Maggie blev kørt ned i slutningen af januar, hvor hun ved første øjesyn "kun" havde fået nogle knubs og hudafskrabninger.
Det blev dog klart, at der var mere med benet end bare knubs, så jeg var forbi først egen dyrlæge og specialist (som nu også er egen dyrlæge). Egen dyrlæge kunne sige, at der var "noget" med knæet, men at det ikke var en klassisk korsbåndsskade.
Jens Beyer (specialist) bedøvede hende og hev og flåede i knæet, og det gav lidt efter i det bagerste korsbånd. Under den del af undersøgelsen sagde hun ikke en lyd, men da han trykkede på indersiden af hoften, pev hun, selvom hun var bedøvet. Heldigvis er røngten ren (hun har lige fået A-hofter hos DKK), så det er noget muskulært.
Benet kan stadig drille, hvis vi har været for aktive og ikke fået skridtet godt nok af. Jeg har arbejdet en del på at få nogle muskler på bagparten, så vi går nogle længere ture og er begyndt at svømme i svømmehal. Heldigvis bliver der længere og længere imellem hasteepisoderne.
Liva fik også en kur cartrophen, lige da hun fik konstateret sin D-hofte.