KarinaG

Alle mine har helt klart haft fortrukne, begge mine retrivere skridtede eller galloperede og travede meget sjældent og hvis, var det i sådan et lunte-trav hvor der blev snust og undersøgt undervejs - nå ja og så var der turbo-spurten. Misja bevæger sig tro mod hendes slædehunde natur i trav, hendes skridt går også ind over hinanden i kun 1 spor - typisk slædehund. Hun både snuser, undersøger mv. i det tempo og stdod det til hende, ville hun aldrig bevæge sig i andet end dette energiske trav tempo.. Så har hun gallop og spurt, skridt er kun noget jeg, som det onde menneske jeg er, tvinger hende i når hun er i snor og jeg ikke gider at have et højt tempo - og så herhjemme, her går hun også roligt omkring. Slutteligt har hun hoppe-ti-hop, spriiing, liste, stampe, hop-stamp, stamp-hop-spring.....Misja er kun 4 år, hvis du spørger hende

[TABLE=width: 576] [TR] [TD=width: 546, align: left]Furunkulose - dyb hudbetændelse Af dyrlæge Helle Johansen Hvad er furunkulose? Furunkulose er en dyb hudbetændelse, der udspringer i hårsækkene og senere breder sig til det omliggende væv. Hudbetændelsen kan være steril, men er oftest inficeret med bakterier. Det drejer sig typisk om bakterien staphylococcus intermedius, der er en del af hudens normale flora, men andre bakterier kan også være involveret. Kilde: netdyredoktor - Furunkulose Se aller nederst inde i artiklen, de link til relevante artikler om hvorfor ens hund får det. [/TD] [/TR] [/TABLE]

Sikke din hund er angrebet, dejligt at den er i bedring :ae: Min gamle hund Buster fik det konstant, Hotspots og Misja har lige i dag fået et der vædsker og muligvis er de sårlignene skårper 3-4 steder også det samme bare tørre. "Standart" jeg lærte af min dyrelæge og stadig gør i sådanne tilfælde er allerførst at klippe hår rundt om så det får luft. Så renser jeg med vat og Klorhexidin i vædskeform og bagefter smøre jeg fucicort creme på. Klorh. kan købes i håndkøb på apoteket og er noget jeg altid har i mit "hunde apotek". Fucicort cremen er et bredspektret præperart der købes hos dyrelægen/på recept og det har jeg også altid liggende. Fordi Misja ser ud til at være angrebet som hun gør, ringer jeg i morgen og lige snakker med dyrelægen om det er nødvendigt med mere end dette. Det normale jeg oplever er at der kun kommer et enkelt hotsopt som jeg selv behandler efter aftale med dyrelægen, det har altid fungeret perfekt! Så var jeg dig, ville jeg sørge for at have de 2 ting + vat liggende og så rense det 3-4 gange om dagen, sørge for at det får luft/kan tørre ud og at hunden ikke kan slikke eller klø i det. Brug evt. en trøje, krave eller sokker, det kan sagtens tage nogle uger at få bugt med bare sørg for at rense fast hver dag og at de er tørre.... Pøj med det

Ja okay.....skal lige se på bogen hvad der står, der skal jo også porto osv., men de er jo gode at have under alle omstændigheder - det bliver jo nok frost igen-igen på et tidspunkt *SS*

Jow det vil jeg tror at hun skal og det er da en pris som er til at overkomme. Nej de har samme blå farve som Lunas, ihvertfald så vidt jeg kan se på billederne, hundens sko ligger ude på måtten når de er hjemme *gs - måske er det pga. den megen pels ? Den Amerikanske Cocker har jo en noget anden pels og klipning end den alm.

Det er de samme sko som min nabo bruger til hans am. cocker (også i blå som Lunas) og det er jo ret så smart i disse dage for der ligger salt i spandevis herude Hvad koster sådan en pakke med 12 ?

Hun er bare smuk med smuk på, hende Luna ♥ Bliver de sko siddene som de skal uden at blive fyldt med sne ?

Hvad pokker skulle betjenten ellers gøre ? Han havde prøvet at råbe den an, 2 mennesker og 2 hunde havde været i gabet på den så jeg synes han handlede som han kunne i lige den situation... Folk må sikre sig bedre, at deres hunde ikke kan slippe ud af sådan en have og - så er det bare godt at rotten ikke deltog.... Forhåbenligt har ejere lært noget af dette og sikre sin have bedre en anden gang, synd at Boxeren skulle lade livet pga. ejer og synd af de 2 mennesker og hunde skulle opleve dette. Jeg håber begge de to hunde kommer sig 100%.

Min lille grå-mule med is og sne i skægget, taget i går aftes ned på eng-mosen med mobilen (ved det godt, det er skod-farver pga. sneen)..... Som årerne er passeret, er jeg gået hen og blevet alvorligt forelsket i mit bette pus :hjerte: Får jeg en godbid, sir du? Hvaa skal vi ikke videre, menneske ? min yndlings-eng er lige derhenne....

Tænk at være et socialt væsen og aldrig får lov at udvise samhørigheds følelse, trygheden gennem fysisk berøring, følelser o.lig. Herhjemme er den bedste start på dagen at ligge i ske, jeg er store-ske og Misja er lille-ske som putter sig ind til mig.... Jeg må sku være en dårlig leder og alphahun, sådan at tillade den slags. Sjovt nok får jeg ros fra de fleste for hendes gode opførsel og så vidt jeg husker, var hun ikke født med den der gode opdragelse :hmm: Hm...men måske tager jeg bare helt fejl, fordi hunde har jo ikke følelser...

Begrundelsen er i hendes første indlæg

Begge mine hvalpe havde jeg et navn klar til, så kom de hjem, så lærte jeg dem at kende og så passede navnet slet ikke alligevel Misja skulle have heddet Manda eller Manja, efterhånden som jeg lærte hende at kende over de første uger var hun bare ikke en Manda eller Manja men en Misja..... Selv min genbrugs hund Max hed Bonzo da jeg fik ham, han var altså bare ikke en Bonzo men en Max Så jaja, find et navn til stambogen hvis du skal, men måske den ikke er det navn alligevel og så finder du det helt rigtige helt af dig selv :blink: ...og såkadudagodttaatsvare på den sms

Hvor pokker kom den lige fra, ihvertfald ikke fra debatøre i denne tråd! Så hvem kender du dog der vil det, bare for at spare en dyrelæge regning på aflivning ??? Hvorfor er det ok at en jæger skyder en anden jægers hund i den situation, men ikke andre hunde ? - Hvad sørensen er sofahunde ? Er det min hund som har levet et aktivt liv, blevet brugt, trænet osv hele hendes liv ? Er det brugshunden ? Konkurrance hunden ? Sports hunden ? Den aktive hund ? Jeg kender sørme en del jagthunde der snorker gladeligt i sofaen når de er hjemme, hvor høre de til i gruppen af sofahunde ? Seriøst, hvorfor den ene men ikke den anden, hvis ejer kender sin hund som Kleo og jeg fx. beskriver vores ?

Det er lige præcis det jeg selv frygter, Misja ville "lugte noget fælt" og stritte i mod i samme øjeblik hun så dyrelægen uanset om det var her hjemme eller hos dem. ......Og som en lille kommentar til det en anden skrev, så har jeg mødt døden helt oppe tæt på utallige gange og har absolut ingen romantiske eller romantiseret forstillinger om noget der har med den at gøre. Alene ordet er en hån i mine øre, når vi taler om den virkelige død.....

Det er sådan jeg virkelig ville ønske at jeg kunne sende Misja afsted, når den dag kommer. Men jeg er ikke jæger og kan derfor ikke. Men kunne jeg finde en jæger hos hvem jeg var sikker på ville ramme plet første gang, ville jeg ønske at h*n kunne sende min hund afsted på den måde. Nede på hendes livs-lange yndlings eng fuldkommen optaget af at finde mus og BANG så var det slut. Jeg har boet på gård med hjemme slagtninger, holdt små dag gamle hvalpe i mine varme hænder mens liv ebbede ud af dem, efter dyrelægens sprøjte osv. En hurtig og frygt-fri død genere mig slet ikke, men en død hvor Misja mærker og opsamler min sindsstemningen uanset hvor meget jeg prøver at undgå det, enten herhjemme eller hos dyrelægen, vil jeg virkelig ønske jeg kunne undgå......Det er noget af det værste ved at hun en dag skal herfra, alternativt må hun gerne dø sovende af en hjerneblødning eller lignene. Igen, så hun undgår - følsom som hun er - at samle min uligevægtig, oprevet sindstemning op

Er det ikke meget et spørgsmål om ord og hvad hver især tillægger et ord? I det daglige hurtige "øjemål" kan det være uhyre svært, tror jeg, ikke at bruge ord der umiddelbart bedst beskriver en handling og ligeledes tror jeg, at det er uhyre svært ikke at tillægge ordet subjektive følelser i selve handlingen - er det til at forstå ? For eksempel når en hund (hund nr. 1) render op til en anden hund med høj haleføring, højt hoved, øre fremme, måske en smule bred i kroppen og på alle måder "virker fremme i skoene" - den anden hund (hund nr. 2) virker modsat i hele kroppen. Det er let at komme til at bruge ordet dominant over for hund nr. 1 og hund nr. 2 for underlegen... Eller når en hund "jumber" alt og alle, at det så er dominans når der ikke er tale om tæver i løbetid, eller når hunden knurre hvis vi vil tage dens legetøj/mad/pude/what ever. Ordet i sig selv, uden subjektive følelser lagt til, er der jo ikke noget galt med. Det kan være beskrivende præcis som alle mulige andre ord men når vi lægger vore egne følelser til og vore egne tolkninger osv til, så kan det gå hen og være misvisende.... Ja det er mest bare tanker og der er så meget mere i det, mest imø, ikke at tage det såå højtidligt men sikre at man fx. i en samtale forstår hvad der bliver lagt i ordet for at øge forståelsen og så kan det godt være at du og jeg og andre som læser meget og derfor har mange ord der kan beskrive en given adfærd mener at ordet dominans er forkert i den sammenhæng, men andre mennesker måske ikke har halt samme store udvalg af brskrivende ord brugder det som falder mest lige for....og det ord er nogen gange dominant/dominans ? Inde for bøger og artikler (og adfærds hjælp og træning) synes jeg der imod at forfatter (o.a.) skylder sine potentielle læsere (brugere/klienter) at sørge for en klar defination af ord der skal beskrive adfærd, især adfærd som let tillægges følelser dyret ikke kan have, men som mennesker omkring det vil have...

Det er jo ikke en skriftlig dansk prøve Hvis det var ville jeg være dumpet mange gange Nej jeg ved det godt, det irritere mig bare når jeg ved at ordet ikke er stavet rigtigt og tiderne flyver frem og tilbage, men ikke kan stave det rigtige (savner min manuelle stavekontrol) og ikke får formuleret mig konstant i samme tid Jeg havde misforstået dig. Jeg troede du mente, at nogle af debattørerne herinde syntes man bare skulle finde sig i sådanne møder... Nåå okay, nej det var ikke sådan

.....lige et par tanker fra mig, mens jeg sad og læste et par af de seneste indlæg igennem. Hele mit mål har altid været at min hund skulle kunne gå løs herude i vores super dejlige store og fredet natur område og derfor har der fra dag 1 været et par regler der er blevet arbejdet med konsekvent. 1. hun skulle ikke jage/rejse hare, ræve, fugle/svømmefugle eller rådyr (mus og mosegrise undtaget), det blev lært uden at nogen kom til skade, det lød måske ikke kønt men det virkede... 2. indkald skulle være 100% når der var vilde dyr og/eller fremmede hunde i farvandet, det er stadig 100% og bliver aldrig gradbøjet (jeg medtager ikke musse-kontakt). 3. hun skulle ikke stikke af eller tage "på solo-tur", selvom vores "snor" er lang kender vi den begge veje og hun har bare aldrig haft trang eller tilbøjelighed til at strejfe. Til gengæld har området været vores legeplads, det er her vi har trænet i sekvenser, lavet tillidsøvelser vhj. naturens egne ting, her vi har lavet lydigheds og jagt træning, indkald, elske snoren på og snoren af osv osv og her vi har haft nogle af vores bedste oplevelser sammen... 98% af alle dem vi møder og har mødt, har givet os i større eller mindre - eller ubetydelig - grad af positive møder ......jeg indrømmer, at nogen gange fylder de få negative bare så meget mere, især mens følgevirkninger er så store

Til det sidst fremhævede... Jeg vil heller ikke sige at det vrimler med dem herude, men når man har en hund som den slags hunde giver problemer, så kan det meget let føles som at "det vrimler med" hvis bare man har 2-3 af den slags episoder på lad os sige 1-1½ uge. Sådan oplevede jeg det ihvertfald, især da jeg begyndte på "om-træning" hvor af meget forgik i snor. At arbejde hårdt hver dag med de almendelige gåture fordi ens hund har udviklet "aggrasive (staves) udfalds-adfærd" over for alle andre hunde, og så igen og igen "påduttes" en eller andens hund der bare sååå gerne vil hilse på din, og en ejer der fuldkommen overhøre dine "de må ikke hilse". Det var SÅ frustrernde Det var der jeg, for at kunne holde folks hunde på afstand, lærte at sige "hun smitter" el.lig. Men oplevelsen af 2 skridt frem og 3 tilbage var næsten dagligt, for der var alle de ejere som var for langt væk til at jeg kunne råbe "HUN SMITTER!" og så var der dem der var fuldkommen ligeglade og bare lod deres hund løbe over til os (her i boligområdet bor vi ca. 8-900 mennesker og omkring 150-200+ hunde, hvor af du vil skulle passere 2-3 af disse i de stille perioder og vel 6-8 af dem på andre tidspunkter (i et løst gennemsnit) og så er der få heldige tidsrum hvor du ikke vil møde hunde du skal passere men blot ser på afstand) Tilgiv evt. stavefejl og andre gammatik fejl, jeg har ikke nogen stave kontrol på denne computer

.....og så er det vist blevet fredag og jeg kan hverken stave eller formulere mig, jeg håber det alligevel var til at forstå

Hmm ja det er så slet-slet ikke min erfaring og det modsatte var netop årsag til (sammen med min manglenede forståelse for min egen hund), at Misja i en årrække virkelig havde problemer med fremmede hunde der bare kom anmasende og som endte med at jeg har måtte stå og gale op som en sur havnearbejder-kælling. Misja havde det smukkeste, tydelige og nuanceret arts-sprog med sig i bagagen, men efter møde med især unghunde der kom bragende op i hovedet på hende, fuldkommen overså/ignorede hendes hilse ritualer der startede (og stadig starter) så snart hun spottede den anden hund, blev hun efterhånden utryk og tilsidst var hendes løsning at vende rundt og løbe alt hvad hendes pels og poter kunne holde til - og så stod jeg der og kunne bare se hende forsvinde i det fjerne vel videne at hun ikke ville holde op med at løbe, til den anden havde indhentet hende eller givet op. Var jeg heldig ville hun løbe i en kæmpe bue og havne hos mig igen, men nogen gange var jeg uheldig og med hjertet i halsen skulle ud og lede efter min hund der var blevet bort. Det var bare ikke sjovt! Jeg prøvede godbids-metoden som andre også forslå, både frolic og pølsestykker og røget bacon - tænk, nogen hunde er så tændt på at hilse på en fremmede hund at de er fuldkommen ligeglade med den slags ting og at det ikke blev en positiv metode jeg fik erfaringer med. Vandsprøjt og vandflaske ude på alle ture er også prøvet, der er hunde som er fuldkommen ligeglade og dette ved jeg, ikke kun er min erfaring. Nå, men sidste skridt blev (igen-igen at kommunikere) med ejer og de der indten ikke ville forstå, ville høre, ville tage hensyn, ja der kom Misja om bag mig og med ro og myndighed gik jeg i mellem og evt. brummede/knurrede af hunden.. Virkede det ikke (mens man ofte stod der og legede runde-dans :damn: ) kom nu et brøl fra mig til ejer om at min hund bider/smitter/er angst/ræd/i løbetid, ikke tåler andre hunde/you name it så gjorde jeg hvad jeg mente skulle til for at undgå kontakt, hvis jeg kunne se at Misja er mere end bare utryk og bange (og nej, hun var ikke sådan pga min adfærd, nogen hunde aflæste hun og var ok med andre ikke og når det var et ikke, så skulle hun have lov at være fri!) Resultat alt i alt: en hund der var usikker på andre hunde og begyndte at gø og lave udfald og mange "om igen" ved hjælp af adfærds behandler og træning-træning og træning. Gennembruddet på alle måder kom, da jeg begyndte konsekvent at "tage over" i de situationer hvor hun blev ræd/utryk/usikker. Hun lærte at løbe hen til mig i stedet fro væk, hun lærte at gå om bag mig i stedet for at stå "alene" i mødet hun ikke ønskede og i dag i en alder af 9 år kan hun langt mere og tåle langt mere, måske (?) fordi hun ved at jeg aldrig igen overlader hende alene med et tvunget møde med en fremmede hund hun ikke ønsker tæt på. En tilføjelse er, at hun har haft og har hendes egen flok hun taler hundsk med og her er masser af hunde hun godt gider i det daglige osv. Men ikke om hun skal tvinges til en fremmede hund der får hendes hale op mellem benene bare hun ser den og så tager jeg det på mig, at gøre alt jeg kan også med de ret så mange hunde der på ingen måde respektere hendes (heldigvis) stadigt tydelige sprog. Og jow, jeg ser hund og ejer an og difrenciere (staves) og jeg fortrækker at møde alle mennesker og deres hunde med et smil, jeg lufter i et natur område hvor der på tidspunkter er vildt mange andre som gør det samme m/u snor og langt de fleste af os tager hensyn til andre brugere af området (ryttere, joggere, cyklister, hundeluftere, naturelskere osv) og ønsker også bare at der bliver taget hensyn til os hvis vi fx. signalere at hundene ikke skal hilse el.a. Hm..sorry vi er sikkert ikke uenig om ret meget og jeg reagerede egentlig også mest på det jeg har fremhævet. Jeg har ikke tal på alle de gange vi mødte og møder hunde uden vilje/evne (?) til at aflæse andre hunde og mange er glade og venlige hunde, men der er dælme også de andre som er alt andet end venlig og i mødet med dem har jeg været endog meget vred i både krop, sind og sprog.

Nu fik jeg læst hele tråden igennem, det første jeg ville få gjort var at få taget røngten af lænd og ryg på hunden. Der kan være slid andre steder pga. fx. kompensering og så ville jeg tale med min dyrelæge om cartofen (staves). Forskellige link om gigt hos hunde (og fandt info om cartrophen og flexvital): " Cartrophen stimulerer ledbrusken til at danne nye celler og stimulerer cellerne til at danne mere hyaluronsyre. Cartrophen stimulerer blodkarrene omkring leddet, leddet får en bedre blodtilførsel og dermed mere næring.Samtidig med Cartrophenkuren skal hunden have et tilskud af de stoffer ledbrusken bruger til at danne nye bruskceller. Dette er enten en mixtur eller pulver (Flexvital), der skal gives hver dag. Når Cartrophen kuren er færdig, fortsættes permanent med tilskuddet for at vedligeholde ledbrusken.Flexvital kan også bruges som tilskud for at forebygge at ledskader opstår, og kan derfor anbefales til meget aktive hunde." http://www.dyrlaegehusetkolding.dk/?page_id=1329 http://www.netdyredoktor.dk/sw1021.asp netdyredoktor - Gigt hos hund netdyredoktor - Slidgigt Gigt hos hund og kat http://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=gigt hos hund&source=web&cd=5&ved=0CGAQFjAE&url=http%3A%2F%2Fwww.hundegigt.dk%2Fdownloadfile.php%3Fi%3Dc20ad4d76fe97759aa27a0c99bff6710&ei=v3EgT4-bPMyg-waXnITEBA&usg=AFQjCNF7o6D9mGuF9OWNobouXckfnWfITQ http://www.hundegigt.dk/index.php?c=73&kat=Hemsida_index

Med min forrige gamle hund gik det stærkt men hans hofter var også ude for målbarhed (dvs. værre end E) og begge hans skuldre var slidt i stykker. Han kom på gigt medicin med det samme + div. kosttilskud og det hjalp og gav ham lidt ekstra tid. Med Misja jeg har nu, der har fået slidgigt i den ene skulder og den ene hoft går det fint. Hun fik cartofen (staves) indsprøftninger hos dyrelægen sidste sommer efter at have været halt 3 gange i træk og så er hun kommet på kosttilskud i form af Flexviat og Ingefær og hun har det helt fantastisk. Vi er ude hver dag og den lange tur er stadig på 1½-2 timer hvor hun løber frit og jager, snuser, løber og ter sig meget som hun altid har gjort.. Det er muligt at en kiropraktor eller massør kan afhjælpe noget af din hunds stivhed, jeg ville da snakke med dyrelægen om det og så ville jeg straks tage hende over på permanent gigt/smertestillende. Det kan hun få et rigtig godt liv på fremover, hellere end smerter og stivhed. Pøj med hende :ae:

Jeg er selv den sure kælling nu på 9. år og jeg forsætter så længe det er nødvendigt, det har jeg for mange år siden måtte acceptere... Jeg har for længst lært, af bitter erfaring, hvad det koster et tro det nok skal gå...og hver gang har det været Misja der led under det, min hund mit ansvar og vil den anden ejer ikke hjælpe og tage eget ansvar når jeg så roligt som forholdet tillader det beder om "hjælp"/hensyn, ja så går jeg altså ind foran min hund og i mellem med hvad der nu måtte opleves af mig som nødvendigt i situationen.....Eller går fuldkommen varbal-amok på personen hvis alt går galt pga. den fremmede hund og dens ejer, jeg er kold i den bareste bare r*v når det kommer til min hund dens ve og vel og mine tale-gaver mangler intet i de situationer. Nu er mitte blevet godt og vel 9½ år og jeg skal i langt mindre grad hjælpe hende, men i hendes unge år, pyha hvor jeg tit var ked af det, gal i skralden og frustreret over andre hundeejere... Det mindste man kan gøre hvis ens hund tager kontakt til en fremmede hund der er i snor er, at skynde sig at reagere, bedre situationen, tage ansvar og undskylde over ejeren...