Jeg er så stolt af min hund her til formiddag.
Liva har haft en anstrengt forhold til fremmede katte. Når hun har spottet nogle ude på tur, har hun været helt ude i stram snor, gøet og børster hele vejen ned af ryggen = de skulle bare dø
Jeg har arbejdet med på at få hende til at slappe af, når situationen opstod. Hun har fået et "nej" og "kom vi går videre" - en melding fra mig om, at det pjat gider jeg ikke og katte ikke er noget særligt.
Indtil i morges var vi nået til, at hun kigger (intenst) efter katten, små børster, men ingen lyd.
I morges gik vi så vores sædvanlige morgentur nede langs marken - uden snorPå et tidspunkt er der en vej, som ender blindt ved marken, som vi skal forbi. Liva lunter lidt foran mig, stopper op ved vejen og kigger op af den.
Da jeg når hen til hende, kan jeg se, at der sidder en rød kat på fortorvet et par huse oppe af vejen. For s.... tænker jeg hurtigt, nu render hun efter den.
Liva kigger på katten (uden andre reaktioner), kigger på mig, "kom vi går videre" og så trasker vi bare videre. :banan: Snuden kom hurtigt i jorden igen og hun havde glemt alt om den kat.