Hop til indhold

Drentsche

Members
  • Antal indlæg

    2.519
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Drentsche

  1. Hvis vi skal debattere hundesprog må vi nødvendigvis bruge det vi kender til, vores egne hunde og dem vi møder.

    Jeg har jo haft mange forskellige racer og flere af hver slags, mine münsterlændere f.eks, har alle været ret dårlige, til at se andre hunde an, og kom ofte i konflikter, eller misforstod det vi andre kunne se som dæmpede signaler.

    Mine drenter har haft det, at de gav besked til fremmede hunde, at de ikke skulle komme for tæt på, før at de lige fik set tingene an (ligesom at vi heller ikke går og krammer fremmede mennesker) og virkede situationen og de ukendte hunde ok, så kunne der hilses og leges.

    Mine welsh'er (tæverne) venter pænt på om de må få lov at hilse, om den anden hund giver lov, de er meget forskellige i deres kropssprog om det er en hvalp/voksen/bulderbasse/gammel hund/flere eller bare en enkelt hund de møder, de møder den enkelte hund der hvor den er. Jeg kan tydeligt se raceforskellene.

  2. Det er nok svært at se men f.eks. min den ene løve er jo trænet til at stå bum-stille. Man vil virkelig kunne se hende ikke rører et øre eller halen, og så snart hun får et fri og kæmpe ros så hopper hun rundt og logre. Jeg kan sagtens se at det måske ville være mere kært at hun bare logrede løs, men rent estetisk er det bare pænest og nemmest at se hendes kropsbygning når hun ikke logre. Og lur mig om ikke rigtig mange udstillingsfolk egentlig er enig, omend ingen nogensinde ville straffe deres hund for at logre, så tror jeg rigtig mange træner "stå", med hensigten at de ikke skal logre imens.

     

    Lige den med logrende hale, er rent faktisk et plus i udstillings ringen, det kan endda "trække ned" i bedømmelsen hvis den ikke logrer (på den glade måde) , det er ofte det der bliver fremhævet i kritikkerne på vores racer.

  3. Nu er det ikke sikkert at hunden blev forgiftet på Crufts, det kunne lige så godt være sket derhjemme hos dem selv, der er mange steder i Holland og Belgien, hvor folk finder forgiftet kød, rundt omkring på hundelufte steder, der er sat advarsels skilte op, men det finder man nok aldrig ud af. http://www.dailymail.co.uk/news/article-2988942/Dog-poisoned-Crufts-Vet-leading-investigation-says-Irish-setter-Jagger-fell-ill-suddenly-probably-ate-toxins-way-show.html så at skære alle udstillingsfolk over en kam , er måske en anelse tjaaaa..... Tænk på hvor mange mennesker og hunde der var i NEC til alle mulige aktiviteter, nærmest antal som en halv stor provinsby, og med det antal vil det være underligt, at der ikke farer nogle idioter rundt.

  4. Jeg har 2 i hver sin ende af skalaen, Bastian min münsterlænder er vores "rådden hund" han ruller sig i det mindste der lugter af råd/død/ødelæggelse, han kan bruge rigtig meget tid på, at prøve at få tværet en tør regnorm ud over hele kroppen, en gang gjorde han det rigtig grundigt, det der med at få den rigtige "duft", han løb under stødhegnet hos overfor boens svin, han ryg crawlede rundt og rundt i hele svinestien, og søerne stod og gloede på ham og tænkte nok deres :stupid:. hans halsbånd måtte jeg simpelt hen smide ud, og en hel uges vask hver dag med shampoo, kunne ikke få det væk, så vi måtte holde til lugten.

    Er der et mudder hul eller andet, kaster han sig ned og nyder det i fulde drag.

    Min drente Mollie, nægter at gå igennem vandpytter, og kan lave de særeste hop for at undgå en lort, hun ikke lige havde set på vejen. Hvis hun selv skal af med noget, skal det helst ikke være i nærheden af, hvor andre har været.

  5. Jeg har og har haft en del forskellige racer, de stående hunde (münsterlænder,drentsche patrijshond, pointer ) har været de bedste til at være hjemme alene, mine welsh springer spaniels, er bestemt ikke gode til at være alene. Så jeg tror at det er i bund og grund er race bestemt, der er selvfølgelig altid individuelle forskelle. Nu er de stående hunde jo lavet til, at arbejde meget selvstændigt, og spaniels mere fører orienteret.

  6. Wilma var nr. 5 i rækken, da hun blev født, og da jeg så at hun havde ulveklør, var hun ligesom "sorteret" fra (jeg skulle selv beholde en tæve og fik 7 tæver i kuldet) men det var hun så ikke enig i, at blive "sorteret" fra :lun: . Hun var den første der smuttede ud af kassen, og den første der fik tænder, elskede at hente ting, var frisk på alt det vildt jeg præsenterede hvalpene for, så jeg fik stille og roligt øjnene op for hende, og puttede hende i "måske" kassen, sammen med et par af favoritterne, men hun blev først udvalgt, da de var 8 uger, og jeg må sige, at jeg fik en tæve der var skruet anatomisk supergodt sammen, hun voksede pænt (blev ikke ranglet), og hun elsker at træne og fokusere på den opgave jeg giver hende, så jeg må sige at det var godt, at hun bestemte sig for at blive :klap:

    Wilmamed kaninapport.jpg

  7. Min münsterlænder og min drente, de gider absolut ikke at være ude i møgvejr, jeg får bare "blikket". Welsherne er bedøvende ligeglade, de står nærmest på nakken af hinanden for at komme ud, i hvilket som helst vejr, især min welsh han, han elsker blæsevejr, han kan ligesom løbe meget stærkere synes han :lol:.

×
×
  • Tilføj...