Sitto
-
Antal indlæg
7.325 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
38
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Sitto
-
-
Kæmpe kram herfra
:ae: -
Som du selv skriver, så er det kun dig der ved om både du og Oliver trives som jeres liv ser ud. Men du er ikke alene om at have en hund der skal tages hensyn til
Vi har selv Zazu. Hun er 3 år gammel og blev fundet på gaden i Rumænien som lille hvalp. Hun kom til Danmark da hun var omkring 4 mdr og flyttede hjem til os efter få uger i pleje. Som hvalp havde Zazu alle forudsætninger for at blive en helt normal hund - selvfølgelig var hun lidt tilbageholdende/usikker, men hendes baggrund taget i betragtning var det forventeligt og helt ok. Hun var stadig glad og nysgerrig. Og bortset fra dét var hun som hvalp ganske uproblematisk.
Som Zazu blev ældre kom udfordringerne snigende, stille og roligt. Hun begyndte at blive udadreagerende. Først særligt overfor andre hunde, så overfor gæster herhjemme, hendes usikkerhed overfor børn blev værre osv. Det eskalerede stille og roligt. Vi havde to adfærdsbehandlere ude og fik hende tjekket hos Magtor flere gange, vi var også forbi vores gamle dyrlæge som dog ikke formåede at stille den rigtige diagnose. Indimellem skete der fremskridt og pludselig blev vi kastet jeg ved ikke hvor mange skridt tilbage igen uden jeg kunne finde en årsag. Hendes stressniveau var svingende og jeg kunne slet ikke finde et mønster i hvorfor hun den ene dag kunne håndtere ét og den anden dag slet ikke kunne magte det.
Vi har været igennem et længere forløb hos vores nye dyrlæge med undersøgelser, røntgen og CT scanning og har idag fundet ud af at Zazu har og har længe haft ondt; hun har spondylose i ryggen og en sammenvoksning ved bækkenet som bl.a giver smerter i hendes højre hofte. Zazu får idag fast smertestillende hver dag og jævnligt massage. Zazu er en svær hund at læse hvad angår smerter, hun viser det kun i sin adfærd - ingen fysiske symptomer.
Med det smertestillende er Zazu i det store hele en velfungerende hund som også har fået stressniveauet ned. Men hendes erfaringer med at have ondt har også sat sine spor ift hendes adfærd. Hun er desværre blevet 'god til' at være på forkant med at passe på sig selv og råber hellere røv for at være på den sikre side. Hun husker dårlige episoder og gemmer på dem jeg ved ikke hvor længe - hun glemmer ikke bare.
Zazu kan sagtens mødes med andre og gå ture, hun kan komme til træning osv uden problemer; her ved hun der er andre hunde og hun er forberedt på det. Men at møde en hund pludselig på en gåtur kan hun oftest ikke overskue. Her svinger det så lidt igen hvor stort overskuddet er, men så vidt muligt går vi ikke ture hvor vi møder andre - kun på små træningsture, men ikke almindelige gåture. Zazu bliver aldrig en hund vi kan tage med befærdet steder, det stresser hun alt for meget over. Vi kan ikke have en masse fremmede mennesker der kommer ind i hjemmet, dem som kommer her er folk hun rimeligt godt kender eller som jeg ved har overskuddet og tålmodigheden til at lade hende falde ned. Vi begrænser generelt meget vores besøg her i hjemmet og børn er helt udelukket.
Zazu kræver visse hensyn, ift din Oliver kan jeg dog godt se at vi stadig er sluppet billigt idet Zazu slet ikke hænger sig i rutiner i hverdagen, dem kan vi ændre som det passer os. Men så længe vi tager de hensyn som Zazu har brug for, så er hun absolut en velfungerende hund og en fantastisk én af slagsen :hjerte: for os får vi mere igen end vi giver afkald på.
Det er kun dig der kan vurderer om de ofre du laver for Oliver er det værd. Trives du med jeres hverdag, så fylder din hund ikke for meget. Det er dit liv, din hund og dig der skal trives med det. Hvad andre mener er fuldstændig underordnet
men står du omvendt en dag og ikke kan overskue det mere og synes det er mere træls end det er en glæde at have hund, så ér det altså ikke en skam at erkende det og lade Oliver få fred. Oliver skal være SÅ lykkelig for at være havnet hos dig, du kæmper virkelig for ham. Jeg synes du er mega sej! Men det vil du også være selvom du en dag evt synes du ikke kan holde til det mere. Det er en fair og ærlig sag; det ér nemlig en udfordring og kan være hårdt at have en hund som kræver at man planlægger sin hverdag i sådan en grad. Men med alle de tanker du gør dig og alt det du allerede har gjort for Oliver, så er du en ansvarlig ejer uanset hvad du beslutter dig for i sidste ende -
Ja, din hund skal altid være under kontrol - indhegning eller ej.
-
Jeg skal til træning i aften, men først er jeg føl på et hvalpehold. Der plejer Elton at være i bilen, men nu er det jo lige pludselig blevet varmt. Jeg har tænkt mig at forsøge med at finde en plads i skyggen, og have vinduerne helt åbne og bagsmækken på klem. Men hvis ikke jeg kan finde en plads i skyggen overvejer jeg at have et lagen med.
Kan det være godt nok? Og hvordan skal det sidde for at have den ønskede effekt?
Jeg havde mine til at vente i bilen både fredag og lørdag nogle timer - vinduerne var rullet helt ned, bagsmækken stod på klem og jeg havde dækket deres bur af for det værste sol (men stadig så der kunne komme masse af frisk luft ind selvfølgelig) - der var absolut ingen problemer med varmen
jeg tjekkede til dem flere gange og de havde det på intet tidspunkt for varmt. Så det ville jeg ikke være bekymret for og slet ikke hvis du finder en plads i skyggen. Er du ret nervøs for en varm bil - som jeg selv er - så tænker jeg også, nu du er på træningspladsen, at du lige kan gå hen og tjekke til ham. Det beroliger i hvert fald mig, at jeg lige kan tjekke til dem indimellem så jeg er sikker :blink:
-
I går kunne min smukke hundepige være blevet 3 år.
Jeg forsøgte at distrahere mig selv med hygge med min familie i Nordjylland, zootur med ungerne og min barndomsveninde og klip og vask af hendes kuldbror Arne, som bor ved mine forældre... Og alligevel endte jeg med at græde mig selv i søvn, selv om det stort set ikke havde fyldt i løbet af dagen.
Det er snart 5 måneder siden at Lily forlod mig. Savnet er der stadig, sorgen er ubærlig men det er dog blevet lettere at nyde minderne om de dejlige tider vi har haft og der er endda uger hvor jeg slet ikke græder over hende mere - i hvert fald ikke med tårer.
:ae:
-
Lidt billeder fra i mandags :hjerte:
-
Willa har haft en flåt og Elliot har haft en flåt her. Så jeg skal have besluttet mig inden længe. Efter bravecto er kommet på recept kommer der også udleveringsgebyr på... Til gengæld slipper deres gravide ejer for at stå og fedte med bayvantic hvis det er....
Det er selvfølgelig en fordel ift graviditet. Så kan du jo evt bare køre dem på Bravecto indtil efter fødsel. Ellers kan jeg putte Bayvantic i nakken på dem, jeg kommer jo alligevel hele tiden rendende med mine skravl af hunde til behandling
-
Jeg har overvejet bravecto - og gør det stadig. Men ja jeg plejer at bruge bayvantic i højsæson og diverse alternativt i lavsæson. Og jeg køber nemlig 4ml pipetterne og deler dem ud til hundene... Så der er jo også noget økonomisk i det. Dog reagerer Oscar uhensigtsmæssigt - han bliver meget følsom i huden og jeg har overvejet bravecto til ham alene...
De har ikke fået noget endnu, fordi deres ejer er ubeslutsom....
Det er nemlig det, Bravecto bliver ret dyrt til 4-5 hunde ift når man "snyder" og køber de store Bayvantic pipetter
så hvis de andre ikke reagerer på det, og det ikke skal blive alt for dyrt, så var det da en mulighed kun at give Oscar Bravecto og så fortsætte med Bayvantic til de andre. Det er i øvrigt også kun få dage siden vores fik, der fandt jeg nemlig den første flåt.
-
Jer der bruger bayvantic: Jeg har 3 stk pipetter liggende til hund 25-40 kg som jeg gerne vil af med. Porto + en halvtredser til godbidder som Aslan ville blive glad for... Pris på pakken: 335,- og udløbsdato 2019.
Den vil jeg gerne købe
-
Vi bruger Bayvantic. Har forsøgt at skifte det ud med kemifri alternativer bl.a æblecidereddike, hvidløg og noget til at spraye på pelsen inden gåtur (husker ikke lige navnet) - ingen af delene havde nogen særlig virkning. Så på trods af at Bayvantic er gift, og jeg ellers går meget op i hvad der fyldes i og på mine hunde, så er det nu engang det som holder flåter væk herhjemme, og eftersom jeg aldrig har oplevet en allergisk reaktion på det, ja så vil jeg hellere bruge det og så undgå flåter og dermed de flåtbårne sygdomme.
Vi har ingen vandhunde og jeg køber pipetterne til de store hunde. I én pipette er der til vores fire hunde og dermed bliver det pludselig meget billigt
så prismæssigt vil Bravecto også være meget dyre for os. De får det fra april-august/september. Vil heller ikke bruge det mere end højst nødvendigt, derfor er de "kemi-fri" i slut efterår/vinteren.
-
Det seneste jeg har købt er 24x 800g vådfoder, en pose tørret lammelunger, en pose "sushi-rolls", lakseolie, en pose hestehovedhud og to nye aktiveringslegetøj samt smidt en bestilling på 4x nye halsbånd
-
:hjerte:
-
Og han ved det
Manden er også faldet pladask, idag sagde han at han havde besluttet vi skulle være terrier mennesker for altid
Ville ønske jeg kunne sige han gerne ville hilse på Liva, men tror det ville medføre en mindre høreskade for alle
De kan noget der der yorkier ift mænd. Man skulle ellers tro det var lidt af en 'tøsehund' men Michael er jo også fuldstændig forgabt i Liva! Det eneste tidspunkt han siger at hun er min på, det har været som fx de her tre nætter hvor hun skulle ud med diarre hver 2. time
men derudover er hun hans hund hvis man spørger. Og når jeg siger hun er for tyk så bliver han meget fornærmet :klap: Michael mener også vi altid skal have i hvert fald en Yorkshire terrier.He he nej så er et møde nok bedst at lade vær med, Liva er nemlig ikke typen der lader det gå ubemærket hen hvis nogen gør af hende
-
[ATTACH=CONFIG]132286[/ATTACH]
Gibbs vækket os tidligt, han syntes vi skulle lege.. Han var gudskelov til at overtale til at legen kunne foregå liggende i sengen
Liva & jeg er altså forelsket i Gibbs
Hold nu op han er kær! -
Tillykke med hende. Hun ser virkelig kær ud! :hjerte:
-
p.s. Det lyder underligt at støde på kattelort, da katte altid dækker det til.
Når vores har held med at finde kattelort så er det i højt græs eller i det lille stykke jord der ofte er langs hække. Der er det bare lige dækket til med jord, så hundene kan i løbet af 0,5 snuse sig frem til det og få det gravet fri.
-
Fandt lige en hund som jeg kunne 'misbruge' til træning
kom kørende hjem i bil og så en Golden sidde ude i sin indkørsel gaden ved siden af os. Normalt ville jeg aldrig bruge en løs hund til at træne på, men lige den her ved jeg aldrig går uden for indkørslen og gør den endelig det mindste antræk til det så kalder ejeren den hen (som var ved at rode ved sin MC i indkørslen). Og skulle den endelig komme over, så er det den sødeste og roligste hund - så no harm done. Men som sagt har jeg aldrig oplevet andet end at den er blevet siddende og ejerne er yderst søde og ansvarlige. Så jeg skyndte mig hjem for at hente Zazu og gå en tur forbi huset. Da hun fik øje på den (det er længe siden hun sidst har set den og hun har set den så få gange at hun nemlig ikke forbinder det hus med en hund) hoppede hun frem i snoren og gøede. Hun gøede 2-3 gange, opdagede at hverken jeg eller hunden overhovedet reagerede på hendes show (jeg forholdt mig helt passiv uden at forsøge at stoppe hende, SELVOM ejeren stod i indkørslen og kunne tænke "Kæft en tosse med en ustyrlig hund"
) - så stoppede hun op, kiggede på hunden og vendte sig om og kiggede på mig; ros og godbidder og så satte jeg mig på hug ved siden af hende og sådan sad vi lige et par minutter og kiggede på hunden, hver gang hun kiggede på den så fik hun naturligvis ros og godbidder og bagefter kunne vi i fred og fordragelighed gå videre. :5up:Jeg kan helt klart mærke at hun meget hurtigere finder roen når jeg hverken korter snoren ind eller aktivt forsøger at stoppe hende. Det har - og det ved jeg jo godt! - modsatte effekt, det sker bare så automatisk, fordi hun er en smule pinlig
men hun bliver jo egentlig kun ved med at være pinlig i længere tid når jeg gør det. Så det er ris til egen røv. Jeg har siden jeg oprettede denne tråd ikke gået ture, uden at sige til mig selv at jeg skal forholde mig passivt når hun skaber sig, uanset hvor åndssvagt folk så end måtte kigge på mig. Og jeg har indtil nu husket det på alle gåture. Så det går fremad. Ja det er jo egentlig ikke så meget træning af Zazu det her, det er vidst mere træning af mig..... Og så har jeg med Ninjamors forklaring på hvorfor hendes adfærd er så forskellig fra træning til gåture, fået en langt bedre forståelse for hendes reaktion og det har uden tvivl fjernet den frustration jeg havde omkring det, som jo heller ikke har ført noget positivt med sig. Jeg var en anelse ved at miste modet med at få hende til at opføre sig pænere på gåture, fordi jeg manglede forståelsen for hvorfor hun dog ikke kunne koble træningen fra træningspladsen og til gåture. Så med en forståelse for hendes reaktion, et spark i røven til mig selv og en opsang inden hver gåtur, så er vi fulde af optimisme og lyst til at fortsætte vores træningsture!
-
nej det var nok forkert formuleret. Jeg mener bare at uanset om man er meget hjemme er det vigtigt at træne hvalpen tidligt i at være alene.
Det er jo netop derfor 3-4 ugers ferie anbefales: til alene hjemme træningen. Lad hunden falde til de første dage og start så langsom op. Og så enten kortere dage efter ferien eller en hundepasser nogle timer om dagen således en 12 ugers hvalp ikke skal være alene 8-9 timer. Men den er jo alene i ét eller andet omfang fra rimelig kort tid efter hjemkomsten, hvor man begynder på træningen og så øger tiden gradvist.
-
Kunne ellers være hyggeligt :blink: Jeg/vi har nemlig ingen hunde-/hundemenneskevenner
Med tiden kunne det jo være det blev muligt at vi kunne gå nogle ture sammen
-
Jeg vil godt gå lidt imod strømmen. Jeg tror det er meget vigtigt at træne den helt unge hvalp i at være alene. Ikke lige den første uge måske, men så snart hvalpen er tryg ved omgivelserne, skal man starte.
Jeg kan ikke dokumentere det, men jeg tror at hvalpe som aldrig har været alene når de er fx 4-5 måneder kan have meget svært ved at lære det, men hvalpe, som tidligt har erfaret at det ikke er farligt, bliver rigtig gode til det.
Så tag så meget ferie som muligt, men træn at være alene hjemme tidligt og ikke for lidt
Hvorfor mener du at du går mod strømmen? Der er da vidst ingen der anbefaler at hunden skal være 4-5 måneder før den skal være alene. :hmm:
-
Det var da sjovt
Ja, jeg synes også han er rigtig dygtig, det er også ham jeg har brugt som hvalpetræner til begge mine hunde. Jeg bor kun 3 km fra ham, så det er så praktisk. :blink:
Hvis ikke det var fordi vores hunde bøvlede med det samme kunne vi jo øve os sammen.
Ha ha jeg tænkte faktisk lige netop da jeg hørte I trænede derude og så nok boede i nærheden, at så kunne vi måske være behjælpelige med hinandens træning - indtil jeg lige kom til at tænke over hvad vi egentlig træner
det ville nok ikke være den helt store hjælp for nogen af os -
Spændende og lærerig tråd - Nellie står nemlig i samme situation, undtagen at hun ikke er kommet helt så langt som jeres endnu.
I forgårs var vi til hundetræning - tematime netop om passage af andre hunde (ved Jan Vestergaard). Jeg følte mig faktisk lidt fjollet, for Nellie opførte sig eksemplarisk og havde faktisk udelukkende fokus på mig - som I også beskriver; til træning er det meget lettere.
Men vi kom alligevel hjem med nogle gode guldkorn, fx det med at man skal passe på med sin egen reaktion. Det med automatisk at forkorte snoren når der sker noget man tror hunden vil reagere på fx.
Det et ikke så let her, for jeg øver samtidig også gå pænt med Nellie, indtil videre træner vi bare op og ned af fortovet ved siden af vores hus. Igår var der nogle hunde i en have på den anden side af vejen som hun reagerede på (bjæf og rejse børster), men efter kort tid tilbød hun øjenkontakt til mig og fik vældig ros. Hun er en god hund, bare lidt sær.
Det skal siges, at indtil nu har hun gået med flexline på grusveje og ikke i by, og her var det let at ignorere problemet, men nu VIL jeg altså have styr på det!
Ej hvor sjovt at I træner derude, så mødes vi måske en dag. Det er ham vi har brugt som adfærdsbehandler 2. gang og vi går stadig derude til tematimerne 'passage af andre hunde' indimellem
som sagt gøer Zazu heller ikke rigtig derude, men det giver hende en masse positive oplevelser med andre hunde, så jeg kommer stadig til dem. Han er rigtig dygtig Jan, han har virkelig hjulpet os :5up:Edit. Jan har selvfølgelig også sagt det mange gange til timerne at man IKKE skal korte snoren ind. Men det sker altså ofte pr. automatik synes jeg
så jeg tror det er en god ting at minde sig selv om hver dag. -
Mange tak for en meget fin og lærerig beskrivelse Ninjamor, det skal prøves og jeg kommer med flere spørgsmål hvis der dukker mere op
Og til Sitto fed tråd og beklager jeg måske har spammet tråden lidt
Du spammer bare løs. Det er kun rart at man ikke er alene med sådanne problemer. Så brug du endelig tråden til at spørge løs i - jeg kan helt sikkert også få noget ud af de ting du spørger om og de svar som du får :5up: så hold dig endelig ikke tilbage
-
Jeg kender godt det med, at jeg næsten stortuder af glæde og bevægelse, når der sker et gennembrud hos en hund, som har haft det svært.
Det du fortæller om Zeus bekræfter mig i, at han skal have tid i disse situationer. Han er en hund som skal have lidt tid sammen med den anden hund for at finde tilbage til roen og så kan han hilse.
Jeg har rigtig god erfaring med at gå på tur i line med en ny hund. Ingen kontakt hundene imellem og med den afstand der skal til for at få ro. "Problemhunden" skal gå bagest og have fordel af vindfærten (modvind eller vindstille forstås) og have lov til at snuse hvor den anden har gået og hvor den har tisset.
Efter 15 - 20 minutter har man et billede af situationen og kan vurdere om hundene skal tættere på hinanden. Man kan få en ide om dette, ved at bytte plads så Zeus går forrest. Slapper han af der, er han tryg ved den anden hund og du kan lade dem hilse, hvis du vil.
For mig ville turen være en stor succes allerede der.
Der skal altid tid til Dorte, vi er alt for tilbøjelige til at skynde os og afbryde seancen alt for hurtigt. Dette indebærer ofte at vi får afbrudt situationen inden hundens stresshormoner er faldet lidt til ro og dermed forlader hunden situationen uden at have fået noget positivt ud af det og den har ikke lært det, vi håbede, nemlig at den kan være tryg ved andre hunde. Den forlader situationen med det samme indtryk den gik ind i situationen: Uhada jeg må hellere være på vagt her!
Personligt synes jeg, det er en rigtig god rutine ved sådanne møder, at man faktisk bare følges uden nærkontakt, så hundene lærer, at det er ok bare at følges og at nærkontakt hverken tilbydes eller påtvinges hunden.
Det giver nemlig ro på hunden hen ad vejen.
Så kan man ind imellem lade hundene være løse sammen også.
Vr det svar nok? Ellers bare spørg væk
Den måde at gå ture med andre på er den måde jeg bruger med Zazu. Er det fremmede hunde eller hunde hvor der er gået noget tid siden sidst, så starter vi med at de andre bare begynder at gå og så følger vi trop og nærmer os i det tempo der passer. Det fungerer super godt :5up: man kan også virkelig se hvor meget tid hun bruger på at snuse til deres duftspor, hvis der bliver tisset nogle steder osv. Derfor tror jeg også din idé med duftsporet er en rigtig god idé - jeg kan nemlig se at hun bruger det meget når vi har mødtes planlagt med andre til gåtur
Hvor meget må en hund fylde i hverdagen?
i Debat
Besvaret
Tak skal du have
Nej Magtor kunne ikke finde andet end nogle låsninger/skævheder i ryggen som blev rettet op, men der var ikke noget fysisk der indikerede at der skulle være mere galt end dét . Så det er bestemt ikke fordi de har overset noget eller ikke er dygtige - men det har simpelthen været ting de ikke har kunnet mærke. Og ikke engang røntgen kunne vise det hele; spondylosen viste sig på røntgen, men den sammenvoksning hun har i bækkenet (som ligner noget der kunne stamme fra et spark/slag, hvilket ikke er utænkeligt når hun er blevet smidt på gaden) kunne vi først se på CT scanning. Så det har været en større proces at finde en årsag. Men sikken forskel der er på hende nu når hun er kommet på smertestillende. Selvfølgelig har hun nogle dårlige vaner i sin adfærd, som hun har taget med sig qua sin erfaring om at have ondt, men sådan overordnet set så kan jeg igen kende den Zazu vi havde da hun var hvalp/unghund :hjerte: hun har stadig nemmere ved at stresse (ift mange mennesker/fremmede hunde på gåture osv) og svært ved at kapere fremmede mennesker i hjemmet. Men det er lidt særheder hun har taget med sig og dem arbejder vi med og det der så bliver tilbage, det må blive tilbage og så indretter vi os efter dét.
Det er jo ikke sikkert Oliver har ondt, det lyder jo desværre til - udfra dine indlæg - at psyken ikke er alt for god i hans linjer
men selvfølgelig er en grundig undersøgelse inkl røntgen aldrig af vejen! Der kan desværre gemme sig ting som kiropraktoren ikke kan finde, selvom vedkommende er dygtig.