KarinaG

Mitte kan godt lide underhøje, fladnæsede lidt dellede hunde med krølle på halen, de er nemlig altid med på sjov og leg ude i det blå

Nej der kommer heller ikke meget debat herfra, for mine oplevelser er de samme som jeres Jeg startede ud med at, få at vide Misja var bedst stillet hvis hun lærte at klare sig selv i ubehaglige og konfliktfyldte situationer med andre hunde. Det var det råd jeg havde fået fra trænere oppe i klubben og da jeg ikke før havde stået med en usikker hund, prøvede jeg rådet af. Det var en meget dårlig idé af rigtig mange grunde (en lidt anden og laang historie), en af dem var at Misja lærte hun ikke kunne stole på hjælp fra nogen og ja, hun er altså en flugt hund og hun kunne løbe væk længe og hurtigt! Nå, men jeg lærte andre ting og fik langsomt vist min tøs at jeg tog ansvar og klarede sådanne ting og her kom mavefornemmelse, intuition og viden om hundes adfærd og kropssprog ind. Som i også har oplevet er den slags guld værd og tager sjældent fejl :blink:

Det tror jeg også.... men, om vi så kan bruge det til noget i praksis med vores egne hunde ved jeg ikke, det skal vist lige tænkes mere igennem :hmm:

Måske har vi faktisk avlet nogle hunde racer for langt væk fra naturhundens "fornuft" og derfor endt op med alle de aggressions problemer ? - Eller, vi byder vores hunde så tilpas unaturlige forhold at vi derfor skaber disse problemer ? Hvis vi lukkede de selv samme hunde ud hvor der var plads nok (100 hunde på samsø og så affolkede den), ville der aldrig opstå problemer fordi de helt naturligt ville undgå at overskride egne og andres "grænser" ?

:5up: Det er også de bedste og sjoveste hunde livet igennem :blink:

Tror faktisk at de fleste sunde og raske ulve vil fra-vælge risikoen for bid i mange situationer, da bidskader er = risikoen for infektion og deraf følgene død. Det siges også at naturhundene og de racer med meget naturhund i sig, netop er flugt hunde da flugten ofte er = med overlevelse/fravær af bidskader. MEN, det betyder ikke at de selv samme dyr ikke kan komme ud i situationer hvor der trækkes fede streger i sandt og markeringer, bidmarkeringer kan forkomme og der kan også opstå situationer hvor en slåskamp synes u- undgålig for disse naturhunde og ulve... I mine øjne er det utopi at tro vi kan ændre århundredes selektiv avl og dermed udradere en trang til at sætte streg i sandet, især da dette er en naturlig konsekvens af en given situation, selv hos flugt dyr... Det er lang mere relevant, i mine øjne, at se på om de krav vi stiller til de kæledyr vi nu en gang har og har været med-skaber på, er nogen dyret overhovedet er i stand til at honorere 99% En hare, hest, ko, hjort osv er alle flugt dyr men kan alle havne i en situation, hvor de oplever at bedste forsvar er med hovedet forrest og det er i min verden ok i situationer hvor jeg kan se og vurdere, at dyret har handlet i hvad der for den var "nød-værge" om du vil - altså ikke har set anden udvej, fordi den er blevet presset. Ofte når sådanne situationer opstår og et menneske er involveret, er dyret blevet presset ud over rimlighedens grænser for hvad vi som mennesker kan kræve og forvente af et dyr...så beder vi selv om det og kan, i mine øjne, ikke kræve at dyret nødvendigvis skal bøde med livet for det vi selv har skabt.

Selvfølgelig kan de det :blink: ....men man siger noget om "som ejer så hund", så det der normale ville jeg ikke gå så højt op i Lonny

Jamen det gør det jo oss Aj jeg sagde da også noget med "hold ud" - "vær konsekvent" og sårn noget :klap:

Orv 7 måneder, jamen så er det da først nu alt det sjove for alvor starter! :banan: Jeg fortrænger og fortrænger og fortrænger ......men lidt husker jeg ind i mellem alligevel fra mine to teen-hundes tid (og det er alt sammen Lonnys skyld ) og så føler jeg dybt og inderligt med dig og med jer :ae: Eneste trøst er at det går over igen en dag, hvis du husker at tage konsekvent fat nu på de ting du ved at du ikke gider at have, i de næste 10 år :blink:

Hvor er hun fiiin og julle-sød :hjerte: ....og så ser hun en liiille smule stakkels ud i blikket, sårnn lidt a'la "hun er sød hende mit menneske, men behøver vi virklig SÅ meget jul? "

Nu har jeg fulgt med fra sidelinjen af og har ikke egentlig noget at tilføje, andet end til det fremhævede Fordi nogle mennesker vælger at skælene og se det ud fra hele situationen og at godtage, at hunden reagere som en hund med de individforskelle der vil være... Nogle hunde er flugt hunde og vil umiddelbart gøre som du beskriver at du ønsker det af en hund, mange hunde er ikke flugthunde men alle vil de på et tidspunkt tegne en streg i sandet, og lave det jeg kalder en markering der også indbefatter markerings bid! Jeg finder begge dele er helt fint, netop fordi jeg finder at hunden også har en rettighed i vores menneske samfund, nemlig retten til at være den hund de er blevet til i de "former" og vilkår vi giver dem!

Misja gider slet ikke at læse bøger, men nogen havde hvisket i hendes øre som hvalp at hun var ½ spidshund og DEN havde hun taget til sig....så hendes mening om det meste jeg kom med fra div. bøger var bare et ...eller :hmm: ...og ofte et da hun var unghund! ...nå, det var så OT og jeg har jo svaret på ts spørgsmål en gang, så jeg fiser ud igen :blink:

Åerh jaah, det må hedde en Toller-Pumpe så ...aj den var dårlig :stupid: Det kan godt være kameraet ikke er det bedste (sagde hende der kun har en mobil og vil dø for et spejlrefleks), men motivet fejler ikke noget for det er da en dejlig hund der har det herligt :5up:

Hmm...stole på min hund??....Nææ, men jeg stoler i visse situationer på at jeg kender min hund godt nok til at vide mig sikker nok på hendes reaktion.. Det er sådan jeg forbinder at stole på, i relation til min hund. Der er situationer hvor jeg ikke er sikker på hendes reaktioner og derfor undgår jeg dem (fx. møde med fremmede hvalpe), så er der situationer hvor jeg kender hende så godt, at jeg stoler på at jeg ved...... Og så VAR der et indkald der en gang virkelig sad 100% :5up:....indtil hun en dag rundede 8 år og følte sig så gammel og med så meget "bedre viden" end mig, så jeg nu skal kalde eller fløjte mere end 1 gang ca. 15% af gangene ....møg køter! :hjerte:

Misja har ligesom fået for de kunne ikke vente til d. 24 dec., hun har fået 2 stk. dækken (regn og vinter) og et stort økologisk garvet lammeskind + 1 stks dyr-dyrelæge besøg :klap: - det må være nok Måske der falder noget and af på selve aftenen, men det må i ikke sige til nogen

Der tror jeg også du har fat i noget, da jeg var barn og ung i 60- og 80'erne var det ikke hundens skyld hvis du blev bidt, det var ejeren af hundens skyld eller barnets egen skyld. Enten pga. dårlig opdragelse af hunden, eller fordi barnet ikke holdt snitterne fra hunden og sloges to hunde var det ejerne der ikke havde passet ordenligt på og gjort hvad de kunne for at undgå det. Vi lærte ALDRIG at tage kontakt til en fremmede hund og gjorde vi alligevel, så bad vi selv om problemerne PUNKTUM! Tingene har vent i dag synes jeg, i dag er der dræberhunde (lige fra små gravbasser over briarder til sct. bernere + samtlige vogter og molosser racer og muskuløse terriere hunde) på hvert et gadehjørne og alle har lov at kramme alle fremmede hunde der står af-bundet, hvis man trænger til at kramme. Sådan det hele lidt sat på spidsen....... måske var det lettere at være hund dengang :hmm:

Når bare hun er glad, så er det godt....og lidt forvirret giver bare ekstra charme

Det er altså lidt synd for verdens Emo'er :ae:

Sjovt, for her opfatter jeg det lidt anderledes og uden at gøre det hele rosenrødt I 70-erne var jeg bare en stor tøs og teenager og jeg luftede en eng. setter, en cocker og en springer nede i Utterslev mose. Der var så sjældent løse hunde at når man endelig så en, var det ugens samtale emne og de daglige hunde lufter var jo nærmest i chok - og forargelsen tog ingen ende, hvis den løsehund oven i købet havde været løs mens ejeren GIK med hunden! Det var bare sådan, ligesom at der var også hunde toiletter rundt omkring; små firkantede sankasser med et fint skilt sat i og hvor hundene kunne gøre deres (sammen med kattene, by-rævene og børn der ikke kunne holde sig)

Jeg luftede dagligt hund i både 70-erne og 80-erne og 1. det var kotume at man have snor på, undtagen de meget få steder det var tilladt at gå uden og 2. folk tog hensyn og udviste som en selvfølgelig ansvar for deres eget. I dag synes jeg den der "mig-mig-mig og mine først" smitter af på den måde mange omgås hinanden på i det offentlige rum og på måden, mange lufter hund på. Måske er det bare mig der er møg gammeldags men ting som alm. ansvarlighed, omntanke og høflighed mangler nogen gange og især, tror jeg, når disse situationer opstår. Jeg har som skrevet tidligere selv været der med min første hund Buster, jeg burde ikke have haft ham løs i offentligt rum før det indkald var 100% men mit behov satte jeg over andres og jo også før hans ve og vel... Selv om der aldrig skete noget grimt de gange han fes over til fremmede hunde der var i snor, var det jo held og ikke forstand!

Jeg siger at nogle mennesker snakker som de har forstand til og at du ikke skal lade dig gå på af sådanne tilråb. Jeg har selv fået skudt i skoene at Misja ikke var socialiseret på andre hunde fordi hun ikke acceptere fremmede hunde oppe i fjæset på hende når hun er i snor, intet kunne være mere forkert - her var det hans unge hund han ikke rigtig kunne kalde til sig, der var årsag... Men personen gad ikke at høre på hvad jeg havde at sige, men kørte videre med sit.... og så er der jo ikke så meget at gøre ved det, andet end at trække på skulderene og gå videre

Sådan en hund har jeg også i Misja og jeg anser ikke Misja eller andre hunde som hende, for at være psykopat hunde! Tilgengæld bliver jeg vred på de ejere der ikke gider at respektere når jeg venligt starter ud med en høflig og tydelig tilkendegivelse af, at Misja ikke skal hilse på deres fremmede hund uanset hvad.....og jeg begrunder også gerne med hvorfor, hvis den anden ejer er interesseret i at få en forklaring. Og så skelner jeg meget i mellem hunde der markerer evt. med fynd og klem og så hunde der hakker andre hunde i små-stykker. Hvis ejer ved at deres hund høre til i den sidste kategori, er det deres ansvar at putte mundkurv på deres hund for alles skyld....Lige som at det er mit ansvar, at andre hunde ikke får en dårlig oplevelse pga. Misjas udfald og skin-angreb når hun er i snor, stresset og hunden er fremmede.

Som jeg også skrev tilsidst inde i Umulia's tråd så har jeg selv haft en lalle-glad unghund engang, der i en periode fik lov at rende løs visse steder selv om indkaldet ikke var 100% og han hoppede gerne glad og fro over til alle andre hunde uden at bruge ritualer først (når jeg ikke nåede at forhindre ham i det). Min skræk var ikke om han blev sat på plads af en anden hund, men om den anden ejer kunne tilgive og rumme min undskyldning Jeg har også Misja der som ung blev "invaderet" når vi mødte unge lalleglade labber, hun hadede det! Hun endte med at blive usikker rent sprogligt og det har taget lang tid at rette op på de skader hun fik som hvalp og ung, bla. pga. hunde der ikke aflæste og respekterede hendes signaler. Imø kan det aldrig være person 1. ansvar, hvad der evt. sker en løs hund som ejers af person 2., hvis 1. har sin hund under kontrol og 2. ikke har - sådan meget firkantet sat op, tror jeg at jeg mener!

Jeg har selv haft en lalle-glade unghund i Buster (Labrador) og han havde i en periode lukket ørerne og løb hoppende glad og fro over til alt og alle uden at overholde alm. høfligheds og hilse regler :stupid: Min skræk var aldrig om han fik en "øretæve" som den Vinni stak ud, men om den anden hundeejer kunne tilgive mig at min ungehund var løs på trods af mangelfuldt stabilt indkald Rigtig mange unge labber har så lidt impulskontrol at de evner at hilse korrekt (mit valg af ordbrug), det er så også min erfaring at langt de fleste af dem lære det af sig selv efterhånden som de bliver voksne og at de har et lige så fint og nuanceret sprog som alle andre hunde..... for nogen af dem altså først når de er blevet voksne