cs-dumle

Nej, men vi kan knap nok gå tur med Dumle for tiden Enten er der alt for meget salt til han poter eller også sætter sneen sig i klumper under hans poter efter 15min (og det er hvis pelsen er total indsmurt i vaseline, ellers går der kun 2minutter)

Både Dumle og Nova stikker også gladeligt hele hovedet under sneen og tager en ordentlig sniffer Den eneste grund til at vi ikke går spor med Dumle nu er at der enten er for meget salt til hans poter eller så meget sne at det samler sig i klumper under hans poter og gør ondt på ham (og det sker åbenbart lige meget hvor kort vi klipper pelsen og hvor meget vaseline vi putter på), det er ikke engang til at gå en ordentlig tur med ham for tiden Heldigvis har de da fået ryddet to baner på træningspladsen til det rene is, så imorgen når vi træner med Nova tror jeg vi ligger et spor til Dumle på isbanen ved siden af hvis det kan lade sig gøre.

Lexus :hjerte: GÅ SÅ VÆK SNE!..... Jeg vil nusse Lexus igen!

Vi har været hjemme ved Lædermor og hente sele i dag. Den har været til reparation og er samtidig blevet forstærket hist og her, så nu er den så god som ny. [ATTACH]21037[/ATTACH] [ATTACH]21038[/ATTACH] og så havde vi Dumle med så han kunne lege lidt med Aslan. Det var bare god for hundene og da de så havde leget lidt og Aslan ikke gad mere så tullerede Dumle lidt rundt ude i haven... og ved i hvad så?... Så lagde han sig ned og bare slappede af og hyggede :klap: Jeg har skam bevis for det: [ATTACH]21039[/ATTACH] [ATTACH]21040[/ATTACH] og lige et af Aslan bare fordi han er dejlig [ATTACH]21041[/ATTACH]

OMG! Det er jo næsten hvad vores dyrelæge tager i konsultation. Hvor er han altså kær

Vi samler altid op. Sne eller ej, men naboen hun syntes åbenbart godt hun kan tillade sig bare at lukke hundene ud uden snor og lade dem overskide fællesplænen og det hober sig op. Føj hvor er det klamt! Vi er to der også har hun her og vi har sagt pænt til hende om hun ikke vil være sød at rydde op ligesom vi andre gør for vi ville være kede af at hun blev skyld i at man ikke længere må holde dyr her... men det er hun åbenbart helt ligeglad med. I dag smider jeg en rulle hundeposer i hendes postkasse og hjælper det stadig ikke så må hun få en klage.

Hvad for noget mad får hun at søge efter? Dumle gider ikke søge efter sit tørfoder, måske en lille smule, men det er vist kun fordi han nyder at søge og ikke fordi han syntes det er værd at søge efter. Skal han søge så skal virkelig søge efter det så skal det være lidt mere spændende end almindelig tørfoder.

Haha Det er flot gået :5up: Så kan det være han næste gang tænker "Uh nej, hvad nu hvis hende med barnet kommer igen og skælder ud :oops:"

Dumle har hadet alle de seler han har haft. Han stikker også af når han skal have sele på, men så snart han har fået dem på ryster han sig og så er det ovre. Har hun funder ud af hun godt kan bevæge sig med den på? Her er det altså bare noget der skal overståes med at få sele på. Det er prøvet med ros og godbidder osv. men det virker bare som om det er at strække det ubehagelige. Skulle den virkelig støtte alle de rigtige steder? Har godt tænkt den så god ud når man ser den i butikker, men har set den på hunde hvor den bestemt ikke så ud til hverken at sidde godt eller være behagelig for hunden.

Hvis man skruer godt op for lyden kan det godt høres. Syntes altså det var noget højere irl. Igår morges ville jeg tage Nova ud, men da jeg havde givet hende halsbånd på proppede hun hovedet under dynen og lagde sig til at sove. Jeg tænkte at det jo heller ikke var lang tid siden Bjørn var taget afsted og havde været ude med hende, så jeg lod hende sove... og så begyndte snorkeriet [media]http://www.youtube.com/watch?v=omwZYIkxBQQ[/media] Prøvede også at filme da hun legede gal terrier i kurven, men det gik ikke så godt da jeg kom og forstyrrede hende [media] [/media]

Ved ikke hvad jeg skal sige... :megaked: :ae: :ae: :ae:

Nemlig, det er også det der er super svært for mig ved det hersens klikkertræning, men jeg kan se at Dumle virkelig nyder at bryde hovedet med det Så står han og kikker på baljen med hovedet på skrå " hmm... hvad var det nu lige jeg skulle her :hmm: når ja..." og så kommer forbenen op, klik og godbid... så står han og kikker lidt igen " :hmm: hvad var det så nu... når jo" og så går han lidt rundt med bagbenene Vi gør det at nu træner vi elefant (balje = med elefant), stå (jeg står og venter = stå), håndtarget (hånden fremme = rør hånden), så ud fra hjælpemidler og mit kropssprog kan Dumle regne ud hvad han skal. Så kan vi så træne sit eller dæk en anden uge. Vores klikkertræner siger også at står han med hunden foran sig så har den flere muligheder (sit, dæk, stå, gå bagom på plads eller dreje ind på plads) og den prøver dem af systematisk indtil den rammer den rigtige. Står han med den ved siden af sig har den meget færre muligheder at vælge imellem (sit eller dæk), så udfra hans kropssprog forsøger den sig med mulighederne. Jeg syntes også det er utrolig svært ikke at hjælpe til Allerede første gang med Nova rykkede jeg hånden lidt hvor hun ikke duttede på den efter et par gange, men træneren var god til at bede mig om at lade vær, han går så meget op i det at det virkelig er sjovt "nej, ikke hjælpe... se, se! Hun skulle bare lige tænke sig om :mrgreen:"

Nu begynder det at gå den rigtige vej med elefanten. Dumle er ved at forstå det lidt og jeg kan nu klikke for at han går lidt rundt med bagbenene :klap: Det tog noget tid for ham at forstå, men det er også nyt for Dumle. Han er vant til at jeg viser ham hvad han skal, så det her med at vente på en adfærd og så klikke er ret nyt for ham.

Når vi snakker familie og ikke træning. Så var det jeg valgte at gøre først at tage diskussionen op. Dette var specielt med min far der var af meget gammeldags holdning når det kom til træning af hund. Han var sådan en "Hunden skulle have været jagthund og have boet i en stald", "Hvorfor spørger du ikke ***** hvad du skal gøre? Hans hunde er så velopdragne", "Jamen metoden med kvælerkæde og skæld ud virker da fint for ****". Jeg valgte at tage diskussionen op og sige "jamen jeg vil have en hund der er GLAD for at træne og ikke bare passivt gør hvad jeg siger fordi den ved hvad konsekvenserne ellers bliver", "desuden bliver det også meget nemmere i indkald når hunden har lyst til at komme hen til én", "Jamen hvor har du den viden fra? Er det fra nyere forskning eller bare fra bekendte? Hvorfor skal man blive ved med at gøre tingene på den måde?", "Ja måske den er mere lydig nu, men om 10år er den måske på samme niveau hvor Dumle kan være så meget mere takket være de metoder jeg bruger. Det er jo ikke til at sige nu, men jeg syntes bestemt det er et forsøg værd". og da min far så viste sig at være en umulig person at diskutere dette med endte jeg med at sige "*suk* ja far, han er helt umulig", "Nej, jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved det, jeg har affundet mig med tanken om at have en umulig hund og jeg elsker jo kræet alligevel". Det har så ført til at min far i dag siger "Jamen han er jo en hel familiehund nu! :shock:", "Det er sgu flot at du har kæmpet videre med ham, jeg havde givet op for længst"... og så er han endda begyndt at komme og spørge mig om råd når han har kollegaer der har hundeproblemer "ja og så sagde jeg jo til hende at jeg lige ville spørge dig. Hvad var det nu du sagde de havde gjort med den der hund der ødelagde det hele når den var alene hjemme?" eller "Hvordan var det nu dem der du snakkede om havde fået hunden til at foretrække apportbukken frem for legerebet?" Så bare klø på og ligemeget hvad du vælger at gøre så husk at du ved bedre og lad endelig værd med at tage imod dårlige råd (som du ved er dårlige), hvis de endelig ikke kan lade dig være og mener de er sååå meget klogere end dig så gør som mig (hvis du altså ikke gider tage diskussionen op) og sig "jaja", "ja, det kunne jeg måske godt" osv. og så gør det du ved er bedst og glem hurtigt deres råd og dunken i hovedet

Så gælder det bare om at få alle andres forventninger ned. Overbevise dem om at hunden er fuldstændig håbløs, men at man nu alligevel beholder kræet fordi man holder så meget af den. Så bliver de nemlig vildt overraskede når de pludselig kommer på besøg og hunden er rolig eller den gamle hvalpetræner bliver overrasket når kræet lige pludselig kan gå plads og så får man pludselig ros for at man ikke har givet op :blink: Jamen når man nu ved bedre så er det da med at udnytte det Altså kør deres forventninger helt i bund så de ikke kan blive andet end overraskede :blink:

Det der gav mig lysten til at træne med Dumle igen var at smide alle forventninger overbord og holde en pause. Tænke at vi aldrig kommer til at gå konkurrence og at vi kun øver det hele for sjov og for hyggens skyld og så træne mere sjove tricks end de samme øvelser. Nu er vi så gået over til at træne alt i bittesmå deløvelser der igen gør det sjovere for mig og for Dumle og nu er jeg faktisk begyndt at gå rundt med et lille håb om at vi kan komme til LP1 når Dumle er omkring de 10år og det ville være en stor sejr Så det bedste råd jeg kan komme med er at smide forventningerne væk og træn for sjov, glem alt om konkurrence for en tid, det er alligevel ikke sjovt hvis man har så høje forventninger at man bare bliver skuffet. Jeg siger ikke at i ikke kan komme til konkurrence, men jeg tror at træningen skal være sjov både for hund og fører først :blink:

Hvor er de søde men den sidste der... h*n er da lige til at tage med hjem :hjerte:

Lidt fra i dag:

Hvor er de gode :klap: Ej hvor Flica tripper Det ligner hun siger "må have godbid... må have godbid... må have... må have..." Hun er lækker

Sådan er det altså også her. Vågner Nova om natten og skal ud så går vi ud, men syntes hun så der skal leges når vi kommer ind igen så kommer hun i buret og sover resten af natten. Jeg ville ønske vi havde gjort det samme med Dumle. Han troede længe at natten var skabt til leg og det var virkelig uudholdeligt.

Hvor er han kær Haha Jeg tror også mine storesøskende og deres kærester syntes vi behandler Nova som et barn når vi sidder med hende til hun falder i søvn, men de undgår at kommentere det for så længe vi gør det er deres unger fredet for hvalpebisser Min storesøsters kæreste spurgte engang om vi altid havde guffer med til Dumle hvortil svaret var ja og så sagde han "en kvælerkæde fungere altså meget bedre". Jeg undlod at kommentere det og vi har ikke snakket hundeopdragelse siden.

:tillykke: TILLYKKE! :tillykke:

Utroligt hvad folk smider væk. Dem der bor lidt længere henne er ved at flytte. Pigen var så ved at smide en gammel dyneagtig jakke i containeren da jeg fik spurgt hende om hun bare ville smide den ud. Det ville hun, så jeg fik den. Der var sådan en aftagelig hat på. Et hul til hovedet og en knap så var der et nyt varmt dækken til Nova [ATTACH]20719[/ATTACH] [ATTACH]20720[/ATTACH] [ATTACH]20721[/ATTACH]

Hmm :hmm: Ja det kan jeg godt se en mening i, det er da værd at forsøge :5up:

Ååårh Han er bare SÅ smuk :hjerte: