.JPG.15ba432401d2a0926f69b838affa5271.JPG)
Drentsche
-
Antal indlæg
2.519 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Drentsche
-
-
Jeg har lige hentet en lille tæve hvalp i Holland, hun skal udstilles og bruges til avl, men hun er meget utryg ved mennesker, og jeg har haft hende med på en udstillings week end, det var ikke et hit hos hende, så hvis ikke at vi kan få hende tryg ved udstillinger og mennesker (hun er en rigtig skøn hund med en fantastisk personlighed og nyder de mennesker, hun lærer at kende), kommer hun et andet sted hen at bo, for hun er erhvervet til et bestemt formål, og kan jeg ikke bruge hende til det, kommer hun ud til en sød familie.
-
Ellers holdes der trimmedag d. 22 Marts på Rosengårds skolen i Odense, det er da lidt tættere på.
-
Hundene har knurret af hinanden pga. ben, eller hvis de kommer til at lægge sig oven på hinanden, når de møver rundt i sofaen, men knurret af mig er der ingen der har. Jeg giver dem heller ingen grund, til at knurre af mig.
-
Pyha det var vist en mistillid til både hvalpekøbere og opdrættere, der lige kom på banen, er ked af det på dine vegne, at du ikke tror på at mennesker, faktisk ikke alle er dumme, uvidende og kun ude på at snyde og bedrage. Men sådanne mennesker findes skam, må jeg lige fortælle dig
-
Og jo, den klausul er helt klokkeklart kun nødvendig hvis ikke man kan have tillid til at hvalpekøberen tager sit ansvar på sig også mht. død, sygdom osv. Og altså derfor fordi du som opdrætter ikke har tillid til at dine hvalpekøbere tager sig dette ansvar alvorligt. Og det bryder jeg mig ikke om.
vh PBC
Sikke noget pjat, det har intet med manglende tillid at gøre, det har noget at gøre med, at kunne være der for, mit opdræt og mine hvalpekøbere, og hvis du læser nogle af mine andre indslag, holder jeg jo heller ikke så stejlt på, at jeg absolut skal have hunden tilbage, hvis nu at hvalpekøberen selv finder et godt hjem, men jeg ved at man som menneske, kan komme til at stå i situationer, hvor der ikke er overskud til at finde et hjem, hvor løsningen bliver en seddel nede i Brugsen (hvilket jo godt, kan være godt nok, for nogen) og den første den bedste der ringer, kan hente hunden, pga. den livssituation man måske er kommet uforvarent ind i, det er det jeg vil forhindre, mine hvalpekøbere er heldigvis glade for den løsning, og regner da bestemt ikke med, at de kommer til at bruge den, det gør jeg da heller ikke, men jeg påberåber mig min ret, til at bruge den del af DKK købsaftalen, og er folk ikke tilfredse, kan de helt sikkert, finde et andet sted, hvor de kan finde deres nye hvalp.
-
Nu er der på DKK's købsaftaler et punkt der hedder: forkøbsret for sælger ved evt. videresalg, og man kan skrive beløb på hvis det er nødvendigt, jeg tror ikke, at den ikke ville gå i retten, da den aftale er lavet i samarbejde med jurister
-
Jeg tror ikke at ret mange seriøse jagthundefolk ville bryde sig om at give opdrætteren en forkøbsret til fx hvalpens pris på en hund som h*n planlægger at arbejde seriøst med hen imod brugsprøver, udstillinger osv.
Lad os antage at en ruhåret hønsehundehvalp er solgt for 8 K. 2-3 år senere er den højt præmieret udstillingshund og har bestået foldbrugsprøven. Skulle ejeren af den ene eller anden grund miste evnen til at gå på jagt og derfor ønsker at afhænde hunden til en der kan og vil bruge hunden til det den allerhelst vil i denne verden, ville det da være lidt ufedt at levere den tilbage til opdrætteren for 8 K, når handelsværdien måske er 20-25 K.
En FT Spaniel under 3 år som er feljfri og har bestået åben klasse markprøve handles til 15-20 K. Jeg ville aldrig levere sådan en hund tilbage til opdrætteren for hvalpeprisen, hvis jeg kender end god jæger som vil give hunden et godt hjem + 15 K for hunden.
Så kan man sige at en god opdrætter da aldrig ville sætte sig imod det. Og det vil sikkert også være rigtigt i 90% af tilfældene, men jeg skal ikke have sådan en (misbilliges) klausul eller (mistillids) forkøbsret hæftet på min hund. For det må jo handle om at opdrætteren i sidste ende ikke har tillid til at den han sælger hvalpen til tager sit ansvar for hunden alvorligt også hvis h*n er nødt til at skille sig af med den.
vh PBC
Det har da intet med mistillid at gøre, men som vi alle sammen ved, kan der ske noget, du kan jo gå hen og dø, tror du så ikke at din kone, ville være glad for, at der måske var en ansvarsfuld opdrætter der evt. ville tage hunden tilbage eller hjælpe hende, med at finde et nyt hjem, jeg synes at du gør det hele op i penge, det bryder jeg mig bestemt ikke om.
-
Jeg kan også se det her, fra en anden side, da jeg jo også er køber af hvalpe, jeg har aftalt med min mand, og skrevet det ned, at hvis der en dag skulle ske noget med mig, så jeg aldrig, ville kunne tage vare på mine hunde mere, at de forskellige opdrættere fik besked, og at de gerne skulle omplacere hundene, eller i hvert fald hjælpe ham, med at finde de rigtige hjem, jeg er i god kontakt med opdrættere af mine hunde (på nær en enkelt, men hunden derfra, skal aldrig videre, han er psykisk ustabil, så det bliver en anden løsning), så de kender hundene og ser dem jævnligt (også dem fra udlandet) og følger med i vores dagligdag, så jeg ville under ingen omstændigheder, bare lade dem være uvidende, da de har et stort netværk, og har mulighed for, at finde det rigtige hjem til mine hunde. For hvis der sker mig noget alvorligt, ville jeg jo ikke selv kunne finde nye hjem til dem.
-
Jeg er som udgangspunkt positiv til tanken om en tilbagekøbsklausul. Men... Der er jo så mange ting der spiller ind! F.eks. er det jo ikke sikkert at man er skide god til voksne hunde, og deres evt. større eller mindre problemer, bare fordi man er en god opdrætter? Iso's opdrætter f.eks. ved jeg er eminent til at opdrætte, og til at socialisere/præge hvalpe til at fungere godt i deres nye hjem. Men jeg aner nada om hvilke erfaringer hun har med hunde som den Iso er i dag - en hund der desværre har problemer med andre hunde, pga. dumme oplevelser. Jeg kender Iso ud og ind, og ved hvilket hjem hun burde ha' hvis jeg ikke kunne ha' hende mere. Og jeg har også selv et rigtig godt netværk, der uden tvivl kunne finde det helt rigtige hjem til hende. Hvorfor skulle jeg så sende hende til et helt ukendt hjem i Belgien, når jeg kunne "sluse" hende skånsomt over i et nyt hjem herhjemme? Og sådan er der jo så mange ting, der er forskellige fra opdrætter/køber til opdrætter/køber. Så selv om jeg grundlæggende synes det gi'r et positivt indtryk, vil jeg nok alligevel selv ha' lov til selv at ha' det afgørende ord. Jeg synes det er helt ok at opdrætter har krav på at vide hvad der sker - men ikke bestemme over mit hoved...
Mon ikke at de fleste opdrætter har så god erfaring, at de ved hvad de skal gøre med en hund der har særlige behov, jeg har f.eks haft flere omplaceringshunde her i huset, med specielle behov, nogle er formidlet videre, andre er blevet. Det bedste for alle parter incl. hunden, er jo også at ejer selv, kan finde et nyt hjem til hunden, men nogen gange, er det jo bare ikke en mulighed, og der skal vi træde til, og få alt til at gå op i en højere enhed.
-
Det er naturligt positivt hvis en opdrætter giver garenti for at tage hunden tilbage hvis man gerne vil af med den af en eller anden grund.
Men jeg ville ikke købe en hund med den klausul at den kun kan leveres / sælges til opdrætteren hvis man vilnaf med den. Hvis jeg har købt hunden er den min og jeg kan sælge den hvis jeg vil til hvem jeg vil. Har opdrætteren ikke tillid til mig i første omgang skal han ikke sælge en hvalp til mig.
Jeg kan acceptere andre klausuler som fotografering af hifter, udstilling osv.
Vh PBC
Ja så bliver det ikke herfra i hvert fald, for det forlanger jeg simpelt hen. Hvis der nu kommer skilsmisse/dødsfald/nyt krævende job/flytning hvor hunden ikke kan være der, så er det ikke alle, der har overskud til også at finde den rigtige familie til hunden, og jeg vil under ingen omstændigheder finde hunde, herfra på internater.
Kan ejeren selv finde et godt sted, er det ok med mig, men de gør det ikke uden min viden.
-
Jeg har en forkøbsret i kontrakterne, og et beløb, men hvis ejerne finder en anden god familie, er der ingen grund til at hunden skal "vende" her hos mig, men folk skriver under på, at hvis de skal af med hunden, skal jeg kontaktes først, jeg vil til enhver tid tage den tilbage, og vurdere hvad der skal gøres.
-
Jeg har for en måned siden, hentet en lille Dana, men der er selvfølgelig ikke -i i
Står ørerne op på sådan en lille corgi baby, -altså ikke når den er helt nyfødt ? Bare lige noget jeg tænkte på. -
Jeg kan jo starte med at skrive, hvad jeg selv gør (som du helt sikkert, har læst inde på min hjemmeside PBC
)Mit/mine mål er, at lave psykisk sunde hvalpe, som kan fungere i en almindelig familie, selvfølgelig ville jeg jo gerne, levere den perfekte hvalp hver gang, men det er levende væsner, og jeg som opdrætter, kan kun gøre det bedste jeg formår, og finde de rette forældre dyr, som jeg regner med kan opfylde mine mål. Et andet mål er også, at welsh'en fortsat ligner det den er, en solid og muskuløs jagthund, med drive og en krop, der er lavet til arbejde. Den skal med kraft, støde fuglene til jægerne, kunne komme under/igennem brombærrene for at finde vildt. Det er måske ikke det, en almindelig familiehund skal bruges til, men det er det, racen er bygget til, og den skal fortsat bevare det. Jeg vil kæmpe for, at udstillingsdelen ikke ødelægger den welshtype, som jeg vil arbejde videre med i mit opdræt.
Jeg har altid været fascineret af jagthundenes arbejde først med de stående hunde nu med spaniels, jeg har så i de sidste år, ikke arbejdet direkte, for at gå på jagt eller prøve mine hunde af, men de får lov at søge områder af, støde fugle og apportere både kolde og varme fugle, jeg ville jo være rigtig ked af, hvis vildt finder evnen forsvandt, og lysten til at finde samme vildt, da det er en essentiel del af mine welsh'ers natur. Jeg er også lidt ked af, at ekstremt dårligt byggede hunde, ofte bliver præmieret på udstillinger, da en rigtig anatomi ,sørger for at hunden, kan lave det stykke arbejde, der er dens speciale. Hvis man kigger på f.eks pointer ( bare for at tage en ), er den jo bygget rigtig meget anderledes end en spaniel, da den har en helt anden måde, at skulle arbejde på. I det hele taget ville jeg være ked af at miste alt det som jeg faldt for: vildtfinderevnen, samarbejdslysten, selve racens udseende (både anatomisk og ydre), og dens dejlige sind.
-
Ingen hyrdehunde, molosser eller spidshunde (gr. 1+2+5), med nogle meget få undtagelser.
-
1
-
-
Det er jo ikke et spørgsmål om tæven kan passe hvalpene, men også et spørgsmål om der kan ske noget når man ikke er der, jeg har en god opdrætter veninde, der om morgenen, inden at hun skulle på arbejde, fandt ud af at hendes tæve havde fået brystbetændelse, (og det ved jeg kan være dødeligt, havde selv en tæve, der på få timer, røg op på en temperatur nær de 42, og jeg opdagede det hurtigt, og røg til dyrlægevagten, et forløb på et par timer) hun måtte jo så tage fri fra arbejde, og suse til dyrlægen, hvis hun ikke havde opdaget det, inden at hun gik, kunne det have været gået frygtelig galt, hun er alene med normalt fuldtidsjob.
-
Morhund og hvalpe herfra er mandsopdækket 24/7, fra ugen før fødslen, og til hvalpene flytter hjemmefra. Jeg er ramt af gensidig forsørgerpligt, så gemalen hiver løn i land, og jeg klarer hundene, hvis jeg ikke kan være ved hvalpene, sørger jeg for at der er andre der er, jeg ville simpelt hen ikke, have nerver til at gå på arbejde, med smålinger derhjemme. Jeg ved godt at jeg er privilegeret, men jeg ved også, hvilket kæmpe arbejde, det er at have hvalpe, og det ville jeg personligt ikke kunne klare, hvis jeg også skulle passe job.
-
Planer har jeg som sådan ikke, men jeg kunne da godt tænke mig at få en DEVHD junior champ, og nogle gode udstillingsreultater på Carlos.
På Katla kunne jeg godt tænke mig, at få spaniels klubbens land vand eller DJU's apporteringsprøve, og så starte på en markprøve.
Ja udstillingsresultaterne for Carlos udeblev jo ikke, det gik forrygende, har fået de ting hjem, som han kunne opnå som junior, han bliver så 2 år om 2½ måned, så der går jagten ind på det sidste cert, så han kan få sit danske championat (han har pt 5, men han skal have et, efter at han er blevet 2), og det sidste tyske efter 1 år og 1 dag, så vi prøver at hente det tyske cert hjem til ham til sommer (dem har han også en bunke af).
Katla kom ikke på prøve, jeg har ikke haft så godt held med apporteringen, hun er ikke så stabil, på mere end 1 enkelt fugl, men der bliver åbnet for, at gå på markprøve uden at have taget land vand, så det var noget at vi blev glade for.
Jeg beholdt jo en tæve fra Katla's kuld, som blev født 29.12.12, og jeg skal love for, at hun har taget kegler i udstillings ringen, og klarede at blive BIM på den 2. udstilling som junior herhjemme, og faktisk BIR på første tyske udstilling, har allerede et hav af titler, og BIS placeringer i baby/hvalp, og placeret i bedste tæve, med ck og cert
på de 3 udstillinger som junior herhjemme, hun er kun 11 mdr, så jeg er stolt, af den lille vilde
Kvalificeret til Crufts 2014
DKV'13
DKJV'13
DEVDHJCH
DEJCH (Klub)
Junior Herbst Siegerin 2013
Junior Bundes Siegerin 2013/ Bsgr'13
Så udstillingsmålet for 2014, er for Carlos, det sidste danske og det sidste tyske cert til hans "voksen" championater.
Og for Wilma er det vores nye titel i Spanielklubben, Junior Klub Champion, som skal kæmpes for, junioren skal have 4 placeringer med ex+ck, for at kunne blive Junior klub Champion, hvilket kun hunde som er født på den rigtige tid på året, har mulighed for. at kunne erhverve sig, da der jo kun er 9 mdr til det. Wilma har 4 chancer, så alle skal gå godt, for at det kan lade sig gøre.
-
Jeg har en münsterlænder på 4½ år, lige så snart at vi forlader huset, er han på køkken bordene, og hvis vi har glemt noget, der evt kunne spises, kan vi være sikre på, at det er væk, vi har prøvet med at lægge sorte skralde sække på bordene, at lukke vores ekstra høje børnegitter (køkken,stue,alrum går ud i et, så ingen døre der kan lukkes), men ingenting kan forhindre banditten i at hoppe op og undersøge køkken bordene, så vi husker altid, at fjerne alt hvad der er, og rense bordene når vi kommer hjem, det er så blevet vores løsning.
-
Pyha det var da ikke smart, jeg kunne selv aldrig drømme om at aflevere min tæve til parring, heller ikke hos folk jeg kender, jeg bliver til parringen er sket, eller kommer tilbage, med tæven dagen efter, hvis der ikke skete noget. Useriøs og stupid, må vist være dækkende ord.
-
Det kan være hormoner, jeg havde på et tidspunkt en münsterlænder, der måtte have hormonpiller de første løbetider hun havde, da hun tissede når hun hvilede sig, og vågnede gennemblødt, de hjalp, og hun havde aldrig problemer med det igen.
-
Jeg har taget slave vejen, og vasket alt med 2 dages mellemrum, pudebetræk, senge tøj, hundetæpperne, gardinerne. Støvsuget
1-2 gange om dagen, over, under, imellem og nedenunder alt (vi har heldigvis ingen tæpper), sprøjtet paneler og rum med Virbac, de har fået Advantage. Capstar og Program Vet med få dage imellem, og fortsætter en rum tid endnu, det er allerede aftaget til nærmest ingenting, med hundenes kløeri, så jeg skal nok komme i bund, men pyha, jeg har aldrig, været ude for noget lignende.
-
Please, kan vi ikke få historien fra starten af, uden alle mulige beskyldninger og brok over ordensmagten og DHR, den rene historie, nu har du kogt suppe på den i flere år :blink:, men der er stadig nogen af os, der ikke fatter hat, og prøver at finde ud af hvad du skriver, så søde Snuser, vil du ikke være rar at fortælle historien fra start til slut, det kan godt være at jeg er tungnem, men det er dælme ikke helt, til at finde hoved og hale i din historie, det kunne jo være, at jeg endte med at give dig ret, hvis jeg forstod det. :hmm:
-
Du har da bare en retriever line i lommen, og vupti så har hundebassen snor på, indtil ejer kommer og tager den væk :blink:
-
But why???
Det kan jeg heller ikke forstå :hmm: Mine 2 tæver herhjemme har ulvekløerne (ikke dobbelte) og de er bestemt ikke, til nogen gene overhovedet, men de sidder nu også pænt. Hanhunden jeg købte i Holland, fik dem fjernet da han var 3 dage gammel.
Dobermann 7 måneder
i Omplaceringshund
Besvaret
Jeg tænkte, har I ikke en race klub, hvor du evt. kunne sætte ham på som omplacering? Held og lykke, med at finde et hjem til ham.