Jeg havde den forventning at jeg skulle have en hund der havde lyst til lydighed, en hund der havde lyst til at arbejde med mig og vi skulle gerne nå langt.
Jeg havde også den forventning at jeg skulle have en hund der var til at tage med rundt og som bare lagde sig når vi sad hjemme ved andre, på havnen, på gågaden o.l.
Og så forventede jeg at alene hjemme problemer ikke ville blive et stort problem da vi jo havde masser af tid til at træne det.
Og jeg forventede en hund der kunne gå pænt plads og hilse stille og roligt på andre mennesker på gågaden.
Nej, forventningerne holdte slet ikke stik Jeg fik mig en hund der ikke gad lydighed, åd vores vægge, ikke kunne ligge stille nogensteder og som hilste overlivligt på alle mennesker.
Jeg tudede HF medlemmer ørene fulde med mine problemer med min hyperhund, var lige ved at give op, gav mig til at høre efter, nedjusterede forventningerne så de passede til Dumle, lærte hvad det vil sige at have hund, blev klogere, lærte hvad spor, søg og genstandssøg er, lærte hvad samarbejde er og fik mig en ven for livet :blink:
Jep, jeg var også ved at gå helt i panik over at Dumle ikke ville sove om natten og ikke særlig meget om dagen. Han skulle jo sove meget Det viste sig så at jeg grundet alle mine forventninger havde overaktiveret den stakkels hvalp så han slet ikke kunne finde ro igen.
De som i forvejen ingen forventninger har til hvalpen? Jeg syntes nu også der er en del med store forventninger til hvalpen der klarer det godt, men måske mere fordi de har prøvet at have hvalp før, har sat sig ind i racen og ved hvor meget de egentligt kan forvente sig og ser realistisk på hvor langt de er nået.
:5up: