Amocca

Det har hele tiden været målet at finde en "arbejdssom" hund, der ikke var for tung, da jeg meget gerne vil dyrke agility med hende når hun bliver gammel nok.... Har løbet agility før i tiden med min nabos gamle hund og har også været til et stævne med Freudika... Så håbet er at vi her ser på en fremtidig agility-stjerne

Jeg er så glad at det er lige ved at jeg bobler indeni For idag fandt vi vores hvalp og vi kan hente hende hjem i den første uge af august, netop som min 4 uger lange ferie begynder.... Det er helt perfekt. Hun er 2 uger gammel nu og er en blanding af D/S gårdhund, cocker og labrador. Det føltes helt rigtigt i maven denne gang og vi har allerede booket næste besøg om 14 dage når hvalpene er en måned gamle... Her er en meget glad mig med en meget lille betuttet hvalp - som iøvrigt skal hedde Karla.

Dejlige billeder og sikke en dejlig ting for både Milo, Imba og Imba-mand med sådan et lille for-besøg

ååårh så sød

beaglehvalpe må da være de kæreste af alle hvalpe

Altså det med kaffen er sådan lidt en sideting, men synes bare det var så sært kke at blive tilbudt en kop et eller andet, en siddeplads... at vi ikke blev spurgt om noget som helst... Nej, det var helt sikkert ikke det rigtige sted....

du har helt ret http://home.no/silkepudlen/historien.htm

Vores hvalpejagt fortsætter ufortrødent efter at manden nedstemte den første hvalp jeg var ude at se på.... Nu har vi været en tur nordpå for at se på en hvalp sammen. Det var en blanding af Cavalier, pudel og mops. Både mor og far var ret langbenede, så selv manden var ok med størrelsen. Super sød at se på Og opdrætter var meget sød og imødekommende over mail og sendte fine billeder af den lille tævehvalp... (og ja, jeg forelskede mig hovedkuls igen ) Så selvom det var en lang tur - ca 150 km - var vi meget spændte. Jeg var faktisk ret sikre på, at vi ville komme derfra som hvalpeejere, alt synes perfekt... Men... det gjorde vi ikke. Da vi kom derud var det bare helt helt helt forkert nede i maven. Hos os begge to. Hvalpene var uden deres mor da vi kom, i en kurv der stod mærkværdigt placeret midt i rummet - tydeligvis ikke dens normale plads! Da vi forhørte os om moren blev hun dog lukket ud til os. Hun var en vældig sød hund, venlig og rar, ingenting der. Opdrætter fortalte os om de ting vi "fik med" når vi købte hvalp hos hende, men det føltes bare ikke som om hun mente det mere som om det var en remse hun kunne udenad... Jeg er godt klar over at hvis man avler, så siger man sikkert mange af de samme ting til folk hele tiden, men det var bare ikke "følt" hvis I forstår hvad jeg mener.... Hun havde et andet sæt hvalpe også, som hun viste os - men vi kunne ikke se tæven til dette kuld, hun var ude og tisse... hmm... De to kuld havde samme far.... man fik lidt en fornemmelse af at "nu hvor de alligevel havde haft ham på besøg, så...." Nå... Men al samtale foregik omkring denne hundekurv der stod der og "flød" midt på gulvet. Vi blev ikke tilbudt at sætte os ned, en kop kaffe el. noget... og hun spurgte os ikke om noget som helst! Det synes jeg var sært... Jeg erkender at jeg kun har været et andet sted på hvalpebesøg, men hun var da interesseret i hvem jeg var og hvad jeg ville med hunden... Så nej, selvom hvalpene var liiige til at knuselske så var det bare ikke det rigtige sted for os overhoevdet. Så vi leder videre.

Han har et album

her er et link der fortæller lidt om det, og hvor der også er en video http://www.positivtraening.dk/hold/rally.htm

Mange tak for det - det var spændende... jeg var ikke klar over at rottweileren havde været brugt i hyrdesammenhænge... Er der mon andre der har en passion for en race der vil dele deres races oprindelse med os andre? Det kunne da være sjovt og lærerigt sikkert også

Må man have lov at spørge hvor stævnet er henne på tirsdag? nå ja og held og lykke til jer også

det var såmænd heller ikke fordi det skulle være ham, nu var han bare lige på listen og kunne så godt tænke mig at høre om man mon skulle forvente at det var muligt at ændre på denne adfærd... Jeg tvivler oprigtigt på at det bliver ham for at være ærlig, da ønsket stadig er en hvalp, det var mest af interesse og nysgerrighed

jeg kan prøve Vi leder jo stadig efter vores nye familiemedlem og selvom jeg egentlig ville have en hvalp, så er jeg begyndt at kigge på "genbrugshunde" også... Havde så kig på en 11 mdr gammel hanhund. Men ejeren siger at han aldrig har lært at være alene, og at han hyler hvis man går fra ham... Tror i det ville sværere at træne en sådan hund til at være alene hjemme end en hvalp? Vi arbejder begge to, men har heldigvis begge mulighed for at flexe og arbejde hjemmefra og har en måned til at gå hjemme når vi får hunden. Vi bor i et stort byhus og har min svoger boende i stueetagen. Han arbejder kun 3 dage om ugen og ofte nattevagter, så han ville ofte være hjemme i dagtimerne når vi er på arbejde... Men hunden skal jo altså stadig lære at være alene i et par timer.

Tjaaa... om de kun synes hun er til besvær ved jeg ikke. Men de bad jo ikke om at få hende, de havde intet ønske om at få hund, de har blot en idiot af en søn som åbenbart ikke gad have hende mere... Han bad om de gad passe hende i et par dage - men har aldrig hentet hende igen - det er 6 år siden, så vi skal nok ikke regne med at hun nogensinde bliver hentet igen.... De er nogle meget søde mennesker og de er jo ikke som sådan onde ved hende, der er aldrig hårde ord eller slag eller noget som helst, de har bare ikke den store interesse i hende og jeg går ud fra at de tænker hun har et udemærket liv... Min bedstemor har da godt nok bemærket, at når der bliver sagt at "Anna kommer", at så drøner Face hen til døren og sætter sig og venter... så de har vænnet sig til ikke at sige det før ret tæt på at jeg ankommer, da de alligevel synes det er synd hun skal sidde der alt for længe.... Så de er godt klar over, at hun synes det er mere spændende når jeg kommer end det er til hverdag... Tror godt min bedstemor kunne overtales til at lave lidt med hende, min bedstefar tvivler jeg på kan overtales... De er jo efterhånden et godt stykke oppe i halvfjerdserne, så der er jo også grænser for hvor aktive de kan være, men fodersøg kan de ihvertfald sagtens håndtere

Spørgsmål: Er det sværere at træne en voksen hund (der aldrig har lædt det) til at være alene hjemme end en hvalp?

Hun har jo prøvet det flere gange her hos mig - i min lille have. Og hun er vældigt dygtig - omend ikke altid helt grundig.... Om hun forstår kommandoen "søge" når jeg siger det ved jeg ikke, men hun forstår godt at der kan være gevnist ved at vafle græsplænen rundt med næsen i jorden... Så tror egentlig ikke at det ville kræve det store af hende at udvide søgeområdet lidt..... Vil overveje at købe en kube til hende, hvis jeg køber den har de jo ingen udgifter til den, om hun så kan hitte ud af at bruge den vil tiden jo så vise men tak for rådet :5up:

I har nok ret - hun er nok bare en voksen dame der ikke gider den slags pjat længere...

Jeg har det som dig AnneMarie - jeg har dte virkelig også skidt med de ord "gå hen og læg dig" især fordi jeg tror jeg må høre de ord 50 gange når jeg besøger mine bedsteforældre.... Hunden vil jo så gerne være med - hvem kan bebrejde den? den keeeeeder sig jo - så den bliver ved at søge selskab og bliver ved med at få at vide at den skal gå sin vej.... *suk* Vil se om jeg kan overbevise dem om at en gang fodersøg dagligt i haven eller køkkenet ville kræve minimalt af dem, men give hende rigtigt meget....

Jeg undskylder lige på forhånd til trådstarter, men har et spørgsmål til ejerne af dsg / gravhunde blandingerne... Har i brugt disse hunde til agility / mener i at de kunne bruges? Tænker lidt på om den lidt lange ryg ville gøre dem for "sårbare" til så "hård en sport? Eller kan den sagtens holde til det?

Sad lige og læste i tråden om hundemøder og kom til at tænke på mit "aflastningsbarn" Face. Hun er som sagt ikke min, og mine bedsteforældre fik hende først da hun var en 7-8 år - så jeg har ingen ide om hvordan hun er socialiseret osv... Men hun har ingen interesse i andre hunde, er det normalt? Når jeg har hende går jeg som oftest i hundeskoven med hende, eller tager hende med til stranden eller andre steder hun kan rende løs. Hun hilser pænt på de hunde der kommer hen til hende, men tager ikke imod deres invitationer om leg og hun opsøger dem heller ikke selv... Jeg forstår godt at hun ikke gider hvalpe eller helt unge hunde, men i lørdags mødte vi en flink Cairn terrier han på 10 år som opfordrede hende til leg... Men efter hun havde hilst på ham havde hun ingen interesse i ham... På trods af at han gjorde sit yderste for at invitere hende til sjov og ballade... Hun kiggede bare på mig og gik så væk fra ham og snusede videre... Er det fordi hun er "vokset" fra det? Hun er en 13-14 år gammel, eller er det fordi hun simpelthen ikke ved hvordan man leger / ikke forstår de andre hunde? Hun er ikke aggressiv eller noget, hun er som sagt bare ikke interesseret...

Altså, der er helt sikkert andre der er meget klogere end mig, der kan komme med rigtigt mange fine gode råd. Men jeg vil bare lige sige, at jeg synes de råd du har fået indtil videre (gø halsbånd og vandpistol) lyder som en rigtigt rigtigt dårlig ide. Hvis han i forvejen er bange vil det da uden tvivl gøre det langt værre at forskrække ham yderligere i de situationer... Du må have ro på istedet. Give masser af godbidder, inden situationen opstår, så du kan stoppe det i opkøbet. Ikke køre situationen endnu mere op ved at give ham en afstraffelse og forskrækkelse oven i hans frygt...

men her er de så (forhåbentlig) Face nyder livet og aftensolen ved Langelinie.... Face og jeg hygger på en dyne på gulvet og tilsidst, når man har lavet så meget sådan en dag, så kan man godt blive meget meget træt tilsidst

og så kom der ingen billeder med

Jeg er hundesitter i denne weekend for mine bedsteforældres hund. Det er jeg af og til og det er altid vældigt hyggeligt... Den stakkels hund lever et usædvanligt kedeligt hundeliv til daglig. Hun bor hos to ældre mennesker, der ikke er vildt mobile og bruger egentlig det meste af sit liv på ar få at vide, at hun skal gå hen og lægge sig.... Hun har en stor have hun kan løbe i og får da også en tur eller to om dagen, men udover dette sker der ikke meget i hendes liv.... Hvilket gør at hun er utroligt taknemmelig når der så endelig sker noget... Hun er endt hos dem ved et tilfælde - de havde intet ønske om at få en hund - men deres latterlige søn kom og bad dem "om at passe hende i et par dage....".... for 6 år siden Så nu bor hun altså der... og de holder af hende, det gør de da, men de har ikke den store interesse i hende... Men som sagt, jeg babysitter af og til og iiiih hvor hun nyder det.... Bare det at få lov at løbe løs, at komme med i hundeskov eller til stranden, at der er nogen der sætter sig ned på gulvet til hende og pjatter lidt, at finde alle de fine godbidder der sært nok altid ligger i græsplænen ude i min have.... Og det eneste jeg vil med det her indlæg er egentlig at vise billeder af damen