Lonny

Det kan du så godt have ret i, men husk, jeg har indtil nu kun haft unghunde, så jeg kender ikke til det der med en rolig hund der ikke behøver at blive krudtet af hver dag :blink:

Det er klart at man er nødt til at gå minimum tre gange om dagen når man ikke har have, ellers får hunden da forstoppelse :blink:

Langsom gang får ikke Luna til at fokuserer på mig, hun er stadig lige så optaget af omgivelserne, men det tvinger hende til at forholde sig til omgivelserne i stedet for bare at spæne igennem det hele med hovedet under armen :blink: Måske kommer fokus på mig senere, men det har hun slet ikke tid til endnu, der skal lyttes til hundene der gør længere oppe ad vejen, lyttes til bilen der kører 5 km væk, hanen der galer osv... Og når hun så er færdig med at lytte, så står hun ofte bare og kigger, hun lader sig helt opsluge af bare og stå og betragte og lytte, som om hun aldrig har set det før, men det har hun jo nok heller ikke pga. det høje stress niveau... Vi kan godt træne, så jeg kan godt få hendes fokus, det er bare ikke min oplevelse at det gør noget godt for hende, for hende er det vist bare endnu en overspringshandling, og så snart træningen er overstået, så kører hun op igen Men at gå langsomt og at stå stille og bare lade hende suge indtrykkene til sig, det ser ud til at virke

Det kan godt være at hun skal præstere, men i mine øjne ligner det ikke en præstation, jeg forlanger ikke at hun skal gå pænt (hun må godt trække lidt, så længe at jeg ikke føler det er fordi hun stresser) jeg forlanger ikke øjenkontakt, stort set er det eneste jeg forlanger at, hun ikke skal skrige, og hendes stressniveau må ikke være så højt at hun ikke kan spise, eller at hun snapper godbidderne. Så jeg syntes ikke at jeg forlanger hun skal præstere noget, men at jeg i stedet fokuseret på hendes følelser i situationen. Og ja, grunden til hun er så træt, er fordi hun koncentrerer sig hårdt, men min fornemmelse er ikke, at det er fordi hun skal koncentrere sig om at holde sig i ro, men derimod at det at hun holder sig i ro gør, at hun nu kan snuse og rent faktisk har tid til at se omgivelserne, hvilket hun ikke har haft roen til før, så min fornemmelse er at det er alle disse indtryk der trætter hende. Som nævnt, så kan hun også finde på at stoppe og stå i et minut eller to og bare kigge ud over landskabet, eller lytte til lydene. På mig virker det lidt som om at nogle af disse indtryk virker lidt foruroligende på hende, og derfor har hun tidligere bare spænet igennem for helt at slippe for at forholde sig til det, og nu da vi går så langsomt, så er hun nødt til at forholde sig til dem, og det trætter hende. Før når vi gik tur, så havde hun ikke tid til at snuse, ikke tid til at besørge og ikke tid til at stoppe op og kigge på noget, og det er nogen af de ting hun er begyndt på nu :5up:

Ja, men det er ikke en let øvelse, først skal man lige over unghundens hysteri over at blive tvunget til at bevæge sig så langsomt :blink: Og dernæst skal man lige vænne sig til at hunden ind i mellem prøver at gøre som den plejer, og nu med meget større energi end den plejer, dette betyder at hunden er ved at give op og at det snart er trængt ind, men det er altså svært at overbevise sig selv om når hun nu skriger endnu højere og endnu længere end hun plejer, og samtidig nu også hopper op og napper en i armen :blink: Men heldigvis er disse små udbrud nu også ved at falde i antal og styrke, så forhåbentlig er de snart et minde kun

Jeg fik også forklaringen med jagt, at det at jeg gik hurtigt fik Luna til at tro at vi var på jagt sammen Men ja, jeg syntes også at det er helt vildt at så kort og langsom en tur, rent faktisk kan gøre hende mere træt end når vi har været til en times træning på træningspladsen. Men det skyldes jo netop, at træningspladsen er et velkendt sted og har været det altid, hvorimod Luna først rigtig er blevet præsenteret for vores egen vej i en alder af 1,5 år Ja, den lille bitte vej, jeg mener, hvis vi ikke gik så langsomt, så er det jo egentlig bare en gåtur på 10-15 minutter Det virker rent faktisk enormt godt med at gå langsomt, men jeg syntes det er svært, og jeg skal også koncentrere mig for ikke ubevidst at få sat farten op til almindelig gang... Men hvis Luna begynder at stresse, så går jeg helt i stå og bevæger mig slet ikke fremad, så bliver vi på stedet indtil hun er faldet ned igen. Erfaring har lært mig, at hvis hun får lov at gå videre, så vil hun huske stressen næste gang vi går samme sted, og så vil hun helt automatisk køre op igen, så det er vigtigt at vi altid forlader stedet med ro på.

Hun er bare så smuk Og hvor er hun altså bare kær på videoerne, meget, meget ivrig, og som du sagde, så stepdanser hun lidt imens, hvor er hun altså bare god :klap:

Som de fleste ved, så knokler vi med at få ro på Luna under vores gåture, så hun ikke stresser op og skriger hele tiden. Jeg har så haft en træner/adfærdsbehandler ude og give nogle gode råd, og vi har nu trænet i knapt en uge efter disse råd. Et af de vigtigeste råd jeg fik var, at gå ufatteligt langsomt, den ro jeg så udstråler skulle indvirke på Luna, og det gør den :5up: Når vi går tur nu, så går vi kun ned til enden af vejen (500 meter hver vej), og hun bliver belønnet for at holde sig i ro, og hun bliver belønnet rigtig ofte (2-10 sekunders interval). Ofte står vi stille, enten fordi jeg kan mærke at her kører hun lidt op, og så bruger jeg tid på at få hende i ro igen, men lige så ofte er det fordi Luna gerne lige vil bruge et minut eller to på bare at stå og kigge. Sådan en tur på knapt en km tager os en times tid og en hel pose godbidder, og jeg syntes virkelig jeg kan mærke at det virker Men en af de ting der er gået op for mig, det er hvor meget Luna egentlig lader sig påvirke af miljøet, og jeg begynder at forstå hvor stresset hun egentlig har været.... Der sker som regel intet på denne lille km vi går, vi møder ingen og vi ser ingen, det tager som sagt en times tid, og når vi kommer hjem, så er Luna fuldstændig bevidstløs af træthed... Det tager altså virkelig hårdt på hende, og jeg er egentlig lidt forundret over hvor meget det tager på hende, jeg mener, jeg kræver intet af hende, ingen øvelser eller noget, vi går bare langtsomt, så langsomt at hun har tid til rigtig at suge alle indtryk til sig, og det er altså åbenbart ret hårdt :blink:

Jeg tror at det bliver svært at afvænne hvalpen med at besørge indenfor når den har muligheden for at gøre det på en avis/kattebakke. Og da denne hvalp er fra et godt sted, hvor forholdene er gode, så burde du forhåbentlig ikke løbe ind i de samme problemer igen. Så for at lette renlighedstræningen, så ville jeg ikke begynde også at vænne hvalpen til at det er ok at besørge indenfor.

Jeg er stort set enig i alt hvad du skriver (), lige bortset fra det markerede, en hund skal vel krudtes af mere eller mindre dagligt, hvilket vil sige, at dette har man taget højde for de dage hvor hunden ikke er på gåtur, og derfor behøves en gåtur vel ikke nødvendigvis indebære at hunden krudtes af?

De gårdhunde jeg har nævnt i denne tråd, de kommer jo også uden for egen matrikel, f.eks. når de kommer med på marken, eller på jagt. Og som jeg nævnte i et andet indlæg, så syntes jeg, ligesom dig, også at hunden bør komme ud og gå tur bare en gang i mellem (et par gange om ugen mindst), så miljøtræningen bliver vedligeholdt, for tænkt hvis man en dag blev tvunget til at flytte og hunden lige pludselig ikke bare kunne rende rundt på marken, så ville den jo blive skræmt når den skulle ud og gå tur. Så jeg tror egentlig at vi er enige, en hund behøves ikke absolut at komme ud på tre daglige gåture for at have et godt liv, men den skal miljøtrænes, og her må det så være en vurdering hvor ofte den skal ud og gå for at dette bliver holdt vedlige.

Ok, der er jo heller ingen der taler om at gå ud i ekstremerne og spærre din hund fuldstændig inde :blink: Tror du at en hund har behov for at opleve miljøet tre gange dagligt for ikke at flippe ud over det hver gang den kommer ud på gåtur? Der er jo ingen der siger at gåture er dårlige, så jeg forsøger ikke at overbevise dig om at du skal undvære dem (:blink:), jeg spørger bare om gåture absolut behøver at være det eneste sagliggørende, eller om nogle (ikke alle) af gåturerne kan erstattes med anden aktivitet uden at det går ud over hundens livsglæde?

Luna havde heller ingen problemer i det halve år hvor hun kun kom ned til postkassen og tilbage igen, jeg brugte rigtig meget tid på at aktiverer hende mentalt, og hun virkede glad og tilfreds. Dog har det så givet os lidt problemer nu, fordi hun var så ung på daværende tidspunkt, så det har betydet at hun har manglet noget miljøtræning og derfor reagerer meget overgearet på miljøet nu. Men hvis hun nu havde fået lov at komme ud et par gange om ugen og opleve miljøet, så tror jeg slet ikke at det havde været så slemt, jeg dummede mig bare ved at køre hende andre steder hen når vi endelig skulle gå lidt, for hun skulle jo opleve noget nyt :stupid: Men hun virkede på ingen måde utilfreds i den periode hvor hun ikke rigtig kom ud og gå, til gengæld virkede hun voldsomt utilfreds da jeg så indførte gåture og samtidig forsøgte at skære ned i det mentale, hun kunne slet ikke kaperer at jeg lige pludselig halverede hendes mentale aktiviteter til fordel for gåture...

Ja, det er jo netop den vi altid er blevet indprintet og som efterhånden sidder så godt fast at selv os der gør mange andre ting med vores hunde tror fuldt og fast på den. Men som du selv skriver, tit er disse gåturer jo de samme ruter og de samme ting der sker, så spørgsmålet er, om hunden måske var bedre stillet med at skifte én af turene ud med noget mental aktivering og samarbejde. Selvfølgelig kan man også gøre dette under gåturen, men flertallet går jo nok "bare" en tur. Jeg kender en del mennesker med flere hunde (alt i mellem 4 og 6 stks), og da jeg fik at vide at disse hunde ikke blev luftet hver dag, jamen der blev jeg altså ærlig talt lidt forarget Men efterfølgende har jeg tænkt lidt over det jeg videre fik fortalt, nemlig at disse hunde legede sammen hver dag, de blev trænet hver dag, de blev mentalt aktiveret hver dag, og så var det jeg begyndte at spekulerer over, var det nu egentlig så slemt at de ikke alle sammen kom ud og gå hver dag, men at de kun hver især fik 2-3 gåture om ugen alene sammen med ejeren :hmm:

Helt enig, men tit har man jo en tendens til at sammenligne sig med andre, og herinde ser man ind i mellem også tråde hvori der bliver spurgt hvor ofte og hvor langt man går med sin hund, og på den måde kan man let få opfattelsen af at gåture er det eneste sagliggørende :blink:

Hvor er det dejligt befriende at høre fra en der ikke gør sin hunds livskvalitet op i gåture :5up: Tit får man opfattelsen af (eller jeg gør) at det er gåturerne der afgør hvor god en hundeejer man er, hvor langt og hvor ofte går man, men min opfattelse er, at man sagtens kan gøre andre ting end gåture for sine hunde, og at de alligevel vil være ganske godt tilfredse Men det er jo den gængse opfattelse, at gåture tre gange om dagen, det er det der skal til, men man kan vel sagtens erstatte en eller flere af disse gåture med anden aktivitet uden at der går skår af hunden af den grund, man skal bare sørge for, at den stadig for sine behov tilfredsstillet på anden måde

Jeg tænker også nogen gange om det er noget vi gør fordi det er let, og sådan gør man bare :hmm: Ikke fordi der er noget galt med at gå ture med sin hund, slet ikke Men er det essentielt, eller kan man sagtens have en glad hund som slet ikke kommer ud og gå ture :hmm: Jeg tror så, at nogle ture skal en hund altså på, fordi at ellers mangler den miljøtræning og vil overreagerer hvis den så en dag pludselig alligevel skal ud af sit vante miljø, men behøves det absolut at være tre gange om dagen? Men hvis man nu ikke lige har en fåreflok ens hund kan hyrde, vil det så stadig være ok hvis man sørgede for det mentale og fysiske på en mere "kunstig" vis, f.eks. ved træning, leg, spor og hvad man nu ellers kunne finde på? Jeg ved godt, at det vil kræve en del mere af ejeren end bare at tage en snor og gå en tur, men spørgsmålet er, kan det overhovedet erstatte en gåtur?

Hvis du bare havde skrevet at du nu var begyndt at faste hende så ofte som du gør, så tror jeg nok at jeg ville have stejlet, i mine ører lyder det ikke godt. Men når du så fortæller om hvordan Luna har ændret sig til det bedre, er blevet mere aktiv og ikke længere er desperat efter mad, så lyder det jo som om du gør noget rigtigt :hmm: Jeg kender ikke særlig meget til hundes fordøjelse, og min skeptis hænger nok sammen med at jeg tænker i "menneske-baner", men når du kan fortælle om denne bedring hos hende, så må jeg nok til at reviderer mit syn på det at faste Så jeg er glad på dine vegne, hvor må det være dejligt at finde den måde hvorpå Luna fungerer og er glad, og hvor må det være dejligt at se hende have genfundet sin energi :5up:

Jeg er slet ikke i tvivl om at nogen af dem har et rigtig møg liv , men jeg ser altså også nogen heromkring som ser ud til at være glade for deres liv, og det på trods af at jeg aldrig ser dem ude og gå tur (men jeg ser dem så på marken, med på besøg hos naboen, i traktoren osv...), hundene virker til at hvile i sig selv og være glade med tilværelsen

Det er de samme tanker som I gør jer, som jeg også har gjort mig, er gåturerne nu så vigtige som vi gør dem til? Selvfølgelig er de vigtige hvis det er den eneste aktivitet i en hunds liv, men hvis dens dagligdag er fyldt op med meningsfuld beskæftigelse sammen med den ejer, er det mon så så essentielt? Men kræver det en vis størrelse grund for at det er ok, eller ville en almindelig (ikke landmand) person også kunne beskæftige sin hund alene på grunden. F.eks. på et nedlagt landbrug med 4 hektar jord, men ingen dyr eller marker. Her skulle der måske skulle gøres en del mere ud af aktiveringen, både den mentale og den fysiske, men hvis man gjorde en målrettet indsats, ville en sådan hund også kunne have et godt liv, eller kræver det at hunden kommer ud og ser ny omgivelser? Personligt tror jeg måske at når jordstykket ikke er stort nok, så sker der ikke nok nye ting, men er det nødvendigt for en hund at opleve nye ting? Hvis den nu bliver mentalt aktiveret hver dag, og får sit fysiske behov dækket ved leg, er gåture så nødvendige? Ifølge Anders Halgreen så er glade hunde jo dem der bliver beskæftiget 3-4 timer hver dag, men skal denne beskæftigelse absolut være gåture, ville f.eks. en gangbesværet (forudsat at personen stadig kunne lege med hunden, f.eks. kaste bold eller andet) kunne anskaffe sig en hund med god samvittighed, fordi at de ved de kan dække hundens behov ved andet end gåture? Ofte dukker der en tråd op herinde om hvor mange gåture og hvor lange ens hund får, men kunne man f.eks. nøjes med en halv times gåtur og så sørge for på anden vis? Jeg kender f.eks. nogen (og har en almindelig villahave) der har 3 hunde, disse hunde får 20 minutters gåtur pr. dag, dette er ganske vist uden snor, men ellers aktiveres hundene derhjemme, de leger sammen og der bliver leget med dem, således at det fysiske behov bliver dækket. Jeg ved ikke hvor meget mental aktivitet disse hunde får, men hvis vi nu forestiller os at de får en times daglig mentalt aktivitet, ville I så syntes at disse hunde har et godt liv?

Jeg syntes tit jeg hører dårligt om det at være gårdhund, og jeg er da også sikker på at det i en del tilfælde er det, men kan det ikke også være et ganske glimrende liv? Mange hunde herude hvor jeg bor de kommer aldrig ud og gå tur, jeg ser dem i hvert fald aldrig, og en del af dem har garanteret et rigtig kedeligt liv. Men så er der også dem hvor de ganske vist ikke kommer ud og gå tur som vores hunde gør, men de er med hele dagen, enten i stalden, eller som passager i traktoren, eller på marken når der samles sten, i det hele taget deltager de i en masse opgaver. Men de kommer ikke ud og gå ture, og de oplever ikke nye omgivelser som vores hunde ofte gør, men er disse gåture en uundværlig del af en hunds liv, eller kan den også have et glimrende liv hvor den bliver mentalt udfordret og får motion, men hvor den bare aldrig kommer ud og gå tur, men får disse ting ved at deltage i det arbejde der nu en gang er på en gård?

Æv da :ae: Får han ikke antibiotika til at sørge for at holde evt. infektioner nede efter operationen?

Det har hun så lige fået

Og så vælger jeg ellers at bøje mig for overmagten, og undlade at træne kravle Øvelsen var heller ikke vigtig for os, så det betyder ikke noget at vi ikke kan træne den, jeg var bare nysgerrig efter om nogen kunne fortælle præcist hvorfor den var dårlig, men jeg har jo heller ikke selv kunne finde noget på skrift om det, så nu konkluderer vi bare at vi har ret :blink:

Luna har været påvirket af det, hun begyndte at halte, men nu satser vi på at noget waterwalking kan give hende lidt mere muskelmasse, og heldigvis er Amstaff's kendt for at bære en hd uden de store problemer, netop pga. deres store muskelmasse. Men da Luna har været holdt i ro i næsten et år, så har hun jo ikke så meget muskelmasse som normalt, så det går vi i gang med at få lagt på hende