Beaglepack
-
Antal indlæg
1.040 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
16
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Beaglepack
-
-
Mine hunde er i haven mange gang i løbet af en dag - mellem gå turerne. Som en naturlig del lukker jeg dem ud når jeg mener de skal lette ben - der kan gå 2-3 timer i mellem og der letter de ben de fleste gange. Om aftenen er der længere i mellem og her kan der så gå op til 4-5 timer før de kommer ud og tisser af for natten.
-
Jo, selvfølgelig gør hun det. Jeg kan bare ikke få mig selv til at gå i seng, hvis jeg ved min hund har holdt sig i 12 timer, fordi jeg kender konsekvenserne af at rende rundt med en overfyldt blære. Det er ikke anderledes end at jeg ikke bare ville lægge mig til at sove hvis jeg vidste at hunden havde spist en hel skål tørfoder og ikke havde drukket vand hele dagen.
Lige sådan der har jeg det også. Jeg ville overhovedet ikke kunne ligge mig til ro hvis jeg vidste mine hunde ikke havde tisset af for natten.
-
Jeg aner ikke hvor længe mine kan holde sig - det afhænger af det foder de spiser/hvor meget vand de indtager - hvor meget de har været ude i løbet af dagen mv. En normal dag går der vel 8-9 timer fra sidste tissetur i haven til de kommer ud om morgenen. Darwin havde holdt sig fra 3-4 tiden om eftermiddagen og frem tl kl 1 om natten og da var han ved at sprænges
Vi går aldrig ture om aftenen - sidste gå tur er ved 16 tiden.
-
Og som skrevet før, så er det min holdning og den ændre jeg ikke vedr dette emne. Det er ikke måden at gøre det på for alle, men det er det for mig. Jeg mener det er bedst at skærme sin hund mest muligt nytårsaften. Men man må jo gerne være uenig med mig
Jeg er bestemt ikke uenig med dig - for selvfølgelig skal man gøre hvad man kan for at skærme sin hund. Men man kan jo ikke pakke alting ind i panser og plade - heller ikke sine børn eller sig selv. Jeg kan jo ligeså godt som min hund blive ramt af en raket når jeg er i haven f.eks. - Min søn kunne være blevet ramt af en da han gik med Charlie nytårs aften. Man kan ikke tænke alt ind - for så er der jo farer overalt også selvom det ikke er nytår.
-
Mon ikke de fleste herinde er i stand til at vurdere hvad der passer bedst for ens hund - det tror jeg. Jeg skrev tidligere at de to yngste af mine beagler er bange når der skydes af. Vurderingen er at de er bange for selve lysglimtene og den der hvislende lyd når raktterne sendes til vejrs. Det ses nemlig når de begge trykker sig mod jorden mens de kigger op om der er noget over hovedet på dem. Brag der er tæt på kan få dem til at fare sammen fordi det altid kommer uventet. Derfor vurderer vi at de ti ikke skal ud i haven eller på gå tur med raktterne hylene om ørerne. De bliver dæmpet med blid medicin - for lige at tage toppen - jeg tror nemlig at det ikke er godt at bedøve dem så meget at de går i gulvbrædderne - men sagtens kan "følge" med når de er inde i trygge omgivelser - de kan opsøge deres kurve eller bure og "gemme" sig væk.
Min ældste beagle har aldrig været bange for sådan noget. Han er 11 nu - men kommer aldrig alene ud i haven - der er altid en med så vi kan holde øje med ham. Han var også på gå tur da kl. var 16:30 nytårs aften og det var fordi vi vurderede at det kunne han godt klare - og det gik som ventet også fint selvom der blev skudt af og min ældste søn vurderede hvor han skulle gå henne med ham.
Jeg tror det er helt umuligt for andre herinde at "se" hvordan forholdene er rundt omkring - for man har jo kun sit eget nabolag at kunne vurdere ud fra. Her hos os skydes der meget af nytårs aften også om dagen - men op til er det ret spredt hvad der skydes af - enkle skyder stadig af nytårs dag og jeg har sågar hørt nogen gøre det her til formiddag.
-
Jeg kan da spæde til debatten med at jeg hver eneste morgen efter nytårsaften er rundt i haven og her samler jeg altså affald op fra raketter, kanonslag mv. I dag til morgen lå der blandt andet et større kanon slag som havde boret sig et godt stykke ned i græsplænen - den ville ikke være rar at få i hovedet. Først når denne runde er gået kommer mine hunde ud i haven.
-
Her hos os er det forløbet omend ikke perfekt så bedre end hidtil. Oscar virker mere stabil og det er ellers ham der har været mest ræd af mine beagler. Men i går aftes kunne han i en stille periode gå i haven sammen med Charlie og en af vores drenge og fik tisset.
Darwin er forsat bange - men ikke på samme "gemme sig væk måde" som de foregående år. Han var på intet tidspunkt ude - men kunne godt stå ude i gangen hvor havedøren stod åben - dog var gitterlågen lukket - da Oscar og Charlie var ude i haven. Først lidt i 1 da det var taget af var han ude og lave både stort og småt og skyndte sig hurtigt ind igen.
Her til morgen havde han ondt i maven - sikkert fordi det har hobet sig lidt op på ham - så jeg gik en tur så han fik lavet en masse - det var vist tiltrængt
Dette Nytår har jeg som tidligere brugt Adaptil som har siddet i stik kontakt siden den 4. december - ud over det har Oscar og Darwin fået Serene Um som tilskud. Charlie har som altid ikke ladet sig mærke med noget - raketterne kan springe om ørerne på ham uden han tager sig af det. Han er dog kun ude på korte tisse ture i haven og altid i selskab med en af os. Selvom han er stabil på det punkt så tager vi ingen chancer.
-
Jeg synes nemlig også at Sally bliver rastløs, går til skålen flere gange (hvilket hun ikke gør i løbet af dagen ellers) og vandrer rundt indtil hun affinder sig med at der ikke er mere mad
Oscar kradser på køkkenlågerne og forsøger at hive den skuffe op hvor godbidderne befinder sig i - han kan også hyle af køleskabet. Hjælper det ikke skriger han mig op i hovedet og det er sådan en speciel skinger lyd der får en til at stå ret op
Grønsager er forsøgt her - men det får bare maven til at gære og en endnu mere "sulten" beagle. Oscar får en del vådfoder da han får forstoppelse kun på tørfoder og det er min erfaring at vådfoderet mætter ham bedst - jeg kommer nogle gange almindelig havrefras på vådfoderet - da havre er rigtig godt for hele fordøjelsen.
-
Den ene af mine beagler kan ikke blive mæt på kornfri foder - så kunne han æde konstant. Han får lidt kornfri - typisk om morgenen hvor hans "sult" ikke er så slem. Hovedmåltiderne er foder med "korn" -dvs. ris og den slags som jo er glutenfri. Han har altid haft en speciel appetit og bliver rastløs hvis han ikke får dækket sit behov. Af hensyn til at han kan holde vægten skal han derfor have foder med "korn"
-
Oscar havde også som skrevet gullig pels og det var kun et bestemt sted lige midt på brystet alle andre steder han er hvid var der ikke noget - det forsvandt så da han ikke fik tobis olie mere
-
Er det ikke Arion du fodrer med? Der er jo ingen farvestoffer i - men dog lakseolie og det kan godt give problemer. Jeg har førhen givet lakseolie til mine beagler og her oplevet at i sær den ældste fik tårestriber af det - det forsvandt da han holdt op med at få det. I øvrigt kan han ikke tåle foder med laks da han får kløe af det.
Jeg har for lang tid siden prøvet tobis olie og her oplevede jeg at Oscar blev lidt mere gul i det hvide - det stoppede også da jeg tog dem af olien. I dag bruger jeg kun hørfrøolie - planterigets svar på fiskeolie.
Men ja klimaet er jo mærkeligt for årstiden - så det kan da ikke udelukkes at det kan spille en rolle?
-
Man kan få noget shampoo som skulle hjælpe på den hvide farve - for kønt er det da ikke.
-
Har du undersøgt hvordan huden ser ud? Er den hel? Er den rød? Er der knopper, eksem eller revnet hud?
Det kan være alt fra A-Z men hvis dine hunde arbejder meget i vådt terræn - som jeg har indtrykket af de gør - så er det meget vigtig de får tørret deres pels godt og grundigt - for at beskytte huden nedenunder. Jeg tænker stafylokokker - men det er noget din dyrlæge skal kigge på.
-
Det kan tolkes som en soignerings adfærd - en slags moder følelse som er gået over gevind for Aya.
To hunde som ikke kender hinanden så godt kan have denne adfærd med at slikke i mundvigene og det betyder at "jeg vil dig ikke noget - bare være venner"
Selve adfærden at slikke om mundvigene er et dæmpet signal - så tænker Aya måske gør det fordi hun vil dæmpe sig selv? Hun virker stresset i situationen.
-
Jeg ville helst ikke tage en hvalp fra et kuld på over 8.
Min ældste beagle kommer fra et kuld på 10 - han er jordens bedste og dejligste hund på alle områder - har bestemt intet manglet i social prægning.
-
Jeg prøver igen, hvad mener du så løsningen skal være?
Ham jagthundeopdrætteren laver ikke et kuld hvert pr, men ca. hvert andet år.
Det er nemt at sidde og sige "det er forkert", når man så ikke vil enten komme med et alternativ, eller indrømme at man faktisk ikke ved hvad man selv ville gøre i situationen.
Jamen du VIL åbenbart at jeg skal tage stilling
Hvis det var mig - så måtte man selv skride til handling og hjælpe tæven med at give hvalpene mad - den vej rundt får hvalpene prægning på det sociale område og masser af omsorg og kan efter endt mad indtagelse ligges hos deres mor igen. Senere når de går over til mere fast føde er problemet ikke længere så stort.
Jeg er med på at jo større kuldet er jo større er udfordringerne når de skal præges på det sociale område -
Har ham jagt opdrætter kun hvalpe lejligheds vis - så burde det jo ikke være et problem
-
[quote name=AnneMangetal;1449021 Hvad forestiller du dig at opdrættere generelt gør' date=' når de brænder inde med hvalpe? Og hvad ville den bedste løsning være? Hvis der ikke findes egnede familier, hvad er så alternativet?
De afsætter jo 6-8 hvalpe til folk som efterspørger netop det, denne opdrætter laver. Og beholder selv en. Og hvis der så er 1-2 de ikke kommer af med, hvad skulle løsningen være?
Det er jo netop det man skal gære sig klart som opdrætter. Vil man beholde dem, med fare for at kvaliteten i ens eget hundehold falder? Vil man sælge dem til familier der ikke er optimale? Sende dem på internat? Eller aflive? Jeg er ikke i tvivl om hvad der er bedst for hunden. Og det er vel det man skal gå ud fra.[/quote]
Hvor mange kuld laver man pr. år? Forhåbentlig ikke flere end man kan komme af med. Hvis man har et overskud af hvalpe - så må man sætte sit opdræt på standby en periode, eller helt stoppe - længere er den da ikke.
Jeg ved fra min egen opdrætter som også har haft store kuld sommetider - at det er noget man kan komme ud for at have flere hunde end normalt - og så findes der en løsning på det - og den løsning hedder IKKE aflivning -
-
Jeg kender i øvrigt en der kender en opdrætter af jagtlabber. Hvis ikke hvalpene er solgt til jægere, og kun jægere, når de er 6-7 måneder, bliver de aflivet. Han nægter at sælge sine højdriftige jagthunde til hr. og fru Danmark, da de ikke kan møde hundens behov. For mange af hans hvalpe fra tidligere er blevet omplaceret i en uendelighed og til sidst aflivet, fordi folk simpelthen ikke vidste hvordan man skulle behandle en højdriftig hund. Det kan jeg da kun respektere!
Med al respekt - når opdrætter er ude på det plan - så bør han stoppe med at avle hunde.
-
Jeg gentager gerne - Alt liv uanset hvad skal have en chance. Når man sætter hvalpe i verden må man regne med at det nogle gange giver "overraskelser" i kølvandet i form af flere end man forventede - så derfor er man seriøs opdrætter har man en plan B.
Uanset hvordan I vender mine ord/citater/indlæg så er det min mening - ligesom I har jeres - min er ikke nødvendigvis den rigtige - men det er jeres nødvendigvis heller ikke.
-
Det forstår jeg simpelthen ikke. Hvorfor??
Med 13 hvalpe er sandsynligheden for at tæven mister et par stykker alligevel ret stor. Hvorfor så ikke gøre det hurtigt og humant i stedet?
Fordi liv er liv uanset hvad - længere er den ikke i min optik. Som opdrætter må man have en plan i sådanne tilfælde. Alt liv fortjener en chance!
-
Er hel enig med Umulia her - magen til ego opdrætter skal man da lede længe efter
-
-
Jeg ved ikke om det her kan være til hjælp. Men jeg har jo 2 beagler som har spondylose. Min ældste på 11 har det i den nederste del af ryggen. Det sidder lige i overgangen fra korsbenet og når han har angreb spænder han i den del af ryggen samt går mere stivbenet. Han undlader selv at springe og hoppe op når han har et udbrud. Jeg vurderer selv om han skal have smertebehandling og så får han medicin de par dage angrebet varer. Ellers bruger jeg mest varme behandling - da det er rigtig godt når der er gigt et sted i kroppen.
Min anden ældste på 8 har spondylose i den øverste del af halen - de første 5-8 cm. Jeg bruger samme fremgangs måde med ham - vurderer fra gang til gang hvordan han virker. Hos ham går tilstanden i bagbenene så han ikke står så godt - men synker sammen. Han er også god til at lade være at springe og hoppe - så det styrer mine helt selv. Det eneste er at vi skal undlade at tage dem op i de perioder de har angreb da den der krummen sammen kan gøre ondt på dem.
Jeg bruger ikke noget special foder til beaglerne - Oscar spiser mest våd foder og så spiser han lige nu den almindelige RC medium. Charlie får også våd foder og det tørre er James Wellbeloved.
Af tilskud får de hver dag 1 barneske æble cider eddike - og 2 Chlorella - samt almindelig økologisk hørfrø olie.
Der er længe i mellem de har angreb - og når det kommer er man ikke i tvivl. Oscar har ikke haft noget siden sensommeren. Charlie havde et mindre angreb for 1 måneds tid siden - men slet ikke sådan som det nogle gange har været.
Det vigtige for mig er ikke at pyldre - de skal have lov at være hunde for de kan som skrevet selv geare ned når der er dårlige dage.
-
Jeg kan ikke lade være med at tænke - dovenskab
Men tænker også at nogle hunde bare er bedre til at afkode end andre. Mine 2 ældste er lidt tunge i rumpen på det plan - men kan godt visse ting som at åbne en låge eller dør hvis det gælder.
Min yngste beagle til gengæld - nøjj han kan bare det der. Han lukker døre og låger op - opvaskemaskine låget bliver klappet ned så han kan stå på låget og kigge om der ligger noget på køkkenbordet. Hvis han skal ud om aftenen og vi ser fjernsyn - kan han finde ud af at pause filmen - det er sket så mange gange - at det ikke bare er tilfælde mere.
Men han er virkelig klog oppe på høloftet og fanger tingene lige med det samme.
Nytårsangst
i Adfærd
Besvaret
Nej sikkert ikke
Men boede jeg i lejlighed så havde jeg helt sikkert heller ikke hund.