Amocca

Måske er der forskel på hvad vi mener er "hvalpet"? Altså mange mennesker tror også at Karla stadig er en hvalp. Hun elsker at lege (med mennesker og legetøj) og er en pjatgøj når vi træner og hygger... men i sin omgang med andre hunde er hun meget voksen og har været det siden hun blot var en stor hvalp. ûber høflig, store buer, ser væk, vender siden til osv. osv... Og så er hun bare generelt fornuftig når man beder hende om ting og sådan... Johna er - ligesom Karla - glad for at lege, især med artsfæller, elsker legetøj osv. Men der hvor hun er ekstremt hvalpet er i sin adfærd overfor andre voksne hunde. Hun er simpelten så uhøflig og grænseoverskridende, at jeg synes det er utroligt, at hun endnu ikke har fået et par på hatten Hun banker forpoter op i hovedet ved møder, drøner lige hen i fjæset på dem, kaster sig op af dem osv. Hun kommer som regel afsted med det, fordi hun skynder sig at kaste sig ned bagefter... men de fleste voksne hunde undgår hende efter den initielle hilsning (og det kan jeg sgu ikke bebrejde dem)... Hos små hvalpe finder hun genklang i sin opførsel og derfor svinger hun selvfølgelig godt med dem....

Nej og prøv lige at tjekke slalomindgangen ud.... de kommer blæsende fra en lige tunnel og løber jo så modsat af slalomretningen og skal jo så dreje ind i den. Man kunne ikke hive dem længere op, for at give en bedre indgang, for så røg de over spring 12 istedet.... fy faaaaaaan det var svært....

ååårh så sød. Og sådan ser alle mine billeder af Karla også ud - halen er aldrig i fokus fordi den logrer og logrer

Tillykke Camilse og Miss Menelli med de fine debut'er :klap: hvor er i gode!

Nu har jeg jo kun Karla at sammenligne med, og det er nok ikke det bedste eksempel, da hun blev voksen da hun var omkring 7 måneder... Men.... Johna nærmer sig nu de 11 måneder, hun har endnu ikke været i løb, og hun er stadig ekstremt! hvalpet i sin adfærd. Andre voksne hunde kan sjældent "holde hende ud" fordi hun opfører sig som om hun er 11 uger og ikke 11 måneder... Rent ud sagt: snotforkælet og barnligt Hun er tilgengæld et hit hos hvalpe af alle størrelser og aldre og hun eeeelsker dem! Hun vil faktisk allerhelst lege med hvalpe på 3-6 måneder hvis hun selv kan vælge.... Hvad foregår der? Er det helt normalt? Er det Karla (eller mig) der holder hende i et forlænget hvalpestadie? eller?

nu er der jo meget stor forskel på at ligne en retriever og minde om en retriever skal man liiige huske på!

Lidt videoer fra lørdag SP3 - 5 fejl pga hun smutter forbi spring - Kan ikke lige forklare jer hvorfor? Jeg troede egentlig det var mig der trak hende, men synes ikke det ser sådan ud? Men hun går godt nok ned i fart når banerne er så kringlede... [video=youtube_share;fZnwz1ZN_xk] AGÅ - slalomfejl fordi jeg presser hende, så hun starter i port 2. Men så tager hun jo så tårnspring fra vippen så jeg disker os for at tage vippen igen. [video=youtube_share;y5DnarNDAxw] SPÅ - fejlfri med hiv og sving :blink: [video=youtube_share;XIa2kfjl0Eo] Heppekoret sad lige ovenfor springbanen, så de løb er optaget meget tæt på, så det er svært at få et overblik over banen.... Må lige se om jeg kan få dem tegnet til jer. De var ikke nær så kringlede som om søndagen, heldigvis

jojo, når kræet er i tunnel må jeg da te og skabe mig som jeg vil, hun kan alligevel ikke se mig :blink: men når hun kan se mig, så må hun ikke løbe bagom ryggen på mig.... Jeg ved ikke om Bent plejer at lave den slags baner

ja de var ikke ligefrem nemme og tak

Finalebanen [ATTACH=CONFIG]80082[/ATTACH]

hun må gerne blindkrydse mens kræ er i tunnel den fulde russer var Bent Blom, som også havde tegnet SPÅ og finalebanen. Og jeg fatter stadig ikke hvordan Karla klarede slalomindgangen i SP3, men det gjorde hun sgu! Mor er SÅ stolt!

Og SPÅ som også var pænt giftig.... især når man tænker på, at her skal alle jo ligesom kunne være med....

Har lige forsøgt at gengive SP3 banen.... som var det pureste vanvid

Meget træt Karla med sin velfortjente pokal og trækketov (i fiiiine lilla farver så hun matcher sit stævnedækken og mors stævnetøj )

Nu kommer jeg ikke i hundeskove generelt, men jeg ville nu aldrig tage min højløbske tæve med sådan et sted. Karla går sine sædvanlige ture og hun går også fri (under skarpt opsyn) og er selvfølgelig også med til træning... Men fritløbsområder / hilsen på fremmede hunde / leg med fremmede hunde - det er no go i løbetidsperioden. Det samme kommer til at gælde for Johna når hun engang går i løb...

Dag 2 Vilhelmsborg startede ud med, at jeg ikke kunne finde min hund, da jeg stod ved hoveddøren kl 7.30 Hun var gået op i seng igen Det var tydeligvis en hård dag igår. Men fik hende jaget ud fra dynen og ned i bilen og afsted gik det. Lavede en aftale med Karla om, at hvis hun tog alle sine felter i AG åben, så fik hun sin bold (= jeg pisser resten af dagens løb ud af vinduet, da hendes hjerne jo smelter når bolden har været i spil ) Og det var åbenbart en aftale der passede damen Så på trods af træthed, så løb hun en fejlfri AGåben med fiiiine felter, blev nr 5 og fik et DM udtag og så fik hun selvfølgelig sin bold og lykken var gjort :blink: Så blev det tid til SPÅ, som var pænt nasty for at sige det mildt... Den gik helt i ged, mest fordi jeg tabte hjernen og glemte banen Jeg får hende forkert over et spring og bliver fuldtstændigt forvirret, for her burde ligge en tunnel synes jeg Det gjorde der også - hvis altså man havde taget springet den anden vej fra Så disk her. SP3 var banen fra helvede, tegnet af en fuld russer der hader agility og agilityløbere... at vi først blev disket ved forhindring 15 var intet mindre end et mirakel og jeg er meget stolt af hundebarnet der hørte SÅ godt efter på den enormt svære og kringlede bane! :5up: AG2 gik egentlig pænt nok, meeeen..... Man skulle have fat i dem en million milliard steder, for at de ikke tog en forkert forhindring. Så først kom jeg til at "trække for hårdt" og fik hende hevet af en forhindring (og nær falde over hende) og så valgte hun at mit "op op" måtte betyder hun skulle tage A een gang til (A og balance stod liiige ved siden af hinanden)... så disket een gang til... Gårsdagens fejlfri spring åben og dagens fejlfri ag åben var nok til at vi fik en finaleplads :banan: så ind og løbe den.... føj der var nogle svære momenter og jeg havde ingen forhåbninger om at kunne løbe den. Men hu hej hvor mit trætte dyr ku (på trods af, at hun ikke gad komme ud af buret da jeg åbnede det for at tage hende ud )... så med hiv og sving - og en del feberredninger, så kom vi sku fejlfrit igennem og kunne gå hjem med en værdig 2. plads i finalen Finaleløbet - hun er godt nok træt mit lille hundedyr [video=youtube_share;xQ3Tm64-sus]

Held og lykke Camilse

Og det er så derfor naturen har sikret at hundehvalpe ser så søde ud, for at sikre at vi ikke slår dem ihjel i den første tid vi har dem :blink:

Vi har jo været på Vilhelmsborg idag i det skønne solskinsvejr... Karla og et par træningslåkammeraters hunde gik sen skønneste hyggeligste skovtur sammen... Nøj hvor de hyggede alle 4, selvom ingen af dem er specielt sociale nå ja og så løb vi jo også lidt agility Agåben - diskede os, da møgkræet lavede tårnspring fra vippen, hun løb lige op til toppen og sprang inden den vippede. Så tilbage med hende. Men udover det, så fint nok løb. Fuldt styrbar på trods af at detvar dagens første løb og hun skreg noget på startlinien. Spåben- fejlfri løb med dm udtav. Dog præget af en del feberredninger så en masse tidsspilde. Endte på en 10ende plads tror jeh, men skidt pyt med det - vi løb fejlfrit og fik dm udtag. Sp3 - en gang gøgl fra handlers side, trak hende forbi en forhindring og lavede en masse andet tidsspilde.så 5 fejl og hvis endda også tidsfwjl så vidt jeg husker pga førers tidsspilde på banen Ag2 - målet var at tage vippen. Det gjorde hun. Men åbenbart kan man max tage 2 feltforhindringer korrekt på en bane, så da jeg i insisterede på at vippen skulle cære i orden, så balancefeltet ud af vinduet Så alt i alt en lettere blaah agtig dag løbsmæssigt... Men hundedyret hyggede sig, jeg hyggede mig og vejret var herligt!

Den hjemme i haven ligner også en motorcross bane og jeg ved ikke rigtigt hvad søren man gør ved det men kolonihaven haf jo haft fred næsten hele vinteren, så den er ok pæn

Men det er da rigtigt at det er svært at tage på ferie - jeg kan umuligt være væk fra mine længere end 10 dage en uge max helst... så jeg tager meget sjældent på ferie uden dem... men altså både DK og europa byder på masser af feriesteder hvor man kan medbringe hunden

Jeg har et Canon 450D - så sætter jeg det på sportfunktion og tager 300 billeder i rap og så får jeg ca 20 hvor man rent faktisk kan se Karlas ansigt det er drønsvært at få gode billeder af sorte hunde. Er der for lidt lys går de i et med bagggrunden er der for meget lys (som fx med sne) bliver de bare en sort klat....

Hun er 10 mdr nu - så hun er vel også ved at være fuldt udvokset -... ikke at man kan se det på opførselen - hun mangler dog stadig at sætte lidt krop og bredde / bryst. Lige nu er hun stadig mest ben

Karla og hendes elskede bold Portræt af Johna

Min første hvalp... ærligt? jeg lavede ikke andet end "hvalp" i en måned mine forventninger til mig selv var så høje, at jeg kun kunne fejle (agtigt)... efter 5 dage fandt jeg mig selv siddende på gulvet mere eller mindre tudende.... havde ikke været i bad eller sovet mere end 2 sammenhængende timer i flere dage og var bare SÅ træt og hvalpebarnet bed og bed Når det er sagt, så var det helt og holdent min egen fejl. Karla er det mest tilgivende lille dyr ever - og har alle dage været en af de nemmeste hunde gud har sat på denne jord. Grunden til tuderiet skulle findes i mig selv. Jeg var hundeangst for at "ødelægge" det lille liv jeg var blevet givet ansvar for - går ud fra, at det kan samstilles lidt med det der tuderi der som oftest følger efter en fødsel Nr 2 hvalp? No problem. Var i bad hver dag, sov hele natten... fuld af overskud Johna er absolut ikke verdens nemmeste hundedyr, hun æder ALT, hun stjæler med arme og ben, hun vil have alt den store har og ejer ikke nogen former for fornemmelse af hvad der kan være farligt / livstruende... men for mig har det været 17 gange nemmere... for jeg havde ikke de samme forventninger til mig selv! Johna har ikke oplevet halvdelen af de 30 mia. ting Karla blev udsat for i socialiseringens hellige tegn. Hun kan INTET (det er ikke sandt, men sammenligner jeg hende med hvor mange øvelser / tricks Karla kunne i samme alder, så kan hun vitterligt ingenting)... tilgengæld har hun nærmest ikke bidt mig en eneste gang, hun tager ALTING oppefra og ned og er 9 ud 10 gange gået i seng når hun var træt istedetfor at køre op i en spids... Det er absolut ikke umuligt at læse til eksamen samtidig med at man får hvalp - de sover jo heldigvis meget :blink: men tag dig selv i nakken og husk på, at selv dyret ikke når at møde 4 negre i rullestol, iført blåt tøj og paryk og med en ged under armen inden den bliver 16 uger - så overlever I nok begge to alligevel....