Noget af det værste Liva har prøvet, var mens vi trænede på C-holdet og skulle lave en slags fælles apport.
Det gik ud på, at vi stod i en rundkreds og kastede vores apportbukke ind i en bunke i midten. Så blev hundene sendt ind én ad gangen for at finde sin egen buk og løbe ud og afleverer den.
Liva, som den apporterende jagthund hun jo er, spurter afsted, finder hurtigt sin buk og spurter ud og afleverer den fint til mig.
Meeeeen så kommer det værste Man skal vente, mens alle de andre har deres tur - og nogle af dem var altså ikke fødte apportører, så det tog lidt tid.
Jeg stod der med en pivende, småhoppende hund, der absolut mente, at hun da liiiige kunne hjælpe dem alle sammen, så det gik lidt hurtigere.