.JPG.f9e65ba3c0d27a55242b74644104110b.JPG)
Jomiha
-
Antal indlæg
206 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Jomiha
-
-
Men de skal jo heller ikke navngives efter deres temperament?
Og nej, farven på sådan en pony kan nå at skifte flere gange, bare inden for det første år, men det er nu meget hyggeligt
Mjah, jeg ved ikke med det der med bredt, jeg kender ihf. kun ganske få der ser et lys i sådan en islænder, men du har ret i at mange ser den som en race der kan holde til alt, osse 110 kilo tunge trunter der ikke tør sætte sig op på en hest der kan holde til at bære rundt på dem i længden.
Men islænderen er jo ofte en race som dyrkes, sådan med hele pakken indeholdende helt specielle sadler, grimer, trenser, ridebukser og andet halløj, og dertil hører selvfølgelig at man støtter forbundet. Det samme ser man ikke i samme grad hos de øvrige forbund, men det ville da være fint hvis flere støttede deres racer frem for at tage dem som en selvfølge
*og så beklager jeg for totalt emneskift, jeg lod mig rive med af egne interesser
Det markerede; det SKAL islændere jo heller ikke - man kan bare vælge at navngive efter noget helt andet eller at give et egenavn. Jeg refererede bare til hundenavne som Kvik, Laban etc.
Og du har ret - nogle ser islænderens kulturhistorie som grønt lys til at smide meget tunge mennesker op på en spinkel 130 cm'ers hest. Selvfølgelig ikke alle, og der fås jo også større og kraftigere heste, som kan bære mere, men stadig...
Selv er jeg af den mening, at islænderen er for udbredt (det er i hvert fald det, jeg ser i midt-vest Jylland) i forhold til den gennemsnitlige hests bygning og den gennemsnitlige rytters bygning og evner.
Og ja, undskyld emneskift.
-
Mjoh der findes vel andre racer der kan kaldes rene, men at avlsforbundet for islænderen er lidt øhm analt overrasker mig nu ikke
Og helt fair, det er jo en type hest der ikke henvender sig til flertallet, men nok i højere grad tiltrækker dem der ønsker noget specielt, og de elsker med garanti at der er særlige regler for navngivningen osse
Så vidt jeg ved er der inde for de forskellige avlsforbund mere eller mindre faste retningslinjer for navngivning, men jeg havde ikke hørt om godkendelse af navne tidligere.
Jeg blander mig lige. Jeg kan ikke huske, hvornår man skal navngive et føl - det står et sted på http://www.islandshest.dk/, men jo, du har ret i, at navnet ikke nødvendigvis forudser, hvordan den voksne hest er. Men sådan er det jo også med hvalpe.
Navngiver man efter farven, passer det heller ikke altid, hvis man ikke er obs på, om føllet skimler, er vindótt, har blakgen osv.
DI har en liste med godkendte navne (og så kan man jo lave kombinationer), og hvis man ønsker et andet navn, kan man søge om godkendelse.
Til det markerede: Dansk Islandshesteforening har 8000 medlemmer, og er så vidt jeg husker, dermed den største. (Jeg kunne ikke finde tallene for Dansk Varmblod, som jeg ville skyde til at være den næststørste) Jeg vil så sige, at islænderen netop henvender sig bredt. Jeg tror, generelt folks holdning er, at det er en "nem" hest, da den kan stå ude året rundt, den har en håndterlig størrelse og er traditionelt set en skovturshest. At det så kan kræver en del dressurtræning at få islændere til at bære sig godt, så tölten bliver ren, er en anden sag.
-
Mon hun vil have ham med hen på tæppet?
Ej, hun er simpelthen for sød. -
Altså din Bella?
Hold da op, ren uforfalsket lykke.
-
Det skal lige siges, at vi ofte viser hende hen i kassen og giver hende evt. et ben, hvis hun er meget kørt op. Men vi har ikke trænet det som en decideret kommando, da ikke er nødvendigt derhjemme. Det vil jeg tage fat i.
-
Gode råd I giver! Vi bruger allerede den med at kalde hende til os, aflede hende, holde hende fra det forbudte, men det er altså bare svært at være over hende hele tiden, især hvis hun liige er i gang med legen "hånden skubber til mig, så jeg må hellere jagte den". Men det kan selvfølgelig lade sig gøre med en indsats.
Ninjamor, tippet med snor på er fint, netop fordi det giver hvalpen lidt medlidenhed hos værterne. Det må vi prøve næste gang.
-
Jeg er altså også fra 83, så det må have været en genudsendelse jeg har set som barn
Det er nemlig helt rigtigt at navnet bliver naturligt med tiden. Spot hed jo Spot da jeg fik ham og jeg syntes og synes stadig, at det er et ret grimt og intetsigende navn. Men for mig kan han slet ikke hedde andet i dag!
Det passer med, at jeg er 87'er.
Ja, sådan er det bare - Spot er ellers sødt.
Og forresten, god fornøjelse med hvalpebesøget! Vi glæder os til billedspam. :slem:
-
I vores skov er der stadig ikke ryddet helt op efter storman Bodil på alle stier.
LÆKKER hest
Og hund selvfølgelig også. Det må da kræve en del at kunne ride sammen med hunden? -
[video=youtube_share;wxg3oIxHp1I]
Hm :hmm: Det er vist et par år før min tid. Kan ikke helt vurdere om det alligevel siger mig lidt.
Heldigvis bliver det valgte navn jo helt naturligt. Saga var ikke mit første valg, men nu kan vores hund jo ikke hedde andet.
-
Okay - bruttoliste er klar:
Svenne
Lille Hopp
Hr. Pigalopp
Joppe
Brormand
Lillebror
Ingolf
Pontus
Einar
Herbert
Maximilian
Vilgot
Petrus
Hubert
Bosse
Åberg
Kommandøren
Blomkvist
Orla
Joppe
Bror Hopp
Egon
Snøvsen
Lilla Gubben
Det blev det jo ligesom ikke lettere af :blink:
På en eller anden mærkelig måde er jeg ret glad for trestavelsesnavne. Så overvejer at sætte noget sammen. Er stadig på bar bund og nu haster det snart lidt - stambogen sendes ind efter weekenden!
Troede du havde afskrevet Lillebror? Det er jo stadig din hund, så du kan vel godt kalde ham det, selvom en andens hund også hedder det? Arj, måske for upraktisk hvis I træner sammen.
Personligt er jeg vild med Egon, Bosse, Snøvsen, Joppe og Blomkvist, men det er der jo ikke så meget trestavelses over. Er lidt i chok over, at du ikke har set Brødrene Løvehjerte, men OK - jeg aner så ikke hvem Joppe er.
RED.: Hov, så ikke du havde lagt en liste mere ud. Kæft hvor er de gode! Er glad for det ikke er mig, der skal udvælge ét navn. :scared: Loppen er også sødt! Måske Loppetjans? "Jeg tager lige Loppetjansen" (ud at gå)
-
Vi har en lille havaneser og han hopper snildt over "doberman-gitteret" på 110 cm højt! Så jeg vil gerne høre, om der findes noget højere? Gerne en gitterlåge/gitterdør, for er rimelig træt af et splittet hjem hver dag, og jeg tænker også det kan være farligt for hunden at forcere et så højt gitter når man selv er så lille og der er jo også langt ned igen
Vi har ingen problemer med bredden, men jeg kan ikke finde noget der er højere end de 110 cm, er der nogen af jer andre der kan eller ved hvor?
Jeg har ikke lige et bud (joh, måske noget plexiglas, som han ikke kan kravle i og dermed komme over?), men må jeg spørge, i hvilke situationer han splitter hjemmet ad?
-
Vi klarer træningen og opdragelsen af Saga ud fra positive metoder, og vi har lært hende hvad ordet "nej" betyder. Ikke ved at råbe det hårdt og højt, men simpelthen ved at vise hende, at menneskeordet nej betyder, at hun skal stoppe med det, hun er i færd med, og at hun generelt ikke må gøre det.
Det fungerer fint for os. Det er bare ikke sådan, mine forældre (OK, min far - min mor er på min side.), svigerforældre og nogle venner tænker.
Når hundens eksempelvis hopper op af møblerne hos svigerne, dasker især min svigerfar til hende og råber FY, AHAH, FØJ, NEJ, NED eller lign. Det er fint, at han siger (som i et ordentligt tonefald) nej til hende, men den stakkels hund aner jo ikke, hvad FØJ betyder. Når han så samtidig skubber hende væk, tror hun, det er en leg. Den hårde tone får hende yderligere til at gå i dæmpe-overload, hvilket jo heller ikke betyder, at hun bliver fra møblerne.
Jeg er klar over, at vi har et ansvar for art lære hende, at hun ikke må være i svigerforældrenes møbler, men hun lærer det jo ikke af, at man råber højt og skubber hende væk. Af og til hæver vi da selv stemmen, hvis hun ikke respekterer et nej, men det er først efter, at vi er sikre på, hun har hørt nej'et et par gange. (Og ja, hun respekterer nej 9 ud af 10 gange). Det er sådan set heller ikke det, jeg vil frem til...
Vi prøver at forklare, at en hund altså ikke forstår menneskeord, før de er indlært, men det er lige som om, det sidder dybt i de fleste i vores omgangskreds, at en hund lærer ord, hvis den gentagne gange får råbt ordet ind i sylten. Det er da også først inden for de sidste par år, at jeg har indset, at hunde skal lære ord, og at man ikke kan forvente, at de ved, hvad de betyder. (Jeg synes dog aldrig, jeg har råbt af hundene.) Men folk synes ikke at være modtagelige for dén forklaring - hunde skal åbenbart bare rette ind og gøre, hvad der bliver sagt. Selvom de ikke ved, hvad der bliver sagt.
Det med at bruge kropssprog og ignorere hunden er heller ikke noget, jeg ser, andre gøre.
Jeg kunne bare godt tænke mig, at folk lyttede, når vi siger, at de skal sige nej, hvis Saga gør noget, de ikke vil have. Og at de forstår, at vi mener SIGER og ikke RÅBER.
Hvordan forklarer I andre jeres omgangskreds, at hunde altså fortjener den respekt, at man taler og agerer ordentligt til dem i et sprog, de forstår?
Ihh, jeg trænger vist til at høre, at jeg er ikke den eneste, der kan blive forarget over andre menneskers omgang med ens hund. Og her snakker vi altså mennesker, som er vandt til hunde, men som ikke er super vandt til positiv omgang med dem...
-
Det første Jyske træf (for jeg vil arrangere flere i fremtiden) bliver i Århus - der er noget der hedder Tangkrogen som ligger meget tæt på stationen/banegården, og de fleste kan komme til Århus uden at skulle skifte tog en million gange (og for folk der kører i bil er det nok heller ikke så svært).
Der er også én som meget gerne vil hjælpe mig med at arrangere noget i Vejle, så der kommer nok også til at blive et træf dér.
Tangkrogen er et godt valg mht. transport/parkering og plads. :5up: Der er dog en del arrangementer i sommerhalvåret, så det skal du nok lige holde øje med.
-
Især hvis hun ikke rigtig vil "slippe dig", så vil fremadsendelse være en rigtig god agilityforberedende øvelse! Og det er dødnemt. Du kan sagtens starte den uden noget der overhoved ligner forhindringer eller redskaber, bare på en græsplæne eller lignende. Jeg plejer at lægge et "mål", som regel en lille bøtte eller et bøttelåg, meget gerne hvidt så det kan ses. Her på/i lægger jeg en godbid, medens jeg holder hunden i halsbåndet/linen, så hunden kan se godbidden men ikke tage den. Så går jeg med hunden nogle skridt væk, og sender den så af sted til "målet" med et håndtegn og senere en "fremad"-kommando. Når hunden er sikker i øvelsen på kort afstand forøger jeg trinvis afstanden, og jo længere man ender med at kunne sende hunden desto bedre. Det her er en øvelse der ikke belaster hundens krop nævneværdigt, så længe man ikke laver for mange gentagelser, så den kan man snildt lave med helt unge hunde. Selvfølgelig skal den helt unge hund dog ha' så meget kropskontrol at den kan løbe sundt og rigtigt, og afstanden skal være alderssvarende. Næste skridt vil så være at man sætter spring op i fremadsendelsen - men uden overliggere! Altså sådan at hunden lærer at løbe mellem "springstøtterne". Og når hunden er udvokset nok til at springe sætter man overliggere på.
Tyvstarter/startposition er også noget jeg træner fra lille af. Det er igen trinvis træning, hvor jeg "frister" hunden med legetøj - men den skal bli' siddende indtil den får sin "frikommando". Det er ikke helt så nemt som fremadsendelsen, man skal ha' styr på hvor meget man kan friste uden at hunden bryder sin position, så det er godt at ta' babysteps her.
Fremadsendelse lyder jo egentlig meget nemt - kigger lige på videoen senere.
Jeg frister hende også med forskellige ting i dæk/sit/stå. Mest godbidder og mig selv, der hopper rundt som en idiot. Prøver så at klikke, når hun registrerer det, men bliver. Så kan vi lige så godt begynde med legetøj også.
Hvis du lover jeg får dem igen, så må du låne både agility right from the start og gregg derrets foundation training dvd af mig. Jeg har desværre lånt ud før uden at få det tilbage :-(Tusind tak, Amocca. Det er rigtig sødt af dig! Jeg har bare ikke så godt styr på mit liv pt, at jeg tør låne dem.
Jeg har bestilt Agility right from the start på biblioteket og starter dér. -
Når hun selv tilbyder balancetræning, kan du jo begynde at kalde det "balance" eller "bom", f.eks.
Ja jeg startede med at lokke hende fremad med en guf eller en bold der blev kastet.
Senere shapede jeg det til at hun skulle løbe før jeg kastede - der måtte hun ikke kigge tilbage på mig imens, så det var med små skridt.
Fedt, det må vi prøve. Hun tilbyder en del forskelligt, men det bliver straks sværere, når hun ikke skal kigge på mig imens. (Vi træner dæk på afstand, og det går fint, men hun vil altså vende sig med front mod mig, inden hun lægger sig ned.)
Kan ikke lige finde en bedre video (måske en af de andre kan), men du kan se en fremadsendelse her ved 0.15 og lidt frem.Tak for den. Så kan jeg da se, hvordan det ser ud.
-
Ja, hvorfor ikke
Jeg er frisk på et jysk træf. -
Mange tak skal du have. Sjov at du netop nævner pudlen og lagottoen. Det er racer jeg selv også har undersøgt. Jeg synes lagottoen er virkelig smuk, men nervøs for den har brug for mere motion og aktivering end vi kan tilbyde. Derudover er den vist også ret sjælden i Danmark.
Pudlen er også en mulighed, hvordan er den mon som familiehund? Er der forskel på temperamentet ved det 4 størrelser?
En helt tredje mulighed er en bichon havanais, min søster har en, og den er virkelig sød og nem. Men jeg vil gerne have en lidt større og lidt mere sporty race, men med samme legesyge og muntre temperament. Den finder vitterlig på de mest sære ting den hund
Høh, havanais har vi også været omkring, men endte så med en löwchen. Den er netop lidt højere og mere sporty end havaneseren.
Altså jeg tror, at både pudel og lagotto er i den livligere ende, men jeg tror da sagtens, de ville kunne trives med det, du skriver. Så vidt jeg har kunnet læse mig til, er der ikke forskel på størrelsernes temperament, men her må mere erfarne på banen... Er der i øvrigt ikke kun tre størrelser?
Og ja, lagottoen er ikke så almindelig, men der findes da (så vidt jeg ved) en ganske seriøs DKK-kennel.
-
Jaja, dårlig mobilkvalitet, og vinklen er heller ikke helt optimal. Men Sagas første oplevelse med is gør mig ret blød i knæene.
-
Hej og velkommen til. Tror en hund vil få det skønt hos jer.
Jeg kender desværre ikke noget til dem, men vil da lige smide pudel og lagotto romagnolo (har selv overvejet dem) i tænketanken. Held og lykke med projektet, det bliver spændende for jer! Hold os endelig opdateret herinde. -
Jeg vil anbefale at man prøver at se om der ikke er en man kan låne Greg Derrets "Agility Foundation Training". Jeg bruger rigtig mange af tingene, når jeg har før-agility og begynderhold.
Med felt menes der at der på forhindringerne A, Balance og Vippe er malet i anden farve i for neden. Her skal hunden sætte mindst en pote, ellers får den fejl.
Ahh, tak! Jeg vil se, om jeg kan finde noget på youtube. Hans dvd er godt nok pebret...
Det bedste ville jo være hvis der var en klub i nærheden der tilbyder før-agility/hvalpeagility/agility preschool eller hvad det kan hedde. Det indholder lige præcis de ting du efterlyser, nemlig forskellige øvelser der forbereder hund og fører for senere agilitytræning. Hvis ikke der er noget i nærheden, så ville jeg også læse mig til noget, som Camilse foreslår. Denne her bog findes også: http://www.agilityrightfromthestart.com/Ellers så er nok det aller vigtigste at du og din hund har et godt samarbejde generelt, og jeg synes personlig det er supervigtigt at man kan lege med sin hund! At træne tricks gør rigtig meget for samarbejdet, så det er altid godt. Hvis din hund ikke kan belønnes med legetøj (ruskeleg), så ville jeg også lære den det. Selve agilitydelen (forhindringer etc.) og kommandoer er faktisk ikke rigtig noget der er nødvendigt før hunden er gammel nok.
Jeg ved ikke, om der er noget før-agility, men jeg vil undersøge det. Lige nu, efter hvalpeholdet, træner vi DcH lydighed, hvor der for de aldre hunde skal indgå lidt soring. Vi er af og til over A'et, og Saga elsker det bare.
Jeg er så småt begyndt at belønne med legetøj. Det fanger hende ikke altid, hvis der sker for meget omkring os, men det har jo en del at gøre med nysgerrig og livsglad hvalp. Vi leger videre!
Velkommen til!Vi startede på et begynder agility hold da Nala var lidt over 1,5 år gammel. Vi havde trænet lidt fremafsendelse på naturspring inden som en del af de daglige gåture (vi har nogle lave hegn i området) og lidt balance på træstammer i skoven, men ikke andet.
Vi har løbet Agility i lidt over 1,5 år nu og har løbet konkurrencer med ret stor succes det sidste halve år. Vi blev konkurrenceklare på et lille års tid.
Jeg er helt enig med Korvis - Man behøver ikke rigtig at kunne så meget når man starter på et hold, men det er selvfølgelig klart en fordel hvis hunden i forvejen har et godt samarbejde og kan arbejde selvstændigt og fremme.
Bliv-øvelsen foran et spring er også guld værd!
De må ikke springe før de er et års tid (som du også selv er inde på), men på et præ-agility hold lærer man en del handling med spring-overlæggeren liggende på jorden. Det er selvfølgelig en super introduktion. Mange af øvelserne kan du også bare lave derhjemme rundt om nogle springstøtter, men jeg ville nok selv foretrækker at have en intruktør hvis jeg aldrig havde løbet AG før.
Hmm. Kommandoer - Jeg bruger ikke ret mange. Forventer hun gør meget kun på baggrund af mit kropssprog.
- Ud = tage et spring fra bagsiden
- Slalom = slalom (surprice)
- Op = A'et og Balancebommen (men siger kun noget hvis hun kan blive i tvivl - f.eks. hvis der er en tunnel tæt på)
- Vippe = Vippen (igen siger jeg typisk kun noget hvis der kan være tvivl)
- Tunnel = Tunnellerne og posen
- Fremad = Fremadsendelse på mange lige spring eller hvis jeg er langt bagud og hun skal hente en forhindring langt væk
- Back = Faktisk den eneste handling jeg har navn på. En back er når man er bag hunden og sender over et spring imens man selv skifter retning bag hunden (hunden skal lære at løbe væk fra en) - Camilse har en god video af træning af de på græs uden spring. Den kan hun sikkert diske op med igen
Udover det bruger jeg bare en masse "Nala", "her", "kom", "go" osv for at gejle hende op eller få hendes opmærksomhed på svære handlingsmomenter :slem:
Synes du skal starte med at undersøge om du kan komme på et præ-agility hold, og ellers bare træne bliv-øvelser, kontaktøvelser, fremadsendelse osv. Der er masser man kan
Forhindringerne skal nok komme tidsnok. Det er handlingen der tager tid!
Glæder mig til at følge med
Vuf
Tak
Godt at høre, at man ikke behøver kunne det store. Så er vi jo godt med.
Hun er rigtig god til at blive i sit/stå/dæk. Jeg har ikke lært hende bliv, da sit/dæk/stå blot betyder "bliv i den stilling". Bliv betyder hos os, at hun ikke skal med ud af døren, men ellers må gøre hvad hun vil.Hun øver helt af sig selv balance på træstammer, sten osv. Og springer hellere over krat (den lille hund kan dælme springe :scared:) end går igennem, men når man har små ben og en lang pels, er det sikkert også behageligere at hoppe over.
Og tak for den gode forklaring af kommandoer! Jeg kan nemt øve "op" på en overdækket sandkasse eller lign. og "fremad". Men hvordan træner du fremad? Kaster godbidder og giver kommandoen, når hun løber ud?
-
Hej hej
Hvis man nu er helt sprød og ny i agility med en hund, der stadig er hvalp (altså ingen spring eller andet belastende!), hvor starter man så? Jeg regner med at kunne komme på et DcH-hold til august, hvor frøken hund er blevet et år, men indtil da kunne det da være sjovt at starte i det små.
Hvilke kommandoer bruger I? Jeg aner det ikke, men tænker at højre/venstre, zigzag etc. kunne være brugbare?
Som helt nybegynder aner jeg ikke, hvad man starter med - hjælp?
Hvad mener I, når I skriver felter?
-
Det tror jeg bestemt hun er! Hun blev ikke socialiseret ordentlig som hvalp, og de andre hunde i kennelen mobbede hende - jeg fik hende da hun var 20 uger, og prøvede at rette op på det så godt jeg kunne, men hun er stadig bange for andre hunde, også selvom de er mindre end hende selv (men det er værst med større hunde, så det går bestemt meget nemmere med Molly) - hun kan dog vænne sig til dem, men det plejer at tage noget tid. Det er derfor jeg er SÅ glad for at det går så godt mellem dem indtil videre!
Molly er blevet ekstremt godt socialiseret - hun elsker at snakke med nye mennesker og hunde, og kommer dem logrende i møde. Det er jo bare perfekt. :hjerte: Shizuka er desvørre bange for både mennesker og dyr, indtil hun lærer dem at kende - så er hun til gengæld ultra-kærlig og altid glad for at se én.
Ja, de første 16 uger (er det ikke sådan?) skulle jo være super vigtige socialiseringsmæssigt. Hvor er det dejligt, at Shizuka nu har fået en lillesøster, som hun bliver tryg ved. Man kan jo altid krydse fingre for, at Mollys mod smitter lidt af.
-
Hvor er de søde sammen! Shizuka synes måske, det er rart, at hende den nye er mindre end hende selv? Det må ikke være nemt at være den mindste og så blive trynet af andre hunde.
-
Stort tillykke med hende! Jeg tænkte faktisk i dag på, om du mon ikke snart ville vise hende frem. Hvor er det dejligt, at det går fint med de to.
Hvordan tackler I omverdens "hundeopdragelse"?
i Debat
Besvaret
"Problemet" er, at vi ofte (et par gange om måneden) er hjemme hos familien over en weekend, og så skal hunden jo med. Det går også fint det meste af tiden, og alle synes, hun er sød, og vil gerne lege med hende. Der er bare en forskel i vores mentalitet og håndtering af hunde.
Tusind tak for alle jeres forslag og tips! Jeg fornemmer, at vi skal til at sige til og fra. Det skal lige læres, når vi selv har hund for første gang. DEjligt med opbakningen herinde!