Lonny

Det var også hende den første der gjorde at jeg slet ikke kunne forstå hvem der var seriøse og hvem der ikke var, for det hun sagde var da så langt ude at det umuligt kunne være seriøst

Ok, så hende den første var seriøs

Jo bestemt, indkøringsfasen med en omplaceringshund (og man har en hund i forvejen) må jo minde meget om at have en hund i pleje, problemerne og håndteringen vil jeg tro er den samme i opstartsfasen

Jamen det er jo ikke hypotetisk, jeg spørger om folk vil fortælle hvad de har gjort, så det er jo bare folks egne historier jeg vil høre

Jeg må til at se noget mere satire, som sædvanlig fattede jeg det overhovedet ikke Altså, journalisten tog pis på alle, men dem hun interviewede, var de seriøse

Jeg ved heller ikke om det vil være noget jeg ville kunne, foreløbigt er det bare på tankebasis, for når man først har brugt så meget tid på at få en "normal" hund ud af denne hund, så må det godt nok være svært at gå af med den igen, og jeg skulle jo helst ikke ende ud med at have 30 hunde :blink: Men netop med den type problemer du nævner, så må folk jo på en eller anden måde finde en løsning (andet end at være hjemme 24/7) hvis det er for en længere periode end en uge, og det var netop disse løsninger jeg forsøger at få folk til at fortælle om

Nej, men derfor er det jo stadig muligt for folk at fortælle hvad de har gjort Jeg ved f.eks. at PP har benyttet sig af lang line og bur, men jeg har aldrig helt fået at vide i hvilke situationer og hvorfor, så det var sådan noget jeg godt kunne tænke mig at få uddybet

Det er jo netop også pga. de ovenstående nævnte problemer, at jeg tror at der må være en hel del management involveret i at tage en hund i pleje, og det var disse tiltag jeg var interesseret i, hvad gør man for at få det til at fungere. Burtræning må i hvert fald være én af tingene, således at man kan få skabt ro og til tider kan nøjes med at arbejde med én hund ad gangen, men rent praktisk hvad gør man ellers?

Ligesom Missing skriver, så ville jeg også droppe tanken om at få en hvalp, en hvalp kan slet ikke sætte grænser og vil dermed få presset Liva alt for hårdt med smerter til følge. Jeg ville i stedet vælge en voksen hund med lidt mere ro på, så kunne der stadig leges, men legen ville ikke være så voldsom og den ville ikke vare så længe. Jeg spurgte rent faktisk vores kiropraktor, og hun mente, at så længe det var en voksen hund man fik, så var det ok. Jeg spurgte så ikke om hvalp, men på hendes måde at svare på "så længe", så fik jeg opfattelsen af at en hvalp måske ikke var det bedste valg.

Ja, jeg syntes jo også det lyder rigtig spændende, tænk sig at kunne være med til at gøre livet bedre for en hund der ikke har let ved at blive adopteret og dermed har udsigter til at være lang tid på internat.

Til jer herinde der ind i mellem tager hunde i pleje, eller andre der ved noget om emnet Jeg leger ind i mellem med tanken om at når Luna bliver voksen, så vil jeg tilbyde et internat ind i mellem at tage en hund ud i pleje, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvilke oplevelser I andre har haft med det, og hvordan I rent praktisk håndterer det at få en fremmed hund ind i husholdningen. der må jo være en del management involveret i det at tage en hund i pleje, som oftest har man jo selv en hund i forvejen, og disse to skal lære at omgås hinanden på fornuftig vis, måske har I katte (eller andre dyr) som den nye hund skal lære at acceptere. Hvad med gåture, en hund man får i pleje kan vel sjældent gå pænt, har I så to hunde med på gåture, eller går I med dem hver for sig. Og der er garanteret en masse ting jeg ikke har tænkt på, så kom endelig med dem I det hele taget, fortæl om hvordan det er at få en ny (måske utilpasset) hund ind i famillien, og hvordan I har håndteret det, og hvordan det gik

Sikke da noget :ae: Jeg håber at I finder ud af at det er noget helt andet, måske en gang hudeksem som ikke er afledt af allergi (men som i Luna's tilfælde et sår), så smitter det ikke, det er hurtigt overstået, og I kan deltage i alle arrangementerne

Nu skriver du at vand nok kun virker på hunde der ikke kender hinanden i forvejen, men tror du ikke også kun at ovenstående metode vil virke på hunde hvor de kender de mennesker der skubber dem imod hinanden? Jeg mener, at hvis det er en fremmed hund, er der så ikke en overvejende risiko for at den vender sig om og bider den person der står og presser den?

Luna eeeelsker også at få lov at gøre det ved katten Katten er dog ikke altid lige så begejstret, som regel starter han ud med at nyde det, men så bliver Luna så begejstret over at hun får lov, at hun begynder at blive lidt voldsom eller i sin iver får trådt på ham :stupid: Jeg syntes rent faktisk også at det gør nas, så jeg forsøger altid at sætte nogen i mellem hendes tænder og mig, så hun ender som regel med at groome en bamse eller mit tøj i stedet :blink:

Jeg vil heller ikke tro at det at forsøge at tvinge hundes kæber fra hinanden har anden effekt end at den nu tygger endnu bedre sammen, modstand avler modstand... Og når man så har fået hunden til at slippe lidt, for at den derefter tygger sammen igen, så har man i stedet for at hjælpe den angrebne hund, nu påført den yderligere skade... I det beskrevne tilfælde ville jeg nok forsøge med en spand vand og se om ikke overraskelsen kan få hunden til at slippe. Jeg ved ikke om det vil virke, heldigvis har jeg været forskånet for nogensinde at se en rigtig slåskamp, og har derfor heller ikke afprøvet metoden.

Det er flere gange blevet diskuteret hvorledes man stopper et slagsmål i mellem to hunde, og nogen gange taler folk om at gribe til voldelige metoder, at slå den anden hund, at stikke den ned osv... Når jeg hører dette, så tænker jeg, jamen vil det ikke bare gøre situationen endnu værre? Jeg mener, du har en hund hvor adrealinen kører enormt højt, den kæmper for sit liv, og pludselig er der noget der gør sindsygt ondt, vil dette ikke bare få hunden til at kæmpe endnu hårdere?

Jeg er så dårlig til at finde de rigtige ord i disse situationer, og derfor tyr jeg som oftest til digte, de siger som regel det meste :ae: Og nedenstående digt finder jeg selv trøst i til tider, og jeg håber, at det også kan hjælpe dig igennem dagen i morgen :ae: If it should be that I grow frail and weak And pain does keep me from my sleep, Then will you do what must be done For this, the last battle can´t be won. You will be sad - I understand. But don´t let grief then stay your hand. For on this day, more than all the rest, Your love and friendship, must stand the test. We´ve had so many happy years. What is to come can hold no fears. You´d not want me to suffer so, When the time comes, please let me go. Take me where my needs they´ll tend, Only, stay with me until the end. and hold me firm and speak to me, Until my eyes no longer see. I know, in time, you too, will agree, It is a kindness, you do to me. Although my tail, its last has waved, From pain and suffring I´ve been saved. Don´t grieve that it must now be you, Who has to decide this thing to do. We´ve been so close - we two - these years, don´t let your heart hold any tears.

Og det bedste Baldur vidste, det var at få lov at bide mine negle, det havde jeg så aldrig prøvet før, men det var vildt sødt

Jeps, Luna gør, hun gør det næsten hver gang vi klør hende, hvis vi bare nusser, så gør hun ikke

Jeg tror at det er fordi du skriver det i "alt og intet", i stedet for i en almindelig tråd Men du har i det mindste fordelen ved at være forberedt, tænk på de stakkels nye hundeejere der tror at deres søde lille hvalp vil være sådan altid

Hvor er det bare dejligt at høre den slags historier, som de fleste herinde ved, så har jeg absolut heller ikke en perfekt unghund, og det er altså rart at vide at man ikke er alene, og at det ikke nødvendigvis behøves at være fordi at man er inkompetent som hundeejer og overhovedet ikke aner hvad man foretager sig, nogen gange er hormoner bare stærkere en god opdragelse :blink:

Og jeg tror nemlig ofte at det er det der sker hos de erfarne brugere, de ved godt hvordan problemerne skal løses, og de ved at det bliver bedre, og derfor ser de ingen grund til at oprette en tråd om det, og det har jeg fuld forståelse for, men det giver jo bare andre brugere en idé om at de måske er helt alene om nogen gange at syntes det er svært at have en unghund Ps. Luna blev 1,5 før hun mente at der skulle skriges af katte og biler, indtil da troede jeg rent faktisk at jeg havde den mest rolige og letteste hund der fandtes, så tro endelig ikke at du er på den sikre side endnu :blink:

Ja, og selv på forums som dette kan man nogen gange få indtrykket af at alle andre har perfekte unghunde, det er som oftest kun nye der skriver om deres problemhund, enten har de faste gæster ikke længere unghunde, eller også skriver de bare ikke om det fordi at de jo godt vidste det ville være sådan. Men når man så kommer som ny og kigger, så tror jeg godt man kan sidde med fornemmelsen af at man er den eneste som ikke kan finde ud af det der med at have en unghund, og ind i mellem har lyst til at kaste håndklædet i ringen. Og netop her, der tror jeg det betyder uendeligt meget, at der er nogen der kan fortælle en at det bliver bedre, at det bliver lettere, man skal bare lige lade tiden arbejde for sig. Ind i mellem opretter jeg rent faktisk helt bevist en tråd om Luna's fortrædeligheder, nemlig fordi jeg tror, at det kan give andre brugere et indtryk af ikke at være helt alene, jeg har nemlig en unghund med alt hvad det indebærer af udfordringer :blink:

Jeg har ikke turde spørge Og desværre skal jeg ikke til kbh, spørgsmålet er også hvor let det er at få tider der ligger ved siden af hinanden, på faxe er der i hvert fald ventetid

Rigtig godt råd, så ryger man heller ikke i fælden med "jamen det går jo lige så godt..." :5up: