Lonny

Hvor er hun smuk, dem kan jeg sandelig godt forstå du gerne vil vise frem

Ja, jeg bliver også ved med at insisterer på, at næste gang, så vil jeg altså have en normal hund! :blink: Sjovt nok, så har jeg før været inde på at hun både var bange for kattene og hundene.... Først troede jeg at hun var bange for bilerne, og forsøgte at give hende den lækreste godbid hver gang vi så en bil. Det virkede også et stykke tid, men så pludselig fra den ene dag til den anden, så blev det bare meget værre og hun reagerede på en afstand på helt op til 20 meter Med kattene har det længe undret mig, at når de løber væk fra hende så skriger hun og er helt oppe at køre, men hvis de stopper op, så bliver hendes skrigen til en brummen og det er meget tydeligt at hun bliver usikker og vil skræmme dem til at løbe igen... Men da hun endte med at opfører sig på samme måde overfor bilerne som overfor kattene, så drog jeg den forkerte konklusion og troede, at det var fordi hun både så biler og katte som jagtobjekter, og her burde jeg så have tænkt modsat :hmm:

Hvor er han bare smuk, dybt suk

Jeg håber at det vil hjælpe at hun tager roen fra byen med sig, og at vi kommer fra den modsatte side af. Det jeg også skal huske er, at ved genboens hus der er katte hun reagerer på, men der står også en flok køer (10-15 stks), og måske er hun rent faktisk også bange for dem (hun er i hvert fald ikke glad for dem), og det forstærker hendes angst for kattene :hmm:

Jeg har jo en del problemer med, at Luna kører meget op på vores gåture, og i går fik jeg bare nok, og ringede til hende der skal hjælpe os med at træne Luna i at acceptere genboens katte. Denne gang valgte jeg så at fortælle hende om hele vores gåtur, og ikke kun om problemet med kattene: Vores gåtur starter oppe ved vores egen havelåge, vi når ned til naboen i ro og orden, herefter er der 20-30 meter ned til genboen og Luna begynder stille og roligt at køre sig selv op. Så når vi er nede ved genboen, så begynder hun at trække og småpive, og i tilfælde af at vi ser en kat, så eksploderer hun og begynder at skrige og trække (hoppe og danse). Jeg får så bragt hende i nogenlunde ro igen, hvorefter vi forsætter ud på vejen, men første gang vi møder en bil eller et stykke vildt, så kører hun helt op igen, og på dette tidspunkt bliver hendes stress niveau så højt at hun begynder at springe og skrige hver gang vi så ser en ny bil... Det er tydeligt at hendes stressniveau er alt for højt, og at hun hele tiden er i alarmberedskab og klar til at reagerer Nu kender adfærdsbehandleren Luna fra vores træningshold hos hende, og efter min beskrivelse, så mente hun at jeg totalt havde misforstået Luna's opførsel. Luna er ikke på udkig efter noget at jage, og det er ikke derfor Luna er så meget på og totalt stresset. Luna er bange for at gå i vores nærområde, hun er bange for kattene (og måske er køerne også med til at skræmme hende lidt) og bilerne, og hun forsøger at skræmme dem væk. Det er også derfor hun er så god til at generaliserer og huske præcist hvor vi så en kat eller en bil sidste gang, og derfor begynder at køre op på vej hen til det sted, også selvom der ikke er noget der nu. Hun spurgte mig om der var steder hvor Luna ikke stressede op, og hvor hun ikke følte behov for at skræmme katte og biler væk. Og det er der rent faktisk, jeg har jo gået mange ture med hende i byen for at miljøtræne hende som hvalp, og her er hun næsten ligeglad med bilerne (hun kigger lige efter dem, men ikke andet), og går bare rundt og snuser (hvilket hun næsten ikke gør på de andre gåture). Jeg har jo ikke miljøtrænet hende i vores nærmiljø, for her ville vi jo altid gå, men grundet Luna's sygdom, så kom vi jo aldrig rigtig ud i dette miljø før hun var 1,5 år gammel. Hvorimod jeg under hele hendes sygdom huskede, at hun jo skulle miljø trænes, så hver gang vi skulle ud og gå lidt længere end 10 minutter (ned til postkassen), så tog jeg hende med ind til byen så hun kunne opleve lidt :stupid: Så planen er nu, at vi slet ikke går turer i vores nærmiljø, for Luna's stress niveau skal ned, og hun skal indlære nogle andre reaktionsmønstre. Så nu skal hun kun gå ture i byen hvor hun er tryg, og efter et stykke tid (4-5 dage), så forsøger vi at gå 10 meter ud af byen, og når hun er tryg ved det, så 20 meter osv... Der er kun 3 km fra byen af og hjem til os, så på et tidspunkt er det planen at vi går hele vejen hjem. Hvornår, det afhænger helt af hvordan Luna reagerer på at komme ud af byen. I går var så vores første tur oppe i byen, vi har nemlig ikke været der længe fordi jeg frygtede at hun måske også ville opfører sig sådan oppe i byen (skrige og springe rundt), men der var ingenting, hun opførte sig som enhver anden velopdragen hund, og gik bare rundt og snuste og hyggede sig :5up: Da vi kom hjem tog jeg hende med ned til naboen for bare at sidde og kigge og få godbidder. Ved starten af naboens hus var der ingenting, og vi sad der bare og hun var helt afslappet. Så rykkede jeg 5-6 meter tættere på genboen, så formåede Luna ikke helt at holde sig i ro. Hun blev stadig siddende hvor vi var, men hendes krop blev mere spændt, og Luna som altid tager godbidder pænt, hun var pludselig lige ved at bide fingrene af mig når hun skulle have godbidderne (jeg endte rent faktisk med at give dem med flad hånd)... Så jeg tror sgu at adfærdsbehandlerens bud på angst og ikke bare jagtglæde er rigtig :hmm:

Jeg håber, at du har ret i at hun ikke vil blive generet af den, men foreløbig træner vi stadig bare inde i stuen, da hun endnu ikke er helt tilfreds med den, hun tror f.eks. ikke at man kan løfte hovedet med sådan en på :blink: Det skal så siges, at jeg ikke har købt en Halti til Luna fordi jeg ikke kan holde hende (hun vejer kun 22 kilo), det er kun for at jeg kan dreje hendes hoved væk fra det hun vælger at belønne sig selv med.

Det var godt, for jeg syntes altså det var lidt svært at skrive ned, det skal næsten opleves før man helt forstår hvad jeg mener Ja, man skal lade være med at blande sig :blink: Men jeg må jo nok indrømme, at den eneste grund til at jeg ved præcist hvordan Baldur's kæber var, det var fordi jeg blandede mig Han blev stjernesur på hende hvis hun lå uroligt om natten, og en nat blev han altså rigtig sur og røg imod hende med alle gebisserne fremme, jeg halvsov og ren refleks rakte jeg armen i mellem, og her kunne jeg så mærke, at hans kæber nærmest var låst i den "frådende" position, og jeg fik ikke en skramme på trods af at han bankede dem lige ind i armen på mig

Ja, den tråd så jeg godt, måske skulle jeg lige kigge lidt nærmere i den :hmm:

Jeg sad med ryggen til dem, og kunne ikke se om han snappede efter hende eller om han bare snerrede, umiddelbart vil jeg tro han snappede siden hun skreg... Onsdag (dagen efter træning) morgen da jeg opdagede såret, der så det ret frisk ud, og jeg husker ikke at hun fik bank af katten tirsdag aften, da hun nok var for træt til at drille den :blink: Men hvis han har hakket hende der (hvilket jeg stadig ikke ved), så tror jeg mere på at det har været et uheld i forbindelse med at hun har trukket snuden til sig, og ikke et bevidst forsøg på at hakke hende. Den eneste gang hun fik et hak af Baldur, der var det nemlig også selvforskyldt. Når Baldur skulle markere, så åbnede han munden og bevægede den imod hende, men han bevægede ikke kæberne og forsøgte ikke at bide hende (lidt svært at forklare). En dag da han så gjorde, så valgte tøsen at hoppe samtidig, hvorved hun bankede panden lige ind i hans ene hjørnetand :stupid: Så jeg kan sagtens forestille mig, at det også denne gang skyldes at hun ikke bare trak snuden til sig, men absolut skulle lave en eller anden mærkelig bevægelse der gjorde at hun blev ridset Det kan Luna også sagtens finde på, og hvad der virker den ene gang, virker ikke nødvendigvis den næste gang

Jeg tror også at det var lidt for godt til sådan at ignorerer, jeg havde også besøg af mange andre hunde (heriblandt Misja) som havde svært ved at lade os være i fred :blink:

Jeg tror sgu at Luna fik et lille hak i næsen til hundetræning, men det er svært at sige om det bare er endnu et hak fra katten :hmm: Vi sad og drak kaffe og spiste kage, og jeg sad og småtrænede Luna lidt imens. Jeg havde godbidderne i min jakkelomme (stegt flæsk), og pludselig hører jeg en hund snerre af Luna, hvorefter Luna kommer med et skingert skrig og farer tilbage. Det viser sig så, at en anden hund er kommet hen til os bagfra og har stukket hovedet hen til min lomme (stegt flæsk er åbenbart ret uimodståeligt :blink:), hvorefter Luna selvfølgelig også stikker snuden hen til lommen, det er jo hendes godbiddet Denne anden hund har så åbenbart resourceforsvar, i hvert fald overfor noget så lækkert som stegt flæsk. Umiddelbart virkede Luna ok ganske kort efter episoden, og jeg kunne ikke se at hun var kommet tilskade, men morgenen efter kan jeg se at hun har en 2 cm frisk rift på siden af næsen, men ind i mellem så får hun jo også bank af katten, så det er ikke helt til at sige om det var den anden hund eller en af kattene :blink: Hun var lidt usikker på den anden hund lige efter, men de fik da hilst og Luna var meget underdanig og lagde sig ned på ryggen, men den anden hund var flink så snart der ikke var mad involveret, og de nåede vist at blive nogenlunde gode venner igen, og jeg har lært at have et øje på hver finger selvom jeg er optaget af kaffe og kage :damn:

Tak :5up: Netop de korte ben kunne jo være med til at forhindre at der samlede sig sne på maven af Luna, så det er da helt sikkert værd at overveje

Det lyder som om de syntes at verdenen er så spændende, at de rent faktisk glemmer at de skal besørge, og når de så kommer ind igen, så sker der ikke nær så meget, og de kommer pludselig i tanke om det igen Jeg ville give dem snor på, finde et sted hvor der ikke sker så meget, og så bare stå og lave ingenting indtil de besørgede (måske skal du kun have én med ad gangen), og så rose for det.

Hvor er det smukt, og hvor må det bare have været en fantastisk oplevelse, både for jer og for Motor. Det må bare være fedt at stå og se sin hund leve sig så totalt ind i det

Det vil jeg da lige få undersøgt, for som du siger, Luna er ret speciel, så ingenting vil kunne komme bag på mig hvad hende angår :blink:

Så må du lige huske og fortælle om dækkenet har den samme magiske indflydelse som det havde på Luna første gang, på en eller anden mystik måde, så lammede det åbenbart hendes ben, og det var helt umuligt for hende at røre så meget som en muskel

Hvor er det fint :5up: Men hun ser da godt nok dødeligt fornærmet ud

Hold da op en omgang, jeg kan da godt forstå at du er rystet lige nu :ae: Men det lyder rigtig godt at fremtidsudsigterne er så gode :5up:

Hun ser da ud til at nyde det i stort stil :5up: Jeg syntes dog ikke at jeg kan finde videoen?

Ja, det er fantastisk hvad hunde kan overkomme, og hvor triste skæbner de nogen gange er i stand til at overleve, og komme ud på den anden side af... Det lyder som en rigtig spændende bog, og den skal jeg da vist have læst.

Jeg hørte dig godt sige noget ala "kan du ikke finde knappen når det er mørkt" med lettere panik i stemmen :blink:

Den hund er intet mindre end fantastisk :klap:

Jeg har netop planlagt, at købe sådan en tynd, tynd snor som ikke vejer noget, jeg kunne nemlig godt forestille mig at min lædersnor er alt for tung. Men indtil nu træner vi bare indendøre og uden snor, jeg regner med at bruge 1-2 uger på bare at vænne hende til at have den på, før da skal der slet ikke nogen snor i, og den skal ikke bruges til at træne med.

Det var netop også min tanke, jeg kunne ikke være bekendt at forsøge at træne hende før jeg var sikker på der ikke var noget i vejen med hende. Jeg talte dog med min egen dyrlæge i dag, og hun fortalte at man ikke kan se alt ved en scanning, så hun ville gerne indsprøjte noget kontrastvæske og tage et nyt røgten. Men kontrastvæske og bedøvelse er altså ikke sundt, og da dyrlægen samtidig fortalte, at hvis Luna fejlede det hun måske troede (noget med at blæren var hæftet forkert), så ville man alligevel ikke kunne behandle det, og hvis man alligevel forsøgte (med operation), så endte man tit værre ud end da man startede, så nedlagde jeg veto! Luna skal ikke igennem endnu en undersøgelse, ikke hvis det kun er for at få en diagnose man alligevel ikke kan gøre noget ved Så nu ser vi om det kan trænes, og hvis ikke, så er der bare ikke noget at gøre ved det...

Han er som sædvanlig smuk og dejlig, også med kurv (kan dog meget bedre lide ham uden) Dog syntes jeg altså lidt han glemmer at tænke sig om, man kan sgu da ikke først pisse på en busk, for derefter at kaste hovedet ind i selv samme busk i forsøget på at få mundkurven af Ps. Lov mig at han aldrig har mundkurv på når jeg kommer på besøg, jeg hilste lige på den dejligeste Amstaff her i weekenden, men hold da op hvor gør det ondt når sådan en forsøger at kysse med kurv på, jeg var lige ved at miste et øre (kurven hang fast)...