-
Antal indlæg
4.339 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af PBC
-
Et enkelt dryp - bliver mine hunde altså ikke særlig våde af. De kan sagtens gå en halv time i regnvejr uden at blive våde til skindet. Det er værre når de svømmer, for der er presset noget større og efter 2-3 ture - måske 5-10 minutter er de gennemvåde, vurderer jeg, men der er også stor forskel på spaniels, som sagt. Og Mille og Sally gik i vandet uden jeg bad dem om det - tværtimod ønskede jeg naturligvis ikke at de gik i vandet med mindre der var noget som skulle jages op eller hentes. Mht en pels isoleringsevne når den er våd, må vi jo så bare have forskellig opfattelse. jeg kan dog sige, at vandet i en våddragt naturligvis ikke står helt stille inde ved kroppen, men at udskiftningen sker meget langsomt, som jeg også forestiller mig, at det sker i en god hundepels, med passende underuld, selvom den er våd. Dækpelsen sørger for at udskiftningen af vandet tæt på kroppen sker langsomt, tror jeg. Hvordan fugle som bliver indsmurt i olie kan sige ret meget om hunde i vand, står mig ikke helt klart, men det er klart at en hund med en pels som holder hunden tør ved skindet er langt bedre stillet (isoleret) i koldt vand end en som bliver våd til skindet. Men en helt våd pels isolerer altså stadig betydelig, vil jeg mene.
-
Der er stor forskel på Spaniels og Spaniel pelse tror jeg. Mine bliver ikke våde til skindet fordi vi går en tur i lidt regnvejr. Der skal noget mere til. Der er også stor forskel på hunden indeni. Nogen er ret kuldskære, mens andre er nærmest ligeglade. Din lyder så til at være den mest sensible jeg har hørt om Ascha, men det er måske fordi jeg primært har beskæftiget mig med FT Spaniels. Det du beskriver med din Spaniel pels ligner lidt det jeg oplevede med Sally efter hun blev steriliseret. Elendig pels, som nærmest sugede vand og snavs. Pelsen var 100 gange bedre før det. Jeg har haft 5 Ft Springere og alle 5 har gladeligt arbejdet i vand - også når det var tæt på 0 grader. Der er dog forskel. Sally og Mille opsøgte vand og hoppede i det hvis de fik chancen - også på jagter i december, når vi drev arealer af langs med Vindinge å og der var is i kanten. Især Mille kunne jeg simpelthen nærmest ikke holde fra at tag e en svømmetur - og det var uanset om der var fugle på vandet eller noget der skulle apporteres. Hendes pels var på ingen måde bedre end de andres, men hun nød vandet - og var der sne trillede hun sig i det som en del af tørringen (tror jeg) bagefter. Men en Spaniel er ikke ideel til vandarbejde i den kolde tid. Dels pga pelsen, som ikke er ideel men måske lige så meget pga den relativt lille kropsvolumen - sammenlignet med en "tæt Labrador". Mht at pelsen virker som en våddragt. Det gør jo en kæmpe forskel om man har sådan en på Ascha. Har du nogensinde prøvet at svømme rundt i sådan en i fx 5 - 10 grader varmt vand? Det kan man sagtens - også selvom man normalt ikke bader, hvis vandet er under 20 grader. Den der med at dyr mister isoleringsevnen, når pelsen bliver våd til skindet, køber jeg overhovedet ikke. Pelsen gør en markant forskel også selv om den er våd. Både i vandet og efter. Præcis som en våddragt. En tørdragt (altså svarende til at visse hunde måske ikke bliver våde til skindet) er naturligvis bedre.
-
Jeg er enig i at man kan avle jagthunde som har en pels der er egnet til den jagtform, det tidspunkt på året man går på jagt og det klima der er i det land man bor, men..... der er stor forskel på en andejagt i september og en tilsvarende i januar. Og der er også stor forskel på om hundene holdes ude året rundt eller om de er vant til at være mest inde, så det er ikke helt så enkelt, som det lige lyder. Derfor kan visse hjælpemidler jo være gode og relevante. Der er dog ingen grund til at overdrive. Og at give eb Labrador med typisk pels for en Labrador en neopren vest på for at den skal arbejde i 15 grader varmt vand i 14 grader ude temperatur bør ikke være nødvendigt. Alle mine Spaniels bliver så vidt jeg kan bedømme våde til skindet efter 10 minutters vandarbejde, men jeg betragter pelsen som en slags våddragt.
-
Dem snakker jeg skam også med (på FB) - og så dem herinde som gider. Ingen er jo tvangsindlagt til at deltage i debatten. Du kan næsten få det til at lyde som om denne debat ikke hører til her - eller at den er uvelkommen. Jeg var ikke klar over at man ikke kunne tage den slags emner op - eller tale om jagthunde. Måske skulle du linke til reglerne, så jeg lige kan checke? Er du ejer af siden eller admin eller sådan noget? Når man gør klar har man jo masser af tid og geværet måske stadig i hylsteret - eller bilen, hvis ikke der er for langt at gå med dækken på. Men ja der er gode bud.
-
jo det er det nok. Hvis man så kan lave det så det let kan pakkes sammen og puttes i en harelomme eller hægtes i bæltet når det ikke bruges har du en salgssucces. Det er bare om at komme igang.
-
hø hø - det er nok ikke så let at lære en Cocker at den skal bakke først - før den kan sendes efter en nylig landet fasan. Noget helt andet er at den også kan miste en "markering", hvis man forstyrrer den ret meget. Det er nok derfor jeg bruger den lille vest, med en smule varme i på jagt. På kolde dage giver den lidt varme og hundene kan arbejde med den på. Jeg må nok indrømme at jeg synes det er lidt besværligt hvis man skal give hunden dækken på hver gang man står for - og så skal tage den af før hunden sendes på en apportering. Men med noget Quick release, ville det måske kunne fungere. I morgen, når jeg skal på jagt bliver det formentligt for varmt til at bruge vesten, men Bonnie har også god pels til beskyttelse, her først på sæsonen, så det går nok. jeg har vesten med i rygsækken. Den fylder og vejer ikke meget
-
En vis abstraktionsevne (eller mentalt overskud) kan være god at være i besidelse af når ulvene hyler sammen. Jeg forstod faktisk godt forvirringen omkring "moderat" indtil hofferne afklarede - og mener også at det er besynderligt at beskrive en hunds temperament som "Moderat".
-
Lyder smart, kunne godt være et design som kunne "sælge". Jeg tror nemlig at dækkener på jagthunde er kommet for at blive, for jægerne bliver mere og mere opmærksomme på at passe på hundene. Det er grundlæggende godt, dog tror jeg også det kan overdrives - og med alt "nyt" (og dækkener er ret nyt for de fleste jægere) er der også en risiko for forkert brug, med overophedning til følge. Det er det jeg mener vi skal undgå, ved at være opmærksomme på tegnene. Og så skal en hund som holdes varm efter kraftig aktivitete med dækken, drikke betydeligt mere, så dehydrering skal man også være obs. på. Jeg tænkte at andre hunde-sports-folk har været tidligere ude mht brug af dækkener end jægerne og havde erfaringer i hvornår det er brugbart, eventuelle ulemper (fx ringere pels) og eventuelle tegn på overophedning/dehydrering. Men det synes så ikke at være tilfældet. Så må vi jægere jo gøre vores egne erfaringer. Det går også nok. Vi er jo kloge folk. Kloge nok til at efterspørge andres erfaringer også
-
Man skal måske træne det der med at den selv trækker sig ud - bagud (som luckyluna skriver). de fleste hunde ville nok uden træning prøve at komme fremad
-
De 12-14 grader var fra et indlæg, hvor jeg siger at det let bliver meget varmt for en spaniel at arbejde - ikke at de ikke kan arbejde, men at de ikke kan arbejde nær så længe som når det er koldere. Det gælder vist alle - eller i hvert fald rigtig mange jagthunderacer, at de hurtigt får det for varmt på de tidlige jagter i september, men måske lidt mere Spaniel - vel pga det meget voldsomme tempo i kortere tid. Og når jeg siger at Spaniels avles med for ringe pels er helt primært pga den mekaniske beskyttelse af hund og især hale. Men også når det bliver meget koldt og især ifbm vandarbejde. Jeg tror så også som sagt tidligere, at der er andre faktorer end pelsen, når vi taler om hvor gode hundene er til at temperaturregulere - og her kunne godt være noget man skulle avle på. Spaniels der skal bruges som all round jagthunde kunne godt have lidt mere krop, kraftigere knogler og mere pels - altså mere robust byggede end "bare til lidt roughshooting" hvor de ofte er 2-4 hunde med og man skifter hund hele tiden, (her kommer lettere og hurtigere hunde til sin ret) lidt som man også kan gøre med stående hunde. Pause efter hver slip (10-20 minutter) Og ja, jeg har set hunde lave apporteringsarbejde med diverse veste (også varmende - fx neopren) på i 12-14 grader varmt vejr. Vesten er også på for at beskytte hunden mod mekanisk slid. Jeg viser et billede af den vest jeg bruger - og den varmer. Jeg er derfor opmærksom på tegn på overophedning..... jeg ville jo gerne undgå overophedning - og gribe ind så tidligt som muligt. Jeg kender jo godt de åbenlyse tegn, men det kunne jo være nogen havde erfaringer med tegn jeg ikke kender og især tidlige tegn.
-
Back on track er også ret foretrukken blandt mange jægere. Det er måske grunden. Er det også let at give på?
-
Problemet eller dilemmaet om du vil, er at man kan have lyst til at have dækken på i pausen, når man står for - eller bare står som appotør i skyttekæden, men man ved jo aldrig hvornår der bliver brug for at sende hunden hurtigt på en løber. Har man så dækken på hunden, tager man måske chancen og lader den apportere med dækken på - og går det rigtig løs, kan der blive rigeligt at lave i ret lang tid, for ofte er der jo kun en hund for hver gang der er 3 skytter = travl hund og med dækken, varm hund og som du siger med risiko for at hænge i eller komme i vand med er dækken, som kan suge vand
-
Hvis man står med en and, som skal aflives, et jagtgevær som er knækket, men med patroner i og skal tage dækken af hunden mens nye ænder kommer på skudhold..... Jo jo det kan godt lade sig gøre, men i praksis tror jeg nok de fleste ville foretrække at hunden bare enten ikke har dækken på eller kan beholde det på den nu har på. Det er lidt lettere hvis man ikke har gevær med. Hvor gør man lige af geværet, mens man tager sig af hunden? Lægger den i det våde græs eller på pløjemarken? Bruger rem - så ryger geværet frem foran, når man bukker sig. Man skal jo også passe på geværet ikke rammer hunden ved et uheld. Men ja, det kan jo lade sig gøre. 20 sek er meget hvis man står på ænder på opfløj. Der kan nok skydes 4 ænder på 20 sek, hvis ikke 6. Det kan være eneste chancer efter at have stået flere timer på en jagtdag. Langt de fleste hunde afleverer stående og til hånd, på den slags jagter og sendes med det samme igen, netop for at tage anskydningerne inden det er for sent. En vingeskudt fasan løber bare stærkt. Sidst jeg var på jagt, blev der skudt en fasan som landede 100 m ude på marken. Bonnie blev sendt med det samme. Fasanen var vingeskudt og benede mod skoven, som lå ca 100 m længere væk. Hunden nåede fasanen få m før den kom i dækning af skoven. Var hunden sendt 3 sek senere, havde fasanen nået skoven og chancen for at få den bragt drastisk forringet. Har du nogensinde set en fasan jagt eller andejagt, når der sker noget? Det er ikke for sjovt at der er ejector på jagtgeværer, som automatisk kaster de tomme patronhylstrer op når geværet åbnes. Det sparer dyrbare sekunder:rolleyes:
-
Spaniels er ret sarte med at arbejde i varme. Bare andejagter i september med 12-14 grader går hundene betydelig hurtigere ned i tempo og halser voldsomt ifht jagter i rigtig koldt vejr. På jagt er det ikke til at vide hvornår det går løs, men når først det går løs kommer ænder og/eller fasaner jo hele tiden og hundene arbejder med apportering i måske en time, hvor der ikke rigtig er lejlighed til at stoppe og tage et dækken af. Selvfølgelig kan man gøre det, men det er lidt uhensigtsmæssigt. Det er vedcat blive moderne med neopren veste til vandarbejde og dækkener i "pauserne" når man står for. Jeg har endnu ikke set hunde kolapse pga overophedning/dehydrering, men jeg har set flere incl. mine egne gå sukkerkolde og jeg har måttet bære dem ud to gange. Det er naturligvis min fejl at lade hundene arbejde for meget, men det kan være svært at forudse - eller se komme. Mht overophedning og dehydrering (som følge af voldsom halsen pga varme) kunne jeg godt bruge råd til hvad man skal kigge efter. Jeg tror brugen af dækkener, sikkergedsveste, lifeguards (som jeg bruger) og neoprenveste vil tage til og at man skal passe lidt på. Hundene har det jo varmt nok så længe der sker noget Bonnie med lifeguard vest. Den beskytter og varmer,
-
Super ide. Jeg elsker den slags strukturerede research tiltag. Da vi for mange år siden skulle have hund igen og børnene var i samme alder som dine lavede jeg sådan er score skema, hvor jeg listede en række egenskaber som: Størrelse, motionsbehov, behov for pelspleje, god til at være alene, let at træne osv. 10-20 egenskaber. Så satte vi os ned med børnene og snakkede om hvilke egenskaber var vigtigst og hvordan den hund vi skulle have var optimal på hver punkt - størelse fx. - min idealstørrelse var over 25 kg - børnene ville hellere nøjes med "som Tutte" = naboens Cocker. Så lavede vi en liste over relevante racer og scorede dem imod egenskaberne, hvor de kunne score op til 10 point på hver egenskab. Top 3 tog vi så ud og kiggede på - det var Springer, Dalmentiner og Norsk Elghund. Det blev så til en Norsk Elghund, men sjov nok næste gang - 10 år senere, blev det så til Springer , for da var jeg begyndt at gå på jagt. Held og lykke med projektet og tag børnene rigtig med med i sonderingerne.
-
Mange jægere bruger at have liggeunderlag med til hunden, når man er på trækjagt, hvor hunden typisk ligger eller sidder stille længe og kun apporterer i ny og næ. Det går fint. man er mere eller mindre det samme sted hele tiden. Når man er på det der hedder drivjagter, går man en hel den - typisk 5-10 km og så begrænser man nok hvad man vil tage med til hunden til lidt vand, mad, line, halsbånd. Man har jo også et gevær på 3-4 kg, patroner, måske skudte fugle eller harer osv. Er man med som hundemand og ikke har gevær med kan man naturligvis bedre tage lidt mere med til hunden. Det er mest her man ser dækkener anvendt. Hundemanden har kun hunden at forholde sig til og kan gøre lidt mere ud af det. det er ikke mindst derfor jeg og mange andre faktisk næsten hellere vil med som hundemand end som skytte med hund.
-
FT Spaniels står til "moderat", men jeg ville nu sige de er samarbejdende. Både FT Springere og FT Cockere står til 12-14 kg i størrelse. I virkeligheden er 80% FT Cockere nok 10-14 kg og 80% FT Springere 14-20 kg. Man skulle jo tro og mene, at når DKK laver sådan en liste, kan man som "uvidende" køber regne med i hvert fald faktuelle ting som størrelse og krav til pelspleje, mens de fleste nok godt ved at motionsbehov og temperament er vanskeligere at putte i kasser/præcise beskrivelser.
-
FT Cocker og FT Springer er samme beskrivelse og passer nok bedst på Cocker og jeg synes man overdriver aktivitetsbehovet
-
Er I tøsefornærmede eller hvad Anne og Miss_M Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvorfor, men måske er det bare en pige-ting.
-
Nej det gør den nu ikke. Erfaringer fra alle hårdt arbejdende hunde er jo velkomne, men alle erfaringer er jo ikke nødvendigvis brugbare på tværs af arbejdsområder. Der findes jo allerede Quick release halsbånd/karabinhager. Måske skulle man opfinde et Quick release dækken til jagthunde, så de kan sendes lynhurtigt på en anskydning uden dækken, selvom de sidder med dækken på
-
Der er måske også andre væsentlige forskelle på hvilke hunde der fryser eller ikke fryser end pelsen. Jeg oplever en korthåret hønsehund, som en ret robust og ikke særlig kuldefølsom hund, mens Vizsla forekommer langt mere kuldskær. Men det er også ret forskellige ejere og flere korthårede hønsehunde går måske i løbegårde til daglig end Vizslaer. Hvis man læser tråden gennem fra ende til anden er der vist en del modsatrettede observationer, så det er nok ikke helt enkelt - nok nærmere meget forskelligt, om hunde er kuldskære eller ikke - og om de udvikler kraftig vinterpels eller ikke osv. Mht. at bruge dækken kun i pauser og ikke mens hunden arbejder, er det jo ret let hvis man har en skarp adskillelse af dette, men på jagter er der jo ret kraftigt arbejde, når man går igennem og hundene søger foran jægeren. Når man står for, ved man jo ikke om der er/bliver arbejde eller pause. Bliver der skudt mange fugle, bliver der meget arbejde - lange og vanskelige apporteringer - og det ved man jo ikke på forhånd, så skal hunden være klar til at træde til hurtigt (og det skal den ved anskydninger) må den være uden dækken. Desværre har jeg flere gange set velmenende hundeejere give hunden dækken på - og når så situationen opstår, lade den arbejde på en anskudt fugl, mens den har dækken på. Så mener jeg der er en reel risiko for overophedning.
-
Jeg skrev: og hvis jeg forstår dig ret er din vurdering og erfaring at med en hund som din, med god underuld er dækken helt ude i hampen?
-
Mange jagthunde er jo ude mange timer, så det kan hurtigt blive tim mange timer med dækken på hvis trenden fortsætter og man kunne måske endda tænke at nogen ville bruge dækken til hunde, som er i løbegård når familien er på arbjede. Mht varmeregulering hvordan sikrer man sig mod overophedning, hvis man lader hunde arbejde med dækken på?
-
Det ville så svare til at man ikke skulle bruge langpelsede hunde til vandarbejde! Og isbjørne skulle også have et problem. Måske skal man ikke sammenligne heste og hunde på dette punkt - heste kan jo også svede og har således et totalt anderledes "varmeregulerings-system" end hunde.
-
Det må der være flere som kan tale med om, men mine hunde får bestemt vinterpels. De sover jo så også i relativt kølige omgivelser hver nat (minimum 12 grader) og er generelt meget ude om vinteren. Jeg oplever kun at de fryser ifbm. meget og koldt vandarbejde, hvor de skal sidde i ro bagefter. Det er ikke godt.