KarinaG

Så-såh :ae: Vi lære jo alle sammen hen ad vejen og baglæns - desværre sjældent forlæns, ingen skade er jo sket

Det ved du og i bedst om han vil - eller om du kan lade din kæreste håndtere ham hele vejen og du selv holder dig i baggrunden og så går ind og siger dit farvel, når det er overstået. Om i kan det eller ej, ved jeg af gode grunde ikke og måske du heller ikke har brug for at se og mærke, som jeg har haft hver gang Jeg ville blot nævne det, fordi det har været så vigtigt for mig selv.

:klovn: Misja og jeg siger også et KÆMPE STORT tillykke med de 7 år i dag :klovn: Og vi takker for alle vores dejlig gåture igennem snart mange år og for hygge og herlige oplevelser sammen med jer og de 2 nogen gange 3 andre :banan: To mudder-tøser

Fra en der har sagt farvel 3 gange, så skal i sikre jer at det forgår sådan. Nogle dyrelæger vil kun give 1 og sidste sprøjte hvis intet andet er ønsket. Jeg vil også råde dig til at sørge for, at du kan komme ind til ham og sige dit eget og personlige farvel. Evt. når han har fået fred. Personligt har det været den allervigtigste del for mig - så vidste jeg helt dybt inde, at der ikke var mere liv...

:ae: Jeg drømte også til det sidste og selv da han lå så blidt der, drømte jeg et kort øjeblik at han bare sov... Jeg vil slet ikke sige mere her tror jeg, for sorgen er bare......og vi lever og ånder hver især med den og på trods af den, rejser vi os op igen. Kram og hilsner til dig og hunden.

Det ville jeg gøre, lige pludseligt er hun tilbage på banen igen og snart, husker du (næsten) ikke denne tid med hende :blink:

Altså begge mine unghunde var sådan for en tid, det var sådan lidt a-la "Nå, hvad skal vil så lave i dag? - Jaah det er sjov (sagt af mig) og ikke særlig slemt veeel?? (også sagt af mig) - GAABBB...nej se lige den blomst, den fiiine bi, det småååkke flyvende blad, den lille hveps, den stuuure flyver der oppe, den iiiinterrrsante bille på vejen der, alle de fluer mellem mine øre osv osv osv (sagt af mine unghunde)...... Og så måtte jeg ombestemme mig og nogen dage var hundens dage hvor den fik lov bare at være, både hjemme og ude på gåturene og andre dage var vores dage hvor vi kunne lave ting og sager sammen

Du skal slet ikke undskylde og en af grundene til, at dine ord berøre mig så dybt er dette: Men jeg må også indrømme at det virker så meget mere svært når hunden ikke engang er halvandet år endnu. og dette: Han er min første hund, Buster var også min første hund og han var heller ikke gammel og blev kun 14 mdr. Jeg mente ikke det var et liv for ham, at skulle tvinges til at blive sofahund og nej der er intet galt i sådan en skøn en, men han var købt specifikt som en aktiv hund der skulle bruges og blev brugt meget aktivt og jeg kunne slet ikke se for mig at han kunne lære at trives som inaktiv i hans unge og mest aktive alder. Hvad du selv synes må du afgøre med din mavefornemmelse, men dine ord leder hen til, at du ikke selv synes han skal være her ret meget længere.... Mange tanker til dig og mange kram, jeg ved og forstår godt dine modstridene tanker og følelser og jeg for min part kan kun fortælle om at beslutningen ikke var let, men egentlig heller ikke svær. For når jeg kiggede på ham, min Buster, kendte jeg alle svarene inden i og ja, jeg græd dybt og inderligt og meget længe over ham. Selv efter jeg havde fundet min 2. hund Misja begræd jeg ham og alle mine drømme, håb og tanker jeg havde knyttet til ham min aller først helt egen hund.

Synes dine tanker lyder rigtige Lonny, især det fremhævede. Træn med et par dage i mellem og se om ikke det ændre noget hos hende, så du fx. laver trænings ting højst hver 2. dag evt. ind imellem hver 3. dag - og så lav ting/aktivering de andre dage der ikke "lugter" af træning overhovedet - men sørg for mindst et par fulde mentale hvile dage pr. uge.

Misja gør det også on/off i perioder, hendes startede også da hun var ikke ret gammel og jeg troede også at nu var hun ved at "stille poterne" I følge min dyrelæge er det ret udbredt, nogle racer endda ofte hos og at det er noget med den bløde gane der falder lidt ned - er lidt for blød. I følge min dyrelæge er det ikke noget man gøre noget ved, med mindre det er en alvorlig gene og så kan man operere på den bløde gane. Jeg har aldrig gjort mere ud af det hos Misja, selv om hun har tider hvor det står på længe imø. Hos hende kan det hjælpe lidt hvis hun enten drikker lidt, spiser en smule, eller blot synker et par gange evt. fremprovokeret ved at jeg aer/stryger hende under hagen/på halsen/struben så hun synker pr. automatik. Det kan lyde meget voldsomt, men i alle årene hun har haft det har det aldrig været et problem. Lige mens hun gør det kan det være en lille gene hos hende hvis hun er midt i en aktivitet, men da der kan gå måneder i mellem det kommer - og hurtigt går over igen, er det til at leve med hos os. Ved ikke om det var nogen hjælp, ellers så spørg endelig

Buster: hed også Buster-luster og Busse, bare fordi Misja: hedder Mitte, Mittemus, Missemus, Musen, Lulle og Lulle-dulle - og nå ja, hun omtales rimelig ofte som krukke, krukke-låkke eller bare krukken Navnet Mitte kom fra en veninde, en mitte er jo egentlig ikke særlig rar (de kaldes også for bla. knot og er en lille flyvende satan med det fine navn: Ceratopogonidae Ceratopogonidae - Google-søgning) men ordet Mitte ligger mundret, så det er hængt ved Alle de andre der referere til noget med mus giver sig selv, hun er en "veluddannet" og succesfuld musejæger - krukke og lig. navne giver også sig selv, når man blot har været sammen med hende i kort tid Max: Min gamle Golden Max hed Max-muldjord, Max-mule, Max-mudder, Maxen og Maxenvaxen - alt med jord var åbenlyst når man gik tur, var der jord var der en Max og helst rullet helt og aldeles ind i jord. Var der jord OG vand, var der en våd Max der glad og fro rullede rundt og deraf MUDDER :stupid: Maxen og Maxenvaxen var bare fordi det lå mundret og lød kært til ham, imø

Altså gå tilbage i træningen til hvalpe-stadie Det er jo sådan jeg starter ud mens de er helt små (de to jeg har haft fra hvalp af), men jow, det er værd at prøve - og hvorfor ikke, måske er det hvad der skal til Tak for input :5up:

Præcis! Jeg er så glad for den tid jeg fik - og gav ham - der var god og hvor jeg oplevede Buster som han "rigtig" var, resten vidste jeg ville komme og komme inde for kort tid.

Jamen hvis bare jeg vidste hvordan Ninja så brugte jeg gerne al den tid i verden jeg kunne - hun har kørt i bus og tog + bil siden hun var hvalp (brugt lang tid på at starte op med begge mine hvalpe), mine to andre hunde har hurtigt lært at slappe af men det er som om at Misja ikke har den evne/det filter, så hun suuger til sig som en tørlagt svamp Hun er absolut hverken bange eller nervøs, men at sidde stille i den situation (selve transporten) er som at spænde en fjeder, hun VED vi er på vej og det får hende helt op i adrenalin såvidt jeg kan bedømme.

Rally O Jeg trådte mine barnesko i utterslev mose sammen med en eng. sætter, FEDT sted :5up:

Nej vi er jo næsten naboer..ss....Boede i Søborg for nogle år siden og er vokset op i Gladsaxe, dejlige områder - nu bor jeg lige ned til smør-fedt mosen, hele 100 HK for mig selv (næsten )... Store hunde må komme med i busser på børnebillet, når bussen er fra 90 og op efter og så i Amager busserne.. Jeg gad godt sådan et "for sjov" kursus hold som Lonny en dag snakkede om, Misja kan jo den lydighed jeg har brug for at hun skal kunne og lørdag går hun til RO - så enten for sjov eller fx. spor, for det har jeg aldrig taget mig sammen til at lære ordenligt. Men ofte orker jeg det ikke med de offentlige, for inden vi når frem er Misjas lille hovede fyldt op af indtryk og så kan vi køre hjem igen

Jeg kigger derind, ind i mellem, men da jeg er bil løs og bor i Herlev er det ikke sådan liige at gå i gang - især fordi Misja ikke slapper af når vi køre i bus/tog, hun er som en over-spændt fjeder der ved den snart kan sætte i gang

...jeg er liiige med på en lure

Jeg føler rigtig meget med jer, min egen Lab-han blev kun 14 måneder pga OCD (en AD form, kan man vist kalde det) i begge albueled. Han fik cartophen indsprøjtninger og Rimadyl og kortere men ofte gåture, men han var lige som jeres også unghund og utrolig jagt glad og aktiv så at tvinge ham i fuldkommen ro, var ikke en mulighed imø. Til gengæld fik han hans sidste 2 måneder uden smerter pga. de indsprøjtninger og de måneder nød vi i fulde drag så da tiden kom, havde jeg dem at se tilbage på hvor han bare fik lov at være Buster-hund Jeg har ingen gode råd til jer, men sender jer mange tanker og knus :ae:

Min gamle hund Max var en rigtig uldtot og her, en meget træt og meget beskidt uldtot

Fnis

Åååårrrrr manner Det kan hermed vedtages, at Luna er en lille nuttede Bjergged i forklædning :klap:

Hun var SÅÅ venlig - og jeg fandt da også lidt indtørret kødbens rester på mit ene bukseben da jeg kom hjem, på den side hvor hun havde ligget og brugt mit lår som stopklods mens hun gumlede kødben - smarte tøs :blink:

Aj der Må være noget om det så, passer størrelsen og farverne ikke også på en lille ged ? - og er der ikke noget med at deres tunger også både er lange, bløde og bliver flittigt brugt til alt - simpelthen ALT ? - ligesom Lunas tunge gør :hmm:

Altså DET blik Luna sendte mig, fik mig helt til at rødme og blive flov - og der skal ellers noget til synes jeg ...og så føles mit ene øre i øvrigt stadig en smuule druknet - for er du gaaal en kysser-hund hende Luna er, meget kærlig og generøs med den tunge :hjerte: EDIT...og så er hun den sjoveste spring-fidus jeg har hilst på, gad vide om der er bjerg-ged i hende et sted :hmm: