Lonny

Jeg forstår ikke helt hvad du mener, når nu hun bare vrænger næse af godbidderne, og legetøjet gider hun kun lege med et par gange, så er jeg jo nødt til at finde en anden måde at belønne på. Men uddyb gerne

Jeg har jo lidt problemer med at Luna ikke er så godbidsmotiveret, og det er heller ikke altid af et legetøj kan holde en hel træningssession, så jeg har fået en masse gode råd herinde :5up: Og i går skulle det så prøves af, så jeg slæbte en helt sportstaske med udstyr med på træningspladsen :blink: Herunder vil jeg forsøge at skrive belønningerne ned efter hvor godt Luna syntes om dem, den første er den bedste, den sidste var den kedligeste: Jeg havde en bøtte med låg, hvori jeg lagde en godbid, og som belønning fik Luna så lov at slås med at få åbnet denne bøtte. Dette var en af favoritbelønningerne :5up: Jeg havde en skål med som jeg kunne lægge godbidder i (afstandsbelønning), og som belønning fik Luna lov til at løbe hen til skålen og spise godbidderne. Dette var også en rigtig god belønning :5up: Jeg gemte en godbid i mellem to kopper, og som belønning skulle Luna forsøge at få de to kopper fra hinanden for at få fat i godbidden. At få lov til at løbe hen til sportstasken og selv vælge sin belønning, var også noget Luna syntes var sjovt, det var bare lidt svært at administrere, da hun efterfølgende hele tiden forsøgte at stjæle fra tasken :blink: Jeg havde hendes yndlings pivebold med, og den virkede glimrende som belønning, men sjovt nok, så virkede den ikke lige så godt som de ovenstående belønninger. Jeg havde en bamse med piv i med, og den virkede rigtig godt lige til at starte med og hun var helt vild med den, men efter et par gange med den, så mistede hun ligesom interessen. Jeg lavede et felt med godbidder, hvor hun så kunne lave fodersøg som belønning, og det virkede ok. Ind i mellem gav jeg hende også bare en godbid på normal facon, og det virkede fra ca. midtvejs i timen og til slutningen, men i starten virkede det slet ikke. Jeg havde et trækketov med, det gad hun slet ikke... Jeg havde fem forskellige slags godbidder med for at sikre mig at ingen af dem på noget tidspunkt blev kedelige, og det virkede fint, og ingen af dem så ud til at blive foretrukket mere end de andre, måske lige beef stiks'ne fra Olivers, men ellers ikke. Men er du sindsyg hvor det kræver meget af af mig som hundefører at skulel være så kreativ, jeg skulle hele tiden tænke frem, hvad havde vi sidst brugt som belønning, hvor mange gange havde vi brugt netop den belønning (så hun ikke kørte træt i den belønning), hvad skulle jeg bruge som godbid denne gang. Og alt løberiet frem og tilbage til afstandsbelønningerne, alt ruskeriet med legetøjet, at fumle med at få lavet de forskellige belønninger osv... Men Luna var 200% på og hold da op hvor var hun træt da vi kom hjem, og hold da op hvor var jeg træt, det er altså noget lettere bare at stå op proppe godbidder i munden på hende :blink: Men der er jo helt klart en rød tråd i hvad Luna syntes er de bedste belønninger, det er når hun på en eller anden måde skal arbejde for at få fat i godbidden, det er åbenbart for kedeligt bare at få den serveret... Så nu har jeg noget at arbejde med, og må prøve at blive lidt mere kreativ. Og så må jeg jo bare erkende at vi ikke kan arbejde så tæt på de andre hunde på holdet, for vi fylder altså en del når vi sådan hopper rundt og bliver belønnet :blink:

Vi var til træning på den gode træningsplads i går. Jeg havde en hel sportstaske fyldt med udstyr med, og Luna var 200% på hele timen. Men nu plejer jeg jo heller ikke at have problemer på denne træningsplads (og i går havde vi også frishaping), men jeg skulle jo lige afprøve hvad der virker før vi skal til træning på den anden træningsplads :blink: Og hold da op hvor er det hårdt arbejde når man skal belønne på den måde, jeg var mindst lige så træt som Luna Men i går var første gang i denne træningsomgang, så udover Misja, så var der lutter nye hunde. Normalt når Luna hilser på fremmede hunde, så er hun meget dæmpende og meget, meget høflig, men i går var hun præcis som andre unghunde, hun hoppede og dansede og gjorde alt for at indsmigre sig Jeg kom så til at tænke på, kan det mon være Misja der gør hele forskellen? Luna har kendt Misja fra hun var hvalp og er rigtig glad og tryg ved hende. Når vi skal til træning, så henter vi altid Misja (og Karina) først, hvorefter vi kører i samme bil ud på træningsbanen og følges ind på træningsbanen. Så på den træningsplads hvor Luna fungerer rigtig godt, der er Misja altid med og Luna er tryg, men på den træningsplads hvor Misja ikke er med, der er Luna måske ikke nær så tryg?

Hvor godt, Oprah har jo nærmest gudestatus derovre, så alt hvad hun siger er lov, så forhåbentlig får det CM's empire til at vakle :klap:

Jeg tror bestemt at emnet er stort nok til at have sin helt egen tråd :5up:

Præcist

Jeg tror sgu ikke der er reklamationsret, det er lidt ligesom at Bo heller ikke har returret på mig fordi jeg er forfærdelig i et køkken :blink:

Og lad os så lige få denne frem igen, jeg syntes nemlig også at det er et spændende spørgsmål :5up:

du kunne jo prøve at spørge dem hvorfor, de har selvfølgelig lov til at gøre præcist som de vil, men derfor kunne det da alligevel være rart (for mig :blink:) hvis en "almindelig" hundeejer ville sætte spørgsmålstegn ved det... Det er jo nok de færreste lømler der vil tilmelde sig et motivationskursus alligevel, så mon problemet er så stort :blink:

De har ledige pladser, men jeg er "desværre" ikke velkommen...

Ok, jeg kan da prøve at ringe til dem

Det lyder rigtig spændende, men som der står på deres hjemmeside: Vi kan desværre ikke tilbyde træning til nogen former for muskelhunde/kamphunde.

Af rent pricipielt grunde vil jeg ikke sterillisere. Jeg er overbevist om at når man ændrer på tævens hormoner (som man gør ved en sterillisering), så vil denne ændring i hormonbalancen også ændre noget hos hende, og som udgangspunkt går jeg udfra at hun er skabt præcist som hendes krop har det bedst. Men ovenstående beror helt og aldeles på mine egne følelser, idet at de undersøgelser jeg har læst både taler for og imod, og jeg har ikke rigtig mødt nogen "eksperter" der er enige om noget som helst vedr. dette emne, og derfor er jeg nødt til selv at lege "ekspert" :blink: Ifølge min dyrlæge, så er landbohøjskolen i gang med en undersøgelse af effekten ved sterillisering af tæver, og det kan være at denne undersøgelse vil få mig til at ændre mening, men nu må vi se. Min egen dyrlæge er også imod at sterrilisere medmindre tæven er syg eller kraftig påvirket af sine løbetider, så heldigvis er der ikke nogen der presser på for at få mig til at ændre holdning Jeg forstår til fulde dem der vælger at sterillisere en tæve med løbetidsproblemer som depressioner eller falsk drægtighed, og i tilfælde af at dette en dag vil ske for Luna, så vil jeg da også overveje at sterillisere hende, men indtil da får hun lov at være som gud har skabt hende

Det har jeg altså lidt på fornemmelsen af at Luna heller ikke gør, hun opfører sig i hvert fald ikke som mine bøger siger hun skal Dette her var en af de ting jeg begyndte at tænke over sent i går aftes, fordi hun er nemlig ikke vant til at træne nye steder, vi træner som regel i stuen og på træningspladsen (og nogen gange i haven), det er helt nyt at vi er begyndt at træne på vores gåture... Og en anden ting der gik op for mig her til morgen er, at på denne "besværlige" træningsplads, der står vi rent faktisk meget tættere (3-4 meter) på de andre hunde end vi gør på den træningsplads (10 meter) hvor det fungerer. Så selvom jeg ikke syntes jeg kan se på hende at det stresser hende, så gør det måske alligevel :hmm: Så jeg skal helt sikkert i gang med at generaliserer vores øvelser ud til flere steder, og så se om det så ikke giver hende det mentale overskud til at træne når vi står så tæt på de andre hunde. Efterhånden som jeg kommer længere og længere i denne tråd, så viser det sig jo alligevel at der er rimelig stor forskel på de to træningspladser, og at øvelserne hvor vi frishaper simpelthen er for svære for hende. En stor del af hendes koncentration går nok til de andre hunde som står tættere på, og det at der måske luftes hunde på grunden og derfor dufter af rigtig mange hunde. Så jeg har nok bare ikke lært hvordan min hund ser ud når den stresser, i og med at hun ikke er udadreagerende, så er det simpelthen ikke gået op for mig :stupid: En anden ting jeg fandt ud af ved at træne hjemme i går aftes er, at en af de øvelser vi bruger specielt meget tid på på denne træningsbane (target på en lodret pind, hvor det er meningen hun skal ende med at gå rundt om den), det har enten udviklet sig til, eller har hele tiden været en opgave hun bliver trykket af, så det hjælper jo selvfølgelig heller ikke på situationen... Jeg tror at det er en rigtig god idé at forsøge at gå helt væk fra godbidder i et stykke tid, eller i hvert fald godbidder der bliver serveret direkte til hendes mund :5up: Den måde hun som oftest tager godbidden på 8på denne træningsbane), får mig til at tænke på straf. Der er ingen iver over det, og hun tager det som oftest kun modvilligt, og enkelte gange har hun direkte præsteret at spytte den ud igen...

I det daglige tænder hun på jagt (af alt hvad der bevæger sig :blink:), grave og at lede efter ting/godbidder (ikke fodersøg, men at rende rundt og finde dem) og at gnave i ting. Men du har nok ret, jeg er ikke kreativ nok, og lader mig nok også begrænse af hvad jeg mener der kan lade sig gøre på en træningsplads Det lyder da som noget Luna ville syntes var rigtig sjovt, men hvordan foreslår du at jeg bruger det i træningssammenhæng? Jeg tror også hun har ret :5up: Igen kommer vi nok frem til at jeg har hjernevasket mig selv, i klikkertræning er jeg jo hele tiden blevet pacet frem til at vi skal have så mange gentagelser som muligt, og det har ligesom låst mig fast i godbidderne (fordi jeg ikke helt har formået at tænke selv ). Desuden, når nu vi skal være sandfærdige, så har jeg måske ind i mellem haft svært ved at være kreativ, og det betaler jeg så for nu... Men for at træne på denne måde, så er jeg jo også nødt til at glemme frishaping, da det jo netop foregår ved en masse små steps, og så vil vi jo aldrig nå igennem en øvelse hvis vi skal bruge belønninger der giver plads til så få gentagelser :hmm: Så igen er vi nået tilbage til lidt mere guidning, således at Luna ikke skal kede sig ihjel ved de små tilnærmelser imod den færdige øvelse, men derimod kan komme hurtigere frem, således at vi kan bruge mere tid på selve belønningen. Det kan jeg såmænd også normalt, i øjeblikket er jeg bare lidt tyndhudet fordi at jeg er så frustreret :blink:

Vi har aftalt en enetime i næste uge (jeg har en tilgode), og her går det så bare ud på at hun observerer os og forsøger at hjælpe mig med at komme tilbunds i hvad der foregår. Men jeg lærer utroligt meget af at vende mine tanker med jer herinde, så derfor forsætter jeg alligevel tråden

Du spørger om noget jeg tænker rigtig meget over i øjeblikket. Jeg er jo "opdraget" med at man før klikket skal være fuldstændig passiv for ikke at give hunden ubevidste signaler med kroppen, så jeg er meget passiv under selve øvelsen, og kommer først med respons når øvelsen er forbi... Desuden har jeg en underliggende tanke om at belønningen betyder alt, og at hun nok er ligeglad med selve mig (jeg har læst for mange bøger om handling/konsekvens ), og derfor bruger jeg nok ikke mig selv som jeg burde... Dette betyder så nok også at vi ikke helt har den der symbiose fordi at jeg dybest set har lært hende, at belønningen (og det er også den følelse jeg har) betyder alt og jeg er irrelevant... Dybest set er jeg nok for teoretisk når jeg træner, og burde forsøge at komme dybere ned i mine følelser, så alt ikke bare bliver teknik... Puha, nu blev det helt personligt og psykologisk det her

Det tror jeg helt sikkert, men jeg ved godt at det ligger langt fra sandheden, jeg har set rigtig mange terrier have stor træningsiver. Jeg tror dog at der nogen gange skal lægges lidt mere energi i at motiverer en terrier fordi de ikke i samme grad er avlet til at være en samarbejdende race, og dermed har rigtig let ved at beskæftige sig selv Så min henvisning til terrier genet var ikke møntet på at de ikke vil samarbejde, men derimod på den følelse jeg får når jeg bliver så totalt afvist, jeg er jo kun menneske, og jeg har også brug for forstærkninger, og det er sgu svært at finde hos en hund der ignorerer dig totalt og vender ryggen til :blink: Jeg kan så høre, at det ikke kun er terrier der gør sådan, og jeg har evig medlidenhed med alle de andre der også oplever at deres hund syntes de er luft

Du har nok ret, jeg er bare så frustreret og aner ikke hvilken vej jeg så skal gå... Og måske skal noget af fejlen også findes i, at jeg har tilmeldt mig "voksen" hold, jeg burde måske have tilmeldt mig unghundehold, fordi så ville jeg ikke konstant føle at det kun var os der ikke kunne, så ville vi være mere blandt folk med de samme problemer, og jeg ville ikke i samme grad føle at vi bare ikke kan noget... Jeg syntes absolut ikke at det er overdrevet, det er præcist sådan det føles. Endelig finder jeg lige det der tænder hende, og jeg bliver superglad, hvorefter hun næste gang syntes at det der, det er sgu da det mest kedelige jeg nogensinde har fundet på :blink: Så du hælder lidt til, at jeg måske skal forsøge at glemme mine bekymringer lidt, og se om det ikke bare er unghundeperioden der er ved at give mig grå hår i hovedet? At det måske ikke er en generel træningsfejl, men kan blive det, hvis jeg ikke formår at erkende at jeg har en unghund der skal tages lidt med fløjlshandsker?

Som nævnt, så bruger jeg både ruskeleg, jagtleg, feltsøg, pivebold, almindelige levering af godbidder og afstandsbelønning som forstærkere, og jeg må indrømme at jeg så åbenbart gør noget helt galt, for jeg syntes sgu ikke hun er let at motivere Og selv ved de såkaldt "sjove" øvelser, har jeg svært ved at motivere hende. Leg virker til enhver tid bedre end godbidder, men når man bliver bedt om at stå tæt på hinanden at træne, så hunden kan lære at koncentrere sig tæt på andre hunde, så er leg bare ikke brugbart. Men ellers kører jeg, som tidligere nævnt, et interval der hedder leg, 3-4 godbidder, leg (selvfølgelig ikke med fast interval), og alligevel formår jeg ikke at motivere hende... Så det er netop grunden til denne tråd, jeg har så ufatteligt svært ved at finde noget der rigtig motiverer hende. Herhjemme i stuen har jeg ingen problemer med motivationen, men bare vi rykker ud i haven, så melder hun igen fra. Legetøj vil hun helst stjæle fra mig og løbe væk med, godbidder virker ikke, og det eneste jeg rigtig kan få hende tændt med er en fiskestand med et pivedyr for enden, men denne fungerer bare ikke på en træningsplads (fylder for meget og legen er for vild), og hvis jeg i stedet forsøger at lege fangeleg med noget andet end fiskestangen, så melder hun igen fra efter ganske kort tid. Så kom endelig med fif om hvordan jeg motiverer hende :5up:

Som jeg tidligere skrev, så tror jeg bestemt at vi er ved at ende i en ond cirkel her, og det er netop vedr. det markerede... Jeg forsøger lige nu at gennemtænke hvorledes jeg håndterer det, og lige nu gør jeg det, at i samme øjeblik hun melder fra, så fjerner jeg muligheden for belønning, for dermed at meddele hende at det ikke er ok. Men præcist hvordan jeg håndterer det til træning er jeg ikke helt klar over, fordi lige nu er det jo netop sådan, at så snart hun tager kontakt, så forstærker jeg, og dermed kører den onde cirkel, men præcist hvordan jeg bryder den, det er jeg ikke helt klar over... Herhjemme gør jeg det, at når hun afbryder, så samler jeg alle ting sammen og går min vej. Når hun derefter forsøger at genvinde kontakten, så ignorerer jeg hende, og første en halv times tid efter forsøger vi igen. Dette er helt nyt, så om det vil have den ønskede effekt, det er jeg ikke helt klar over. Amstaff'en er skam træningsvillig, så jeg kan desværre ikke bruge det som undskyldning Det jeg forsøgte at beskrive er den der totale afvisning som jeg altså kun har set terrier lave, den der med at vende ryggen til og lade som om du er luft Min oplevelse er, at en terrier er mindre tilgivende når den ikke mener at tingene udføres korrekt (belønning/motivation), men gør du det til gengæld rigtigt, så arbejder den mindst lige så ivrigt som alle andre racer Så ingen dårlige undskyldninger her, det er ikke Luna's skyld, kun min, men derfor er det nu alligevel rart at høre andres historier om hvordan de bliver påvirket af den der ufattelige tydelige besked om, at det her gider jeg altså bare ikke, fordi du fatter alligevel ikke noget som helst :blink: Det tror jeg at jeg vil prøve næste gang, jeg må bare erkende, at på trods af at jeg er "opdraget" til ikke at lokke, så er det måske alligevel det der skal til. Desværre er min helt klare opfattelse, at situationen lige nu er sådan at mine godbidder/belønninger virker som en straf og ikke som en forstærker Men jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvordan jeg ændrer på det? Ja, jeg skal nok have gang i flere ting for at løse det her. Og måske er det ikke en hel dum idé at finde ud af hvad det egentlig er der distraherer Luna, og om der overhovedet er noget eller det bare er demonstrativ adfærd... Så har Ninjamor åbenbart ret, det er ikke kun en terrier ting, men noget alle kan :blink: Jeg syntes bare at jeg hører det mest fra terrier ejere, men det kan være det bare er os der taler mest om det :blink:

Selvom jeg syntes det er synd for dig, så glæder det mig virkelig at høre at andre har oplevet det samme som jeg Det er altså helt utroligt som sådan en terrier kan se direkte igennem dig, som var du lavet af glas og helt lugtfri :blink: Jeg forstår sagtens hvad du mener, men jeg har utroligt svært ved at finde lige netop det som kan få Luna helt op på tæerne. Feltsøg og leg er helt sikkert bedre end bare at få stukket godbidderne ind i kæften. Og nu mens jeg sidder og skriver det her, så går det pludselig op for mig, at jeg af en eller anden udefinerbar grund er holdt op med at bruge hendes yndlingsbelønning, hvorfor i alverden er jeg dog det :hmm: Hun elsker afstandsbelønning, altså det at jeg laver et felt med fodersøg som hun kan se og få som belønning når øvelsen er slut, eller bare det, at jeg stiller en skål med godbidder, så hun ligesom kan se hvad hun arbejder hen i mod. Selvfølgelig får man færre gentagelser på denne måde (gud ved om det er derfor jeg ubevist har glemt det), men man får jo endnu færre når hunden ikke gider :blink: Hvad er et gykkelyk-gen Og jeg kan altså ikke fortælle dig hvor rart det er at høre fra en der har prøvet at arbejde med terrier, ind i mellem syntes jeg godt jeg kan mangle lidt sympati for hvordan sådan en kan melde sig fuldstændigt ud, simpelthen bare fordi, at det her gider den altså ikke

Ja, jeg tror, at en stor del af min fejl ligger her, jeg er ikke villig nok til at gå under niveau, fordi hun jo godt kan på den anden træningsplads... Så det vil helt klart også være en af de ting jeg skal have prøvet af :5up:

Så det kan godt kombineres uden at hunden bliver initiativløs, det er godt at høre :5up:

Et lille sidespørgsmål :blink: Luna's manglende kontakt er ligesom blevet værre, især her den sidste måneds tid. Hun er jo 1,5 år gammel, så noget af det kan måske skyldes hormoner, men hun skal jo også samtidig holdes i nogenlunde ro (dyrlægens order). Men kan det tænkes, at en indre uro i hende, grundet for lidt fysisk udfoldelse, også kan være en af de ting der spolerer vores træning. Hun har måske for meget fysisk energi til overhovedet at kunne koncentrere sig, hun er jo unghund, og det harmonerer jo ikke særlig godt med langsomme gåture og 2 løbeture om ugen...