Alt der er opslået af Lonny
-
YAY!! Kæmpe skulderklap til mig ;o)
Tillykke med det, det har du sgu fortjent :5up: Jeg glæder mig til at høre om din tid som trænerføl, og forventer en masse hyggelige og sjove historier
-
Hunderegistrering til gavn for hvem!
Jeg er ikke helt sikker på hvad der er sket, er du blevet pålagt ansvaret for en hund der ikke længere er din fordi at ny ejer ikke har omregistreret den. Eller har du mistet en hund fordi at en anden har påstået overfor hunderegistret at det var deres hund?
-
Hunderegistrering til gavn for hvem!
Det virker som om du har haft en eller anden virkelig dårlig oplevelse med dette hunderegister, hvad med at fortælle om den i stedet for at komme med godt indpakkede hints i alle tråde? Du må selvfølgelig gøre lige hvad du vil, og jeg har heller ikke noget imod dine indlæg, men jeg begynder jo at blive nysgerrig :blink:
-
Hundeweb
Det er også det jeg mener, den hanhund jeg nævnte, han havde fået 27 hvalpe (og har nået matador grænsen) og kun én af hans hvalpe er tjekket... Så umiddelbart er det kun avlshundene der bliver tjekket, deres afkom gør ikke, og det skyldes jo at 99% af hundene sælges som familliehunde, så enten tester folk slet ikke hundene, eller også gør de det ikke igennem DKK. Derfor syntes jeg at man som avler burde gøre mere ud af at få sine hvalpekøbere til at teste hvalpene.
-
Kan dette passe? (bur til hunden)
Det tog 3 uger Og ja, han skal have vand når han er alene hjemme
-
lære at gå i snor mm.
Tak for dit meget udførlige svar :5up: Sådan trænede jeg også ja/nej øvelsen til at starte med, desværre havde det den modsatte effekt hos os, Luna lærte at nej ikke gav hende noget, og så forlod hun rent mentalt situationen, med det resultat at hun ikke lærte noget af den, og derfor gjorde det igen en halv time senere... Efter at jeg nu er begyndt at give hende lov til at få nej-godbidden nogen gange, så forbliver hun rent mentalt i situationen og når dermed at lære af den. Men sådan er hunde jo så forskellige Hvis den har lært signalet "nej", hvorfor skal den så fjernes, jeg mener, burde den ikke reagerer på "nej"? Hvordan fjerner du den fra situationen, er der en bestemt måde man skal gribe det an på eller trækker man den bare væk? Jeg kommer også nogen gange i den situation at jeg må trække Luna væk, da vi ellers ikke kommer videre, men jeg ville personligt hellere undgå at komme i den situation hvor Luna skal fjernes fysisk, da det er ensbetydende med at jeg har stillet for store krav til hende. Jeg er helt enig i at hunde ikke skal hilse på alle de møder, da de jo så altid vil have en forventning om at skulle hilse, og derfor vil de jo kører sig selv op hver gang de møder en anden hund. Men vi er jo nok mange der er gået i den fælde :blink: Men det er helt vildt fedt at du har fundet noget der virker for dig, det er så ærgeligt at blive trukket rundt af sin hund, så er det ikke sjovt at gå tur længere.
-
Hvilken Targetstick ?
Uha, det bliver en længere forklaring, og da jeg er lidt doven anlagt, så får du et link i stedet :blink: Klikkertræning Halvvejs nede på siden vil du se en stor overskrift hvor der står: Træning med Target Stick Så længe du husker at fjerne target allerede i starten af indlæringen af øvelsen, og ikke lader den bliver i krykke, så er der ingen problemer med at hunden bliver hjælpeafhængig
-
Kan dette passe? (bur til hunden)
For det første så skal du have fat i et bur der er stort nok til at han kan gå rundt i det, han skal kunne stå oprejst, han skal kunne strække sig ud når han ligger ned. Og da han er hvalp, så ville jeg knytte en kravlegård sammen med hans bur, således at han ikke bliver tvunget til at besørge i sit bur, men kan gøre det på nogle aviser i kravlegården. Da jeg skulle træne bur gjorde jeg det på følgende måde: Den første uges tid blev al mad serveret inde i buret, alle lækre kødben/godbidder blev serveret inde i buret, jeg lagde mig flere gange dagligt halvt ind i buret, så jeg kunne ligge og kæle med hende imens hun lå derinde. I denne første uge forsøgte jeg slet ikke at lukke buret. Da hun havde opdaget at alt godt foregik inde i buret, og hun virkede 110% tryg ved det, så lukkede jeg døren, hvorefter jeg åbnede den i samme sekund igen og skyndte mig at give hende en godbid. Dette med at åbne og lukke døren gjorde jeg så en milliard gange den første dag. Og først her gik jeg igang med at lære hende at være i buret i længere tid, dette gjorde jeg præcist som med almindelig alene hjemmetræning, først var buret lukket i 10 sekunder (imens jeg var i stuen), så i 20 sekunder, så i et minut, 2 minutter osv. Jeg forlod først rummet da hun var i stand til at være derinde i 10 minutter i træk. Indtil hun var nået op på at kunne være i buret i 10 minutter i træk uden problemer, så satte jeg tiden op med 1 minut pr. øvelse, efter hun kunne være der i 10 minutter, så begyndte jeg at sætte tiden op med 2 minutter. Da hun kunne være der i en halv time, så øgede jeg tiden med 5 minutter hver gang. Da hun kunne være der i en time, så øgede jeg tiden med 10 minutter hver gang. Da vi nåede op på 3 timer, så konkluderede jeg at hun heller ikke ville have problemer med resten af tiden, og jeg fik heldigvis ret. Jeg videofilmer hende jævnligt for at tjekke at hun stadig har det fint med at være i bur, og indtil nu har jeg kun fået videoer der viser at hun sover hele dagen
-
Hvilken Targetstick ?
Jeg kan ikke lige huske hvor jeg købte den, men jeg kunne sagtens forestille mig at det var denne.
-
Hvilken Targetstick ?
Jeg har denne godbidstaske, og den er jeg rigtig glad for BELCANDO Goodie Bag Den koster 119 kroner, så det er jo lige til at overkomme
-
Hvilken Targetstick ?
jeg har en der står åben af sig selv, og som jeg utrolig glad for, og som endnu ikke er gået i stykker :5up: Jeg kan lige prøve at se om jeg kan finde et link til den
-
Hvilken Targetstick ?
Teleskop SKAL der være, ellers bliver du enten træt af at den er for kort, eller irriteret over at slæbe rundt på en kæmpe pind...
-
Hvilken Targetstick ?
Godbidstasken har Lillian vores træner, og hun har været rigtig glad for den, dog er den efter et års brug gået i stykker og det er hun selvfølgelig lidt utilfreds med...
-
Hvilken Targetstick ?
Jeg har 2 target sticks, og der er fordele og ulemper ved begge. Denne her er den vi bruger mest: Fordelen er at der er en blød bold for enden, så jeg kommer ikke til at stikke Luna med den så hun syntes det er ubehageligt, den har en passende størrelse og passer lige i en lomme. Ulempen er, at Luna syntes at der skal tygges i bolden, og hvis man hiver i bolden for at få teleskopsigtet op, så risikerer man at hive bolden af. Så har jeg en anden target stick, som egentlig er magen til den jeg har vist på billedet, men der er så ikke nogen bold på. Den virker glimrende i alle henseender, der er ikke noget at tygge på og bolden (som ikke er der) kan ikke falde af. Men jeg kan så ikke lide at bruge den, da jeg ikke bryder mig om at Luna skal dutte med sin næse på noget der er hårdt og halvspidst...
-
Hvilken Targetstick ?
Det afhænger jo lidt af om Misja er den type hund der vil æde enhver bold for enden af en target stick, eller om hun godt kan nøjes med at dutte på den? Jeg har aldrig prøvet den med indbygget klikker, men jeg har ingen problemer med at have den almindelige klikker og target sticken i sammen hånd, så umiddelbart tror jeg bare at den indbyggede klikker vil irriterer mig.
-
Nyt bur indviet
Han ligner da en der er ganske god tilfreds med at have fået nyt bur
-
Hjælp til ændring af adfærd
Du kan jo prøve at læse min gamle tråd, jeg tror at det er nogenlunde den samme problemstilling I står i nu, så kan du også se at du ikke er den eneste der har gjort tingene forkert i allebedste mening :ae: http://www.hunde-forum.dk/hvalpe/7666-luna-kan-ikke-falde-i-sovn.html
-
Min hund vil ud om natten...
Åh hvor godt :klap: jeg kom også til at tænke på lige da vi fik Luna, hun havde det jo med at tumle rundt i sengen, og så blev Baldur skidesur og hun fik en ordentlig skideballe. Vi kom så til at snakke om det i går, for han blev virkelig sur hvis hun så meget som rokkede med ørerne, men så kom vi til at tænke på om det var fordi han plejede at få en skideballe og blive smidt ned af sengen hvis han ikke lå roligt, så måske sad den del af opdragelsen bare så godt fast (jeg er lidt hys når jeg bliver vækket om natten ) at den mindste uro fik ham til at irettesætte hende
-
Hjælp til ændring af adfærd
Jeg er enig her, en tur på 0,5 til 1,5 time er alt for meget for sådan en størrelse, og hvis han bevæger sig på hele turen, så risikerer I rent faktisk at han får HD. Jeg har selv prøvet noget i samme stil, her var det dog ikke gåture, men mental stimulering og miljøtræning, så jeg ved godt at I har gjort det i allebedste mening, men det er altså alt for meget. Luna nægtede totalt at sove, og da jeg så fik at vide jeg overstimulerede hende og jeg skulle nedsætte antallet og længden af aktiviteter, så gik der 3 dage, og siden har hun ingen problemer haft med at slappe af. Så hun var simpelthen stresset over alle aktiviteterne og formåede derfor ikke at slappe af. Så for meget og for lidt, er lige skidt...
-
Der kan virkelig ske forandringer!
Det var da en rigtig god idé det med at mødes, så de forhåbentlig kan blive venner og I slipper for altid at skulle undgå dem :5up: og hvor er I bare gode, tænk sig at hun er gået fra at være helt oppe og køre, og til at ignorere den anden hund, det er dæleme godt gået :klap:
-
Aftenens hundetræning
Det markerede var helt sikkert det der bekymrede mig mest, fordi selvfølgelig gik mine konstante frustrationer ud over vores forhold. Så derfor har jeg også besluttet at jeg hver dag vil minde mig selv om hvor smuk og dejlig hun er, i stedet for som i det sidste stykke tid hvor jeg bare konstant har fokuseret på alle de ting hun ikke kunne... Set med bagklogsskabens briller, så har jeg selv skabt den situation hvor hun ikke længere syntes det var sjovt at træne, jeg syntes jo ikke engang selv at det var sjovt, der var alt for meget pres på i forhold til vores situation. Efter jeg endelig fik taget beslutningen om at vi ikke kunne gå til den eksamen og at vi ikke ville være i stand til at fuldføre kurset, så er jeg bare blevet så glad, og jeg kan mærke at kærligheden til hende bare strømmer igennem mig, det gjorde den desværre ikke før fordi jeg var så fokuseret på vores mål i stedet for at være fokuseret på vores rejse sammen... Så at fravælge eksamen og erkende at hun bare ikke havde forudsætningerne på nuværende tidspunkt, det er den bedste beslutning jeg har taget meget længe, og måske den vigtigeste beslutning i mit og Luna's forhold.
-
Aftenens hundetræning
Tak, hvor er du sød Og ja, det viser jo tydeligt hvor vigtigt det er at have de rigtige mål og erkende at hun bare ikke kunne honorerer de krav jeg stillede til hende. Men det har også lettet så meget at jeg ikke længere har en eksamen hængende over hovedet, nu er jeg langt om længe i stand til at bare at lægge ambitionerne fra mig og træne på hendes premisser. Og jeg er helt sikker på at så snart hun mærker at jeg ikke længere forsøger at presse hende til at kunne en hel masse, så vil vi sammen finde træningsglæden igen, og så skal resten såmænd nok komme af sig selv på et tidspunkt
-
Aftenens hundetræning
Så prøv at forestille dig hvordan han ville have været hvis det var 3 måneder og ikke 3 uger han havde været holdt i ro... Og ja, jeg syntes også det var vildt fedt at de andre ville "låne" deres hunde ud, man får jo tit at vide hvor god en idé det er, men man spørger jo ikke lige vildt fremmede man går forbi på gaden om man må låne deres hund :blink:
-
Aftenens hundetræning
Det var en rigtig dejlig oplevelse, i stedet for at gå hjem med en følelse af at alt bare var gået rigtig dårligt, så gik jeg i stedet hjem med en følelse af at vi bare havde gjort det hele perfekt :klap: Og det værste er, at Luna jo egentlig ikke har ændret sig synderligt siden sidste gang, jeg har bare valgt at møde hende der hvor hun er, i stedet for at stille en masse krav som hun ikke har en jordisk chance for at honorerer Og så snart hun begyndte at få ros for sin opførsel og vi fokuserede på det hun kunne i stedet for det hun ikke kunne, så havde vi begge pludselig en meget mere positiv oplevelse ud af det, og vi kunne begynde at samarbejde :5up: Så skidt pyt med at vi lige nu ikke kan træne alle de avancerede ting, det skal nok komme igen, og jeg føler mig helt lettet efter at jeg har fjernet dette store pres fra mine skuldre, og bare har valgt at erkende at Luna er unghund og understimuleret, og så tage den derfra Vi fik rent faktisk ros af den af de andre kursister, efter at hun havde hørt Luna's sygehistorie og om hendes lange sygeperiode, så mente hun at Luna opførte sig forbløffende eksemplarisk i forhold til hvad hun ville have forventet af en hund der havde været holdt i ro så længe :5up:
-
Hundeweb
Ja, man bliver da heldigvis klogere... Med Baldur købte jeg bare en hund med stamtavle, og så måtte alt jo være ok, jeg hverken tjekkede HD, AD eller mentalttest på hans forældre (ikke fordi der var noget galt med nogen af delene, meeen) , så jeg kunne jo dybest lige så godt have købt en hund uden stamtavle :stupid: