Så, I kan godt være misundelige, alle I som ikke var med
Det var et super godt foredrag, og den med at Gitte har humor - den skriver jeg under på! Sonja77 vandt heller ikke Fox's Sookie
Kan lige prøve at give et resumé, primært ud fra mine notater...:
Hun lagde meget vægt på, at man skulle huske at se på individet, hunden har ikke læst bogen og har ikke været til foredraget! Nogle ting virker for næsten alle hunde, men så er der individer, hvor det ikke virker og lign.
Visse racer er bedre til at følge end andre, heriblandt nævnte hun berneren. Hun mener at alle hunde bør gå bag én (i hvert fald til at starte med, mere herom senere), så hunden ved, at du tager ansvaret i situationen. Det varierer, hvor langt hunden må gå frem fra race til race. Nogle må kun gå frem, så man stadig ikke kan se bagsiden af ørene, andre (heriblandt schæfer), bør have lov at gå så langt frem, at skulderen er ud fra knæet. Hvis hunden går frem, stopper man op og hvis hunden ikke går tilbage af sig selv... - se, nu bliver jeg lidt i tvivl, så Fox må lige rette mig, hvis det er... - Man "nykker" i snoren, så hunden kan hører halsbåndet klirre (hundetegnet) og reagerer hunden ikke på dette, så gå man et skridt bagud.
Ros er noget, der bør være behersket. Man skal ikke juble og sige "Aaaaaaiih, du er bare sådan en dygti' lille hundi" og gejle den op i et stressfelt, hellere et lille og stille "Dygti'". Det samme gælder kommandoer, man skal ikke sige dem højt og tydeligt, men stille og roligt. Hunden lærer på denne måde at være mere opmærksom på hundeføreren, så den ikke misser et signal.
Hun er meget obs på kropssprog. Hvis der er noget hunden vil, som er uhensigtmæssigt (for eksempel stresser, når den ser en anden hund og bare vil over), så gå man ind foran den. Er dette ikke nok, vender man fronten til og virker det heller ikke, så går man lidt imod den. Man skal ikke beynde at danse lambada for den, fordi den prøver at gå udenom :blink: Når hunden stopper med at forsøge at komme forbi én/bakker lidt bagud, så roser man stille og venter evt. til den anden er passeret.
Om muligt, hvis hunden vil noget, så gå modsatte vej! Hvis hunden ikke vil, så rør den let på låret, ikke hårdt dog, på ingen måde - let. Hvis hunden er vedvarende opmærksom på nogle bagved dig, så skal du stoppe op og tage "ansvaret" (stå imellem hunden og det, som den er opmærksom på) og lade de personer passere dig - så lærer hunden, at den ikke behøver være så opmærksom, men kan tage den mere med ro, for du skal nok klare ærterne. Du skal også huske selv at udtrykke ro. Det nytter ikke noget, at når hunden er stresset og gør nogen uhensigtmæssigt (lige gyldigt hvad), så står du og råber "NEEEEJ! TI' SÅ STILLE! KOM SÅ PÅ PLADS! SÆT DIG!", hunden hører i dette tilfælde ikke andet end "wroufwrouf, vov VOV, grrr, WROUF!" og du gejler den bare endnu mere op i det røde felt. Hvis overskud og ro.
Inden gåturen.
Når hunden skal have halsbåndet/selen på, skal man sørge for, at der er ro på. Stresser den op og løber rundt, nytter det ikke noget, at prøve at få kontakt til den. Sæt dig på en stol og ignorer den til den er rolig - eller blot kig stift ind i væggen - samme princip. Når hunden er rolig, kan du så give den halsbåndet/selen på, medmindre den stresser op igen. Så gentager man ignoreringen. Hvis man sidder ned, kan man få nogle gode lægmuskler :blink:
Når halsbåndet/sele så er på, gælder det om at starte turen op uden stress. Stresser hunden op, lukkes døren. Du bør selv gå ud først, for at vise at du tager ansvaret på dig og tjekker op om der er strubesnittere uden for døren. Du bør gå nogle meter (20-30 første evt.), med hunden "bag dig", som beskrevet længere oppe. Herefter kan du, om du vil, give hunden fri og så må den altså gerne gå foran dig også - du har vist, at du tog ansvaret og tjekkede om der var sikkert her eller om området var fyldt med de berygtede strubesnittere :blink: Hvis hunden trækker, når den er "fri", så siger du evt. nej og stopper op. Kommer hunden ikke prompte om bag dig, "nykker" du, så hundetegnet klirrer (det er meget vigtig at bide mærke, at det kun er hundetegnet der skal klirre, hunden skal ingenlunde få ryg i halsen). Reagerer hunden stadig ikke, bakker du, til hunden kommer tilbage bag dig. Så går I lidt sådan, før den får fri igen.
Ligesom inden man skal ud, så skal man også sørge for, at hunden er rolig og afstresset, når den skal ud af bilen. Hvis hunden kører op, når du går derover, skal du vende siden til og være fuldstændig optaget af alt andet end hunden og bilen og først gå videre, når hunden er rolig. Hvis den stresser op igen, så er alt andet pludselig igen mere interessant. Det gælder også, når du skal åbne døren. Luk den og vær optaget af alt andet, hvis hunden kører op igen.
Altså, giv hunden tid til at falde til ro hvis den stresser op, ellers lærer den bare at køre videre i det høje gear.
Indkald
Hvis hunden ikke gider komme når du kalder og først kommer, når du har kaldt 20 gange, så; ingen ros. Ignorer den og lad den bare gå igen. Inden den bliver for optaget af alt anden, kalder du så igen og nu vinder den så bare guldet. Man belønner kun for det rigtig gode, ikke for det knap så gode. Husk selv at afslutte indkaldet, giv hunden en godbid, lidt klap og så slut. Hunden skal ikke blive "mættet", mens den er hos dig.
Du skal huske at sørge for, at hunden ikke tror den er Dronning Victoria. Gitte havde en historie om en mand, der var fuldstændig forelsket i sin australian shepherd, han kunne stå med hovedet på sned og nyde dens bevægelser, når den gik. Den hund gik rundt, som var den verdens herre, halen højt og et overbærende blik rundt på verden. Det var en gave til dens folk at nusse den og ikke omvendt. Når den så vendte hovedet til siden, så var audiensen ovre. Der var vist også en anden lign. historie, med en anden race, blander måske lidt rundt i det - men meningen var den samme.
Meningen med det, var at hunden skal have lov at tage initiativer, men det skal heller ikke kamme over, så den tror, at det kun er den, der giver til verden og ikke omvendt.
Tilbage til det der med kropssproget, så nævnte hun, at man som ros, kan bruge f.eks. glippen med øjnene og smasken med munden som belønning. Det er måske ikke at betragte som overdrevent god belønning (det nævne hun ikke om det er), men hunden tolker det som en belønning af en eller anden grad!
Noget andet, nu var jeg inde på, at hun snakkede om, at vende fronten mod hunden, skulle få den til at stoppe, må hellere lige få det ordentligt med.
Fronten mod hunden betyder "stop" og ryggen mod hunden betyder "kom".
Hvis hunden stresser op over at der kommer gæster (dette er et brugbart råd, hvis du har en gang til hoveddøren med en anden dør i siden - håber det er forståeligt), bør man finde en figurant, da det godt kan tage lidt tid at lære hunden, at være rolig. Man skal sætte hunden i en døråbning og give den kommandoen "bliv". Når du går væk fra den, sørger du for, at du ikke direkte vender ryggen til den. Hvis hunden følger efter dig over til døren siger du "nej, bliv" og hvis hunden forsøger at komme, når du åbner døren, så "nej, bliv" igen. Når du har givet hånd e.lign med gæsten/figuranten, kan du så vende ryggen til hunden - invitationen til at komme. Gitte mener, at de færreste hunde her overhovedet vil være interesseret i gæsten længere, da situationen er klaret - du tog ansvaret og viste, at gæsten ikke er farlig.
Gitte mener ikke, at "Nej" er en negativ ting, men derimod et værktøj til at guide hunden. Helt præcist hvordan hun brugte det, er lidt for besværligt at forklare og jeg er ikke sikker på, at jeg forstod det helt rigtigt, så dropper bare, at snakke videre om det
Tror jeg fik en rimelig god del med, men hun plaprede altså løs, så man kan sqi ikke huske alt Og ellers så må en af de andre lige supplere (og rette)
Ai, altså, tænk hvis jeg kunne huske så meget fra mine skoletimer?!