KarinaG

Okay, jeg takker mange gange for dine input :5up: Jeg nævnte med vilje ikke sætterne da jeg som sagt har været for usikker på, om de i virkeligheden ville kunne matche mig - og her tænker jeg faktisk udelukkende på en Gordon setter! Jeg kan ikke forklare det, men i samtlige de mange tråde jeg har været i rundt omkring, hvor man skulle liste sine drømme hunde op, har Gordon ligget på 1. pladsen (her tænker jeg på drømme racer, ikke racer man godt kan lide, men ikke passer sammen med - der ligger Great Japanese dog øverst hos mig efterfulgt at Karelsk Bjørnehund )... Mht. træning, her må den lange line komme i brug fra hvalp af - hmmm - en anden klog, som også kendte mig, mente slet ikke der ville være nogen problemer i den race til mig - så måske jeg bare skulle lade være med at tvivl så meget og gå efter dén :hmm: For mig er Gordon setteren bare en udpræget brugs og jagthund og jeg kan træne jagt med den (har jeg også gjort med mine andre hunde), men kommer ikke til at gå jagt overhovedet! EDIT: og der vil være dage - nogen gange uger - hvor al aktivitet er indstillet, kan en setter klare det???

Uh! uha! uh! :klap: Som stor pige passede og luftede jeg Dixie, en eng. sætter i 6-7 år - og jeg bliver bløøød hver gang jeg ser en Gordon :hjerte: :hjerte: Men, men, men, jeg er meget usikker på især Gordons temperament (er den ikke meeget blød?), jeg har aldrig kendt en, nyder dem bare på billeder og udstillingerne....... og så er jeg usikker på om deres behov for jagt ikke er for stort til, at jeg kan have en gående løs herude hvor der er masser af især ynglende/stand fuglevildt??

Sårn er det da bare ...og er der slet ingen der vil komme med et bud på min næste hund

Et andet lille trick du kan gøre for hende er, at hvis hun får et af måltiderne i skål, så fyld skålen godt op med brænd varmt eller kogene vand + den mængde tørfoder hun skal have og lad det stå og køle ½-times tid. Fodret puffer op, smagen hives frem pga. varmen og hendes mave bliver mere fyldt. Er du bange for at hun så skal tisse mere og hun skal være alene hjemme, så gør det ved aftens måltidet. Misja får også utrolig lidt foder og pga. hende allergi skal hun 1 gang om dagen have olie i maden, derfor skålen og hos hende er det om morgenen. Hun er udvokset og skal ikke tisse mere af den grund, hun kan holde sig i op til 10 timer på trods af al det vand.

Hvad med den Belgiske hyrdehund? Den er super vinklet og kommer i 4 varianter, der mentalt ikke er helt ens. Man kan vel sige der er mega-turboen rent trænings/brugsmæssigt og så ellers derned ad - alt efter hvilke linjer du måtte vælge selvfølgelig Er du til det lidt mere rughåret-pjuske look, er der også Picarden (en Fransk hyrdehund).

Jeg prøver Jeg har haft rene Retrivere (en lab og en golden) - og nu en Labrador retriv./slædehunde mix. *Vil kun have et minimum af pelspleje. *Den skal være mellem stor, ikke veje over 30 kg. som fuldvoksen. *Den skal kunne tåle og gerne lide vejret uden for, året rundt. *Den skal kunne lære at være med i bus og tog, også i myldretiden, uden at føle ubehag/angst/afstandstagen (træner selvfølgelig dette). *Som udvokset skal den kunne løbe 10-15 km. ved siden af min cykel med/uden snor. *Den skal kunne løbe løs og trænes til ikke at jage forbudte dyr og ting. *Den må gerne løbe ud, men ikke løbe væk/strejfe *Den behøver ikke at være aktiv social, men må ikke være en "slagsbror"/hidsigprop/dominant-ting/køns aggression og videre i den dur. *Den må ikke være for larmende indedørs, et par vuf når nogen er ved døren eller der leges er ok, men ikke mere end dette. *Den skal kunne lære at være alene hjemme i mange timer, uden problemer. *Det skal være en general sund og rask type hund, uden en "overtypning" der let giver den mange skavanker/slid mv. *Den skal være nervefast, her er mange mennesker, børn og andre hunde i bolig området og med der af følgene larm og især fyrværkeri. Jeg bor i i stue lejlighed, så kun få trapper. Jeg kan tilbyde 3-4 timers daglig motion med indlagt træning, mental aktivering/stimulering og ud over det, går jeg permanent hjemme - men er ikke altid hjemme heledagen, hvorfor alene-hjemme træning er noget jeg vægter højt. Jeg gider ikke "præcisions" træning/konkurrence træning, men elsker indlæring og oplæring uanset hvor mange år det måtte tage og er også konsekvent når jeg giver en kommando. Jeg kan have dage med mange smerter, så den skal kunne lære at acceptere stille dage uden aktivering/motion. Den må være i møbler og senge som den har løst til og lære at være en puttegøj Jeg selv tænker meget over den Finske hyrdehund, hvor jeg både får selvstændigheden men også lydhørheden - men jeg ved ikke om det er skudt forkert?

Nå ja og så kender jeg da en lille sort turbo-charme-bolle af slagsen, hun er alt det du beskriver som ønsker og hun er ud af jagtlinjer fra en opdrætter der - såvidt jeg husker - selv går jagt med hende hunde. Jeg var selv ude hos en opdrætter og jæger da Buster døde, hans hunde er som en Labrador bør være IMØ. Jeg havde en veninde med derdue der havde præcis det samme indtryk af racen som du, hun var og er kun til Boxere, men hun faldt nærmest bagover da hun mødte hans hunde - de var SÅ meget anderledes end alt hun tidligere havde mødt - og havde fået af fordomme om den race :blink:

Jeg selv er helt "fisk" på hvilken race der vil passe til mig, men jeg ved ikke om i gider flere gætte-lege Jeg ved godt hvad jeg vil have den skal rumme, men ikke hvilken race der vil være god til mig

Jeg kan kun anbefale dig at lære retriverne rigtigt at kende (ud i en god jagtklub/til en markprøve ell. lig.), det kunne sagtens være sådan en du beskrev - Buster var i dén grad selvstændig, grænsende til at give mig flere grå hår i hovedet, men jeg kunne jo lide ham sådan når alt-kom-til-alt Max var gammel da jeg overtog ham og på mindre end 2 måneder, lærte han at være selvstændig og "meget opfindsom" :stupid: - hvor opsøgende de ender med at blive, er op til en selv IMØ. Lader du den hilse på alt og alle, vil den tro verden er sådan også som voksen, lære du den konsekvent at passere uden patu at skulle hilse, så er det sådan verden ender med at se ud, i dens øjne. Men på den anden side, er den race du har nu lige som du vil have det - også når hun er fuldvoksen, så er der vel dér du skal blive :blink:

Det er så her mit Nej falder, i starten som en mindre brøl med et Dygtiiigeeee i samme øjeblik hun ændrede fart og senere hen igen, når hun ændrede kurs eller bare stoppede. Jeg aner simpelthen ikke hvad der vil virke for dig og Luna, min emm, pose af redskaber har ikke udviklet sig til mere end til det som har virket for mig Men jeg vil følge det hele her i tråden, for ingen tvivl om, at der må findes en anden måde end ved brug af Nej og det vil jeg gerne lære og høre om - når du finder ud af det for dig og Luna

Som sagt er og har NEJ været et af mine vigtigste redskaber (og selvfølgelig et modsvarende ord også, hos mig er det Værsgo), det er indlært aldeles positiv og med godbider og nok en af de første ord hun lærte (+ værsgo) fra helt lille hvalp af Jeg holder på, at for hvert "negativt" ord, har jeg mindst 5 positive (sårn cirka ) og selvom Misja er 7 år roser jeg stadig, opildner en igangværende ønsket adfærd med ROOOS som afslutning og nogle gange også godbider. Jeg ved godt at nogle mener at den slags pjat skal man stoppe med, når hunden ikke længere er under oplæring/hvalp/unghund men jeg kan ikke se "fidusen" i det når nu ros på alle leder og kanter, virker så smukt på hendes motivering. Så om ikke du allerede gør det, Lonny, så husk en lige så stærk ros lige så snart Luna sætter en anden adfærd i gang efter et NEJ - det er min oplevelse, at mine "nej' er" faktisk virker bedre når de efterfølges af ros - og igen, hvorfor ikke Jeg har ikke tal på alle de hundeejere der er super gode til at fortælle hunden hvad den ikke må, men i stor udstrækning glemmer at fortælle den hvad den godt må og når den gør det rigtige - især af sig selv uden for træning (der sidste var mere generalle betragtninger og ikke møntet på nogen her)....Og så kan jeg jo godt se at jeg har haft den fordel at kunne træne Misja mht. til vildtet hver dag, hvor du kun har muligheden et par gange om måneden og ja så tager det måske lidt længere tid for dig - men jeg er helt sikker på at du får fat i den lange ende og fundet den metode der virker bedst for dig og Luna :5up:

Hm...jeg har haft samme problem med Misja, da hun var yngre. Som du har set Lonny, så manler hun jo ikke byttedrifter og her hvor vi lufter er der ind til flere hare kolonier + div. ynglefugle både på land og vand. Det var en lang proces før jeg kunne bremse hende, mit princip var - og er jo - at kan/kunne jeg ikke stoppe hende, kan/kunne hun ikke være løs - punktum! Meget af det jeg gjorde gør du også, masser af daglig lydigheds træning her og der og alle vegne i kortere intervaller - især lavede jeg på en alm. gåtur i mosen op til 9-10 intervaller på 1-2 timer. Men de omhandlede så kun en enkelt øvelse ad gangen og hoved vægten var på hendes drifter (genstands søg og apportering) og indkald. En del af indkalds træningen forgik faktisk med en masse stilling skift øvelser og især med afstand på. Jeg havde den idé, at det ville styrke selve indkaldet. Jeg har så også få gange brugt det, at kaste ting efter hende. Ikke for at det skulle ramme, men for at stoppe hende og her har jeg måtte bruge noget der larmede samtidig med at jeg brølede et NEJ! ( i dag ville jeg bruge et STOP, men det var ikke indøvet godt nok dengang). En tom plastflaske med sten/mønter el.lig. der rasler, er fint - brug IKKE dine nøgler, de kan være fandens svære at finde i det høje græs bagefter! :stupid: Jeg har aldrig brugt det med at finde noget der var mere interessant, jeg tror simpelthen ikke der ville være noget som var, så meget i byttedrift hun køre/kørte i... Derfor var det et langt og sejt træk, med at brøle nej og indkald - siden droppede jeg indkald, da mit nej rimelig hurtigt (såhutjegvisker ½-års tid) var nok til at hun stoppede jagten og løb i en bue tilbage og videre ud efter det hun godt må jage, nemlig mus. Jeg har faktisk også tidligere, rost hende for at jage mus! - for jeg ville bare ikke tillade, at hun jagede de større dyr som hare og fugle - for ikke at tale om heste, cykler, kvæget og fårene hernede, . De sidste har jeg dog brugt en anden metode til, for her var der ikke tale om at hun satte i løb med døve øre til følge. Jeg ved ikke helt om der er hoved eller hale i noget af alt det jeg har skrevet - og om du kan bruge noget af det Jeg tror at jeg bare vil fortælle, at jeg har også været der og at der nok gik mere end 1 år førend hun helt holdt op med at sætte efter harene når de rejste sig og satte af. Som tiden gik, skulle de dog tættere og tættere på før hun satte af og i dag skal de ha ligget og trykket sig for så at miste modet lige ved siden af hende - der sætter hun da også af, men et klart NEJ fra mig er nok til at hun stopper prompte (jeg har så også altid mit primære fokus på hende, ellers dutter det ikke)! Min prioriteringer i hele min lydighedstræning har alle dage været: Nej - Indkald (i dag på fløjte signal) - vente og stå (tidligere stop) - i den nævnte rækkefølge..Og det gør, at jeg i dag kan have hende løs, på trods af alt det vildt som er hernede - dog ikke medregnet mus og mosegrise :blink:

Et par stykker af Misja: En meget lille Misja: Puder er altid gode: Og kan man ikke finde en pude, kan man jo bruge en bamse i stedet for: Og så et enkelt af min gamle hund Max (rip): nyvasket, nyklippet, på hans nye tæppe og med hans nye bold

Det passer meget godt med et par uger, men hånden på hjertet, så husker jeg det ikke helt - det er snart 3 år siden jeg sidst havde brug for at sende ind

Misja er blevet "rettet" et par gange af en kiropraktor, det har reddet hende fra en masse bøvl og senere gigt Jeg selv har været til kiropraktor masser af gange og jeg har aldrig oplevet at det gøre ondt, men det LARMER inde i hovedet når led og rygsøjle bliver "fikset" og det vil jeg tro at det også gør hos hundene og at de derfor kan se ud som om det gør ondt på dem/er ubehageligt. Jeg vil mene at det ikke bør gøre ondt, i alle de år jeg gik til en (for min egen ryg, nakke og lænd altså), gjorde det ikke ondt en eneste gang. Jeg kunne så efterfølgene være påvirket i et døgns tid efter, men det var mest i starten..

Jeg har dyrekassen og er rigtig glad for dem! God og venlig servis når jeg har haft ringet til dem og da Misja fik multiallergi, var der ingen problemer og jeg samlede alle regningerne : blodprøve, prednisolon beh. undersøgelse, hypovaccine osv og fik 80% tilbage på det hele - super dejligt og en god hjælp for pengepungen!

Jeg bruger Ballerup Dyrklinik og deres 3 dyrelæger, er det ikke en akut tid beder jeg altid om Lis Hartmann. Hun har fulgt mig igennem 4 kæledyr og 3 aflivninger, hun kender mig og ved hvordan jeg er "skruet" sammen. Især efter at jeg med min første hund kom 2-3 gange hver måned, pga. hans sygdom. Såvidt jeg kan bedømme ligger de i den mellem-mellem dyre end prismæssigt, men jeg vil aldrig have andre dyrelæger end dem - og dem de anbefaler. De samarbejder med Kbh. dyrehospital og henviser dertil når de selv har lukket. De opdatere deres viden og efteruddanner sig jævnligt og kan klare alle de alm. ting + operationer. Som andre også skriver det er for dem, er mit valg af dyrlæge en tillids sag og jeg skeler ikke til prisen - jeg kunne sikkert finde billigere dyrelæger andre steder, men det har ikke min interesse

Det ser rigtig fint ud Lonny, du har fået en masse gode råd om dine næste skridt og har helt godt fat i det selv - så der vil jeg ikke sige mere Vil bare hviske at jeg har en hund der meget hurtigt lærte at rette ind - dette var før jeg lærte klikkeren at kende - og som i mange år mente at "på plads" (m/u ord og håndtegn), var sit-og-ret-ind! :stupid: Jeg kunne fame ikke få den idé fra hende - eller jow det løkkedes - men det tog godt nok meget lang tid, så pas på med det. Sørg for at Luna virkelig forstår hurtigst muligt, at øvelsen er sit-ved-venstre-ben (går ud fra det er din øvelse) og ikke sit-og-ret-ind-ved-venstre-ben :blink: Du har fået de råd af andre, som jeg selv ville give omkring dette - ville bare fortælle at hvad jeg i sin tid syntes var skie smart til at starte med, endte med at blev en gedin fejl-indlæring

Dejligt for dig og jer, tillykke

Vi kom igennem en hel december (med to dages undtagelse hvor hun fik zyklene) uden medicin OG vi kom igennem et nytår ude på landet - også uden medicin. For første gang nogen sinde i hendes 7 år :banan: Så medicin og adfærdsbehandling år ud og år ind, kan altså hjælpe Det var ikke let, hun skulle stadig have afledning især udendørs om natten den sidste uge op til nytåret og jeg måtte de sidste to dagen inden d. 31 undlade alt andet end ultrakorte tisse-ture. Men stadigvæk er det et koloenormt skridt for hende og mig, at vi er kommet så langt At jeg så d. 1 i år måtte "kapitulere", og det endda inddørs, og give hende 1 stesolid er bare træls - men det var nødvendigt. Vi var kommet hjem om eftermiddagen efter et oplevelsesrigt døgn sammen med andre mennesker og hunde, hun var meget træt og 3-4 kanonslag i rap lige ude foran min lejlighed var mere end hun kunne kapere Men 7-9-13 var det kun denne ene gang, at det var mere end hun kunne rumme - min dygtige hund :hjerte:

Hvor din fortælling trækker tåre Mange tanker til jer :ae:

Dejlige Fie-tøs :hjerte: Jeg har selv en stribe af den slags billeder i har taget på vores gåture og jeg elsker at se på dem

Sikke en smuk-sak :hjerte: