Ja, der har været mange tråde om motivation og den fedeste belønning osv. Jeg har lidt det modsatte problem
Den ypperste belønning for Karla er en bold. Bolde er nemme at have med og de feder ikke Men ak! Hendes hjerne smelter ud af ørerne på hende ligeså snart hun er blevet belønnet en enkelt gang med den!
Derefter ved hun jo, at jeg har bolden! Til agility er det helt umuligt at bruge den - hun løber i cirkler, hysgøer af mig, tager enhver forhindring hun ser og har slet slet ikke tid til at se hvad jeg egentlig beder hende om...
Det har jeg accepteret, så til agility bliver den brugt godbidder - forhindringerne i sig selv er jo også en stor belønning for hende, så det er ok.
Men ville egentlig gerne bruge bolden i rally, for hun elsker den! Og bliver så lykkelig når hun får den. Men igen, når hun er blevet belønnet første gang, så har jeg pludselig en hund der går lineføring oppe ved min skulder - fordi hun springer så højt op i luften for hver andet skridt, eller som tilbyder 45 forskellige øvelser på en gang, i håbet om at bolden bliver givet for en af dem...
Jeg kan bruge den, hvis jeg har den liggende som afstandsbelønning, men det gør belønningen ret "langvarig", idet hun jo så bliver sendt ud til den og derefter skal løbe en sejrsrunde med den og komme ind og aflevere den.... og hvis jeg putter den i lommen har vi samme problem som beskrevet ovenfor. Så det vil sige, at jeg skal tilbage og ligge den ud på afstand igen....
Kan jeg på en eller anden måde give bolden mindre værdi? eller er løbet kørt? Skal jeg bare acceptere at jeg har en bold-manisk hund og glemme alt om at belønne med den? udover til afstandsbelønning hvor den ligger stille og dermed ikke kører hende så højt op...