PBC

Mine 4 FT Springer Spaniel tæver er alle kommet i første løbetid i 10-12 måneders alderen. De er lidt mere pjattede i ugen op til - leger mere med hinanden og de tisser oftere end normalt. Jeg mærker ikke den store forskel på dem undtagen at de måske har lidt lettere ved at stresse. Men ellers "ignorerer" jeg løbetiden og håndterer, lufter og træner (dog kun lette ting som hunden kan godt) som sædvanligt.

"Kry" betyder i hvert fald kæphøj, lidt overmodig. Derudover er jeg enig med Louisen i at det næsmest lyder som om en Shiba Inu slet ikke er en hund. Den har i hvert fald meget lidt til fælles med hvad jeg ville forvente af en hund Min lillebror har haft 3 Chow Chower - og de skiller sig også en hel del ud fra mængden, men slet ikke på det niveau som beskrives her.

Men spændende at se hvordan du arbejder effektivt med impulskontrol. Det ser godt ud

Jeg tror du skal slå op hvad "kry" betyder, for du bruger det vist nærmest modsat, tror jeg I min bog betyder det nærmest "Kæphøj"

Der er jo også gået meget forud for den video jeg har lagt ud. Alt starter meget langsomt (der er tempo nok i hundene i sig selv), som du sikker har set på mine tidligere videoer af træning med Maggie (og Bonnie). Jeg misbruger jo Bonnie til at arbejde med for at lære Maggie Steadyness. Og jeg prøver selv at være rolig og behersket. Derfor roser jeg også rolig og behersket og giver bare alm foder som godbid. Jeg kan se at du roser ret voldsomt. det ved jeg ikke om er nødvendigt og befordrende, men jeg tror det faktisk ikke. En FT Spaniel behøver man vel egentlig ikke motivere til at arbejde? Jeg tør slet ikke træne som du gør, for så kommer der garanteret lyd på - og lyd er "Tak for idag", men jeg mener så heller ikke det er nødvendigt. Du kan se i alle videoer, at selvom Bonnie laver lidt - eller meget, er det faktisk Maggie jeg træner hele tiden. Bonnie er figurant. Jeg oplevede et væsentlig niveauskift i Maggies ro, da jeg blev klar over at jeg ikke skulle kigge på hende - og til min overraskelse blev hun sidende, selvom jeg ikke holdt øje med hende - træneren holdt øje og gav mig signal, hvis jeg skulle rette Maggie. Som sagt kan man træne det hjemme foran terrassevinduer eller lignende som spejler. Jeg gør det faktisk hver dag, når vi kommer hjem. Hundene skal sidde foran døren indtil jeg giver tilladelse til at gå ind. Jeg ser ikke på dem men kan holde øje i glasset i dørens nederste felt og reagere hvis en af dem ikke bliver sidende. Hundene må tro jeg har øjne i nakken

Det du kalder impulskontrol, kalder jeg vistnok steadyness - altså at hunden kan bevare roen i en række situationer - især mens der falder vildt, andre hunde arbejder og også i tumult lignende situationer, som kan ske på jagt, når en hund kommer tilbage med en anskudt fugl, mens man netop er ved at skyde til en anden fugl og nabojægeren også forsøger at få kontakt, fordi han skal have hjælp til en skudt fugl. Her skal hunden bare følge seneste ordre og når den returnerer med fuglen sitte og vente uanset hvad der sket - og selvfølgelig beholde den hentede fugl i munden - den var jo anskudt og ville løbe, hvis hunden smed den! Jeg viste en lille video forleden som jeg kaldte leg, arbejde eller træning med apportering med Bonnie og Maggie. Og det er naturligvis leg, men det er også en situation, hvor jeg øger tempoet igennem de ca 4 minutter det tager - og hvor jeg altså forsøger at få begge hunde til at kun gå igang med noget nyt når jeg tager øjenkontakt og giver signal. Jeg forsøger at undgå at kigge på en hund, hvis ikke jeg har en ordre til den, men forventer den gør som den har lært. Jeg tror at netop øjenkontakten er alfa og omega i "steadyness". Hvis du aldrig giver en ordre (tilladelse) før der er øjenkontakt, er risikoen for at den antager at et ord eller en tilfældig bevægelse er en ordre/tilladelse noget mindre. Det er noget jeg først er blevet fuldt opmærksom på da jeg tog træning hos en privat og meget erfaren hundefører, for at prøve at komme op på et nyt og bedre niveau med Maggie. Så jeg har ikke helt lært det endnu, men træner Ofte når jeg har smidt en dummy og hundene sitter stor jeg og fægter lidt med armene og peger i for skellige retninger og går lidt rundt. Først når jeg tager øjenkontakt til en af hundene og samtidig peger og giver verbalt signal, må den apportere. Det er denne video jeg taler om hvis ikke du har set den:

Jeg synes nu det lyder som om du har mægtig godt fat i det. Al rom blev jo ikke drukket på en dag

Jeg synes det du gør lyder rigtig fint. Det vigtige er at hun stopper og giver kontakt, når der sker et eller andet - en fugl der letter, hvis der skydes tæt på (det gør der jo nok ikke på dine gåture) eller hvis du kaster en dummy fx hen over hovedet på hende. Jeg fløjter også stop og vil have den ned at sitte, men det vigtige er at den stopper bevægelsen fremad straks - om den smæk-sitter i samme moment er ikke så afgørende. Man træner nok mere sit (og smæk-sit) for at undgå at den trækker 1-2 m frem, når der sker noget. Så man (jeg i hvert fald) kan sige at man træner sit, for at sikre at hunden faktisk stopper. Rigtig mange FT folk lader deres mere erfarne hunde blot stoppe (stående) og give kontakt, før de får lov at gå videre/får ny ordre. Så sit er mere et middel end et mål. Jeg bruger meget på gåture, når hundene går løs i nærheden af mig, at kaste en dummy og fløjte sit lige efter. Den hund der først stoppede, får apporten. Jeg ved ikke om de forstår det helt, men Maggie er blevet ret hurtig til at stoppe og sitte. Og til Bonnie store fortrydelse får Maggie snart flere apporteringer end Bonnie. Man kan jo altid favorisere den ene, ved at kaste når den i forvejen giver kontakt. Så hvis Maggie lige har "vundet" 2 apporteringer kaster jeg den næste, så Bonnie får en bedre chance - og omvendt . Hvis ingen af dem ser hvor dummyen lander, giver det en mulighed for at træne dirigering (hvis man selv præcist ved hvor den ligger) - eller "søg apport" hvis man ikke er sikker på hvor den ligger. man kan også lade den ligge og tage hundene på plads og efter at have gået lidt (20-30 m) gøre det samme - dirigering eller søg apport. Jeg prøver altid at være uforudsigelig. Det giver kontakt og opmærksomhed.

Dejlig arbejdsglæde og engagement. Og et fint resultat så vidt Jeg træner stop og sit ret anderledes og (næsten) altid ude og på relevant jagtmæssigt terræn. Jeg går ikke op i smæk-sit overhovedet, men jeg smider oftest apporten før jeg giver stop signal - for hunden skal jo sådan stoppe spontant, når der lyder skud, hvis den jager noget op og hvis noget falder. Så hvis man ønsker spontan stop, må man vente med signalet og give hunden en chance. Jeg træner udelukkende for sjov og for det jagt og prøve relevante - og smæk-sit, ser måske smart ud, men det er ikke mere effektivt end stop og øjenkontakt, så man kan give næste "vejledning". Hvorfor ønsker I smæk-sit?

Fine øvelser. Dejligt at se entusiasmen!

Jeg tror Retrievere hitter fordi de er så flexible. Det er ikke mere synd for en Retriever at kede sig ihjel end for en hvilken som helst anden hun, men visse hunde lider formentlig mere ved at kede sig end andre. og med det TS skriver synes jeg egentlig den debat er lidt malplaceret her.

Jeg tror nu at langt de fleste af de nævnte racer også vil sætte mere pris på et liv hvor de bruges til noget, bliver aktiveret og leget med, får lov at løbe løs og udforske verden, gå lidt på jagt efter mus mv. De fleste af de nævnte racer stammer jo tilbage fra aktive brugshunde og for terriernes vedkommende jagthunde. De skal have lov at jage - om det så kun er mus, fluer og bolde. Jeg vil gå så vidt at ingen hund får et tilstrækkeligt godt liv hvis den altid føres i snor og aldrig trænes til noget eller ikke aktiveres og leges med. Labrador eller andre racer.

Er du opmærksom på at når du har givet stop/sit kommando, skal du forvente den bliver efterkommet - og ikke holde øje med hunden. Hvis du kigger på den, vil den jo vente en ny ordre og stresse, hvis du ikke kigger på den, forstår den at den ikke er på nu. Hvis man ikke kan undlade at kigge, kan man evt prøve at finde et sted hvor der er en stor rude eller lignende som spejler - terrasse parti - eller lignende, så kan man kigge væk fra hunden og alligevel se den - og stille og roligt korrigere, hvis den skulle gå. Undskyld til TS for OT, et kort øjeblik

Jeg ved ikke om jeg forstår dig rigtigt. Vi diskuterede ikke om det skulle være brugshund = politihunderacer/tjenestehunderacer, men om det, hvis man vælger en Labrador eller Golden, skal være en brugshund (primært avlet til apportering og markprøver) eller de mere moderate modeller/linjer, som avles til udstilling og i mindre grad til jagt. Der er også nogen som prøver at avle hunde der kan klare sig i begge dicipliner, men ofte lægger de nok mest vægt på den ene del. For Golden knytter den mørke farve sig mest til brugslinjer, mens deciderede udstillingshunde er meget lyse, meget store/tunge. For labrador er der ikke nogen egentlig opdeling, men man siger at da den brune farve fra starten var udelukkende udstillingshunde, er det svært at få en virkelig super brugshund i den farve, men mange vil påstå at de findes. Til familiehund tror jeg ikke det har så stor betydning, men jeg ville stadig kun købe en hvalp efter hunde som har præsteret på krævende prøver - uanset om det er apportering eller rally eller andet. Det sikrer i min optik et godt temperament, fremfor hunde der helt primært avles til at vinde udstillinger.

Ja vi er jo uenige herinde. Nogen mener at hunde der primært er avlet med brug for øje bliver de bedste hunde - også de bedste familiehunde og andre mener at man skal holde sig fra hunde avlet primært til brug. Hvad gør man så som vordrende hundeejer? Jeg vil sige, tag ud og mød hundene på træningspladser (dch, retrivernes kurser osv.), special klubbernes træf og tal med ejere og hunde. Eller vælg en race som ikke er opdelt i linjer, som primært er brugshunde og linjer som ikke er. Flatcoated Retriever er ikke så opdelt som de andre og der findes linjer som er både og - det gør det lidt lettere. En smuk og dejlig hunderace, som bliver lidt sent moden, hvilket bare er dejligt - især hvis man ikke går og venter på at have en færdig brugshund. Toller er vist heller ikke opdelt, men lidt mere livlig end andre retrievere - men jo også lidt mindre. Welsh Springer er også en fin race som ikke er opdelt og der er ikke mere jagt i end at det er til at håndtere, hvis man er lidt opmærksom på det.

På træningshold hvor vi træner FT Spaniels snakker vi ikke om at lege, men hvis det jeg viser er delvis leg praktiserer vi det. Vi snakker om at hunden er eller har en kop fuld motivation og arbejdslyst - at at hvis vi fylder mere i løber det over og hvis ikke den er fuld går tempo og indsats ned, så det handler om at holden den så tæt på fyldt hele tiden som muligt. Så taler vi om hvad der fylder i koppen og hvad der forbruger af koppen. Fvf og bliv sidende er øvelser der koster lidt, mens kendte øvelser som hunden nyder og mestrer (lette apporteringer af populære dummyere fx) fylder i og apportering at vildt fylder også i, hvis hunden kan lide det. Har man en hund, som ikke bryder sig om fjer og pels - er det naturligvis ikke noget der fylder i, hvis man bruger det. Trækkelege, løbelege, vildt og voldsomt-lege og æresrundelege undgår vi generelt. Det er fylder mest og hurtigst i koppen er søgetræning, hvor der er fært. Her kan det faktisk være formålstjenligt, at lave små pauser i træningen med lidt fvf og stop osv. (i min video bruger jeg jo også stop og bliv evt med dummy) for at undgå at koppen løber for meget over (og hunden bliver for varm i hovedet). Selvfølgelig skal man også have lov at køre helt op for sjov indimellem, men det er så bare for sjov. Ikke som belønning eller som en del af træningen, bare for sjov. Det er vel grundlæggende det der sker på jagtdage, hvor halvdelen af tiden bruges på søg. Sjovere bliver livet vist ikke for en FT Spaniel.

Er dette leg, arbejde eller træning? For mig er det det hele og mit indtryk er at hundene gladeligt fortsætter længere end jeg orker. Det er ret tydeligt at Bonnie gerne ville fortsætte [video=youtube_share;Op4n5-0GvjA]

Jeg tror det er en udbredt misforståelse at hunde, som ikke avles til at arbejde, er bedre familiehunde. Jeg tror det er stik modsat. For at være en god brugshund skal hundene være stabile, mentalt og fysisk sunde. Det betyder at de oså vil blive gode familiehunde. Det var jo netop Retriverne af arbejdslinjerne, der blev baggrunden for den enorme og velfortjente popularitet racerne opnåede. Alsidigheden og den store tilpasningsevne kombineret med stabil og god mentalitet er basis for disse racers succes.

Interessant tråd at læse. Især hvor forskellige hundene er. Jeg har ikke noget egentlig input, da jeg jo ikke træner det der debatters i denne tråd, men sjovt at man her arbejder med at sætte hundene op til at arbejde, mens jeg tror mange jægere (jagthundeførere) prøver at få hundene til at bevare roen på trods af at hundene er mega opsatte på arbejdet. Sådan oplever jeg i hvert fald, at det er at arbejde med FT Spaniels og jagttræning.

Ja når spredningen er så stor som tilfældet er her er det vist nærmest umuligt at komme med relevante råd. Det bliver vist mest egne, personlige præferencer så. Det blev mine i hvert fald Men hvis I er flexible, bliver i jo bare glade for den hund i får. Jeg vil så blot fraråde racer som har mange sundheds problemer og racer med meget stor drift - de fleste jagthunde og meget driftige hyrdehunde, vogtende hunde og reserverede racer, når i nu gerne vil have en hund alle kan snakke med. Hvis i går videre med Golden, vil jeg tilråde at finde en lidt mindre model af brugs linjer. Apporterende hunde, har ikke stor jagtdrift, blot stor lyst til at apportere, så de er ikke vanskelige at kontrollere, normalt - i modsætning til stående, stødende og støvende jagthunde, som ofte vil "derudaf".

Jeg tror det er helt overflødigt med dækken så længe i er i bevægelse. Dækken vil kun være en ulempe. Og det gælder uanset vejr.

ingen hunde bør have problemer med at være alene en sjælden gang i flere timer, blot er det naturligvis vigtigt at man træner det langsomt op selvom man egentlig ikke har noget at bruge det til fra begyndelsen. Så lad med vilje hunden/hvalpen være alene hjemme mens i handler osv. så den er vant til det. Jeg synes egentlig resten af det du siger stemmer ganske godt overens med de racer jeg foreslår. Man skal selvfølgelig tænke på at trimme og klipperacer koster lidt mere i vedligehold, hvis man ikke selv kan klare det, men man slipper også for en del hundehår i hjemmet - og netop hvis det at ligge og hygge i møbler og putte er ofte forekommende, ville det tælle for mig. Jeg mener også alle racerne jeg nævner er rimelige at træne - og ikke har så meget jagtinstinkt at de er svære at holde hjemme / tæt på når man går tur. Man skal du måske lige spørge race-kendere lidt mere om dette. Airedale kan måske godt have en del jagtinstinkt i visse linjer. har i prøvet DKK's nye "Find din hund side" http://koebhund.dk/kb/hvalpeliste/list om ikke andet er der jo inspiration og underholdning

Når I er så meget hjemme behøver i ikke at tænke på at anskeffe en race som er god til at være alene hjemme - frit slaw på alle hylder, vil jeg mene 1-1½ times gåtur/beskæftigelse med hunden dagligt, mener jeg også betyder at der ingen begrænsninger er. I hvert fald er det mere end nok til mine FT Springer Spaniels, som vistnok hører til de mere krævende på dette punkt. Mange dage er det 4x15 minutter, hvor de kan løbe løs - og det er så suppleret med et par gange træning af 30-60 minutter i ugen - eller jagter i jagttiden. Og en "Putte" hund. Jeg det vil de fleste hunde vist gerne. Jeg ved ikke om der er racer som generelt ikke bryder sig om det, men jeg ville nok tage hensyn til størrelse, pels/fældning/snavs. En mindre hund er naturligvis lettere at håndtere i møbler og på skødet end en stor. Mht omgang med de store hunde i familien, ville jeg blot vælge en robust race som er kendt for at være godt til at omgås andre hunde. Alt taget i betragtning ville jeg nok kigge efter det man kunne kalde mellemstore hunde som Lagotto, Stor pudel, Airedale terrier, hvis man skal tage hensyn til fældning og er man mere til hunde som ligner naturlige hunde Lappisk hyrdehund, Islandsk hyrdehynd eller andre hyrdehunde i størelsen fra 45 cm / 15 kg og op til 55 cm og 25 kg. Men skal i dyrke nogen form for træning? Er i meget aktive og forventer hunden er med på hvad som helst? Skal hunden gå løs og vil i forvente at den "automatisk" bliver tæt på jer? Hvor vigtigt er det at den bliver lydig - er samarbejdende? Er det lidt mindre vigtigt med samarbejde - hunden skal til gengæld have udtalt personality? Vil I helst have en almindelig kendt race eller noget specielt?

Dyp, så er jeg mere enig. Ja, en svømmetur på 30-50 m så er mine Spaniels også gennemblødte. Det er de langtfra efter 20 minutters luftning i lidt regnvejr. Selvfølgelig kan de blive gennemblødte, hvis de er ude længe nok. På en jagtdag fx. Men på en 20 minutters luftetur bliver de måske gennemblødte på visse udsatte steder men den største del af kroppen er oftest tør. Jeg ved det med sikkerhed for jeg ynder at frisere dem efter den slags lufteture. Man får mere hår med, når pelsen er lidt våd. Men hvis men kører fingrene nedefra og mod hårene er hunden tydeligvis både varm og tør på flanker, lår og øverste del af bryst og hals, hvis ikke de også har løbet i højt græs. Jeg forstår altså ikke den sammenligning med fugle (med fjer ikke pels) som bliver smurt ind i olie - og en våd hundepels evne til at isolere. Sorry. Jeg tror ikke mine Spaniels vil kunne give den fuld skrue i over 30 minutter på en dag, hvor der er 30-32 grader i skyggen. Jeg ved så heller ikke om vi fortstår det samme ved fuld skrue (galop i min verden). Bare et slip, som i en markprøve på 15 minutter, i 15 grader i tidlig Oktober, så gisper og halser de og går ned (i trav) i tempo. Det højeste jeg byder dem sådanne dage, er 10 minutter langsomt trav ud til åen (små 2 km) - badning i 15 minutter - og 10 minutters langsom trave tur hjem, så er de rimelig brugte - om end ikke overophedede pga badet. De kunne måske godt klare mere, men jeg træner ikke den slags dage. Jeg venter til om aftenen - eller træner tidligt om morgenen, når vi har hedebølge.

Jeg har hørt det samme om isbjørnens pels - og visse andre pelsdyr som lever i og ved vand - odder, bæver osv. Jeg er ikke sikker på jeg nogensinde har hørt det ifbm hundepelse, men derfor kan det jo sagtens være tilfældet. Visse racer er jo nærmest skabt til vandarbejde - newfoundlænder, labrador, Cheasapeake Bay Retriever og Irsk vand Spaniel. I virkeligheden er fedtlaget - spæklaget måske endnu vigtigere end pelsen? Pattedyr som lever helt i vand (hvaler mv) har jo ikke pels, bare tyk skind og stort spæklag, men de der lever delvis i vand og delvis på land vel ofte har en god pels og væsentlig mindre spæklag - vel nok fordi spæklaget ville være for tungt at slæbe rundt på på lands, mens en tør pels ikke vejer nær så meget. En Spaniel - i hvert fald en FT Spaniel, har ofte meget lidt fedtlag og en middelmådig pels til vandarbejde - sammenlignet med en Labrador. Da den skal kunne bevæge sig meget og hurtigt på land vil en øgelse af fedtlaget ikke kunne komme på tale, men en bedre pels, mener jeg godt man kunne avle efter. Det ville give bedre mekanisk beskyttelse (også af halen) og gøre hunden mere egnet til vandarbejde. Jeg tror den gode pels er ofret på markprøve-alteret, desværre. Man behøver ikke en god pels for at gå optimalt på 2-3 slip til en markprøve.