Min mor og søster kunne sagtens forstå, at jeg ville have hund. Vi havde hund, da min søster og jeg var barn, og vi har mange gode minder om den. Nu er Tyson desværre børnehader, men ellers ville min søster have syntes, at det var hyggeligt, at min nevø og niece havde en hund i familien at hygge sig med.
Mine veninder forstår det derimod absolut ikke og har været alt andet end støttende. En veninde sagde direkte, at det er decideret dumt at binde sig til en hund. Så når jeg er sammen med dem, snakker jeg så godt som aldrig om Tyson, træning osv., selvom det nok er det, der fylder mest i mit liv. Men jeg gider ikke, når jeg ved, at det ikke interesserer dem overhovedet, og at de synes, at det er dumt af mig at have fået hund.
Heldigvis har jeg fået mange nye venner og bekendte netop gennem hundeaktiviteter, så jeg får masser af afløb for at snakke hund, træning og konkurrencer. Det er skønt at have nogle at dele sin store interesse med. Og så er der jo HF, her kan man heldigvis snakke hund alt det, man vil. :blink: