Hofferne
-
Antal indlæg
2.012 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
27
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Hofferne
-
-
Sinus er en af dem der mener han er på vej til henrettelse, hvis han skal ha' et bad - men kan han hoppe i et klamt, beskidt vandhul er han i himlen :damn:
Han elsker generelt at ligge og rulle sig, men skulle der ligge en død måge eller lign. under er det da ekstra herligt, og han ruller lidt ekstra. Sidste sommer fandt han en død bambi (den havde været død lææænge!) som han rullede sig i, han stank så man var ved at kaste op, men han gik stolt rundt og mente han var herlig:stupid: Da han blev kastet under bruseren og blev vasket grundigt blev han virkelig fornærmet.
Mht. lorte så kan en frisk hestepære da altid lige glide ned, og kattelort er også i høj kurs. Vi tit går på større friområder med mange harer, og deres små piller tager han som var der lagt guffer ud specielt til ham.
Lige til sidst: Jeg læser i flere indlæg at hundene spiser menneskelort, hvilket Sinus også gør hvis han får muligheden. Jeg har længe gået og undret mig over hvorfor der ligger så meget rundt omkring. Hvad er det der gør at folk ikke søger et toilet, men bare skider hvor de går og står? Er der nogen der har et bud - jeg mener ikke at det har været sådan altid....
:confused: -
Krøllebølle, jeg mener notorisk aggressive hunde der aldrig kan lege med andre hunde. Aldrig kan løbe løse. Aldrig kan svømme osv. Det er et utilstrækkeligt hundeliv i min optik. Det er synd for hundene, men de passer bare dåårligt ind i et samfund som vores.
I gamle dage hvor hunde ofte bare var på gården og hvor jobbet var at passe på det hele, kunne den slags hunde gå løs. Kom naboens hund på besøg, blev den jaget hjem. Og det var det. Derfor er mange vogtende hunde ikke optimale i hunde parker, på trænings pladser, i hunde skove osv. Man er dog nået ganske langt med de fleste racer henimod mere tolerante hunde. Hovawart stammer grundlæggende fra store vogtende gårdhunde. Deyaf navnet faktisk "gård vogter"
Naturligvis kan en god ejer gøre andet, men det hele bliver jo kompliceret, synes jeg. Men ok, med en stor indsats kan en ejer af sådan en hund måske alligevel give den kompenserende oplevelser.
Nu er min hund ikke notorisk aggressiv, og han kommer tit på stranden, i skoven osv. og går for det meste løs så han kan snuse og hygge som han vil. Men, jeg går aldrig i hundeskovene, for jeg ved ikke hvem vi møder og på hvilken måde. Jeg mener faktisk ikke jeg gør en "stor indsats" men jeg tænker rigtig meget på hvordan han får et godt og værdigt hundeliv. F.eks. går vi spor mindst 3 gange om ugen forskellige steder, en diciplin han er meget glad for og rigtig god til
At jeg så også hiver ham med på træningsbanen mellem andre hunde har noget at gøre med, at jeg gerne vil ha' en hund der kommer når jeg kalder, og som kan omgås andre hunde uden at det behøver anfægte ham. Men det er måske så slut nu pga. andres hunde.... Måske er jeg mere ked af det end han er Da han jo ikke er en social race mener jeg ikke han lider under at han kun har sine faste hunde-lege-venner, og der udover kun har sin menneskefamilie.
-
Jeg eg troede de brugte beagle dels fordi deres anatomi og fysiologi er velbeskrevet og dels fordi de trives ret fint uden den vilde menneskekontakt?
Jeg tror det er et mix. De er velbeskrevet og dertil glade og nemme hunde at omgås med en tilpas størrelse. Men de er IKKE uden menneskekontakt! Der gøres rigtig meget for netop menneskekontakten, for ellers ville de ikke være nemme at håndtere i de situationer hvor de er "i forsøg".
Og selv om jeg stadig er 100% imod dyreforsøg, så mener jeg at mange af de hunde faktisk har det bedre end de mange familiehunde, der ligger alene hjemme hver dag. Som lige får et par ture rundt i nærmeste kvarter og så ligger og kigger på mens familien klarer småbørnspasning, lektiehjælp osv. får en hurtig tissetur i haven for så at skulle sove en lang nat igen.... Forsøgshundene har hinanden, lever i små flokke, bliver luftet og socialiseret hver dag, har OK løbegårde og udearealer osv. --- Ikke et "rigtigt" hundeliv, men dog OK.
-
Helt enig med PBC. Det ligger altså ikke til en Hovawart at lade provokationer gå upåtalt hen.
Omvendt synes jeg netop at denne prædisponerede adfærd giver anledning til at man tager problemet meget alvorligt. Der er tale om en hund der kan forvolde voldsom skade på en evt. modstander, der ikke overgiver sig med det samme, og den uheldige adfærd forsvinder ikke af sig selv. Jeg ville give det et forsøg mere, evt. med noget mere samvær med hunde Sinus allerede kender.
Vi har selv oplevet at Luffe blev overfaldet af en væsentlig større hund (en Dogue de Bordeaux), og han reagerede, trods sin unge alder, lige efter racebeskrivelsen, og gik øjeblikkeligt til modangreb, og de to hunde kunne derefter slet ikke være i nærheden af hinanden. Efterfølgende har vi tilbragt rigtig meget tid med nogle hunde Luffe kender og føler sig godt tilpas med (det betyder i Luffes verden, hunde der erkender at det er Ham der bestemmer), og der er faktisk ikke problemer med hans adfærd overfor andre hunde. Om det også vil hjælpe for en mere moden hund, skal jeg ikke kunne sige.
De hunde Sinus kender har vi ingen problemer med - de må også gerne løbe, fjolle og tonse rundt omkring ham, det reagerer han ikke på, og løber gerne med dem - det er de hunde han ikke kender der, hvis de løber direkte mod ham, gør ham usikker og så laver han udfald. Faktisk ved jeg jo ikke om han vil gøre dem noget, men det er jo ikke rigtig muligt at prøve af, vel?
-
Jeg opfatter bare denne Hovawart som rolig, sikker på sig selv og med passende overskud til at kunne komme videre ret let, hvis den får lov. men jeg kan da tage fejl. det er et åbent spørgsmål.
Der har du ret, han har altid, indtil jul hvor det første rigtige overfald skete, været rolig og selvsikker. Trods han er en vogtende race har han aldrig haft problemer med andre hunde. Måske fordi jeg altid fra han var helt lille har været OBS på at han ikke absolut skal hilse og være venner med alle vi møder (gælder iøvrigt også mennesker!). Han har aldrig elsket alle, og gad han dem ikke brummede han lidt og vi gik videre, han har aldrig lagt op til slagsmål. Måske har du ret i at jeg ser nisser og trolde, men han har bare nu en helt anden adfærd end tidligere, og da det jo er en meget stor hund er jeg bange for at ende op med en aggressiv køter der ikke er til at styre. Han skal nødigt ende som et offer for hundeloven - derfor spørger jeg om råd.
-
I grunden tror jeg slet ikke jeg ville have gjort noget ud af det. Måske holdt lidt øje med ham, men han reagerer jo fint. Kommer en hund farende svarer han igen, men når den trækker sig er det slut for ham. Det er da perfekt. Når han efter nogen tid opdager at der ikke sker noget ved at hunde løber rundt, de gør ham ikke noget, falder han nok ned (hvis han overhovedet har været oppe).
Ved første episode var han ikke "oppe" - men det var han absolut denne gang.
Kan godt være jeg overreagerer? Men grunden til at jeg reagerer er, at jeg kan se min hund ikke har det godt med det der er sket. Han kan pludselig ikke li' at være på træningsbanerne, hvilket han jo ellers har været flere gange om ugen siden han var 8 uger
Vi har hygget os med vores træning og lidt socialt kom-sammen med et par af de andre hunde (Hovawarter ER reserverede, så de er udvalgt med omhu). Desuden er jeg bange for hvad der kan ske hvis han virkelig vælger at slås og bider for alvor, han er en stor og kraftig hund, og jeg så jo hvor svært det kan være at skille to kamphaner den gang schæferen overfaldt ham.Summa-sumarum, jeg har altid kunnet have ham gående uden line mens vi trænede, og han kunne abstrahere fra det der skete omkring os - det kan jeg ikke mere, og det bekymrer mig. Jeg er ikke tilhænger af "det klarer de selv" og vil meget nødigt ende op med en aggressiv hund.
Gir det mening?
-
Her er så opfølgningen:
Nu har vi i de sidste maaange uger gået på sidelinjen og kigget på, mens de andre trænende f.eks. indkald, ronderinger eller andet hvor hundene løber, og jeg synes vi var nået rigtig langt. Han kunne koncentrere sig om mig og var holdt op med at hele tiden skulle holde øje med hvor de andre hunde var. Vores almindelige træning har i al den tid været på "hold" og fokus var på at få tillid til de løbende hunde.
MEN i onsdags blev vi bombet tilbage til start
Jeg stod med ham i snor og var ved at gøre klar til noget lineføring (DcH programmets "rute") da en stor puddel valgte at stikke af fra sin ejer og løbe direkte mod os mens den gøede voldsomt. Jeg tror faktisk ikke den ville gøre os noget, den virkede usikker og var i øvrigt en tæve, men resultater udeblev ikke. Sinus var straks i forsvar, gøede og lavede udfald mod den. Jeg forsøgte at vende ham om så han havde ryggen til den....og kastede guffer, mens min træner gik imellem dem, så de ikke havde direkte kontakt. Men det var for sent - nu reagerer han igen på alt der rører sig :damn:
Jeg er faktisk ved at nå dertil at jeg må droppe at træne på hold, da det åbenbart ikke er muligt at undgå "forstyrrelser" fra de andres hunde på banerne. Men som det er pt. kan jeg jo heller ikke stille op til konkurrencer, som ellers var planen, da jeg ikke kan være sikker på hvad der sker omkring os.
Hvad mener I? Skal jeg droppe hold-træningen, eller skal jeg starte forfra igen med guffer på sidelinjen osv. og håbe det går over hvis jeg gir ham tid?
Og kan han overhovedet slippe det nu?
-
Nej det kunne jeg ikke tænke mig at prøve. Jeg er altid loren over sådanne nye "viunder ting" da man ikke kender de langsigtede virkninger. http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Summary_for_the_public/veterinary/002526/WC500163861.pdf
Desuden kan jeg læse mig til andet sted at der bruges beagler i forsøget med det her medicin og sådan noget støtter jeg ikke - jeg støtter generelt ikke dyre forsøg!
De midler jeg anvender er på natur basis og det virker udmærket - har brugt det i snart 2 år nu.
Jeg er 100% enig med dig i dine betragtninger vedr. dyreforsøg. Men jeg er ansat i en medicinalvirksomhed og kan fortælle dig at det er ALTID beagler der bruges, når der indgår hunde i nogle forsøg.
-
-
Jeg handler der ofte, og mener stadig man sparer penge selv om der skal betales for fragt. Men selvfølgelig blir besparelsen større jo mere man køber, da fragten er den samme
-
Luffe.
[ATTACH=CONFIG]118367[/ATTACH]
Lækker knægt
-
Ro på, der kommer en løbetid efter denne!
Det er fint at du har gjort dig nogle tanker, men alligevel synes jeg du skal gi' dig tid til at finde den helt rigtige hanhund. Der er altså rigtig mange schæferhvalpe MED tavle derude, og de kan sagtens følge med efterspørgslen, så der er ingen grund til at kaste sig ud i et kuld hvalpe, som du måske (på sigt) ikke kan stå inde for. Det er ikke ok at få hvalpe fordi man synes det ku' være hyggeligt, der skal være en god grund til det, og det kræver en hel del forarbejde - det er trods alt levende væsner, og de kommende hvalpeejere skal helst ha' glæde af deres hund i mange år.
-
-
Jeg beklager meget, dødsdom eller ej, jeg havde meldt den. Et fuldstændigt uprovokeret angreb hvor der bides hul er IKKE i orden opførsel!
Jeg er helt enig - selvfølgelig skal det meldes. Om det er en listehund eller ikke er ligegyldigt, men så har du gjort hvad du kan for at undgå en gentagelse. Det er jo ikke sikkert det går lige så godt næste gang - og jeg er sikker på der kommer en næste gang. Når den kommer ud af det blå og angriber, så tror jeg det er noget der vil ske igen. Og ejeren har jo tydeligt nok ikke styr på sin hund, og han reagerede lidt for skødesløst i situationen.
Men selvfølgelig skal han da også betale din dyrlægeregning, det er da det mindste du kan forvente. Jeg synes du skal tage en snak med ham og fortælle hvordan du har det med det hele, og så høre hvad han siger. Ikke alle der har amstaffer er "dårlige" mennesker, måske ER han virkelig selv ked af det der skete...
-
Vi gik spor på stranden i går morges. Mens man venter kan man da liiige forsøge at grave sig ned i sandet...
Puhh, når mor er så længe om at gøre aftensmaden klar, kan man da godt blive lidt træt af at sidde og vente:
-
Hvilke overvejelser er der i jeres racevalg? Kan slet ikke se bare skyggen af en rød tråd:hmm:
Tænker det samme. For mig ser det ud som om valget går på hunde, der ser søde ud. Hvis det er tilfældet vil jeg anbefale jer at læse om de forskellige racer, for de passer jo ikke ind i de krav I stiller til hunden
- at kunne bo i en lejlighed, kunne gå løs, være samarbejdsvillige osv. Desuden er det vigtigt at tænke over hvad racen er "fremstillet" til. Man må gøre op med sig selv hvor meget tid man har tænkt sig at bruge på/sammen med hunden, hvordan man har tænkt sig at beskæftige den (ud over hvalpetræning) og så tage det med ind i overvejelserne.Det at have en hund tager tid, uanset racen, og det er derfor vigtigt at man har gennemtænkt hvad den tid skal bruges til
-
Måske kan du prøve med sådan noget man bruger til at behandle gummistøvler, der er lavet af naturgummi?
-
Efter at ha' brugt alle mulige og umulige slags liner igennem mange år, er jeg langt om længe faldet pladask for gummilinerne... Jeg synes de er geniale! De vejer ingenting, fylder ingenting, og kan fås i mange varianter. Forskellige længder, med eller uden håndtag, forskellig bredde/størrelse karabinhage, og nu også i et væld af farver. Tror ikke jeg kommer at bruge andet for fremtiden.
Tilslutter mig 100% - bruger dem også både de korte til almindelig brug, og de lange (5 + 10 meter) når vi går spor
-
Jep. Og de skal koges, så de bliver bløde. Ikke i ovnen, så bliver de sprøde istedetfor... Det lugter ikke voldsomt, men der er dog en vis aroma... Mine ELSKER det...
Jeg bruger et svinehjerte eller kyllingehjerter, skærer det hele i mundrette bidder og i ovnen ved ca 70 grader i omkring 2 timer. Det lugter ikke, og de blir heller ikke sprøde - til gengæld kan man ha' det i lommen uden den blir snasket, og man får ikke fedtede fingre :5up:
Ellers er tørrede hjortelunger/hestelunger et hit hos os, og har man mod på lugt og fedtede fingre så fiskefrikadeller.
-
Sinus har et ok indkald, men ikke 100%. Han har gået løs fra han var 8 uger, og jeg har været meget bevidst om at holde en fest hver gang han kom - hvad enten det var fordi jeg kaldte, eller om han bare selv opsøgte mig (gør det fakstisk stadig selv om han nu er 5 år :stupid:). Desuden var jeg i starten meget opmærksom på kun at kalde på ham når han havde kontakt, altså når jeg var "sikker" på han ville komme. I andre situationer gik jeg hellere hen og tog fat i ham, frem for at gi' ham mulighed for ikke at komme. Men da han blev teenager var der en periode på omkring 6 måneder, hvor han var i lang snor. Jeg ville ikke risikere at ødelægge det gode indkald jeg havde fået indarbejdet ved at han fandt ud af at man selv kunne bestemme. Det var bøvlet med den lange line, men en god foranstaltning, og nu kan jeg sagtens gå med ham løs uanset om der er andre hunde eller mennesker. Jeg har lige fra han var hvalp praktiseret, at når der er andre hunde blir han kaldt ind og sat af, og så er det MIG der bestemmer om han skal hilse eller ej (gælder både hunde og mennesker) hvilket han absolut ikke altid skal.
Vi går meget på åbne områder med mark, skov og krat og eneste udfordring er når han ser harer....så slår hørelsen automatisk fra
Jeg undlader helt at kalde, står bare og venter til han skuffet vender tilbage - "Jeg fik den ikke, mor!"Det skal lige nævnes at jeg ved at han ikke kan fange harerne, han er for stor og tung til at kunne indhente dem, desuden stopper han så snart de er ude af syne. Og han kan ikke komme galt afsted der hvor han løber, så jeg er ikke nervøs.
-
Ja, skal den bæres til 2.sal er en del racer jo udelukket allerede dér. Og skal den være samarbejdsvillig er diverse spidshunde vist også udelukket (de kan selvfølgelig trænes, men de hører bare ikke til dem der synes det er det fedeste i verden).
Og så er alle hunde "familiehunde" - Det der er vigtigt er jo at lære børnene at behandle hunden ordentligt, og indtil det er lært skal man bare altid være der og sikre at alt går rigtigt til
-
En stor hund kan sagtens bo i en lille lejlighed. Den skal jo ud og opleve hver dag, og det er dér den fylder meget. Sørger man for den rette stimulering i forhold til racen, så slapper den jo af når den er hjemme. Jeg vil mene det er vigtigere at beslutte hvad man ønsker at foretage sig med sin hund, og ud fra det beslutte størrelse og race
-
Dér har du en pointe
Jeg vil så helst ikke træde i nogle af delene.Mit mantra i børneopdragelse har bl.a. været "at fordi de andre er dumme behøver du ikke også at være det!" Det vil jeg her overføre til hundefolket:
Lad os dog gå forrest og opføre os så vi kan være os selv og vores hunde bekendt, så kan vi håbe andre blir lige så kloge/gode....vi blir jo ikke gladere ved at opføre os lige så dårligt som dem der sviner ved en festival eller rundt om stadion en søndag hvor der er fodbold
-
Vi var i herning for noge år siden til DKK udstilling, uden hund vel og mærke.
Her lå lort rundt omkring i hallerne hvor folk sad og gik - amen come on!
Og til vild med dyr messe sidste år havde hunde pisset op og ned at boder, det fandme klamt! Det er ting folk skal købe...
jeg er måløs, det er så respektløs som noget kan være!
Jeg var i Tivoli med min hund i sommer da DDK havde arrangeret "Hundes dag" derinde. Det var et fantastisk vejr og der var hunde i alle størrelser og former - desværre var tilfældet det samme med hundelortene, som lå alle steder i blomsterbede og på stierne. Dagen lang gik der Tivoli vagter rundt med en skovl og forsøgte at holde antallet af hundelorte nede. Og også her pissede hundene op af alt de kom forbi.... det er bare ikke i orden
I den situation skammer jeg mig på hundeejernes vegne, og forstår sagtens hvorfor nogle mennesker bare ikke kan fordrage hunde 
Ændret adfærd efter slagsmål
i Adfærd
Besvaret
DcH har jo en del adfærdsbehandlere, så jeg vil kontakte en af dem og spørge om lidt hjælp til at komme videre. Og så blir' min konklusion nok at jeg igen-igen vil holde lav profil på træningsbanen, dele en masse guffer ud osv. og så håbe på at han kan slippe det billede han har af at hunde der løber hurtigt er en potentiel fare for ham.
:
Med reference til at lydighedshunde tit keder sig, vil jeg glemme alt om de kedelige træningspas (lineføring, FVF), og forsøge at lave det han synes er sjovt så som fremadsendelse, rondering, feltsøg o.lign.