.jpg.703004068430913cdba082436c9885c3.jpg)
Amocca
-
Antal indlæg
20.570 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
2
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Amocca
-
-
Mange tak for jeres svar!
Tja han kan knap nok sidde ordentligt ved startlinjen. Han tyvstarter sjældent men sidder fuldstændig spastisk.
Der er intet problem i rally, der sidder han altså helt normalt. Men ved agility bliver han en
der blæser rundt.Han er jo stor og langbenet og ofte lander han kun en gang imellem to forhindringer' det gør det lidt svært at ændre hans linje. Tunneller flytter han gerne lidt på. Især i indog hallen
og A-bræt brager han også nogle gange hårdt imod i opspringet. Jeg træner ofte med en bom foran så han ikke springer for langt ude fra.
Jeg træner meget styrke, balance og smidighed og han får BOT på og bliver gået med før og efter træning.
Og selvfølgelig opvarmet. :5up:
Han er tjekket ved kiropraktor 3 gange og der har ikke rigtig været noget.
Han har stop på alle felter og springer dem stor set aldrig. Og er meget lydhør. Han vil virkelig gerne gøre alt rigtig.
Men han kører da super højt til agility. Så jeg skal altså stå tidligt op og være præcis i min handling. ( jo jo han træner mig godt)
Han kan ligge lige op af banen og se andre løbe og det tager han helt roligt. Han vil gerne tage godbidder og lege på banen. Han har aldrig bidt efter mig. Og fungere super i dagligdagen. Så mener jo ikke han er sygelig stresset.
Jeg tager måske tingene lidt for nært, når det gælder mine dyr og børn.
Nu tager vi til stævne i morgen og så må jeg se hvordan det forløber.
Jeg må finde noget selvtillid et sted på vejen :hmm:Og smide den følelse " at jeg skader min hund"
For der er slet ingen tvivl om at han vælger agilityen, hvis han fik valget.
Hans linje skal ændres inden hans opspring på forhindringen, ellers kan han først ændre den når han er landet og det kan betyde han et halvvejs i randers, jo... Når man har sådan nogle lamge stylter
-
hvad er dine tanker om Wilma og agility? Hun løber jo fordi hun syntes det er sjovt!
Jeg har en BC der også drøner lidt voldsomt rundt på en agilitybane.
For nogle dage siden blev jeg spurgt om jeg ikke syntes det var synd at min hund var så stresset at den ikke kunne løbe en agilitybane i roligt tempo?
Jeg blev helt paf og ked af det. Min hund er bestemt ikke stresset normalt og jeg har jo selv lært ham at agility skal gå stærkt.
Jeg læste næsten det samme i et debatsvar til springhøjder ( husker ikke om det var herinde eller på FB) Det var en der skrev "Om BC virkelig var blevet så stresset en race at den ikke kunne løbe agility og passe ordentligt på sig selv"
Selvfølgelig er chancen for en skade da meget større når hunden pisker af sted end når den lunter banen rundt.
Sådan er det vel også i alt andet sport. Jo større fart jo større risiko.
Men hvad gør man når hunden bare elsker fart og agility? Stopper man med at træne agility og kaster sig over lydighed e.l.?
Jeg har da tænkt rigtig meget over de kommentarer og er nået frem til at jeg vil træne meget på at være så tydelig i min handling som mulig. Så min hund bedre kan undgå de skarpe vendinger.
Men jeg kan mærke at tanken om "skader jeg min hund ved at lade den løbe agility" nager mig rigtig meget. Og min selvtillid er helt under gulvbrædderne. For jeg er jo ikke en erfaren handler og er ofte for langsom og min timning er off.
Agility er jo kun for sjov!
Men det er da lidt sjovere at løbe med en hund der virkelig bare elsker agilityen end en hund der løber fordi, ja ja det kan jeg da nok godt hvis jeg får noget belønning om lidt.
Indrømmer gerne at jeg selv har pillet alt for meget fart ud af Buster og fokuseret på at det ikke skulle ske ved Archie.
Andre der har haft disse tanker?
Jeg har aldrig ejet eller løbet med en BC, så om de er værre eller bedre til at passe på sig selv end andre, tør jeg ikke sige. Rikke Wriedt, som har haft Wilma i hænderne mange gange, som kiropraktor (og som ejer og løber med 3 bc'ere), siger at spaniels er de mest sindssyge dyr hun har mødt. Hun påstår at hvis en BC "så" sådan ud, som Wilma gør når hun får hende i hænderne, så havde den ikke kunne gå for skævvridninger. Wilma er ikke engang halt. Spaniels er åbenbart bygget med et betonskelet. De er jo bygget til at brage ind i ting, og gør det uden at kny.
Der vil altid være fare for skader, når man bruger sin hund. Jeg var på drev med Wilma i weekenden, to af hundene blødte da vi var færdige. Men de var lykkelige, tilfredse og trætte. Jeg er ret sikker på, at hvis hundene kunne vælge, så tog de rifterne med fremfor et liv med gåture, leg i haven og ingen jagt.
Karla har jo desværre skadet sig selv ved agility en del gange, hun viser bare ikke skaden før hun er færdig. Hun har løbet en bane færdig med næseblod og egentlig på 3 ben, fordi jeg ikke konstaterede blodet før hun var færdig (så ikke at hun kolliderede med a). Hun blev først trebenet da hun stoppede efter løbet... Er det sundt? Nej. Men hun er jo ikke en stresset hund i hverdagen. Det at hun skader sig selv er jo helt og holdent min skyld. Karla har altid givet alt hun havde og det har hun fået lov til. Men jeg må som hundefører derfor være mere vågen, så min hund ikke render med næseblod på banen efter en kollission med A-brædtet.
og det betyder vel også, at har man en hund der kører højt og meget signalfølsom, så kan det være en fordel fx at handle den bagfra, så den ikke skal løbe om kap med dig også og tændes af det. Og generelt bare være meget tydelig i sin handling, så vores hunde altid får de bedste tilgange til tingene, tænker jeg?
hvis Archie kan løbe og høre efter og ikke flår banen fra hinanden, så vil jeg vove at påstå, at han ikke er så kammet over i stress at han er ved at gøre skade på sig selv. Men jeg erindrer desværre ikke at have set ham løbe, så tør ikke udtale mig specifikt om ham.
arbejdsstress er ikke nogen dårlig ting. Stress skal der til for at vi kan yde vores bedste, vi andre kan jo også fortsætte et eller andet mens adrenalinet kører og så først opdage hvor udmattede vi er eller hvor ondt vi har bagefter. Der er stor forskel på god stress og dårlig stress og som fører må det være vores job at sørge for at vi bliver i den gode stress. Men jeg synes også vi skal passe på ikke at gøre vores hunde en bjørnetjeneste, ved at skåne dem så meget for ophidselse og stress, at de ender med at kede sig ihjel.
Så nej. Jeg har ikke tænkt mig at stoppe Wilma, hun virker nu heller ikke stresset i sit løb, men jeg har tænkt mig at sørge for at hendes felter er så gennemtæskede, at hun altid når til bunds og ikke kaster sig hovedkuls ud fra store højder fx
-
Hold nu kaje den lille Wille kan løbe. Hurtigere, hurtigere! Fuck om det er rigtigt, bare det går hurtigt! Hun giver mig en lille smule dårlige nerver. Jeg troede Karla var kold når hun løb, i forhold til at passe på sig selv, men så begyndte jeg at løbe med Wilma... Puha!
-
Man kan så diskutere hvad et stabilt temperament betyder, når man har med en race at gøre der skal være lidt reserveret overfor fremmede, som f.eks. japansk spids.
Men når det er sagt har jeg altså supersvært ved at se et billede for mig, af en dommer der "Griber med begge arme rundt om min hund".
Jeg har virkelig også svært ved at forstå historien, må jeg være ærlig at sige... Selvfølgelig er det en dårlig plan at overskride hundens grænser, men det er jo ikke jordens undergang, at det sker en enkelt gang. Min den mellemste har fået sit øre i klemme i en babyhånd, hun pev så højt og hjerteskærende, det var ikke rart nej, og det burde ikke være sket, men uheld / uhensigtsmæssigheder sker når det drejer sig om menneske / hund relationer. Og det skal de altså kunne holde til, i min optik. mellemhunden holder stadig af barnet og ingen blev sure på hinanden.
jeg kan godt forstå, at du er sur og skuffet over at et 'hundemmenske' burde vide bedre, men måske synes jeg du overreagerer lidt? Men vi var jo ikke til stede, så måske var det mere voldsomt end det lyder på skrift?
-
Jeg havde en lidt lignende oplevelse for 8-9 år siden da Bonnie var på hendes første jagt. Jeg var bekymret for om jeg kunne holde hende hjemme, men hele stemningen gjordecat hun gik dejlig kort og i kontakt, dog på ingen måde uden tempo og energi
Jeg bekymrede mig meget lørdag aften om jeg mon havde holdt hende 'for hårdt i næsen' når vi går tur. Jeg bor i et område med rigtigt meget vildt og jeg VIL kunne have mine hunde løs, så det betyder, at jeg ikke tillader, at de er længere væk end at jeg kan 'mærke elastikken' og at jeg kalder dem ind, hvis de ligner nogen der får færd i næsen...
Men eftersom hun kunne gå af hånd søndag, så tror jeg ikke det er det. Jeg tror måske min opdrætter har ret i, at jeg er lidt for meget 'curling mor'
så jeg har måske hjulpet hende lidt for meget generelt og så var det pludselig en stor mundfuld at skulle arbejde sådan helt selv, et helt fremmed sted med en hel masse forstyrrelser...søndag morgen søget i granplantagen gjorde dog, at jeg tror på, at det sagtens kan lade sig gøre. Hun har stadig mere intensitet på vej ind end ud (mor trækker!), men hun arbejdede ud og hun gik selv i et par kvasbunker. Så forhåbentlig får jeg mere intensitet på, når hun får lettet et par fugle efterhånden og begynder at forstå hvad vi leder efter. Så skal jeg bare lære ikke at hjælpe hende så meget. Hun kan jo godt selv!
-
Lidt overraskende at Wilma ikke bare går til makronerne som søsteren, for det ligger jo så dybt i dem at gøre netop det. Selvfølgelig kan den være en smule trygget af det pludselige miljø skift og førerens manglende sikkerhed i disciplinen, men alligevel. Mon ikke hun lige har skullet kapere oplevelsen og kommer igen efter et par flush/kontakt med fugle.
Men nu har du og Wilma prøvet noget som kommer tæt på den virkelige vare, så nu ved du også mere om hvad du træner til. Det giver sikkerhed og mål. God vind derude:-D
Jeg var også selv overrasket. Jeg havde jo været bange for, at hun bare skulle blæse rundt som en tosse uden styring. Men det var godt nok det totalt modsatte problem lørdag
-
Så er vi hjemme igen. Efter at have drevet i Fredericia igår og på Lolland idag. Igår var Wille total kylling. Skulle overhovedet ikke undersøge noget som helst uden sin MOAR, så vores drev blev en sær fri ved fod igennem et moseområde, hvor jeg forsøgte at få min hund væk fra mig
fik hende dog lidt ud i noget højt græs lidt senere, men det var på ingen måder som jeg ved hun kan gå. At vi ikke kan fandt nogen fugle kan ikke undre nogen - vi kunne have skubbet en hær foran os, uden at støde dem, sådan som vi gik
men de andre havde heller ikke held med sig.vi kørte til Lolland og overnattede der. Og tog på Fredsholmen ii morges for at drive der. Her duftede rigtigt godt sagde Willewuppens næse, da hun kom ud af bilen, og vi fik lavet et hæderligt søg på et skovstykke, hvor hun selvstændigt gik i et par kvasbunker...
Sanne ville gerne se om vi ikke kunne finde 'galskaben' så vi hev hende med op i 'remisen', som de ellers normalt ikke sender de uerfarne hunde op, da du ikke rigtigt kan se dem derinde. Men vi fik hende startet og hun arbejde godt, med kort afstand, indtil hun fik fugl i næsen! Sagde hasta la vista baby og wrooom væk. Hun stødte helt sikkert en fugl (kunne høre fasanskræppen) og vendte tilbage igen med tungen nede ved knæerne og et stort smil.
Vi gik videre i søget og hun oppede sin intensitet lidt. Så skred hun igen, denne gang lettede hun dog kun et par solsorte
og vendte hjem igen med det samme. Vi var heldige lige i slutningen af søget, at lette en kok jeg kunne få hende ned at sidde på.så blandet tur, men spændende at se arbejdet og hendes søster er folr vild! Hun går nøjagtig som deres mor, presser sindssygt hårdt. Det er vildt imponerende at se på.
Jeg er ret sikker på, at hendes usikkerhed skyldes mig. At jeg er usikker på havd jeg laver. For ligeså høj i hatten som hun er på agilitybanen (hvor jeg ved hvad jeg laver) ligeså muselille var hun igår i mosen (hvor jeg ikke vidste hvad jeg lavede).
vi arbejder videre, og håber vi finder den gyldne middelvej mellem 'fri ved fod' og af hånd
-
Ja, nu må vi jo se hvad det hele ender med. Men synes der er mange gode ting. Springhøjden er heller ikke et problem for Iso, selv om hun er lille, og bli'r det næppe for Terkel. Men der er jo andre hunde, og måske især andre racer, hvor det kan betyde rigtig meget - det kan måske ligefrem være afgørende. Jeg er også glad for at bordet endelig ryger ud, kan virkelig ikke se meningen med den forhindring, især når der kun er ganske få klubber der overhoved ejer et bord. På den negative side er det med SBT, synes jeg... Som jeg forstår det vil man ændre til det system DcH havde tidligere..?
Hvor SBT bli'r udregnet efter hurtigste hund? Det kan jeg ikke rigtig se det positive i... Og efter hvad jeg hører rundt omkring så er DcH'erne kun glade for at være sluppet af med det system...Det er da lidt sært, hvis de vil tilbage til den regel? Vil sige, at den gjorde tingene meget spændende, da man reelt set jo ikke kunne vide om man fx havde fået sit DM udtag inden sidste hund havdeværet på banen. På den anden side, så har Den også voldt mig en del pinlighed, da jeg jo løb en kl2 sp bane i tidernes morgen i turbotempo, vandt klassen og fik en oprykning, men gav alle andre tidsfejl. So langt, så godt. Gjorde det samme næste dag, hvor jeg så bliver kadt til dommerteltet. Min hund var ikke kl2 hund, da mine 3 kl1 oprykninger var under samme dommer! Ups! Lidt synd for de hunde der havde misset deres oprykninger 2 dage i træk pga en hund der slet ikke skulle have været der
-
Jeg synes ikke hun ser for tynd ud. Men hun kunne nok godt bruge lidt mere muskelmasse...
-
Vi krydser poter
-
Aslan der netop idag er 1.5 år har lige bevist, at han kun er halvvoksen! Har lige været ude og tisse med ham og 5 min efter synes han da lige der skal lettes ben på gitteret ved brændeovnen. Det ser jeg, stopper ham og han får en reprimande... 10 min efter lusker han sørme på badeværelset og laver samme trick på vasketøjskurven! :damn: ah, glæden ved en teenage hanhund
-
Jeg vidst nu hvad alle mine skulle bruges til - agility! Og jeg kan vist ikke bruge undskyldningen med mange hunde, for jeg har maks. haft to ad gangen, og der har været 5 eller 6 år imellem de to hver gang, så der har været rigeligt med tid til den yngste... Så her skyldes det vist bare dovenskab. Og igen samme her - Terkel kan kun ting vi skal "bruge til noget", som f.eks. kropskontrol/fysiske øvelser, samt start- og kontaktfeltspositioner. jamen så må du finde på din egen undskyldning
-
Lige præcis det samme her!! Min første kunne masser af tricks - min yngste nu kan ingenting... Hvorfor bli'r det mon sådan? Og det er jo pisseærgerligt, for tricks er jo både sjovt og sundt.
Måske fordi man ved første hund ikke nødvendigvis ved hvad den skal bruges til? Og så er der jo også det praktiske aspekt af tid. Da jeg kun havde Karla var der jo masser af tid til at træne kun hende. Hun kan vel 30-40 forskellige tricks eller noget i den retning. Så kom der to, så 3. Og der er jo ikke mere tid i døgnet af den grund.
Det er jo ikke fordi Wilma ikke kan noget, hun kan bare umiddelbart kun ting vi skal "bruge" til noget
-
Hey hvad sker der for Karla og barn! Sejt gået:-D
Ja, Karla er så god med hende
Påsken sidste år, da vi var på camping sammen. Karla og Nora holder øje med livets gang udenfor campingvognen...
Karla var absolut ikke fan, da Nora var baby. Men da hun begyndte at blive så gammel at hun kastede med ting ig mad, begyndte hun at tø op
det hjælper så også at Nora synes det er hysterisk morsomt at kaste en bold og at Karla henter den. Kongelegen over alle kongelege for min boldmaniske hund, som jo ellers aldrig får lov at lege den leg andet end som belønning til træning... -
Min søster blev bidt voldsomt som barn og har været skrækslagen for hunde lige siden. Hun var ved at tude af skræk da hun skulle besøge mig første gang efter jeg fik Karla. Men alle mine hunde er jo søde og venlige, så dem er hun ikke længere bange for og det er hendes datter så sandelig heller ikke!
Jeg havde været lidt nervøs for at skulle have lånehunden med på besøg. Den er lodt atørre end de andre og min søster er stadig bange for fremmede hunde og især store hunde. Men gamle Mollie indyndede sig med det samme.
-
Må være ærlig at sige, at for hver hund der kommer ind af døren, så træner vi færre og færre tricks. Hvilket er en skam, for det er jo sjovt. Den yngste kan ikke rigtigt nogle tricks overhovedet - jo stå på mine fødder, inde mellem mine ben... Tilgengæld træner vi en del balance og kropskontrol. Det er hun god til... Absolut den sejeste af de 3.
-
Hvad er Lucca blandet af? Ved I det? Hvis der findes en sandhed i hundeverdnen, så er det, at lige børn leger bedst. Karla og Johna elsker hinanden. De er to alen af et stykke. Begge blandinger af primært dansk/ svensk gårdhund. De har samme interesser og samme legestil.
de er begge glade for Wilma og hun for dem, men havde du spurgt dem, så var det endnu en dansk/svensker der var flyttet ind her istedtefor det aindssyge cockerdyr, som bodyslammer med fuld fart, springer op i hovedet på dem og generelt leger meget meget fysisk.
det var så fra Luccas synspunkt, men det er jo ikke hende der skal have hund, det er jer. Har I nogle tanker om havd I vil med hunden?
-
er det ikke kun i konkurrencer?
Er ret sikker på det gælder altid
-
Jeg troede at Alle vidste at man ikke kan løbe fejlfrit når man bliver filmet?
-
Mine respekterer fint et 60 cm trådhegn. De kunne springe over hvis det skulle være, men har aldrig så meget som overvejet det. Det afhænger nok meget af hunden hvor meget arbejde der skal ligges i indhegningen
-
Jeps. PBC har helt ret. Ikke jagt. Blot nogle flinke jordejere der lader os drive deres områder. Vi er 5 unge hunde der skal afsted. De to af dem har været afsted een gang før. Træner mener hunden er klar, mere usikkert med mig
idag har vi flushet duer, som hun satte sig pænt for.... @CrazyDogLady jeg træner hos min opdrætter Sanne Ammitbøll
-
Vi har haft enetime i stop idag. Og det er ikke så slemt som jeg troede det var. Faktisk er det så fint, at jeg er blevet inviteret med ud at drive i næste weekend. Jeg er halvvejs spændt ig halvvejs rædselsslagen! Wilma har aldrig stukket af, er altid stoppet når hun har lettet noget. Men vi taler jo om en kelt fasan eller due eller lign.... Bliver spændende!
-
Lille Wille har løbet stærkt idag - så sød og fin hun er at løbe med. Lidt all over the place - tager gene alskens ting hun ser sit snit til, især feltforhindringer - og vil meget gerne lave cockercirkler for at holde øje med hendes gumpetunge fører, men er allerede blevet meget bedre til at blive sendt selvstændigt fremad og også til at gende snævert på støtterne, hvis jeg bliver nede bagved...
hvis jeg tager mig sammen, tror jeg hun kan blive en fin lile agilityhund.
-
Max højde og alle de der udenom/spring fra bagsiden har været hårdt for en lille piratfisk i kl3. Men er meget enig med dig i at selve højden ikke burde være et problem for en hund som ellers er sund, har drivet og har en bygning til det. Men hold da op jeg har set mange hunde dø på al den spring-fra-bagsiden i kl 3
Meget enig i dette. Al den tagen fra bagsiden giver dem så utroligt dårlig tilgang til springene, ingen tilløb og mærkelige vinkler. Og så på max højde. Det er altså hårdt for kroppen. Det synes jeg sgu er lidt ærgerligt må jeg være ærlig at sige. Selvfølgelig skal det være svært i kl3, men som Korvis påpeger, så er det at springe højt jo ikke svært, det er bare hårdere
Hvis jeres hunde skulle vælge en race?
i Debat
Besvaret
Karla og Johna er totalt racister og foretrækker absolut hunde af samme type som dem selv: Gårdhunde og jack russell typer. De er også begge glade for pudler. Men tænker det er et spørgsmål om at de begge har trænet og gået ture med mange pudler.
wilma elsker alle, men de skal helst ikke være alt for store, hvis de er fri, så bliver hun en kylling. Hun leger dog bedst med andre spaniels. Andre hunde synes hun er en pestilens.