Lonny

Altså uanset hvor åndsvag jeg syntes de knægte er, så er det rent faktisk en meget beroligende oplysning

Ok, jeg har så aldrig smagt på det, men det lyder sandsynligt at man fra fabrikantens side har givet det en grim smag, netop for at forhindre børn i at drikke det. Men nu har jeg jo så ikke helt samme smagsløg som Luna, så bare fordi jeg ikke kan lide det, så er det jo ikke ensbetydende med at hun ikke kan :blink: Men indrømmet, jeg er en pylrerøv

Det er lidt det samme der gør sig gældende for mig, hvor åndsvagt det end lyder, så er jeg rent faktisk bange for hunde, eller har ihvert fald en enorm respekt for hvilken skade de kan gøre... Jeg er blevet bidt en del gange, men ikke alvorligt nok til at det burde have givet mig den frygt jeg pludselig fik en dag, men pludselig fra den ene dag til den anden, så var jeg altså bare bange for hunde, og det på trods af at jeg altid har haft hund og altid har elsket hunde Jeg kan mærke på mig selv at det bliver bedre og bedre jo flere hunde jeg møder, og min frygt forvandler sig stille og roligt til normal respekt. Jeg elsker hunde, men samtidig er jeg altså også lidt bange for dem, især for fremmede hunde.

Jeg ved det rent faktisk ikke, de påstår jo at det ikke er giftigt for dyr, men samtidig siger de jo også at vi skal bruge handsker og lange bukser, så jeg stoler ikke helt på at det ikke er giftigt. Da det jo rent faktisk er gift, så tror jeg altså jeg ville være pylret nok til lige at ringe og spørge dyrlægen. Måske kan dyrlægen også fortælle dig om du kan give ham noget spise/drikke der evt. kan neutralisere det han måske har drukket?

Ja, nogen gange skal man bare tvinges ud i situationerne, så man rent faktisk ikke har noget valg, og så finder man ud af at man rent faktisk kan meget mere end man lige går og tror...

Tak, og jeg har jo så heldigvis mistet skrækken og kan nu meget bedre håndtere situationen, så jeg gentager det gerne Men at prøve at flyve når man er højdeskræk, det må søreme da være noget af en overvindelse, jeg mener, man kan jo ikke lige stå af hvis man fortryder, det er godt nok stærkt gået :klap:

Ja, hvis din hovedrysten er til mig og betyder at du mener at jeg er en dårlig hundeejer, så må du da godt holde den for dig selv da den jo tydeligt indikerer at du ikke kender mig...

Og hvad får dig til at tro at dette ikke sker, at man får andre til det betyder vel ikke nødvendigvis at man er en dårlig hundeejer?

Det lyder da som om jeg ikke er den eneste der kan have lidt svært ved hhv. at håndtere hunden og håndtere flåter, så behøves jeg heldigvis ikke at føle mig nær så sær :blink:

Baldur var også helt afslappet de første 8 dage, så vi gik og lullede os ind i "at det her gik jo fint, hvorfor syntes folk dog at det var et problem", og på 9. dagen forvandlede han sig så til et frådende monster der pev og hylede og kun havde Luna i hovedet, og vi mangler stadig et stykke dørkarm på den konto Men Baldur var også intakt, det ved jeg ikke om Tyson er?

Jeg er spændt på at høre om du tager det med ligeså meget humor om 14 dage når hun er højløbsk :blink: Har du nogen planer for hvad du gør på det tidspunkt?

Rent faktisk syntes jeg at det er enormt pinligt at indrømme at det har været så svært for mig at håndtere min egen hund, det var jo noget enhver burde og skal kunne Men jeg håber, at min indrømmelse og historie om hvordan det har ændret sig, kan hjælpe andre til at overskride denne grænse hos dem selv (og forhåbentlig tidligere end mig), så derfor valgte jeg alligevel at fortælle historien.

Det er jo præcist det jeg har fundet ud af, og det har givet mig en meget større selvsikkerhed at vide, at på trods af at hun ligner en der er ved at få tæsk når jeg går hen imod hende, så har hun glemt det igen i samme øjeblik det er overstået :5up: Og i denne process har hun så også lært at lade være med at kæmpe imod, og det gør det altså meget lettere og gør at det er hurtigere overstået. Til at starte med troede jeg jo nok at hun altid ville kæmpe lige hårdt hver gang hun skulle håndteres, men det viste sig jo at hun efter 3 dage affandt sig med situationen, og denne accept har hun så heldigvis også overført til andre situationer. Så det har været utroligt lærerigt for mig, og jeg er rent faktisk glad for at jeg blev "tvunget" ud i den situation.

Det vil jeg mene afhænger af opdrætters evner og viden. Hvis opdrætteren er dygtig og sørger for miljøtræning, socialisering, tilvænning til mennesker, og håndtering, så vil jeg mene at hvalpen har bedst af at blive hos opdrætter til den er 11-12 uger. Er det derimod hos en mindre erfaren opdrætter som ikke er villig til at gøre det enorme arbejde der skal til, så ville jeg nægte at hente min hvalp så meget som en dag senere end når den er 8 uger. Og det afhænger selvfølgelig også af hvalpekøber, hvis de nu har en stor hundeflok at socialiserer hvalpen på, så er det jo ikke lige så nødvendigt at hvalpen bliver så længe hos opdrætter

Præcist, og det tror jeg rent faktisk har været en stor hæmsko for mig... Jeg er jo opdraget med de såkaldte bløde metoder, og jeg har rent faktisk aldrig lært hvordan jeg håndterer hunden i de situationer hvor den ikke er samarbejdsvillig, og er derfor blevet meget usikker, også fordi at denne form for håndtering jo slet ikke minder om den måde jeg er på i dagligdagen, så jeg har virkelig skulle overvinde mig selv. Men jeg har lært utroligt meget af det, også om hvor meget lettere det er for Luna at accepterer når hun ved at sådan er det bare... Nu mangler jeg så bare at lære hende ikke at stikke af, for hver eneste gang vi skal lave noget af den slags, så har hun altså en sjette sans og stikker af, så de første 5 minutter går altid med at gå mange runder rundt i huset Dog syntes jeg at turerne bliver kortere og kortere, så jeg håber at hun til sidst bare affinder sig med at hun alligevel ikke slipper væk

Luna er jo ret voldsomt hævet, så desværre er det ret tydeligt, jeg tror nemlig heller ikke at hun dufter så kraftigt endnu, da hanhunden i fredags jo slet ikke reagerede. Heldigvis har jeg fået lov at tage hende med til vores ugentlige træning på trods af løbetid :5up:

En hvalp kan ikke "bare lære" ikke at være bange, rent faktisk er det meget sandsynlig at den bare bliver endnu mere bange, og nu har I så større problemer end da I startede... Jeg ville bestemt heller ikke ignorere en hvalp når jeg kom hjem, det er helt normalt at den gerne vil sige hej, men jeg ville gøre det så afslappet så muligt så hvalpen ikke stresser for meget op. Evt. bare komme ind, sige hej og lade en hånd ae den kort, for derefter at gå i gang med en anden rolig beskæftigelse så hvalpen lærer at forholde sig stille og roligt når I kommer hjem. Jeg er syntes at denne hjemmeside giver en rigtig god og udførlig beskrivelse af hvordan man kan træne en hvalp til at være alene hjemme, dog kan jeg godt frygte at I kan få problemer med at nå at lære hvalpen det på en uge... Træning i at være alene i seks trin

Tak, det var vel også på tide at jeg fandt den frem, jeg mener, nu har jeg "kun" haft hund i 3 år :blink: Men det er rent faktisk ret fedt at finde ud af at, nu kan jeg også håndtere disse situationer og behøver ikke længere at føle mig usikker :5up:

Bo har altid været den der fjerner tæger på vores dyr, for det første fordi jeg syntes de er klamme og for det andet fordi jeg er så dårlig til at gøre noget Luna eller kattene ikke bryder sig om... Jeg har aldrig været god til sådan noget som at klippe negle, rense sår eller fjerne tæger, jeg bliver alt for nervøs og nænner ikke at tage fat i Luna, og dermed bliver hun jo også usikker og vil slet ikke have at jeg kommer i nærheden af hende med noget i hånden... Men nu har vi jo i en måned været nødt til at give hende inhalotor 5 gange om dagen, og dette har bestemt ikke været noget hun brød sig om, men har måtte være noget hun har måtte affinde sig med for hun skulle jo have medicinen. Bo har jo ikke altid kunne være hjemme og hjælpe med at holde hende, så jeg har måtte tage mig sammen og vise mig som den voksne, og det er rent faktisk gået rigtig godt. Men denne erfaring med at håndtere hende når hun ikke havde lyst til at blive håndteret, den har lært mig rigtig meget, og jeg er blevet meget bedre til at være sikker i mine bevægelser og udstråling når jeg håndterer hende. Her til aften opdagede jeg så en tæge på hende, og jeg overvejede om jeg skulle vente på at Bo kom hjem, eller bare fjerne den med neglene (da Luna er bange for tægetangen). Efter lidt overvejelse, så besluttede jeg at det var noget pjat, hentede tægetangen, tog fat i hende og 3 sekunder senere var tægen væk og det var overstået :klap: Så det har været rigtig sundt for mig at lære at nogen gange er man altså nødt til at gøre noget hunden ikke kan lide, og denne øvelse 5 gange hver evig eneste dag i en måned har virkelig lært mig hvordan man gør det og får det hurtigt overstået så vi alle kan komme videre :5up:

Nej, det ved jeg desværre ikke.

Jeg aner ikke hvad der kan være galt, men på min computer er der sådan en fingertryksscanner som man kan bruge som sikkerhedslås, har du evt. også sådan en og kan du have fået slået den til?