Og som sidenote vil jeg lige tilføje, at det kan være ret vanskeligt at have en hvalp af større race med en mindre, voksen hund. Da jeg fik en golden hvalp og havde en voksen cavalier, svor jeg at det aldrig skulle ske igen.

     

    Haha, herinde kan man også gemme sig bag et brugernavn - har dog på fb genkendt nogle herfra mere eller mindre pga. hundens navn. :-D

     

    Hm, det er svært, for jeg har endnu ikke mødt en lagotto, og hvis vi skal til udlandet efter en (nordlige Tyskland og sydlige Sverige ville nok være okay), så kunne man jo også bare hapse endnu en løve :engel:

  13. Har helt glemt at skrive. Jeg fik snakket med ham med lagottaen i lørdags.

     

    Frida er købt hos Sara Brandes, som nu bor i Sverige. Hun og manden opdrætter både lagotta, finsk lapp og .......bum bum...... en race mere. Hun skulle være the one to ask! Hun ved en forfærdelig masse om racen, og skulle være super sød.

     

    Han fortalte endvidere at der også er en opdrætter i Odder syd for Århus. De valgte dog ikke at købe hund hos dem, da de syntes både hunde og mennesker var lidt til en side:vedikke:

     

    Frida er meget lærevillig, lidt reserveret og medium aktiv. Hun vil rigtig gerne lave noget, men hun elsker også at putte. Hun er blevet vagtsom, men gør ikke anden end at sige vov. Hun elsker at bruge sin næse, og vil emget gerne lave tænke-opgaver.

     

    Men prøv at google Sara Brandes og tage kontakt til hende. Hun burde kunne hjælpe dig på vej med overvejelserne.

     

    Tak for tippet om Sara Brandes! Vi kan jo skrive til hende og så overveje, om en lagotta er noget for os. Med tiden... :blink:

     

    Frida lyder som en dejlig hund. Min største overvejelse er pt. om en lagotto er for aktiv til os. Det ville være fint i vores liv pt., hvor vi har en del frihed, og hvor vi endnu ikke har børn, der skal være overskud til.

     

    Jeg læste i øvrigt på den svenske lagottaklub, at racen er den 16. mest populære race derovre. Pudsigt at den så er så sjælden i DK.

  14. Ligefrem visdomsord har jeg nok ikke. Er stadig meget interesseret i racen og var også på kennelbesøg hos dem du nævner, men det var ikke noget for os. Jeg kan ikke udtale mg om hundenes temperament og sundheden ser umiddelbart fornuftig ud. Men jeg vil helst købe et sted der opdrætter fordi de er passionerede omkring en race ikke fordi der er salg i dem (ejerens egne ord) og helst et sted hvor hundene bor inde i huset hos familien.

     

    Det er ikke aktuelt for os de næste par år tror jeg. Men så kigger vi mod udlandet til den tid.

     

    Jeg studsede faktisk over, at de på hjemmesiden ikke rigtig skriver noget om socialisering, så det ville jeg være ekstra obs på at spørge ind til, hvis vi engang skal besøge dem.

    Jeg vil også have en bedre mavefornemmelse af en opdrætter, som bor sammen med hundene, men på hjemmesiden skriver de nu også, at hundene enten er i huset hos dem, eller at de er ude sammen med hundene.

×
×
  • Tilføj...